Andreasen og Kreutzer

Forside Søg Login  
Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Match 1 til 30 fra 5,361

      1 2 3 4 5 ... 179» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1



Viborg, Lysgaard, Frederiks, Aarestrup By, Ulvedals Gaard og Opsynsmandsbolig, En Gaard, 69, FT-1880, D3789
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Andersen Balle 46 Gift Husfader, Gaardejer Karup Sogn, Viborg Amt Ane Rasmussen 46 Gift Hans Hustru Bøvllund, Karup Sogn, Viborg Amt Anders Christensen Balle 18 Ugift Deres Barn Aarestrup, Frederiks Sogn, Viborg Amt
Rasmus Christian Christensen 16 Ugift Deres Barn Aarestrup, Frederiks Sogn, Viborg Amt
Anthon Christensen 12 Ugift Deres Barn Aarestrup, Frederiks Sogn, Viborg Amt Karoline Christensen 8 Ugift Deres Barn Aarestrup, Frederiks Sogn, Viborg Amt
Anders Christensen Balle 71 Enkemand Aftægtsmand Skræ, Torning Sogn, Viborg Amt 		Balle, Anders Christensen (I2631)
 
2


Maribo, Lollands Nørre, Birket, Store Lindet, 27, FT-1801
Morten Andersen, 50, Gift,
Giertrud Jensdatter, 50, Gift,
Rasmus Mortensen, 14, Ugift,

Husmand [med jord] og hjulmand 		Andersen, Morten Kudsk (I1202)
 
3

Maribo, Lollands Sønder, Stokkemarke, Blands Bye, et Huus, , 5, FT-1834, B7419
Gjertrud Andersdatter 60 Enke(mand) Huusmands Enke, Almisselem
Kirsten Christensdatter 49 Enke(mand) Inderste, Almisselem 		Christensdatter, Kirsten (I2469)
 
4
Ingegerd (enke efter drosken Morten Due † 1320 [3 pilspetsar]), g. 2. Niclis Andersson fr.m. 1326-32. [3] 		NN., Ingerd (I4352)
 
5
Kilder     
[S2] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen, Danmarks Adels Aarbog, (Dansk Adelsforening 1884-2020), DAA 1926:II:19, 2.

[S179] (red.), Danmarks Adels Aarbog, rettelse/tilføjelse, (Dansk Adelsforening 1884-2020), DAA 1955:II:118.

finnholbek.dk 		Gyldenstierne, Knud Henriksen til Vosborg (I42593)
 
6
Kilder     
[S641] Christian Hau, Slaget på Sct. Jørgensbjerg, (Aalborg Universitetsforlag), side 107-161, Henrik Tagesen, Den nærmeste slægt, 1. udgave: 2016.
diagram side 117
[S2] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen, Danmarks Adels Aarbog, (Dansk Adelsforening 1884-2020), DAA 1893:168.
[S2] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen, Danmarks Adels Aarbog, (Dansk Adelsforening 1884-2020), DAA 1917:229 - Kaas af Mur.

finnholbek.dk 		Reventlow, Jens Nielsen af Od (I1358)
 
7
Notater     
til Essendrup, var 1358 ridder og fik da tilskødet en sjettedel i Kyse (Ø. Flakkebjerg herred) af hr. Anders Olufsen, men solgte atter senere denne part, deltog 1368-70 på kongens side i kampen mod Holstenerne og de oprørske jyder og var da alt lensmand på Bygholm, som han tappert forsvarede, forseglede 1369 freden med hansestæderne, var 1374 drost, beseglede 1376-77 kong Olufs håndfæstninger, var 1377 et af sendebuddene til forhandlingerne med Mecklenburg, 1379 lensmand på Kalø. købte 1380 Hillerødsholm af fru Edele Nielsdatter (Duus) og flere og 1386 Skjærvad (Nørre herred, Mols) af kronen, forseglede 1387 hyldingen i Lund, var 1394 lensmand på Tranekjær, havde 1395 Nielstrup i Fyn i pant af Henneke Moltke, var 1396 høvedsmand og rettere i Fyn, forseglede unionen 1397, var 1405 nærværende i Helsingborg ved Forhandlingerne om sønnens drab, byggede 1406 et kapel ved Roskilde, der lagdes til det af ham funderede St. Catharinas alter sammesteds. 		Brok af Estrup, Hr. Jens Andersen til Essendrup (I22428)
 
8
Notater     
til Lyngby (-1420-1443-) (Efverød S., Gærds H.) - skænkede 1420 (10. febr.) som væbner i Lyngby m. sin hustru Bodil Truelsdatters samtykke en gård i Soderton i Lyby S., Frosta H. til Lund Domkapitel til en årtid for Niels Benedictsen og hans døtre Elsif og Gyde, på den betingelse, at de to gårde i Efverød overlodes ham og hustruen, skrives til Lyngby, 1443 (30. nov.) vidne på Lunde Landsting for hr. Niels Jensen, skrives da endnu til Lyngby. 		Moltke, Evert til Ljungbygaard (I1340)
 
9
Notater     
til Skarsholm, der 20. juli 1341 gæstedes af kong Valdemar Atterdag, beseglede 1343 forliget i Helsingborg mellem kongerne Valdemar og Magnus, kaldes kun Ericus Barnamson, beseglede 1345 til vitterlighed med Erik Hasenberg, betegnes 1354 som domicellus, men 1355 kun som væbner, var 1359 ridder og vidne med hr. Jakob Basse og 1360 nærværende hos kongen på Kalundborg slot, var 1363 en af forloverne for frøken Ingeborgs medgift, 1364 høvedsmand på Korsør slot, 1365 nærværende ved forliget med de holstenske grever i Kolding, tilskødende 1367 fru Marine af Taastrup sin hustrus mødrene gods i Skåne og i Lejre herred, var død 1369, idet skifte efter ham blev holdt 7. august samme år. 		Skarsholm, Erik Barnumsen til Skarsholm (I501992)
 
10 * BIRTH: (fornavn Gerver ?)

* DEATH: AFT ER 1362

 		Drefeld, Cecilie Gødikesdatter (I88289)
 
11 * BIRTH: 1285, Nielsen ? (Lagesen ?)

* DEATH: AFT ER 1347, Knivholt, Vendsyssel, Denmark



Foreldre ukjent.

BIRTH: ABT 1285, (?) Lund, Malmöhus

BAPTISM: (Absalon=Axel) til Herlev


DEATH: AFT ER 1343



DAA 1900 s 413

Ridder hr.Absalom Aagessøn Thoff


--------------------



Noteringar



till Härlöv i Åsnums socken i Kristianstad; levde 1343




--------------------


Född: omkring 1314 B. Abt 1314 In Lund, Malmøhus Len, Sverige - D. Aft 1343



Död: efter 1343







--------------------------------------------------------------------------------



Familj med Cristancia PEDERSDATTER WIRTENBERG (1318 - )



Vigsel: före 1356





Barn:



Peder AXELSSON TOTT (1336 - 1376)







--------------------------------------------------------------------------------



Noteringar



Axel (Absalon) Åkesson Tott , Riddare, svenskt riksråd. uppträder 1343-1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlov i Åsums sn, Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne. - Gift senast 1356 med Cristancia, som enligt obestyrkt uppgift hade patronymikon Pedersdotter och tillhörde släkten Wirtenberg (DAA 1900:413). Uppfattningen, att Axel Åkeson var gift med en dotter till Magnus Skanung till Vallösa, vilar på missuppfattningen, att ordet "gener" i DS, nr 3683, enbart kan betyda svärson.


Riddare och svenskt riksråd. Absalon (Axel) Aagesen. Till Härlöv i Åsums socken i Kristianstad län; levde 1343. Uppträder 1343 -1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlöv i Åsums sn i Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne.


Bland Åke Axelssons övriga barn med svenska förbindelser må nämnas: dottern Ingeborg Åkesdotter, död 1507, gift med riksföreståndaren Sten Sture den äldre, död 1503, och sönerna:) Hans Åkesson till Stora Bjurum, svenskt riksråd, riddare och lagman i Närke, död 1492, gift 1473 med Kerstin Eriksdotter (Gyllenstierna af Lundholm), vars barn var: riddaren och riksrådet Åke Hansson till Stora Bjurum, en av riksföreståndaren Svante Stures trognaste anhängare och den tappraste av den tidens härförare (har blivit kallad "Danmarks gissel"), dog ogift 1510; Brita Hansdotter, död 1510, gift med riddaren Folke Gregersson till Åkerö (Lillie af Greger Mattssons ätt), död 1507; Anna Hansdotter till Åkerö, som hon ärvde efter systern, född 1478, död 1549, gift 1:o 1514 med lagmannen över norra Finland Henrik Bitz, död 1505, 2:o 1512 med väpnaren Clement Hogenskild, död 1512, 3:o 1514 med väpnaren Jöns Larsson Bölja, död omkring 1520 (om henne se F. Ödberg, fru Anna Hansdotter Tott och hennes tid i Vff II h. 6) samt Karin Hansdotter till Stora Bjurum, död 1554, gift 1:o med väpnaren Anund Jönsson Ulfsax, 2:o med frälsemannen Harald Knutsson Soop, 3:o med lagmannen i Västergötland Olof Pedersson Örnfot;) Jöran Åkesson till Eka och Tidö, svenskt riksråd, levde ännu 1489, gift med Bengta Olofsdotter Kyrning vars son Åke Jöransson till Eka och Stäringe, riddare och hövidsman, avrättad 1520, i sitt gifte med Märta Bengtsdotter Ulf, dotter till riksrådet och slottslsloven på Stockholms slott Bengt Arendsson Ulf (tillbakaseende ulv), till Ekolsund, och Kerstin Davidsdotter (Oxenstierna af Eka och Lindö) hade barnen: Jöran Åkesson till Tidö och Stäringe, väpnare och häradshövding, dog ogift omkring 1551, gifft med Kerstin Larsdotter (Sparre af Rossvik), Kerstin Åkesdotter till Stäringe, gift 1:o med riddaren och riksrådet Peder Hård till Häringe, död omkring 1537; 2:o med riksrådet Johan Pedersson Bååt, död 1574, samt Anna Åkesdotter, död 1552, gift 1538 med riksrådet och ståthållaren Abraham Eriksson Leijonhufvud, född 1512, död 1556.


Släkten Tott (Thott) är Skånes äldsta och mest ansedda adelssläkt, av vilken flera grenar efter svenska riddarhusets instiftande och Skånes förening med Sverige introducerats därstädes. Dess äldste med säkerhet kände stamfader var Tord Aagesen Thott, som beseglade brev 1288 och uppgives varit en ättling av den Tord Thott, som grundade Bosö (Bosjö) kloster i senare hälften av 1100-talet. Han kallades vid sin död Tord dictus Thaat och gav gods till Lunds domkyrka. Såsom hans son uppgigives en Aage Tordsen, gift med Kirsten Kyrning, vilken hade sönerna Niels Aagesen Kyrning och Absalon Aagesen. Från den förre härstammar adliga ätten Tott, nr 26, samt friherrliga och grevliga ätterna Thott. Den senares sonson Axel Pedersen blev ryktbar i Nordens historia genom sina nio söner, Axelssönerna, vilka spelade en mycket betydande politisk roll i Sveriges historia under senare hälften av 1400-talet. Av dessa var Ivar Axelsson, svenskt och danskt riksråd, pantinnehavare av Gootland och en tid medregent åt sin svärfader, konung Karl Knutsson, den mest framstående samt brodern Erik Axelsson, härstamma genom dennes söner Erik och Claes adliga ätten Tott af Skedebo, nr 88, och grevliga ätten Tott, nr 16. Den danska ätten utdog 1785 med geheimerådet och statsministern Otto Thott, 1767 upphöjd till dansk länsgreve, känd för sina dyrbara samlingar av tavlor, mynt och böcker (hans bibliotek, omfattande 120.000 band, var på sin tid det största enskilda i hela Europa).

Til Herleb 1343 

Aagesen (Thott), Axel (I54712)
 
12 * BIRTH: 1285, Nielsen ? (Lagesen ?)

* DEATH: AFT ER 1347, Knivholt, Vendsyssel, Denmark



Foreldre ukjent.

BIRTH: ABT 1285, (?) Lund, Malmöhus

BAPTISM: (Absalon=Axel) til Herlev


DEATH: AFT ER 1343



DAA 1900 s 413

Ridder hr.Absalom Aagessøn Thoff


--------------------



Noteringar



till Härlöv i Åsnums socken i Kristianstad; levde 1343




--------------------


Född: omkring 1314 B. Abt 1314 In Lund, Malmøhus Len, Sverige - D. Aft 1343



Död: efter 1343







--------------------------------------------------------------------------------



Familj med Cristancia PEDERSDATTER WIRTENBERG (1318 - )



Vigsel: före 1356





Barn:



Peder AXELSSON TOTT (1336 - 1376)







--------------------------------------------------------------------------------



Noteringar



Axel (Absalon) Åkesson Tott , Riddare, svenskt riksråd. uppträder 1343-1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlov i Åsums sn, Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne. - Gift senast 1356 med Cristancia, som enligt obestyrkt uppgift hade patronymikon Pedersdotter och tillhörde släkten Wirtenberg (DAA 1900:413). Uppfattningen, att Axel Åkeson var gift med en dotter till Magnus Skanung till Vallösa, vilar på missuppfattningen, att ordet "gener" i DS, nr 3683, enbart kan betyda svärson.


Riddare och svenskt riksråd. Absalon (Axel) Aagesen. Till Härlöv i Åsums socken i Kristianstad län; levde 1343. Uppträder 1343 -1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlöv i Åsums sn i Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne.


Bland Åke Axelssons övriga barn med svenska förbindelser må nämnas: dottern Ingeborg Åkesdotter, död 1507, gift med riksföreståndaren Sten Sture den äldre, död 1503, och sönerna:) Hans Åkesson till Stora Bjurum, svenskt riksråd, riddare och lagman i Närke, död 1492, gift 1473 med Kerstin Eriksdotter (Gyllenstierna af Lundholm), vars barn var: riddaren och riksrådet Åke Hansson till Stora Bjurum, en av riksföreståndaren Svante Stures trognaste anhängare och den tappraste av den tidens härförare (har blivit kallad "Danmarks gissel"), dog ogift 1510; Brita Hansdotter, död 1510, gift med riddaren Folke Gregersson till Åkerö (Lillie af Greger Mattssons ätt), död 1507; Anna Hansdotter till Åkerö, som hon ärvde efter systern, född 1478, död 1549, gift 1:o 1514 med lagmannen över norra Finland Henrik Bitz, död 1505, 2:o 1512 med väpnaren Clement Hogenskild, död 1512, 3:o 1514 med väpnaren Jöns Larsson Bölja, död omkring 1520 (om henne se F. Ödberg, fru Anna Hansdotter Tott och hennes tid i Vff II h. 6) samt Karin Hansdotter till Stora Bjurum, död 1554, gift 1:o med väpnaren Anund Jönsson Ulfsax, 2:o med frälsemannen Harald Knutsson Soop, 3:o med lagmannen i Västergötland Olof Pedersson Örnfot;) Jöran Åkesson till Eka och Tidö, svenskt riksråd, levde ännu 1489, gift med Bengta Olofsdotter Kyrning vars son Åke Jöransson till Eka och Stäringe, riddare och hövidsman, avrättad 1520, i sitt gifte med Märta Bengtsdotter Ulf, dotter till riksrådet och slottslsloven på Stockholms slott Bengt Arendsson Ulf (tillbakaseende ulv), till Ekolsund, och Kerstin Davidsdotter (Oxenstierna af Eka och Lindö) hade barnen: Jöran Åkesson till Tidö och Stäringe, väpnare och häradshövding, dog ogift omkring 1551, gifft med Kerstin Larsdotter (Sparre af Rossvik), Kerstin Åkesdotter till Stäringe, gift 1:o med riddaren och riksrådet Peder Hård till Häringe, död omkring 1537; 2:o med riksrådet Johan Pedersson Bååt, död 1574, samt Anna Åkesdotter, död 1552, gift 1538 med riksrådet och ståthållaren Abraham Eriksson Leijonhufvud, född 1512, död 1556.


Släkten Tott (Thott) är Skånes äldsta och mest ansedda adelssläkt, av vilken flera grenar efter svenska riddarhusets instiftande och Skånes förening med Sverige introducerats därstädes. Dess äldste med säkerhet kände stamfader var Tord Aagesen Thott, som beseglade brev 1288 och uppgives varit en ättling av den Tord Thott, som grundade Bosö (Bosjö) kloster i senare hälften av 1100-talet. Han kallades vid sin död Tord dictus Thaat och gav gods till Lunds domkyrka. Såsom hans son uppgigives en Aage Tordsen, gift med Kirsten Kyrning, vilken hade sönerna Niels Aagesen Kyrning och Absalon Aagesen. Från den förre härstammar adliga ätten Tott, nr 26, samt friherrliga och grevliga ätterna Thott. Den senares sonson Axel Pedersen blev ryktbar i Nordens historia genom sina nio söner, Axelssönerna, vilka spelade en mycket betydande politisk roll i Sveriges historia under senare hälften av 1400-talet. Av dessa var Ivar Axelsson, svenskt och danskt riksråd, pantinnehavare av Gootland och en tid medregent åt sin svärfader, konung Karl Knutsson, den mest framstående samt brodern Erik Axelsson, härstamma genom dennes söner Erik och Claes adliga ätten Tott af Skedebo, nr 88, och grevliga ätten Tott, nr 16. Den danska ätten utdog 1785 med geheimerådet och statsministern Otto Thott, 1767 upphöjd till dansk länsgreve, känd för sina dyrbara samlingar av tavlor, mynt och böcker (hans bibliotek, omfattande 120.000 band, var på sin tid det största enskilda i hela Europa).

Til Herleb 1343 

Thott, Absalon Aagesen til Herlev (I89668)
 
13 * BIRTH: ABT 1314, til Sjørup

* DEATH: AFT 22 Apr 1405



* OCCUPATION: Ridder i 1355

* BIRTH: ABT 1320, (Panter) Mors, Thisted, Danmark (av Asdal)


* BAPTISM: til Asdal, Bøgestad, Skovgaard, Knivholt


* DEATH: BEF 1419, Asdal, Hjørring



Jep Axelsen Thott


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2368&tree=2



Død Ett 22 Apr 1405



Gravlagt Ystad Klosterkirke, Skaane, Sverige



til Sørup (Ljunits H.), beseglede 1366 med Borderen Aage Axelsens Fru. Margrethe, tiltraadte 1376 det Gavebrev, hans Broders Efterleverske Fru. Juliane Pedersdatter gav til Lund Domkirke, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, fik 1378 Gærærs H. i Pant af de meklenborgske Hertuger, hvem han tilsagde Tjeneste med al sin Magt, beseglede 1381 Vaabenstilstanden med Kong Albrecht og 1395 Forliget paa Lindholm, s. A. til Vitterlighed med Jens Due og med Peder Due, var 1397 som Ridder og Rigsraad ved Kong Eriks Kroning i Kalmar, solgte 1401 sin Hovedgaard i Bollerup, som han havde kjøbt af Hr. Ander Pæp, til Stig Pedersen Krognos, levede 22. April 1405, hans Aartid holdtes 17. Nov. i Lund; - g. m. Margrethe Bondesdatter due til Sørup og Krogsholm (Herrestad H.), hvis Aartid holdtes i Lund 9. Juni, begge begravet i Klosterkirken i Ystad. Skifte efter dem holdtes 1419


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1900:413.



Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+416 DAA 1900 s 413-14 		Thott, Jep (Jacob) Axelsen til Sørup (I89669)
 
14 * BIRTH: ABT 1314, til Sjørup

* DEATH: AFT 22 Apr 1405



* OCCUPATION: Ridder i 1355

* BIRTH: ABT 1320, (Panter) Mors, Thisted, Danmark (av Asdal)


* BAPTISM: til Asdal, Bøgestad, Skovgaard, Knivholt


* DEATH: BEF 1419, Asdal, Hjørring



Jep Axelsen Thott


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2368&tree=2



Død Ett 22 Apr 1405



Gravlagt Ystad Klosterkirke, Skaane, Sverige



til Sørup (Ljunits H.), beseglede 1366 med Borderen Aage Axelsens Fru. Margrethe, tiltraadte 1376 det Gavebrev, hans Broders Efterleverske Fru. Juliane Pedersdatter gav til Lund Domkirke, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, fik 1378 Gærærs H. i Pant af de meklenborgske Hertuger, hvem han tilsagde Tjeneste med al sin Magt, beseglede 1381 Vaabenstilstanden med Kong Albrecht og 1395 Forliget paa Lindholm, s. A. til Vitterlighed med Jens Due og med Peder Due, var 1397 som Ridder og Rigsraad ved Kong Eriks Kroning i Kalmar, solgte 1401 sin Hovedgaard i Bollerup, som han havde kjøbt af Hr. Ander Pæp, til Stig Pedersen Krognos, levede 22. April 1405, hans Aartid holdtes 17. Nov. i Lund; - g. m. Margrethe Bondesdatter due til Sørup og Krogsholm (Herrestad H.), hvis Aartid holdtes i Lund 9. Juni, begge begravet i Klosterkirken i Ystad. Skifte efter dem holdtes 1419


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1900:413.



Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+416 DAA 1900 s 413-14 		Thott, Jep (Jacob) Axelsen til Sørup (I54713)
 
15 * BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK

* BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


* DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


* BURIAL: Antvorskov



kILDE pER nERMO



Barn: 1. Cecilie , hofmesterinde (1405 i Basnæs) 2. Tyge (1 405-1460).

Ove Jacobsen Lunge[1]

- 1458



Fødsel til Nielstrup


Køn Mand


Død før 1458


Begravet Antvorskov (Slagelse H.)


Tilknytning Anne Lunge (relateret: måske datter?)


Sidst ændret 18 jan. 2010



Far Jacob Olufsen Lunge, d. ml. 31 maj 1384 og 29 jun. 1387


Mor Aagesdatter Steeg II



Familie Maren Tygesdatter Basse (Gamle), d. før 1458


Børn


> 1. Tyge Ovesen Lunge, f. 1399, Nielstrup (Vaabensted, Musse H.) , d. før 25 aug. 1460


> 2. Sidsel Ovesdatter Lunge, d. 1503


> 3. Ellen Ovesdatter Lunge


Sidst ændret 27 jul. 2008



Billeder


Coat of arms - Lunge


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


Notater


FORBEHOLD: måske anden mor


til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal , men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikarariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i „Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin „Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 Begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende VVæbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 Hr. Torberrn Bille, sin kære „Svoger", den Del i Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458.


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:310.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10421&tree=2



http://www.nermo.org/slekt/d0019/g0000093.html#I16619



ABT 1369 - 25 Aug 1460



* BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK


* BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


* DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


* BURIAL: Antvorskov



--------------------


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


FORBEHOLD: måske anden mor


til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal , men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikarariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i „Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin „Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 Begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende VVæbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 Hr. Torberrn Bille, sin kære „Svoger", den Del i Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458.

DAA 1902 s 310-11 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 177+254-55+270+291



(Research):>Birth note: Birth Surety:0



BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK

BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


BURIAL: Antvorskov

 		Lunge, Ove Jakobsen Til Nielstrup (I3816)
 
16 * BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



http://www.familysearch.org/eng/search/PRF/individual_record.asp?recid=580188049&lds=2®ion=-1®ionfriendly=&frompage=99


--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I15276&tree=IEA



--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I8063&tree=IEA



------------------



Et Mandehoved (en Face) førte Fru Ide Lyders Datter til Asdal, gift 1. m. Niels Slet til Gudumslund, g. 2. m. Laurids Glob død før 1396, g. 3. m. Anders Nielsen (Paaske [Remis kommentar: dette må være feil, der skal stå Panter]) til Asdal død ca. 1405; hun nævnes tidligst 1406 (Fru Ide af Asdal), derefter 1408 (Ide Luders dotter) og var 1425 gift med Hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 kundgjorde, at hun havde skænket sit Gods Gudumslund til Viborg Bispedømme.


(Innskrevet av Remi Pedersen, 19. juli 2009. Kilde: Danmarks Adels Aarbog, 1925, 42. aargang, side 426.)



--------------------



ABT 1380 - ABT 1426



BIRTH: ABT 1380



DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Father: Lyder HOLCK



Mother: Else Christiansdatter VENDELBOE



Family 1 : Niels SLET



Family 2 : Lasse GLOB



Family 3 : Anders Nilsen (Panter) SAPPI



MARRIAGE: BEF 1402



+Johanne Andersdatter SAPPI



Family 4 : Lyder Lydersen KABEL



MARRIAGE: AFT ER 1408





Født Asdal, Hjørring, DK



Køn Kvinde



Person-ID I3861 Skeel, Holbek, Santasilia and Muckadell



Sidst ændret 21 Maj. 2008





Familie 1 Niels Slet



Børn > 1. Johannes Slet





Familie-ID F2463 Gruppeskema





Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Maj. 1406



Gift Før 1402



Børn > 1. Johanne Andersdatter Panter, f. Ca. 1400, d. 1479



> 2. Ingeborg Andersdatter Panter





Sidst ændret 19 Maj. 2008



Familie-ID F7585 Gruppeskema





Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



--------------------



Ide Lydersdatter Holck



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3861&tree=2



Født Asdal, Vennebjerg, Hjørring, Danmark



Familie 1 Niels Slet



Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Mai 1406



Familie 3 Lyder Kabel, d. Ett Apr 1440



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



BIRTH: ABT 1370, Sørup, Skåne

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 419

* BIRTH: 1359, Sørup, Skåne

* BAPTISM: (Ælsuf) af Støvring


* DEATH: AFT ER 1442



* BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Kilde Per Nermo



Gift 1. med Niels Sleet (1350). Gift 2. med Lasse Glob (135 0-1395). Gift

3. Anders Nielsen Panter (1365-1406) Gift 4 . med Lyder Kabel. Barn i 3.


kull: 1. Johanne Andersdtr Pan ter (f 1395-1479) 2. Ingeborg Andersdtr


Panter (f 1400). 4 . kull: Henning Lydersen Kabel.

 		Holck, Ide Lydersdatter (I696)
 
17 * BIRTH: ABT 1425, Vinstrup, Tystrup, Sorø (Sjælland)

* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: AFT ER 1485, Odden, Vennebjerg, Jylland



Oluf Lunge's andre hustru.

Karen Nielsdatter Banner


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5178&tree=2



Død Ett 1507



Skødede 1507 en Gaard i Vennebjerg H. til Hjørring Kirke



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:9.

 		Banner, Karen Nielsdatter (I54490)
 
18 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: 1370, Danmark


* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



DAA 1885 s 33:til Vinstrup,var 1404 endnu kun vµbner ogforseglede da til vit- te r l i g h e d m e d AndersJepsen(Lunge),var 1407 ridder,gav 1409 gods til Antvor-skov klost e r o g 14 1 0 m e d si n f rue gods til Sor° kloster.Danske adelsgodser i m

iddelald



Erik Thomsen Banner, til Vinstrup


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I17933&tree=2



http://skeel.info/getperson.php?personID=I13983&tree=ks



http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I333



1370 - 1419



OCCUPATION: Ridder



BIRTH: 1370, Danmark



BAPTISM: til Vinstrup



DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



Død Eft. 1411



Notater: til Vinstrup, nævnes 1387 (Hericus Thomelz Banner), 1404 til Vitterlighed for Anders Jepsen Lunge og forsegler da med Banner -Vaabenet, var 1407 Ridder, gav 1409 Gods til Antvorskov, nævnes 1410 (her Erik Tammelz Banner), levede endnu 1411


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:4.

 		Banner, Erik Thomsen til Vinstrup (I69212)
 
19 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: ABT 1370, Nysted, Maribo, DK


* BAPTISM: til Fuglesang


* DEATH: AFT ER 1425



Kilde Per Nermo



Foreldre ukjent.

Lyder Kabel


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I36266&tree=2



Født: til Fuglsang



Død: Ett Apr 1440



Familie 1: Ide Lydersdatter Holck



Familie 2: Mette Due, d. Ett 1453



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1899:222.

 		Kabel, Lyder Lydersen til Fuglsang (I88478)
 
20 * RESIDENCE: (ist gm. Jens Splid til Minstrup, Jyl.?)

* BIRTH: ABT 1484, Ramsing, Viborg, DK



Helvig Mogensdatter Krabbe af Østergaard[1]


- 1544



Død Eft. 1543



Far Mogens Mortensen Krabbe af Østergaard, d. 05 Okt. 1505, Holstebro, Hjerm, Ringkøbing, Danmark



Mor Elsebe Tygesdatter Lunge, d. Eft. 1512





Familie Palle Splid (Fasti), d. Eft. 1536



Børn



> 1. Jørgen Splid (Fasti), d. Eft. 1577



Sidst ændret 30 Nov. 2008



Coat of arms - Krabbe



Krabbe af Østergaard, - våbenet blev senere også brugt af slægten fra Damsgaard





Notater



levede endnu 1543 og ansattes i Tyvende-Penge-Skatten til 42 Mrk., skrives samme Aar til Næsagergaard





Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1928:II:13.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I30362&tree=2





Helvig Mogensdatter Krabbe







Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505



Mother Elsebe Tygesdatter Lunge





Family Palle Jørgensen Splid Fasti



Children



> 1. Jørgen Pallesen Fasti



2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572



3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561



> 4. Kirsten Pallesdatter Fasti



> 5. Anne Pallesdatter Splid Fasti





Coat of Arms: Krabbe af Østergaard coat of arms



Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.



http://skeel.info/getperson.php?personID=I11849&tree=ks





ABT 1484 - 1543



* RESIDENCE: (ist. g.m. Jens Splid til Minstrup, Jylland ?)



* BIRTH: ABT 1484, (1478 ?) Bostrup (Bustrup), Ramsing, Viborg, DK



* DEATH: 1543



http://www.nermo.org/slekt/d0015/g0000018.html#I17211



--------------------



Helvig Mogensdatter Krabbe





Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505



Mother Elsebe Tygesdatter Lunge





Family Palle Jørgensen Splid Fasti



Children



> 1. Jørgen Pallesen Fasti



2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572



3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561



> 4. Kirsten Pallesdatter Fasti



> 5. Anne Pallesdatter Splid Fasti





Coat of ArmsKrabbe af Østergaard coat of arms



Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.



http://skeel.info/getperson.php?personID=I11849&tree=ks




--------------------


About Helvig Mogensdatter Krabbe


Helvig Mogensdatter Krabbe af Østergaard[1]


- 1544


Død Eft. 1543


Far Mogens Mortensen Krabbe af Østergaard, d. 05 Okt. 1505, Holstebro, Hjerm, Ringkøbing, Danmark


Mor Elsebe Tygesdatter Lunge, d. Eft. 1512


Familie Palle Splid (Fasti), d. Eft. 1536


Børn


1. Jørgen Splid (Fasti), d. Eft. 1577


Sidst ændret 30 Nov. 2008


Coat of arms - Krabbe


Krabbe af Østergaard, - våbenet blev senere også brugt af slægten fra Damsgaard


Notater


levede endnu 1543 og ansattes i Tyvende-Penge-Skatten til 42 Mrk., skrives samme Aar til Næsagergaard


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1928:II:13.



Helvig Mogensdatter Krabbe


Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505


Mother Elsebe Tygesdatter Lunge


Family Palle Jørgensen Splid Fasti


Children


1. Jørgen Pallesen Fasti


2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572


3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561


4. Kirsten Pallesdatter Fasti


5. Anne Pallesdatter Splid Fasti


Coat of Arms: Krabbe af Østergaard coat of arms


Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.



ABT 1484 - 1543


* RESIDENCE: (ist. g.m. Jens Splid til Minstrup, Jylland ?)


* BIRTH: ABT 1484, (1478 ?) Bostrup (Bustrup), Ramsing, Viborg, DK


* DEATH: 1543


http://www.nermo.org/slekt/d0015/g0000018.html#I17211


--------------------


Helvig Mogensdatter Krabbe



Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505


Mother Elsebe Tygesdatter Lunge


Family Palle Jørgensen Splid Fasti


Children


1. Jørgen Pallesen Fasti


2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572


3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561


4. Kirsten Pallesdatter Fasti


5. Anne Pallesdatter Splid Fasti


Coat of ArmsKrabbe af Østergaard coat of arms


Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.

 		Krabbe, Helvig Mogensdatter (I88765)
 
21 * RESIDENCE: 1346, Tilst. på Sjællands landsting

* BIRTH: ABT 1319, til Mosegaard


* DEATH: 7 Oct 1386



Gift 2. med Maren Nielsdtr Mandrup (1330).

I 1346 var Oluf tilstede pa Sjællands landsting.

* RESIDENCE: 1346, Tilst. på Sjællands landsting

* BIRTH: ABT 1319, til Mosegaard


* DEATH: 7 Oct 1386



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2676&tree=2 :


pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St, Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing.


Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:305.


--------------------


Oluf Olufsen Lunge[1]


1302 - 1322




Fødsel før 1302


Køn Mand


Død eft. 1321


Sidst ændret 28 dec. 2009



Far Oluf Lunge, d. før 1302


Mor N., d. eft. 1302



Familie N.N.


Børn


> 1. Jacob Olufsen Lunge, d. ml. 31 maj 1384 og 29 jun. 1387


> 2. Oluf Olufsen Lunge, d. før 07 okt. 1386


> 3. Ellene Lunge, d. eft. 1383


4. Olufsdatter Lunge


> 5. Cecilie Olufsdatter Lunge


> 6. Elsebe Olufsdatter Lunge


Sidst ændret 21 okt. 2010



Billeder


Coat of arms - Lunge


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


Notater


pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St, Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing.


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:305.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2676&tree=2

 		Lunge, Oluf Olufsen I (I3820)
 
22 * RESIDENCE: 1480, Fogd på Seilstrup (til Hesselager ?)

* OCCUPATION: Slotsfogd Aalborghus 1474


* BIRTH: ABT 1425, av Haraldskjær og Stolliggaard


* BAPTISM: til Odden og Stolligaard (Skaktavl ?)


* DEATH: AFT ER 1500, Stolliggaard, Løjt, Danmark



Henrik Friis af Haraldskær


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1440&tree=2



Født: Ett 1410



Død: Ett 1500



Notater: til Stollinggård og Odden (Vennebjerg H.)



"Farbrodersøn" af Hr. Anders Friis paa Haraldskjær, var 1474 Slotsfoged paa Aalborghus, 1480-83 Foged paa Seilstrup



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1942:II:85.


--------------------



Ove Vincentsen (Dyre) Lunge



Født efter 1479 på Tirsbæk, død 22-02-1540 samme sted.



Til Tirstrup og Kragerup, skibshøvedsmand, lensmand på Ålborghus, Astrup og Vrejlev, bar kronen ved kong Christian III's kroning 1537.



Gift 2. gang med Anne Henriksdatter Friis, datter af Henrik Friis og Anne Olufsdatter Lunge. Børn i dette ægteskab:


Vibeke Ovesdatter Lunge, gift med Jens Nielsen Juel (ca. 1485-1553) til Hesselmed, søn af Niels Eriksen Juel og Else Mogensdatter (Daa) Glob;


Iver Lunge (-1587) til Tirsbæk og Slumstrup, gift 1. gang med Maren Johansdatter Bjørn, datter af Johan Bjørnsen Bjørn og Gertrud Tønnesdatter Parsberg; gift 2. gang med Karen Bryske, datter af Gert Bryske og Anne Tønnesdatter Viffert;

Tage Lunge (-1545), gift med Sofie (Sparre) Kaas, datter af Niels (parre) Kaas og Anne Hermansdatter;


Christoffer Lunge (-1565), faldet i slaget ved Axtorna i Halland, gift med Karen Jørgensdatter Juel (-1556), datter af Jørgen Hansen Juel og Bege Pedersdatter Skram;


Maren Ovesdatter Lunge, gift med Niels Axelsen Rosenkrantz (1472-1551) til Rydhave og Halkær, søn af Axel Nielsen Rosenkrantz og Birgitte Lauridsdatter Knob;


Kirsten Ovesdatter Lunge (1524-), gift med Axel Sørensen Juul til Villestrup, Østergård, Mejlgård og Komdrupgård, søn af Søren Nielsen Juul og Dorte Iversdatter Skiernov



av slekten Friis fra Haraldskjær med skaketavlen i va penet 		Friis, Henrik Jørgensen til Odden, Stollinggård m.m. (I69486)
 
23     
til Aagaard (Halvdelen tilskødet ham 1550 efter svigermoderen), Estrup (1540), Vosborg (1550) og Irup (1556) samt Ljungby, holdt 1517 Skifte om sin afdøde faders arvegods sammen med sine yngre brødre, hr. Mogens, Jørgen, Otto, Christopher og Gabriel med deres søster Margrethe i lige deling undtagen Iversnæs og Restrup samt skiftede deres brødre Bents og Frantz' anpart deri.
Tog magistergraden, blev sekretær i Christiern II.s kancelli, 1520 forlenet med Ring Kloster, samme år provst i Viborg Domkirke, medbeseglede 1523 Frederik I.s håndfæstning og optoges i Rigsrådet, optog omkring 1525 navnet "von Stern" og kort efter Gyldenstierne, 1526 electus, fik 1529 af bisp Jens opladt Odense Bispestol for 1000 gylden og 500 gylden årlig på livstid samt Kjærstrup på Tåsinge, var 1530 kongens skriver, blev i krigsurolighederne 1531 ansat til et godt bemandet skib med alt tilbehør, samme år anfører på det norske tog, lod 1532 oversætte Luthers lille katekismus til dansk og uddele til præsterne i stiftet, ledsaget af et hyrdebrev.
Var 1533 på herredagen i anledning af kongens død, i juli 1534 på forsamlingen i Hjallese, der valgte hertug Christian til konge, 1536 af lensmanden Claus Daa fængslet i Odense, da han gik ud af St. Albani Kirke, siden transporteret til Vordingborg og hans ejendomme konfiskeret på nær Vorgaard, løsladt 1537 mod troskabsløfte til kongen, forlenet 1542-59 med Økloster, 1553-59 med Vorgaard, 1554 med Allingaabro, havde 1556-61 Ørum, fik 1556 skøde på Irup, 1557-68 på Vestervig, var til stede ved Christian III.s begravelse og Frederik II.s kroning, havde 1560 Lunde på Mors.
Knud d. 1568, læs 1561 (CAJ, Nr. 602). [2] 		Gyldenstierne, Knud Henriksen til Vosborg (I42593)
 
24     
til Nielstrup, nævnes 1503, hofsinde, stiftede 1517 sjælemesser i Kippinge Kirke for hr. Torbern Oxes sjæl, havde 1517-22 Lindholm Slot i pant, var 1517 væbner, men 1519 ridder. Gjorde 1518 en rejse til den hellige grav, 1523 rigsråd, samme år lensmand på Ravnsborg som indløsning for Lindholm, købte 1527 Gisselfeld af hr. Henrik Gøye, men handelen erklæredes 1532 ugyldig, sluttede sig siden til greve Christoffer, der 1534 påny forlenede ham med Ravnsborg, blev dog belejret på Nielstrup af borgere og bønder og dræbt 24. december 1534, ved at en Falkonet sprang. 		Oxe, Hr. Johan til Nielstrup (I4776)
 
25      I. Led - MOTH AF 1698 - LINJEN KJÆRULF - HALS.
en endnu levende slægt Moth, der paa spindesiden har tilknytning til den foran omtalte sønderjyske slægt, er efter al sandsynlighed en gren af den vidt udbredte vendsysselske bondeæt Kjærulf og kan saaledes føres tilbage til den ved midten af 1400-tallet levende foged i Kjær herred ANDERS ANDERSEN KJÆRULF, hvis sønnesøn JENS ANDERSEN KJÆRULF (nr. 6) formentlig var fader til den 1589 afdøde foged i Hals ANDERS JENSEN skriver; hans søn raadmand i Aalborg JENS ANDERSEN HALS (nr. 9) var fader til ANDERS JENSEN AALBORG eller HALS (nr. 13), der var provst i Slagelse, og hvis søn den designerede biskop i Viborg JENS ANDERSEN HALS (nr. 15) var gift med Beate Ingeborg Moth og fader til amtmand POUL MOTH. der 19. august 1698 optoges i den danske adelstand med samme vaaben som det 1679 for moderen og hendes søskende anerkendte, blot med den heraldiske korrigering, at maanen i hjerteskjoldet her er sølv i stedet for blaa.
Denne mandslinje frembyder et eklatant eksempel paa den ringe fasthed, der oprindelig har været i føringen af slægtsnavne her i landet — her skifter man fra Kjærulf over Skriver til Hals og Aalborg, før navnet endelig fastsættes til Moth.

Ref:Kilder: KS1-sHo-Bry- Erhverv:Herredsfoged Far:Anders Kjærulf (1400 - 1449) Mor:ukendt NN Født:før 1426 Boede:1448 Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt Død:efter 1453
I familie med ukendt NN
Vielse:før 1451Børn:Anders Andersen Kjærulf (1451 - ) Jens Andersen Kjærulf ((14--) - ) NN Andersdatter ((14--) - ) Peder Andersen Kjærulf ((14--) - 1453)
Notater Anders Andersen Kjærulf er født omkring 1410, og han synes at være død før 1458, da herredsfogedembedet i Kær Herred ses at være overtaget af en Thord Nielsen. Ifølge Carl Klitgaard "Kjærulfske Studier" skal denne den ældst dokumenterede Kjærulf være død før sønnerne blev voksne, af hvilke Klitgaard mener der må have været mindst 3 samt desuden en datter, som genealogen Peder Larsen Dyrskjøt hævder var moder til skipper Clement, der henrettedes 1536. Dyrskjøt nævner endvidere sønnen Peder, medens Klitgaard nævner sønnen Jens, der blev stamfar til Kornumgaard-linjen, og sønnen Anders. Anders Andersen Kjærulf boede 1448 på Fogedgård i Vadum sogn, da han første gang optrådte som herredsfoged i Kær Herred. I 1450 og 1454 nævnes han i samme embedsmedfør, men herefter optræder han ikke længere i arkivalierne. (sHo-). Navnet Kjærulf er sammensat af to Led, nemlig Kjær og Ulv. Det første Led staar antagelig i Forbindelse med Kjær Herred, hvor Slægten først træffes, og er altsaa ensbetydende med et lavtliggende, fugtigt Stykke Jord (jvf. Eng, Ager, osv.), idet nævnte Herred i ældre Tid overvejende bestod af Kær og Mosestrækninger; det sidstnævnte Led er Dyrenavnet Ulv, og Kjærulf kan altsaa jævnføres med Moseræv, Skovhare, Markmus osv. (...). I det 16. og 17. Aarhundrede ses Medlemmer af Slægten ofte at have ført en gaaende eller springende Ulv i deres Signeter og "Vaaben", men ligesaa ofte anvendes dog Bomærker af den almindelige Slags. (...). Med Hensyn til Slægtens sociale Stilling i det 15. og 16. Aarhundrede gælder det, at den var en Storbondeæts; Familiens Medlemmer giftede sig i flere Tilfælde ind i Lavadelen (Griis, Børialsen, Munk, Harbou o.fl.) eller søgte sig Ægtefæller i andre Storbondeætter, selv om de skulde hentes langvejs fra (Stræt, Winter, Kraas, Mørk, Selgensen o.fl.) thi Selvejerbønderne var i saa Henseende næsten ligesaa eksklusive som Adelen. Muligt er det, at Kjærulferne har været adelige, men senere er sunkne ned i Bondestanden, saaledes som der berettes om flere Bondeslægter, og som det jo ogsaa vitterligt er gaaet med flere adelige Familier; men udover nogle sagnagtige Fortællinger er der intet fundet om et saadant Adelskab, og i hvert Fald er det gaaet tabt allerede i Middelalderen eller før Klementsfejden. Den bekendte lærde vendsysselske Bonde Peder Laursen Dyrkskjøt (født 1630, død 1707), som var en ivrig Genealog, og som i Særdeleshed interesserede sig for Kjærulferne, fordi han paa mødrene Side var beslægtet med dem, ligesom hans Datter var gift med en Kjærulf, har efterladt sig en Del Bidrag til Kjærulfernes Genealogi, og han regner Slægten for adelig (Adelsmand, af Edelstand o.l.), men hertil er at bemærke, at Dyrskjøt næppe anlagde samme Maalestok i saa Henseende som Nutidens Genealoger, men at han regnede f.Eks. Afkom af ufri Fader med fri Moder for at være af adelig Stamme og vist heller ikke skelnede skarpt mellem jordegne Bønder og adelige Personer. Naar det i Christoffer II's Haandfæstning (Art.33) siges, at Ombudsmanden skal sætte en Adelbonde fra Herredet til sin officialis (dvs Herredsfoged), hvilken Bestemmelse gentages i senere Haandfæstninger, er dette jo netop at forstaa saaledes, at Herredsfogden skal være en jordegen Person; vi ser, at han undertiden var adelig, men det var sjældent, hvorimod han næsten altid tilhørte de store Odelsætter, og i det nordlige Jylland beklædtes Fogedembederne gennem lange Tidsrum af samme Slægter (Kjærulf i Kjær Herred, Mørk i Børglum, Mørk i Hvetbo, Kjærulf og Mørk i Jerslev osv.), saa Dyrskjøt kunde maaske deraf fristes til at tro, at disse Slægter oprindelig havde været adelige. (...). Har Kjærulferne været adelige, er det gaaet denne Slægt som de danske Familier Griis (af Slette), Gjed, Munk o. fl., der er gaaet over i Knabernes Rækker og er kommen til at danne et Bondearistokrati sammen med Odelsbønderne, i hvis Rækker de indgiftede sig. "Knaber" betyder egentlig Folk af god adelig Herkomst, som formedelst Giftermaal med uadelige ikke mere agtes for Adel, og af saadanne fandtes der mange i Norge og Danmark, særlig i Nørrejylland og Vendsyssel, fortælles der i Resens Udgave af "Hirdskraa". Det behøvede dog næppe at være ustandsmæssigt Giftermaal, der foraarsagede Overgang til Knabernes Rækker; Fattigdom har voldt det samme, og i det hele regnedes Begrebet "Knabe" vistnok noget videre end af Resen angivet, saa f.Eks. Afkom af ufri Mand og fri Kvinde, ja, vel endog den ufrie Mand i Ægteskab med en fri Kvinde kom ind under Betegnelsen Knabe. Herredsfogeden Christen Sørensen Testrup omtaler i sin Rinds Herreds Krønike (Jydske Saml. 1. I. 342) de talrige Knaber i dette Herred, og de fandtes meget udbredte i hele Himmerland; det var Ætlinge af de adelige Familier Munk, Pors (Børialsen), Fredberg, Vognsen, Gjed, Winter, Hørby, Benderup, Skadeland, Bred o. fl., og vi træffer tildels de samme "Knaber" i Vendsyssel. (...). Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "de Wolffer och Pogwisches Stamme fra Holsten", og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders Wlff: Anders Andersøn Wolff och kaldet, som eigede Aslundgaard, fogdegaard, Biørum och megit gods och gaarde der I Kierherridt och megit I Huetboe och Hannherridt .... och haffde en graa Wlff I wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pommers, Kong Christoffer beyers och første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff, Saa som hand wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], och som han vadnt sagen, adspurde Kongen ham, huor hand boede, da suarede hand, Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Duhaffue Kiervlffs Naffn, som hand och hans Arffuinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst". (...). Om denne noget apokryfe Anders Ulff eller Anders Andersen Wolff, givet Navnet Kjærulf, tilføjer Dyrskjøt: "Hans Hustrus Naffn haffr Jeg Ingensteds fundet eller spurt, tilmed ogsaa Iche heller fliere af hans børn wden 3 Sønner, dog en Diel haffie berettet mig, det er hans Sønnesønner, aff Anders Andersen Kierulff 1450 och 1454 neffnet". (KS-). 		Kjærulf, Herredfoged Anders Andersen (I201)
 
26 Danmarks adels årbog, 1901, 453

Fra slægtsbogen Anders Andersen Glad, skrevet af nordisk Slægtsforskning i Skals.


Jesper Tordsen af den adelige slægt Vognsen til Hørbylund er født omkring 1465, og han levede endnu 1538.
Han var gift første gang med N.N. Nielsdatter Rotfeld fra Tveden af den adelige Rotfeld-slægt. Hun maa antages at være død om kring 1500, hvorefter han indgik nyt ægteskab med Mette Madsdatter Viffert, der endnu levede 1574.
Jesper Tordsen blev begravet i Hørby Kirke, og efter den her endnu bevarede ligsten over ham og hans anden hustru skal han være død 1526, medens hun skal være død 1566. Ligstenen er imidlertid først blevet opsat i 1589, og aabenbart er de 2 dødsaar anført fejlagtigt, muligvis paa grund af en fejllæsning.
Jesper Tordsen, der nævnes første gang 1508, da han skrev til vitter lighed med Vogn Mortensen Vognsen, ses fra i hvert fald 1516 til 1538 at have beboet godset Hørbylund i Hørby sogn, som han var ejer af. Hans eneste barn af andet ægteskab, sønnen Mads, skrev sig til Hørbylund i begyn delsen af 1530erne, men maa være død tidligst 1536, hvilket aar Jesper Tordsen ses at have skødet Hørbylund til sin anden hustrus brodersøn Mads Jonsen (Viffert). Herudover var Jesper Tordsen ejer af en del strøgods, og aabenbart har det paa de tider været noget vanskeligt at holde styr paa, hvem der ejede hvad, hvilket bl.a. fremgaar af nogle domsafsigelser paa kongens retterting i Viborg.
Ifølge Viborg Domkirkes ejendomme i den Katolske Tid og registranterne over samme skænkede Jesper Tordsen i 1516 Domkirken en sjælegave ved ud stedelse af et skøde til biskop Erik Kaas paa en gaard og et øde boelsted i Askildrup, Blenstrup sogn. Den 21. september aaret efter ses opret tet et mageskifteskøde mellem nævnte biskop og adelsmanden Peder Hvas i Komdrup, og af dette skøde fremgaar det, at Peder Hvas til biskoppen ud lagde en gaard i Askildrup, som han havde i pant af Jesper Tordsen i Hørbylund.
Den l. juli 1532 ses Jesper Tordsen at være blevet stævnet af kongen angaaende en gaard i Nr. Kongerslev, som han havde solgt til Erik Banner, net for nogle penge, som "han har Mads Jonsen (Veffert)s Brev paa".

Den 20. april 1537 blev Jesper Tordsen atter stævnet for kongens retterting i Aalborg af forstanderen for Aalborg Helligaands Kloster Peder Jensen. Det drejede sig om en gaard i Hunderup, Skallerup sogn, og 2 gaarde i Hvede, V. Hjermitslev sogn, som Jesper Tordsens farbror præsten Peder Thomsen i Aggersborg i sin tid havde "indgivet sig med" til HelligaandsKlosteret i Aalborg, hvorfor Jesper Tordsen som arving efter farbroderen mente sig berettiget til disse 3 gaarde. Paa rettertinget blev gaardene imidlertid tildømt sagsøgeren, da det ikke var bevist, at Peder Thomsen
udelukkende havde skænket klostret de 3 gaarde paa betingelse af, at der blev holdt sjælemesser. Det forbeholdtes sagsøgte Jesper Tordsen og dennes arvinger at søge godset tilbagegivet med bedre beviser.
Den l. maj 1537 stævnede Prior paa Sæby Kloster Hr. Laurits Jesper Torssen for kongens retterting i Viborg angaaende 3 adkomstbreve, som under Grevens Fejde var forsvundet fra klostret. Prioren hævdede, at disse 3 adkomstbreve beviste, at gaarden Krattrup i Volstrup sogn tilhørte klostret, og tiltalen med Jesper Tordsen gik nu paa, at denne under Grevens Fejde skulle have bemægtiget sig gaarden og de 3 adkomstbreve. Jesper Tordsen fremlagde de nævnte breve for rettertinget. Det første var udstedt 1471, paa Hjørring Byting og lød paa, at Jens Vognsen til Lengsholm havde afhændet gaarden Krattrup med mere gods til Niels Iversen Rotfeld af Tveden.
Det næste brev var Kong Christians dom og stadfæstelse for Niels Iversen Rotfeld og dennes arvinger paa Krattrup med mere gods til evindelig arv og eje. Disse 2 breve var nok til, at kongens retterting gav Jesper Tordsen og arvinger ret i, at de maatte nyde og beholde Krattrupgaard uhindret af prioren, der mistede sin ret, idet han ingen adkomster kunne fremvise til gaarden.
Den 3. maj 1537 stævnede Godske Vognsen til Stenshede Jesper Tordsen for rettertinget i Viborg, hvor han anklagede sidstnævnte for at have forholdt ham gaarden Kraghede i Hørby sogn med urette. Som bevis for sin ejendomsret til gaarden fremlagde Godske Vognsen et skøde fra sin slægtning Morten Vognsen til Tamstrup. Desuden fremlagde Godske Vognsen som yderligere hjemmel paa gaarden et skiftebrev, hvoraf det fremgik, at Niels Iversen Rotfelds enke Eline Jensdatter havde afhændet samme gaard, og at hun senere havde givet sit samtykke til, at Morten Vognsen solgte gaarden til Godske Vognsen. Jesper Tordsen oplyste hertil, at han havde lovhævd paa hvorfor rettertinget tildømte Godske Vognsen gaarden, indtil den med rette kunne fravindes ham igen.
Den 12. juni 1574 ses kongen at have udstedt en befaling til Christoffer Valchendorf om at "afkorte" de 175 rdr., som Niels Jonsen, lensmand paa Hald, og Fru Mette Madsdatter Viffert, Jesper Tordsens enke, under 7aars krigen havde laant kronen.
....

Danmarks Adels Aarbog 1936
Afdeling II Stamtavler
Side 110.
Jesper Thordsen, var 1508 til Vitth. m. Vogn Mortensen Vognsen, skænkede 1516(?) (i Hørbylund) en Sjælegave, tilskøder 1537 Erik Banner af Asdal Gods, skrives 153238 (Jesper Tordfz, nærv. paa Boller) til Hørbylund, bgr. i Hørby K., skal efter den her endnu bevarede Ligsten over ham og Hustru være død 1526, men da Stenen først er sat 1589, er det maaske en fejllæsning. Gift 1.gang m. Else Friis (F.:(?) Henrik F. til Odden og Anne Lunge), efter andre en datter af Niels Iversen og Fru Ellen; gift 2.gang m. Mette Viffert (F.: Mads Jonsen V. til Torstedlund og Else Jensdatter (Seefeld),
havde under Syvaarskrigen forstrakt kronen med et Laan, der afkortedes 1574; skal ifølge Ligstenen være død 1566.


Anetavler for berømte danskere
1. samling:
Digtere og forfattere
Dansk Historisk Håndbogsforlag
1989
Se side 112, ane nr. 1918 Jesper Thordsen (Vognsen), født ca. 1480, død 15??. Væbner, ejer af Hørbylund, (nævnt 1508, 1516, 1537). Gift med ane nr. 1919 Mette Mattisdatter Viffert.
De er Tip7-oldeforældre til Frederik Paludan -Müller (1809-1876).

Godset var:
en gård og et øde bolsted i Askildrup, Blenstrup s.
en gård i Askildrup.
en gård i Nr. Kongerslev - Mads Jonsen Vifferts brev.
en gård i Hunderup, Skallerup s. og to gårde i Hvede, V. Hjermitslev s. fra farbroderen Peder Thomsen, præst i Aggersborg.
en gård i Krattrup - Krattrupgård i Volstrup sogn. Fra Niels Iversen Rotfeld.
en gård Hørbylund, Hørby sogn.

Hans hustru kaldes enten Else Friis eller "en datter af Niels Iversen og Ellen". Ellen hed ifølge et notat i en gammel bog rigtigt Ellen Nielsdatter og tilhørte slægten Vognsen af Stenshede, og da desuden forekommer Vognsen af Stenshede-våbenet på Jesper Tordsens gravsten, dog som våben for hans mor, der dog ifølge kilder til Jespers datter Maren Jespersdatters historie skulle hedde Ellen Jespersdatter (Mule?). Så måske stammer våbnet fra Jesper Tordsens første hustrus moder. Ellen Nielsdatter Vognsen af Stenshede, der også kan være en datter af Niels Mortensen og Johanne Eskildsdatter Banner Høgh. Ellen Nielsdatters datter kunne så være opkaldt efter Ellens mor og hedde Jhohanne, og det var så denne Johanne Nielsdatter Rotfeld, barnebarnet Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrup) var opkaldt efter Altså er jeg mere tilbøjelig, til at gøre Ingerd Jespersdatters mor til den ellers ukendte Johanne Nielsdatter Rotfeld, som jeg kalder Johanne da hun kan være opkaldt efter Johanne Eskildsdatter Banner Høgh, der, hvis jeg har ret, var hendes mormor.
H 62783. (Johanne) Nielsdatter Rotfeld. 		Vognsen, Jesper Thordsen (I149)
 
27 DATE 3 JAN 1792
PLAC Saltum 		Familie (F9614)
 
28 "Den 2 maj 1499 lade jag Jens Holgersen den första stenen till grund i detta hus."

Många samtida vittnesbörd berättar om Jens Holgersen Ulfstand som en hård och okänslig man. Hans äldsta dotter Christense gav en lite annorlunda bild av honom. I en vers beskriver hon honom som en äventyrare "med ett fritt och lyckligt sinne". Hans liv var också på många sätt rikt och äventyrligt. År 1510 utsågs han till amiral i den danska flottan. Med sitt skepp "Engelen" tillfångatog och plundrade han svenska och tyska fartyg i Östersjön.

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig,Kbh.1968 s 283

Sekelskiftet mellan 1400-talet och 1500-talet var en brytningstid. Den borg Jens Holgersen Ulfstand lät bygga kan uppfattas som en hyllning till de medeltida riddarideal som var på väg att försvinna. På insidan levde slottet helt upp till samtidens standard men till sin exteriör var Glimmingehus gammalmodigt redan när det byggdes.

Jens Holgersen Ulfstand levde i en tid då människors världsbild förändrades. Själv höll han medeltidens riddarideal högt och i hans borg förde man ett hovliv med tornerspel, stora gästabud och importerade lyxföremål.

There is a wide range of opinion about the birth year of Jens, from 1438 to 1487. Neither of these two extremes seems likely. However, http://de.wikipedia.org/wiki/Jens_Holgersen_Ulfstand gives a birth of 1450, which seems to fit with the given birth dates of his parents, his wife, and his children.


Jens var en stor søkriger, og anførte bla en flaade mod hans estæderne i 1511. Han byggede borgen Glimmingehus, som staar endnu nær Skaane s SØ-hjørne, 10 km SV for Simrishamn. Han var Ridder, Rigsraad, Rigsadmiral Forsvarede Gotland mod svenskerne her (1487-1509); delto g i flere søslag mod Hansestæderne 1511 og opførte det imponerende stenhus Glimm ingehus i Skaane.


2 artikler ved stamkort Jens Holgersen Ulfstand byggede borgen Glimmingehus, som st aar endnu nær Skaanes SØ-hjørne, 10 km SV for Simrishamn. Han v ar Ridder, Rigsraad, Rigsadmiral.



Forsvarede Gotland mod svenskerne her (1487-1509); delto g i flere søslag mod Hansestæderne 1511 og opførte det imponerende st enhus Glimmingehus i Skaane.



Glimminge'hus: herregaard i SØ-Skaane, bygget 1499 for lens mand Jens Holgersen Ulfstand ved Adam van Düren.



Glimmingehus, som er den eneste, ogsaa i det indre velbevar ede herremandsbolig af borgtype i Sverige, bestaar af et enkel t stenhus, fire stokværk højt, samt en mindre bygning (østfløjen), opf ørt 1640; byggematerialet er kløvet granit.


Over porten paa nordsiden findes en 2,5 meter bred og ca . 2 meter høj indskrifttavle, hvis underdel bestaar af tre felter.



I det midterste ses borgherren i rustning og med sit adelsv aaben, t.h. hans første hustru, Holmger Brahe, og t.v. hans 2. hus tru, Margrethe Trolle; ved begge gemalinderne ses deres vaaben.



Ganske smaa vinduer bryder murene, og indgangen er stærkt b efæstet. En sø og en voldgrav, atter frilagt 1936-1937, har tidliger e værnet borgen. I 1924 overgik ejendommen til den svenske stat.



Kilde: Lademanns Leksikon.



Jens Holgersen Ulfstand var noggrann i valet av lämpligt datum att börja bygga sitt nya slott. I Bondepraktikan år 1499 stod att den 2 maj var ett bra datum "för bröllop, att avla barn, att bygga, att köpa och att sälja, det är bra att så och plantera".

Jens Holgersen dog i sjuttioårsåldern och begravdes i Vallby kyrka några kilometer från Glimmingehus. När kyrkan byggdes om på 1870-talet återfann man Ulfstands familjegrav. I en kista daterad 1523 hittade man riddar Jens kropp. Källa: http://www.raa.se/ 		Ulfstand, Jens Holgersen (I68708)
 
29 #




* sat ind som datter af Holger Gregersen i DAAs rettelse 1942



* Margrethe Holgersdatter hvis Moder Fru Mærte Aagesdatter, Hr. Otte Jensens Efterleverske, 1401 pansatte Axel Pedersen Brahe sin Arv efter hende





#



Kilder



1. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1892:120.



2. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1942:118.

 		Krogenos, Holgerd Holgersdatter (I69424)
 
30 '''Anne Lagesdatter Brok af Estrup'''


* http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10067&tree=2

 		Brok, Anne Lavesdatter af Estrup (I42681)
 

      1 2 3 4 5 ... 179» Næste»

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.1.2, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Opdateres af Jørgen.