Wiki:
Gudumlund er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1345. Gården ligger i Gudum Sogn, Aalborg Kommune i det tidligere Fleskum Herred, Aalborg Amt, Sejlflod Kommune. Hovedbygningen er opført i 1776.
Gudumlund Gods er på 50 hektar.
Ejere
(1573-1578) Jens Kaas
(1578) Margrethe Eriksdatter Lange gift (1) Kaas (2) Brahe
(1578-1615) Knud Brahe
(1615-1622) Margrethe Eriksdatter Lange gift (1) Kaas (2) Brahe
(1622-1656) Mogens Kaas
-----------
Wiki: Engelsholm:
1590 Knud Ottesen Brahe (1555-1615)
Bror til Tycho Brahe.
Havde som ung en forhold til adelsdamen Sophie Mormand og måtte rejse udenlands.
Bleb 1589 lensmand på Århusgård og derpå 1602-1615 til Bygholm.
Lod hovedbygningen opføre 1592-1600, vistnok ved arkitekt Hercules von Oberberg.
1615 Margrethe Brahe, f. Eriksdatter Munk Lange
Enken bestilte 1624 et epitafium tiil Nørup Kirke for 400 rd.
---------
Wikie: ejer af Bygholm:
1602 Knud Ottesen Brahe (1555-1615)
Bror til Tycho Brahe. Havde som ung en forhold til adelsdamen Sophie Mormand og måtte rejse udenlands. Gift 1584 med Margrethe Eriksdatter Munk Lange (-1622), søster til Erik Eriksen Munk Lange. [25]
Blev 1589 lensmand på Århusgård, overtog 1590 Engelsholm efter sin forgældede svoger og opførte Engelsholms hovedbygning 1592-1600.
Havde Bygholm Len fra 1602 til sin død 1615. Barnløs.
-----------
Den store danske:
Knud Brahe, 24.8.1555-3.2.1615, lensmand. Født på Ålborghus, død på Engelsholm, begravet i Nørup k. B. modtog som så mange samtidige danske adelsmænd sin militære uddannelse i den nederlandske frihedskrig; derefter var han i et par år hofsinde hos Frederik II, men måtte som følge af et kærlighedsforhold til en adelsdame, Sophie Mormand, atter i nogle år søge til udlandet; han besøgte England, Frankrig og Italien og lod sig 1579 immatrikulere ved universitetet i Padova, kom senere til Siena og Rom. Efter hjemkomsten blev han igen hofsinde og derefter lensmand, 1589–1602 på Århusgård, 1602–15 på Bygholm. I Kalmarkrigen gjorde han tjeneste som ritmester og udmærkede sig navnlig i træfningen ved Vallda kirke i Halland 21.9.161611; her lykkedes det ham og Ulrich Sandberg med deres 200 ryttere at overrumple og tilintetgøre en svensk plyndringsekspedition på 600 mand; blandt fangerne var statholderen på Elfsborg Nils Bengtsson. – B. nævnes allerede 1587 til slægtsgården Tosterup, hvoraf han dog først 1611 blev eneejer. Hustruen bragte ham som sin fædrenearv en part i Engelsholm ved Vejle; dertil havde hun gennem sit første ægteskab føjet Gudumlund og part i Kongstedlund, begge i Himmerland. Engelsholm måtte hun oprindelig dele med sin bror, alkymisten Erik Lange, hvis fortvivlede pengeforhold skaffede B. adskillige bryderier der dog ikke synes at have forstyrret det gode forhold hverken til svogeren eller til Sophia B. Ca. 1590 blev B. eneejer af Engelsholm som han nu gjorde til sit egentlige hjem, og hvor han 1592 opførte den endnu bevarede, anselige hovedbygning. B. og hans hustru var begge åndeligt interesserede og har begge forsøgt sig med oversættelser af fransk opbyggelseslitteratur.
Familie
Forældre: rigsråd Otte B. (1518–71) og Beate Bille (1526–1605). Gift 23.8.1584 i Horsens med Margrethe Eriksdatter Lange, bisat 24.8.1622 i Vejle k., begr. i Nørup k. (gift 1. gang med Jens Kaas, 1516–78), d. af Erik Lange (1518–72) og Anne Madsdatter Gjordsen (født 1529, levede endnu 1610). – Bror til Axel B. (1550–1616), Jørgen B. (1554–1601), Sophia B., Steen B. (1547–1620) og Tyge B.(1546–1601).
Ikonografi
Afbildet på Otte Brahes (1518–71) epitafiemal. (Knutstorp) og på epitafium udført af Henrik Henriksen (Nørup k.).
Bibliografi
Saml. til jysk hist. og topogr. V, 1874–75 207–31. Danm.s adels årbog V, 1888 112. Tilskueren 1916 I 153–57. H. Grimer-Nielsen: Danske viser fra adelsvisebøger og flyveblade VI, 1930–31 35–48.