Notater


Match 1 til 30 fra 5,144

      1 2 3 4 5 ... 172» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1


Maribo, Lollands Nørre, Birket, Store Lindet, 27, FT-1801
Morten Andersen, 50, Gift,
Giertrud Jensdatter, 50, Gift,
Rasmus Mortensen, 14, Ugift,

Husmand [med jord] og hjulmand 
Andersen, Morten Kudsk (I1202)
 
2

Maribo, Lollands Sønder, Stokkemarke, Blands Bye, et Huus, , 5, FT-1834, B7419
Gjertrud Andersdatter 60 Enke(mand) Huusmands Enke, Almisselem
Kirsten Christensdatter 49 Enke(mand) Inderste, Almisselem 
Christensdatter, Kirsten (I2469)
 
3
Ingegerd (enke efter drosken Morten Due † 1320 [3 pilspetsar]), g. 2. Niclis Andersson fr.m. 1326-32. [3] 
NN., Ingerd (I4352)
 
4
Notater «tab»
til Essendrup, var 1358 ridder og fik da tilskødet en sjettedel i Kyse (Ø. Flakkebjerg herred) af hr. Anders Olufsen, men solgte atter senere denne part, deltog 1368-70 på kongens side i kampen mod Holstenerne og de oprørske jyder og var da alt lensmand på Bygholm, som han tappert forsvarede, forseglede 1369 freden med hansestæderne, var 1374 drost, beseglede 1376-77 kong Olufs håndfæstninger, var 1377 et af sendebuddene til forhandlingerne med Mecklenburg, 1379 lensmand på Kalø. købte 1380 Hillerødsholm af fru Edele Nielsdatter (Duus) og flere og 1386 Skjærvad (Nørre herred, Mols) af kronen, forseglede 1387 hyldingen i Lund, var 1394 lensmand på Tranekjær, havde 1395 Nielstrup i Fyn i pant af Henneke Moltke, var 1396 høvedsmand og rettere i Fyn, forseglede unionen 1397, var 1405 nærværende i Helsingborg ved Forhandlingerne om sønnens drab, byggede 1406 et kapel ved Roskilde, der lagdes til det af ham funderede St. Catharinas alter sammesteds. 
Brok af Estrup, Hr. Jens Andersen til Essendrup (I22428)
 
5 * BIRTH: (fornavn Gerver ?)

* DEATH: AFT ER 1362

 
Drefeld, Gever / Cecilie Gødikesdatter (I88289)
 
6 * BIRTH: 1285, Nielsen ? (Lagesen ?)

* DEATH: AFT ER 1347, Knivholt, Vendsyssel, Denmark



Foreldre ukjent.

BIRTH: ABT 1285, (?) Lund, Malmöhus

BAPTISM: (Absalon=Axel) til Herlev


DEATH: AFT ER 1343



DAA 1900 s 413

Ridder hr.Absalom Aagessøn Thoff


--------------------



Noteringar



till Härlöv i Åsnums socken i Kristianstad; levde 1343




--------------------


Född: omkring 1314 B. Abt 1314 In Lund, Malmøhus Len, Sverige - D. Aft 1343



Död: efter 1343







--------------------------------------------------------------------------------



Familj med Cristancia PEDERSDATTER WIRTENBERG (1318 - )



Vigsel: före 1356





Barn:



Peder AXELSSON TOTT (1336 - 1376)







--------------------------------------------------------------------------------



Noteringar



Axel (Absalon) Åkesson Tott , Riddare, svenskt riksråd. uppträder 1343-1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlov i Åsums sn, Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne. - Gift senast 1356 med Cristancia, som enligt obestyrkt uppgift hade patronymikon Pedersdotter och tillhörde släkten Wirtenberg (DAA 1900:413). Uppfattningen, att Axel Åkeson var gift med en dotter till Magnus Skanung till Vallösa, vilar på missuppfattningen, att ordet "gener" i DS, nr 3683, enbart kan betyda svärson.


Riddare och svenskt riksråd. Absalon (Axel) Aagesen. Till Härlöv i Åsums socken i Kristianstad län; levde 1343. Uppträder 1343 -1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlöv i Åsums sn i Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne.


Bland Åke Axelssons övriga barn med svenska förbindelser må nämnas: dottern Ingeborg Åkesdotter, död 1507, gift med riksföreståndaren Sten Sture den äldre, död 1503, och sönerna:) Hans Åkesson till Stora Bjurum, svenskt riksråd, riddare och lagman i Närke, död 1492, gift 1473 med Kerstin Eriksdotter (Gyllenstierna af Lundholm), vars barn var: riddaren och riksrådet Åke Hansson till Stora Bjurum, en av riksföreståndaren Svante Stures trognaste anhängare och den tappraste av den tidens härförare (har blivit kallad "Danmarks gissel"), dog ogift 1510; Brita Hansdotter, död 1510, gift med riddaren Folke Gregersson till Åkerö (Lillie af Greger Mattssons ätt), död 1507; Anna Hansdotter till Åkerö, som hon ärvde efter systern, född 1478, död 1549, gift 1:o 1514 med lagmannen över norra Finland Henrik Bitz, död 1505, 2:o 1512 med väpnaren Clement Hogenskild, död 1512, 3:o 1514 med väpnaren Jöns Larsson Bölja, död omkring 1520 (om henne se F. Ödberg, fru Anna Hansdotter Tott och hennes tid i Vff II h. 6) samt Karin Hansdotter till Stora Bjurum, död 1554, gift 1:o med väpnaren Anund Jönsson Ulfsax, 2:o med frälsemannen Harald Knutsson Soop, 3:o med lagmannen i Västergötland Olof Pedersson Örnfot;) Jöran Åkesson till Eka och Tidö, svenskt riksråd, levde ännu 1489, gift med Bengta Olofsdotter Kyrning vars son Åke Jöransson till Eka och Stäringe, riddare och hövidsman, avrättad 1520, i sitt gifte med Märta Bengtsdotter Ulf, dotter till riksrådet och slottslsloven på Stockholms slott Bengt Arendsson Ulf (tillbakaseende ulv), till Ekolsund, och Kerstin Davidsdotter (Oxenstierna af Eka och Lindö) hade barnen: Jöran Åkesson till Tidö och Stäringe, väpnare och häradshövding, dog ogift omkring 1551, gifft med Kerstin Larsdotter (Sparre af Rossvik), Kerstin Åkesdotter till Stäringe, gift 1:o med riddaren och riksrådet Peder Hård till Häringe, död omkring 1537; 2:o med riksrådet Johan Pedersson Bååt, död 1574, samt Anna Åkesdotter, död 1552, gift 1538 med riksrådet och ståthållaren Abraham Eriksson Leijonhufvud, född 1512, död 1556.


Släkten Tott (Thott) är Skånes äldsta och mest ansedda adelssläkt, av vilken flera grenar efter svenska riddarhusets instiftande och Skånes förening med Sverige introducerats därstädes. Dess äldste med säkerhet kände stamfader var Tord Aagesen Thott, som beseglade brev 1288 och uppgives varit en ättling av den Tord Thott, som grundade Bosö (Bosjö) kloster i senare hälften av 1100-talet. Han kallades vid sin död Tord dictus Thaat och gav gods till Lunds domkyrka. Såsom hans son uppgigives en Aage Tordsen, gift med Kirsten Kyrning, vilken hade sönerna Niels Aagesen Kyrning och Absalon Aagesen. Från den förre härstammar adliga ätten Tott, nr 26, samt friherrliga och grevliga ätterna Thott. Den senares sonson Axel Pedersen blev ryktbar i Nordens historia genom sina nio söner, Axelssönerna, vilka spelade en mycket betydande politisk roll i Sveriges historia under senare hälften av 1400-talet. Av dessa var Ivar Axelsson, svenskt och danskt riksråd, pantinnehavare av Gootland och en tid medregent åt sin svärfader, konung Karl Knutsson, den mest framstående samt brodern Erik Axelsson, härstamma genom dennes söner Erik och Claes adliga ätten Tott af Skedebo, nr 88, och grevliga ätten Tott, nr 16. Den danska ätten utdog 1785 med geheimerådet och statsministern Otto Thott, 1767 upphöjd till dansk länsgreve, känd för sina dyrbara samlingar av tavlor, mynt och böcker (hans bibliotek, omfattande 120.000 band, var på sin tid det största enskilda i hela Europa).

Til Herleb 1343 

Thott, Absalon Aagesen til Herlev (I89668)
 
7 * BIRTH: 1285, Nielsen ? (Lagesen ?)

* DEATH: AFT ER 1347, Knivholt, Vendsyssel, Denmark



Foreldre ukjent.

BIRTH: ABT 1285, (?) Lund, Malmöhus

BAPTISM: (Absalon=Axel) til Herlev


DEATH: AFT ER 1343



DAA 1900 s 413

Ridder hr.Absalom Aagessøn Thoff


--------------------



Noteringar



till Härlöv i Åsnums socken i Kristianstad; levde 1343




--------------------


Född: omkring 1314 B. Abt 1314 In Lund, Malmøhus Len, Sverige - D. Aft 1343



Död: efter 1343







--------------------------------------------------------------------------------



Familj med Cristancia PEDERSDATTER WIRTENBERG (1318 - )



Vigsel: före 1356





Barn:



Peder AXELSSON TOTT (1336 - 1376)







--------------------------------------------------------------------------------



Noteringar



Axel (Absalon) Åkesson Tott , Riddare, svenskt riksråd. uppträder 1343-1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlov i Åsums sn, Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne. - Gift senast 1356 med Cristancia, som enligt obestyrkt uppgift hade patronymikon Pedersdotter och tillhörde släkten Wirtenberg (DAA 1900:413). Uppfattningen, att Axel Åkeson var gift med en dotter till Magnus Skanung till Vallösa, vilar på missuppfattningen, att ordet "gener" i DS, nr 3683, enbart kan betyda svärson.


Riddare och svenskt riksråd. Absalon (Axel) Aagesen. Till Härlöv i Åsums socken i Kristianstad län; levde 1343. Uppträder 1343 -1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlöv i Åsums sn i Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne.


Bland Åke Axelssons övriga barn med svenska förbindelser må nämnas: dottern Ingeborg Åkesdotter, död 1507, gift med riksföreståndaren Sten Sture den äldre, död 1503, och sönerna:) Hans Åkesson till Stora Bjurum, svenskt riksråd, riddare och lagman i Närke, död 1492, gift 1473 med Kerstin Eriksdotter (Gyllenstierna af Lundholm), vars barn var: riddaren och riksrådet Åke Hansson till Stora Bjurum, en av riksföreståndaren Svante Stures trognaste anhängare och den tappraste av den tidens härförare (har blivit kallad "Danmarks gissel"), dog ogift 1510; Brita Hansdotter, död 1510, gift med riddaren Folke Gregersson till Åkerö (Lillie af Greger Mattssons ätt), död 1507; Anna Hansdotter till Åkerö, som hon ärvde efter systern, född 1478, död 1549, gift 1:o 1514 med lagmannen över norra Finland Henrik Bitz, död 1505, 2:o 1512 med väpnaren Clement Hogenskild, död 1512, 3:o 1514 med väpnaren Jöns Larsson Bölja, död omkring 1520 (om henne se F. Ödberg, fru Anna Hansdotter Tott och hennes tid i Vff II h. 6) samt Karin Hansdotter till Stora Bjurum, död 1554, gift 1:o med väpnaren Anund Jönsson Ulfsax, 2:o med frälsemannen Harald Knutsson Soop, 3:o med lagmannen i Västergötland Olof Pedersson Örnfot;) Jöran Åkesson till Eka och Tidö, svenskt riksråd, levde ännu 1489, gift med Bengta Olofsdotter Kyrning vars son Åke Jöransson till Eka och Stäringe, riddare och hövidsman, avrättad 1520, i sitt gifte med Märta Bengtsdotter Ulf, dotter till riksrådet och slottslsloven på Stockholms slott Bengt Arendsson Ulf (tillbakaseende ulv), till Ekolsund, och Kerstin Davidsdotter (Oxenstierna af Eka och Lindö) hade barnen: Jöran Åkesson till Tidö och Stäringe, väpnare och häradshövding, dog ogift omkring 1551, gifft med Kerstin Larsdotter (Sparre af Rossvik), Kerstin Åkesdotter till Stäringe, gift 1:o med riddaren och riksrådet Peder Hård till Häringe, död omkring 1537; 2:o med riksrådet Johan Pedersson Bååt, död 1574, samt Anna Åkesdotter, död 1552, gift 1538 med riksrådet och ståthållaren Abraham Eriksson Leijonhufvud, född 1512, död 1556.


Släkten Tott (Thott) är Skånes äldsta och mest ansedda adelssläkt, av vilken flera grenar efter svenska riddarhusets instiftande och Skånes förening med Sverige introducerats därstädes. Dess äldste med säkerhet kände stamfader var Tord Aagesen Thott, som beseglade brev 1288 och uppgives varit en ättling av den Tord Thott, som grundade Bosö (Bosjö) kloster i senare hälften av 1100-talet. Han kallades vid sin död Tord dictus Thaat och gav gods till Lunds domkyrka. Såsom hans son uppgigives en Aage Tordsen, gift med Kirsten Kyrning, vilken hade sönerna Niels Aagesen Kyrning och Absalon Aagesen. Från den förre härstammar adliga ätten Tott, nr 26, samt friherrliga och grevliga ätterna Thott. Den senares sonson Axel Pedersen blev ryktbar i Nordens historia genom sina nio söner, Axelssönerna, vilka spelade en mycket betydande politisk roll i Sveriges historia under senare hälften av 1400-talet. Av dessa var Ivar Axelsson, svenskt och danskt riksråd, pantinnehavare av Gootland och en tid medregent åt sin svärfader, konung Karl Knutsson, den mest framstående samt brodern Erik Axelsson, härstamma genom dennes söner Erik och Claes adliga ätten Tott af Skedebo, nr 88, och grevliga ätten Tott, nr 16. Den danska ätten utdog 1785 med geheimerådet och statsministern Otto Thott, 1767 upphöjd till dansk länsgreve, känd för sina dyrbara samlingar av tavlor, mynt och böcker (hans bibliotek, omfattande 120.000 band, var på sin tid det största enskilda i hela Europa).

Til Herleb 1343 

Aagesen (Tott), Axel (I54712)
 
8 * BIRTH: ABT 1314, til Sjørup

* DEATH: AFT 22 Apr 1405



* OCCUPATION: Ridder i 1355

* BIRTH: ABT 1320, (Panter) Mors, Thisted, Danmark (av Asdal)


* BAPTISM: til Asdal, Bøgestad, Skovgaard, Knivholt


* DEATH: BEF 1419, Asdal, Hjørring



Jep Axelsen Thott


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2368&tree=2



Død Ett 22 Apr 1405



Gravlagt Ystad Klosterkirke, Skaane, Sverige



til Sørup (Ljunits H.), beseglede 1366 med Borderen Aage Axelsens Fru. Margrethe, tiltraadte 1376 det Gavebrev, hans Broders Efterleverske Fru. Juliane Pedersdatter gav til Lund Domkirke, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, fik 1378 Gærærs H. i Pant af de meklenborgske Hertuger, hvem han tilsagde Tjeneste med al sin Magt, beseglede 1381 Vaabenstilstanden med Kong Albrecht og 1395 Forliget paa Lindholm, s. A. til Vitterlighed med Jens Due og med Peder Due, var 1397 som Ridder og Rigsraad ved Kong Eriks Kroning i Kalmar, solgte 1401 sin Hovedgaard i Bollerup, som han havde kjøbt af Hr. Ander Pæp, til Stig Pedersen Krognos, levede 22. April 1405, hans Aartid holdtes 17. Nov. i Lund; - g. m. Margrethe Bondesdatter due til Sørup og Krogsholm (Herrestad H.), hvis Aartid holdtes i Lund 9. Juni, begge begravet i Klosterkirken i Ystad. Skifte efter dem holdtes 1419


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1900:413.



Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+416 DAA 1900 s 413-14 
Thott, Jep (Jacob) Axelsen til Sørup (I54713)
 
9 * BIRTH: ABT 1314, til Sjørup

* DEATH: AFT 22 Apr 1405



* OCCUPATION: Ridder i 1355

* BIRTH: ABT 1320, (Panter) Mors, Thisted, Danmark (av Asdal)


* BAPTISM: til Asdal, Bøgestad, Skovgaard, Knivholt


* DEATH: BEF 1419, Asdal, Hjørring



Jep Axelsen Thott


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2368&tree=2



Død Ett 22 Apr 1405



Gravlagt Ystad Klosterkirke, Skaane, Sverige



til Sørup (Ljunits H.), beseglede 1366 med Borderen Aage Axelsens Fru. Margrethe, tiltraadte 1376 det Gavebrev, hans Broders Efterleverske Fru. Juliane Pedersdatter gav til Lund Domkirke, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, fik 1378 Gærærs H. i Pant af de meklenborgske Hertuger, hvem han tilsagde Tjeneste med al sin Magt, beseglede 1381 Vaabenstilstanden med Kong Albrecht og 1395 Forliget paa Lindholm, s. A. til Vitterlighed med Jens Due og med Peder Due, var 1397 som Ridder og Rigsraad ved Kong Eriks Kroning i Kalmar, solgte 1401 sin Hovedgaard i Bollerup, som han havde kjøbt af Hr. Ander Pæp, til Stig Pedersen Krognos, levede 22. April 1405, hans Aartid holdtes 17. Nov. i Lund; - g. m. Margrethe Bondesdatter due til Sørup og Krogsholm (Herrestad H.), hvis Aartid holdtes i Lund 9. Juni, begge begravet i Klosterkirken i Ystad. Skifte efter dem holdtes 1419


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1900:413.



Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+416 DAA 1900 s 413-14 
Thott, Jep (Jacob) Axelsen til Sørup (I89669)
 
10 * BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK

* BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


* DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


* BURIAL: Antvorskov



kILDE pER nERMO



Barn: 1. Cecilie , hofmesterinde (1405 i Basnæs) 2. Tyge (1 405-1460).

Ove Jacobsen Lunge[1]

- 1458



Fødsel til Nielstrup


Køn Mand


Død før 1458


Begravet Antvorskov (Slagelse H.)


Tilknytning Anne Lunge (relateret: måske datter?)


Sidst ændret 18 jan. 2010



Far Jacob Olufsen Lunge, d. ml. 31 maj 1384 og 29 jun. 1387


Mor Aagesdatter Steeg II



Familie Maren Tygesdatter Basse (Gamle), d. før 1458


Børn


> 1. Tyge Ovesen Lunge, f. 1399, Nielstrup (Vaabensted, Musse H.) , d. før 25 aug. 1460


> 2. Sidsel Ovesdatter Lunge, d. 1503


> 3. Ellen Ovesdatter Lunge


Sidst ændret 27 jul. 2008



Billeder


Coat of arms - Lunge


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


Notater


FORBEHOLD: måske anden mor


til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal , men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikarariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i „Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin „Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 Begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende VVæbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 Hr. Torberrn Bille, sin kære „Svoger", den Del i Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458.


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:310.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10421&tree=2



http://www.nermo.org/slekt/d0019/g0000093.html#I16619



ABT 1369 - 25 Aug 1460



* BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK


* BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


* DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


* BURIAL: Antvorskov



--------------------


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


FORBEHOLD: måske anden mor


til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal , men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikarariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i „Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin „Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 Begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende VVæbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 Hr. Torberrn Bille, sin kære „Svoger", den Del i Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458.

DAA 1902 s 310-11 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 177+254-55+270+291



(Research):>Birth note: Birth Surety:0



BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK

BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


BURIAL: Antvorskov

 
Lunge, Ove Jakobsen Til Nielstrup (I3816)
 
11 * BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



http://www.familysearch.org/eng/search/PRF/individual_record.asp?recid=580188049&lds=2®ion=-1®ionfriendly=&frompage=99


--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I15276&tree=IEA



--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I8063&tree=IEA



------------------



Et Mandehoved (en Face) førte Fru Ide Lyders Datter til Asdal, gift 1. m. Niels Slet til Gudumslund, g. 2. m. Laurids Glob død før 1396, g. 3. m. Anders Nielsen (Paaske [Remis kommentar: dette må være feil, der skal stå Panter]) til Asdal død ca. 1405; hun nævnes tidligst 1406 (Fru Ide af Asdal), derefter 1408 (Ide Luders dotter) og var 1425 gift med Hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 kundgjorde, at hun havde skænket sit Gods Gudumslund til Viborg Bispedømme.


(Innskrevet av Remi Pedersen, 19. juli 2009. Kilde: Danmarks Adels Aarbog, 1925, 42. aargang, side 426.)



--------------------



ABT 1380 - ABT 1426



BIRTH: ABT 1380



DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Father: Lyder HOLCK



Mother: Else Christiansdatter VENDELBOE



Family 1 : Niels SLET



Family 2 : Lasse GLOB



Family 3 : Anders Nilsen (Panter) SAPPI



MARRIAGE: BEF 1402



+Johanne Andersdatter SAPPI



Family 4 : Lyder Lydersen KABEL



MARRIAGE: AFT ER 1408





Født Asdal, Hjørring, DK



Køn Kvinde



Person-ID I3861 Skeel, Holbek, Santasilia and Muckadell



Sidst ændret 21 Maj. 2008





Familie 1 Niels Slet



Børn > 1. Johannes Slet





Familie-ID F2463 Gruppeskema





Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Maj. 1406



Gift Før 1402



Børn > 1. Johanne Andersdatter Panter, f. Ca. 1400, d. 1479



> 2. Ingeborg Andersdatter Panter





Sidst ændret 19 Maj. 2008



Familie-ID F7585 Gruppeskema





Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



--------------------



Ide Lydersdatter Holck



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3861&tree=2



Født Asdal, Vennebjerg, Hjørring, Danmark



Familie 1 Niels Slet



Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Mai 1406



Familie 3 Lyder Kabel, d. Ett Apr 1440



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



BIRTH: ABT 1370, Sørup, Skåne

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 419

* BIRTH: 1359, Sørup, Skåne

* BAPTISM: (Ælsuf) af Støvring


* DEATH: AFT ER 1442



* BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Kilde Per Nermo



Gift 1. med Niels Sleet (1350). Gift 2. med Lasse Glob (135 0-1395). Gift

3. Anders Nielsen Panter (1365-1406) Gift 4 . med Lyder Kabel. Barn i 3.


kull: 1. Johanne Andersdtr Pan ter (f 1395-1479) 2. Ingeborg Andersdtr


Panter (f 1400). 4 . kull: Henning Lydersen Kabel.

 
Holck, Ide Lydersdatter (I696)
 
12 * BIRTH: ABT 1425, Vinstrup, Tystrup, Sorø (Sjælland)

* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: AFT ER 1485, Odden, Vennebjerg, Jylland



Oluf Lunge's andre hustru.

Karen Nielsdatter Banner


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5178&tree=2



Død Ett 1507



Skødede 1507 en Gaard i Vennebjerg H. til Hjørring Kirke



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:9.

 
Banner, Karen Nielsdatter (I54490)
 
13 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: 1370, Danmark


* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



DAA 1885 s 33:til Vinstrup,var 1404 endnu kun vµbner ogforseglede da til vit- te r l i g h e d m e d AndersJepsen(Lunge),var 1407 ridder,gav 1409 gods til Antvor-skov klost e r o g 14 1 0 m e d si n f rue gods til Sor° kloster.Danske adelsgodser i m

iddelald



Erik Thomsen Banner, til Vinstrup


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I17933&tree=2



http://skeel.info/getperson.php?personID=I13983&tree=ks



http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I333



1370 - 1419



OCCUPATION: Ridder



BIRTH: 1370, Danmark



BAPTISM: til Vinstrup



DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



Død Eft. 1411



Notater: til Vinstrup, nævnes 1387 (Hericus Thomelz Banner), 1404 til Vitterlighed for Anders Jepsen Lunge og forsegler da med Banner -Vaabenet, var 1407 Ridder, gav 1409 Gods til Antvorskov, nævnes 1410 (her Erik Tammelz Banner), levede endnu 1411


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:4.

 
Banner, Erik Thomsen til Vinstrup (I69212)
 
14 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: ABT 1370, Nysted, Maribo, DK


* BAPTISM: til Fuglesang


* DEATH: AFT ER 1425



Kilde Per Nermo



Foreldre ukjent.

Lyder Kabel


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I36266&tree=2



Født: til Fuglsang



Død: Ett Apr 1440



Familie 1: Ide Lydersdatter Holck



Familie 2: Mette Due, d. Ett 1453



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1899:222.

 
Kabel, Lyder Lydersen til Fuglsang (I88478)
 
15 * RESIDENCE: (ist gm. Jens Splid til Minstrup, Jyl.?)

* BIRTH: ABT 1484, Ramsing, Viborg, DK



Helvig Mogensdatter Krabbe af Østergaard[1]


- 1544



Død Eft. 1543



Far Mogens Mortensen Krabbe af Østergaard, d. 05 Okt. 1505, Holstebro, Hjerm, Ringkøbing, Danmark



Mor Elsebe Tygesdatter Lunge, d. Eft. 1512





Familie Palle Splid (Fasti), d. Eft. 1536



Børn



> 1. Jørgen Splid (Fasti), d. Eft. 1577



Sidst ændret 30 Nov. 2008



Coat of arms - Krabbe



Krabbe af Østergaard, - våbenet blev senere også brugt af slægten fra Damsgaard





Notater



levede endnu 1543 og ansattes i Tyvende-Penge-Skatten til 42 Mrk., skrives samme Aar til Næsagergaard





Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1928:II:13.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I30362&tree=2





Helvig Mogensdatter Krabbe







Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505



Mother Elsebe Tygesdatter Lunge





Family Palle Jørgensen Splid Fasti



Children



> 1. Jørgen Pallesen Fasti



2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572



3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561



> 4. Kirsten Pallesdatter Fasti



> 5. Anne Pallesdatter Splid Fasti





Coat of Arms: Krabbe af Østergaard coat of arms



Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.



http://skeel.info/getperson.php?personID=I11849&tree=ks





ABT 1484 - 1543



* RESIDENCE: (ist. g.m. Jens Splid til Minstrup, Jylland ?)



* BIRTH: ABT 1484, (1478 ?) Bostrup (Bustrup), Ramsing, Viborg, DK



* DEATH: 1543



http://www.nermo.org/slekt/d0015/g0000018.html#I17211



--------------------



Helvig Mogensdatter Krabbe





Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505



Mother Elsebe Tygesdatter Lunge





Family Palle Jørgensen Splid Fasti



Children



> 1. Jørgen Pallesen Fasti



2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572



3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561



> 4. Kirsten Pallesdatter Fasti



> 5. Anne Pallesdatter Splid Fasti





Coat of ArmsKrabbe af Østergaard coat of arms



Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.



http://skeel.info/getperson.php?personID=I11849&tree=ks




--------------------


About Helvig Mogensdatter Krabbe


Helvig Mogensdatter Krabbe af Østergaard[1]


- 1544


Død Eft. 1543


Far Mogens Mortensen Krabbe af Østergaard, d. 05 Okt. 1505, Holstebro, Hjerm, Ringkøbing, Danmark


Mor Elsebe Tygesdatter Lunge, d. Eft. 1512


Familie Palle Splid (Fasti), d. Eft. 1536


Børn


1. Jørgen Splid (Fasti), d. Eft. 1577


Sidst ændret 30 Nov. 2008


Coat of arms - Krabbe


Krabbe af Østergaard, - våbenet blev senere også brugt af slægten fra Damsgaard


Notater


levede endnu 1543 og ansattes i Tyvende-Penge-Skatten til 42 Mrk., skrives samme Aar til Næsagergaard


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1928:II:13.



Helvig Mogensdatter Krabbe


Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505


Mother Elsebe Tygesdatter Lunge


Family Palle Jørgensen Splid Fasti


Children


1. Jørgen Pallesen Fasti


2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572


3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561


4. Kirsten Pallesdatter Fasti


5. Anne Pallesdatter Splid Fasti


Coat of Arms: Krabbe af Østergaard coat of arms


Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.



ABT 1484 - 1543


* RESIDENCE: (ist. g.m. Jens Splid til Minstrup, Jylland ?)


* BIRTH: ABT 1484, (1478 ?) Bostrup (Bustrup), Ramsing, Viborg, DK


* DEATH: 1543


http://www.nermo.org/slekt/d0015/g0000018.html#I17211


--------------------


Helvig Mogensdatter Krabbe



Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505


Mother Elsebe Tygesdatter Lunge


Family Palle Jørgensen Splid Fasti


Children


1. Jørgen Pallesen Fasti


2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572


3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561


4. Kirsten Pallesdatter Fasti


5. Anne Pallesdatter Splid Fasti


Coat of ArmsKrabbe af Østergaard coat of arms


Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.

 
Krabbe, Helvig Mogensdatter (I88765)
 
16 * RESIDENCE: 1346, Tilst. på Sjællands landsting

* BIRTH: ABT 1319, til Mosegaard


* DEATH: 7 Oct 1386



Gift 2. med Maren Nielsdtr Mandrup (1330).

I 1346 var Oluf tilstede pa Sjællands landsting.

* RESIDENCE: 1346, Tilst. på Sjællands landsting

* BIRTH: ABT 1319, til Mosegaard


* DEATH: 7 Oct 1386



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2676&tree=2 :


pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St, Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing.


Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:305.


--------------------


Oluf Olufsen Lunge[1]


1302 - 1322




Fødsel før 1302


Køn Mand


Død eft. 1321


Sidst ændret 28 dec. 2009



Far Oluf Lunge, d. før 1302


Mor N., d. eft. 1302



Familie N.N.


Børn


> 1. Jacob Olufsen Lunge, d. ml. 31 maj 1384 og 29 jun. 1387


> 2. Oluf Olufsen Lunge, d. før 07 okt. 1386


> 3. Ellene Lunge, d. eft. 1383


4. Olufsdatter Lunge


> 5. Cecilie Olufsdatter Lunge


> 6. Elsebe Olufsdatter Lunge


Sidst ændret 21 okt. 2010



Billeder


Coat of arms - Lunge


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


Notater


pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St, Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing.


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:305.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2676&tree=2

 
Lunge, Oluf Olufsen I (I3820)
 
17 * RESIDENCE: 1480, Fogd på Seilstrup (til Hesselager ?)

* OCCUPATION: Slotsfogd Aalborghus 1474


* BIRTH: ABT 1425, av Haraldskjær og Stolliggaard


* BAPTISM: til Odden og Stolligaard (Skaktavl ?)


* DEATH: AFT ER 1500, Stolliggaard, Løjt, Danmark



Henrik Friis af Haraldskær


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1440&tree=2



Født: Ett 1410



Død: Ett 1500



Notater: til Stollinggård og Odden (Vennebjerg H.)



"Farbrodersøn" af Hr. Anders Friis paa Haraldskjær, var 1474 Slotsfoged paa Aalborghus, 1480-83 Foged paa Seilstrup



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1942:II:85.


--------------------



Ove Vincentsen (Dyre) Lunge



Født efter 1479 på Tirsbæk, død 22-02-1540 samme sted.



Til Tirstrup og Kragerup, skibshøvedsmand, lensmand på Ålborghus, Astrup og Vrejlev, bar kronen ved kong Christian III's kroning 1537.



Gift 2. gang med Anne Henriksdatter Friis, datter af Henrik Friis og Anne Olufsdatter Lunge. Børn i dette ægteskab:


Vibeke Ovesdatter Lunge, gift med Jens Nielsen Juel (ca. 1485-1553) til Hesselmed, søn af Niels Eriksen Juel og Else Mogensdatter (Daa) Glob;


Iver Lunge (-1587) til Tirsbæk og Slumstrup, gift 1. gang med Maren Johansdatter Bjørn, datter af Johan Bjørnsen Bjørn og Gertrud Tønnesdatter Parsberg; gift 2. gang med Karen Bryske, datter af Gert Bryske og Anne Tønnesdatter Viffert;

Tage Lunge (-1545), gift med Sofie (Sparre) Kaas, datter af Niels (parre) Kaas og Anne Hermansdatter;


Christoffer Lunge (-1565), faldet i slaget ved Axtorna i Halland, gift med Karen Jørgensdatter Juel (-1556), datter af Jørgen Hansen Juel og Bege Pedersdatter Skram;


Maren Ovesdatter Lunge, gift med Niels Axelsen Rosenkrantz (1472-1551) til Rydhave og Halkær, søn af Axel Nielsen Rosenkrantz og Birgitte Lauridsdatter Knob;


Kirsten Ovesdatter Lunge (1524-), gift med Axel Sørensen Juul til Villestrup, Østergård, Mejlgård og Komdrupgård, søn af Søren Nielsen Juul og Dorte Iversdatter Skiernov



av slekten Friis fra Haraldskjær med skaketavlen i va penet 
Friis, Henrik Jørgensen til Odden, Stollinggård m.m. (I69486)
 
18 Danmarks adels årbog, 1901, 453

Fra slægtsbogen Anders Andersen Glad, skrevet af nordisk Slægtsforskning i Skals.


Jesper Tordsen af den adelige slægt Vognsen til Hørbylund er født omkring 1465, og han levede endnu 1538.
Han var gift første gang med N.N. Nielsdatter Rotfeld fra Tveden af den adelige Rotfeld-slægt. Hun maa antages at være død om kring 1500, hvorefter han indgik nyt ægteskab med Mette Madsdatter Viffert, der endnu levede 1574.
Jesper Tordsen blev begravet i Hørby Kirke, og efter den her endnu bevarede ligsten over ham og hans anden hustru skal han være død 1526, medens hun skal være død 1566. Ligstenen er imidlertid først blevet opsat i 1589, og aabenbart er de 2 dødsaar anført fejlagtigt, muligvis paa grund af en fejllæsning.
Jesper Tordsen, der nævnes første gang 1508, da han skrev til vitter lighed med Vogn Mortensen Vognsen, ses fra i hvert fald 1516 til 1538 at have beboet godset Hørbylund i Hørby sogn, som han var ejer af. Hans eneste barn af andet ægteskab, sønnen Mads, skrev sig til Hørbylund i begyn delsen af 1530erne, men maa være død tidligst 1536, hvilket aar Jesper Tordsen ses at have skødet Hørbylund til sin anden hustrus brodersøn Mads Jonsen (Viffert). Herudover var Jesper Tordsen ejer af en del strøgods, og aabenbart har det paa de tider været noget vanskeligt at holde styr paa, hvem der ejede hvad, hvilket bl.a. fremgaar af nogle domsafsigelser paa kongens retterting i Viborg.
Ifølge Viborg Domkirkes ejendomme i den Katolske Tid og registranterne over samme skænkede Jesper Tordsen i 1516 Domkirken en sjælegave ved ud stedelse af et skøde til biskop Erik Kaas paa en gaard og et øde boelsted i Askildrup, Blenstrup sogn. Den 21. september aaret efter ses opret tet et mageskifteskøde mellem nævnte biskop og adelsmanden Peder Hvas i Komdrup, og af dette skøde fremgaar det, at Peder Hvas til biskoppen ud lagde en gaard i Askildrup, som han havde i pant af Jesper Tordsen i Hørbylund.
Den l. juli 1532 ses Jesper Tordsen at være blevet stævnet af kongen angaaende en gaard i Nr. Kongerslev, som han havde solgt til Erik Banner, net for nogle penge, som "han har Mads Jonsen (Veffert)s Brev paa".

Den 20. april 1537 blev Jesper Tordsen atter stævnet for kongens retterting i Aalborg af forstanderen for Aalborg Helligaands Kloster Peder Jensen. Det drejede sig om en gaard i Hunderup, Skallerup sogn, og 2 gaarde i Hvede, V. Hjermitslev sogn, som Jesper Tordsens farbror præsten Peder Thomsen i Aggersborg i sin tid havde "indgivet sig med" til HelligaandsKlosteret i Aalborg, hvorfor Jesper Tordsen som arving efter farbroderen mente sig berettiget til disse 3 gaarde. Paa rettertinget blev gaardene imidlertid tildømt sagsøgeren, da det ikke var bevist, at Peder Thomsen
udelukkende havde skænket klostret de 3 gaarde paa betingelse af, at der blev holdt sjælemesser. Det forbeholdtes sagsøgte Jesper Tordsen og dennes arvinger at søge godset tilbagegivet med bedre beviser.
Den l. maj 1537 stævnede Prior paa Sæby Kloster Hr. Laurits Jesper Torssen for kongens retterting i Viborg angaaende 3 adkomstbreve, som under Grevens Fejde var forsvundet fra klostret. Prioren hævdede, at disse 3 adkomstbreve beviste, at gaarden Krattrup i Volstrup sogn tilhørte klostret, og tiltalen med Jesper Tordsen gik nu paa, at denne under Grevens Fejde skulle have bemægtiget sig gaarden og de 3 adkomstbreve. Jesper Tordsen fremlagde de nævnte breve for rettertinget. Det første var udstedt 1471, paa Hjørring Byting og lød paa, at Jens Vognsen til Lengsholm havde afhændet gaarden Krattrup med mere gods til Niels Iversen Rotfeld af Tveden.
Det næste brev var Kong Christians dom og stadfæstelse for Niels Iversen Rotfeld og dennes arvinger paa Krattrup med mere gods til evindelig arv og eje. Disse 2 breve var nok til, at kongens retterting gav Jesper Tordsen og arvinger ret i, at de maatte nyde og beholde Krattrupgaard uhindret af prioren, der mistede sin ret, idet han ingen adkomster kunne fremvise til gaarden.
Den 3. maj 1537 stævnede Godske Vognsen til Stenshede Jesper Tordsen for rettertinget i Viborg, hvor han anklagede sidstnævnte for at have forholdt ham gaarden Kraghede i Hørby sogn med urette. Som bevis for sin ejendomsret til gaarden fremlagde Godske Vognsen et skøde fra sin slægtning Morten Vognsen til Tamstrup. Desuden fremlagde Godske Vognsen som yderligere hjemmel paa gaarden et skiftebrev, hvoraf det fremgik, at Niels Iversen Rotfelds enke Eline Jensdatter havde afhændet samme gaard, og at hun senere havde givet sit samtykke til, at Morten Vognsen solgte gaarden til Godske Vognsen. Jesper Tordsen oplyste hertil, at han havde lovhævd paa hvorfor rettertinget tildømte Godske Vognsen gaarden, indtil den med rette kunne fravindes ham igen.
Den 12. juni 1574 ses kongen at have udstedt en befaling til Christoffer Valchendorf om at "afkorte" de 175 rdr., som Niels Jonsen, lensmand paa Hald, og Fru Mette Madsdatter Viffert, Jesper Tordsens enke, under 7aars krigen havde laant kronen.
....

Danmarks Adels Aarbog 1936
Afdeling II Stamtavler
Side 110.
Jesper Thordsen, var 1508 til Vitth. m. Vogn Mortensen Vognsen, skænkede 1516(?) (i Hørbylund) en Sjælegave, tilskøder 1537 Erik Banner af Asdal Gods, skrives 153238 (Jesper Tordfz, nærv. paa Boller) til Hørbylund, bgr. i Hørby K., skal efter den her endnu bevarede Ligsten over ham og Hustru være død 1526, men da Stenen først er sat 1589, er det maaske en fejllæsning. Gift 1.gang m. Else Friis (F.:(?) Henrik F. til Odden og Anne Lunge), efter andre en datter af Niels Iversen og Fru Ellen; gift 2.gang m. Mette Viffert (F.: Mads Jonsen V. til Torstedlund og Else Jensdatter (Seefeld),
havde under Syvaarskrigen forstrakt kronen med et Laan, der afkortedes 1574; skal ifølge Ligstenen være død 1566.


Anetavler for berømte danskere
1. samling:
Digtere og forfattere
Dansk Historisk Håndbogsforlag
1989
Se side 112, ane nr. 1918 Jesper Thordsen (Vognsen), født ca. 1480, død 15??. Væbner, ejer af Hørbylund, (nævnt 1508, 1516, 1537). Gift med ane nr. 1919 Mette Mattisdatter Viffert.
De er Tip7-oldeforældre til Frederik Paludan -Müller (1809-1876).

Godset var:
en gård og et øde bolsted i Askildrup, Blenstrup s.
en gård i Askildrup.
en gård i Nr. Kongerslev - Mads Jonsen Vifferts brev.
en gård i Hunderup, Skallerup s. og to gårde i Hvede, V. Hjermitslev s. fra farbroderen Peder Thomsen, præst i Aggersborg.
en gård i Krattrup - Krattrupgård i Volstrup sogn. Fra Niels Iversen Rotfeld.
en gård Hørbylund, Hørby sogn.

Hans hustru kaldes enten Else Friis eller "en datter af Niels Iversen og Ellen". Ellen hed ifølge et notat i en gammel bog rigtigt Ellen Nielsdatter og tilhørte slægten Vognsen af Stenshede, og da desuden forekommer Vognsen af Stenshede-våbenet på Jesper Tordsens gravsten, dog som våben for hans mor, der dog ifølge kilder til Jespers datter Maren Jespersdatters historie skulle hedde Ellen Jespersdatter (Mule?). Så måske stammer våbnet fra Jesper Tordsens første hustrus moder. Ellen Nielsdatter Vognsen af Stenshede, der også kan være en datter af Niels Mortensen og Johanne Eskildsdatter Banner Høgh. Ellen Nielsdatters datter kunne så være opkaldt efter Ellens mor og hedde Jhohanne, og det var så denne Johanne Nielsdatter Rotfeld, barnebarnet Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrup) var opkaldt efter Altså er jeg mere tilbøjelig, til at gøre Ingerd Jespersdatters mor til den ellers ukendte Johanne Nielsdatter Rotfeld, som jeg kalder Johanne da hun kan være opkaldt efter Johanne Eskildsdatter Banner Høgh, der, hvis jeg har ret, var hendes mormor.
H 62783. (Johanne) Nielsdatter Rotfeld. 
Vognsen, Jesper Thordsen (I149)
 
19 DATE 3 JAN 1792
PLAC Saltum 
Familie (F9614)
 
20 "Den 2 maj 1499 lade jag Jens Holgersen den första stenen till grund i detta hus."

Många samtida vittnesbörd berättar om Jens Holgersen Ulfstand som en hård och okänslig man. Hans äldsta dotter Christense gav en lite annorlunda bild av honom. I en vers beskriver hon honom som en äventyrare "med ett fritt och lyckligt sinne". Hans liv var också på många sätt rikt och äventyrligt. År 1510 utsågs han till amiral i den danska flottan. Med sitt skepp "Engelen" tillfångatog och plundrade han svenska och tyska fartyg i Östersjön.

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig,Kbh.1968 s 283

Sekelskiftet mellan 1400-talet och 1500-talet var en brytningstid. Den borg Jens Holgersen Ulfstand lät bygga kan uppfattas som en hyllning till de medeltida riddarideal som var på väg att försvinna. På insidan levde slottet helt upp till samtidens standard men till sin exteriör var Glimmingehus gammalmodigt redan när det byggdes.

Jens Holgersen Ulfstand levde i en tid då människors världsbild förändrades. Själv höll han medeltidens riddarideal högt och i hans borg förde man ett hovliv med tornerspel, stora gästabud och importerade lyxföremål.

There is a wide range of opinion about the birth year of Jens, from 1438 to 1487. Neither of these two extremes seems likely. However, http://de.wikipedia.org/wiki/Jens_Holgersen_Ulfstand gives a birth of 1450, which seems to fit with the given birth dates of his parents, his wife, and his children.


Jens var en stor søkriger, og anførte bla en flaade mod hans estæderne i 1511. Han byggede borgen Glimmingehus, som staar endnu nær Skaane s SØ-hjørne, 10 km SV for Simrishamn. Han var Ridder, Rigsraad, Rigsadmiral Forsvarede Gotland mod svenskerne her (1487-1509); delto g i flere søslag mod Hansestæderne 1511 og opførte det imponerende stenhus Glimm ingehus i Skaane.


2 artikler ved stamkort Jens Holgersen Ulfstand byggede borgen Glimmingehus, som st aar endnu nær Skaanes SØ-hjørne, 10 km SV for Simrishamn. Han v ar Ridder, Rigsraad, Rigsadmiral.



Forsvarede Gotland mod svenskerne her (1487-1509); delto g i flere søslag mod Hansestæderne 1511 og opførte det imponerende st enhus Glimmingehus i Skaane.



Glimminge'hus: herregaard i SØ-Skaane, bygget 1499 for lens mand Jens Holgersen Ulfstand ved Adam van Düren.



Glimmingehus, som er den eneste, ogsaa i det indre velbevar ede herremandsbolig af borgtype i Sverige, bestaar af et enkel t stenhus, fire stokværk højt, samt en mindre bygning (østfløjen), opf ørt 1640; byggematerialet er kløvet granit.


Over porten paa nordsiden findes en 2,5 meter bred og ca . 2 meter høj indskrifttavle, hvis underdel bestaar af tre felter.



I det midterste ses borgherren i rustning og med sit adelsv aaben, t.h. hans første hustru, Holmger Brahe, og t.v. hans 2. hus tru, Margrethe Trolle; ved begge gemalinderne ses deres vaaben.



Ganske smaa vinduer bryder murene, og indgangen er stærkt b efæstet. En sø og en voldgrav, atter frilagt 1936-1937, har tidliger e værnet borgen. I 1924 overgik ejendommen til den svenske stat.



Kilde: Lademanns Leksikon.



Jens Holgersen Ulfstand var noggrann i valet av lämpligt datum att börja bygga sitt nya slott. I Bondepraktikan år 1499 stod att den 2 maj var ett bra datum "för bröllop, att avla barn, att bygga, att köpa och att sälja, det är bra att så och plantera".

Jens Holgersen dog i sjuttioårsåldern och begravdes i Vallby kyrka några kilometer från Glimmingehus. När kyrkan byggdes om på 1870-talet återfann man Ulfstands familjegrav. I en kista daterad 1523 hittade man riddar Jens kropp. Källa: http://www.raa.se/ 
Ulfstand, Jens Holgersen (I68708)
 
21 #




* sat ind som datter af Holger Gregersen i DAAs rettelse 1942



* Margrethe Holgersdatter hvis Moder Fru Mærte Aagesdatter, Hr. Otte Jensens Efterleverske, 1401 pansatte Axel Pedersen Brahe sin Arv efter hende





#



Kilder



1. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1892:120.



2. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1942:118.

 
Krogenos, Holgerd Holgersdatter (I69424)
 
22 '''Anne Lagesdatter Brok af Estrup'''


* http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10067&tree=2

 
Brok, Anne Lavesdatter af Estrup (I42681)
 
23 '''Anne Lykke''' (? -1575), Datter af Peder L. og Kirstine Høg, blev 14. Okt. 1537 gift med den bekjendte Hr. Anders Bille til Søholm (II, 200), der 4 Aar før havde mistet sin første Hustru. I Medgift bragte hun Nørlund og Part i Demstrup og Hveverringe. Hr. Anders solgte den første til Svogeren Christoffer Urne, men udkjøbte til Gjengjæld Medarvingerne af de 2 andre Gaarde; alligevel gave disse Transaktioner Anledning til Proces mellem A. L. og hendes Stifbørn efter Hr. Anders' Død 233. Okt. 1555. Hendes Enkestand blev kun kort, thi 1557 ægtede hun den ikke mindre bekjendte Hr. Otte Krumpen (IX, 552), der i 2 Aar havde været Enkemand efter sin første Hustru, men for øvrigt alt den Gang selv havde passeret de 70 Aar. Han havde store Forleninger, bl. a. Hald Slot, hvis Forvaltning nu i hans høje Alderdom kom i A. L.s Hænder, der ikke synes at have været ganske rene. En ærgerlig Proces 1568 med Skriveren paa Hald, der beskyldte hende for at have besveget Kongen for Afgifter af Lenet, kom hun vel ved sine formaaende Frænders Hjælp helskindet fra, men Kongen, der kort forinden havde forlenet hende personlig med Afgiften af Aasted Bro, blev hende herefter en unaadig Herre. Efter anden Gang at være bleven Enke 1569 beholdt hun vel af sin sidste Mands Forleninger Middelsom og Sønderlyng Herreder med Spøttrup, dog maatte hun skjænke Kongen 1000 Dlr. for at beholde sidstnævnte Gaard, som desuagtet bagefter blev hende frataget mod Pant i Ørslev Kloster, meen da nogle Bønder 1573 for Kongen anklagede hende for at drive ulovligt Fiskeri i Limfjorden, traadte Kongens Sindelag skarpt frem. Lensmanden paa Hald førte Sagen imod hende og fik gjentagen Paamindelse om at forfølge den til det yderste; og dda A. L. ved Landstinget tabte sin Sag og dømtes i Kongens Naade og Unaade, maatte hun afstaa til Kongen sine Pantebreve paa Ørslev Kloster m. m., i alt til den betydelige Sum 9000 Dlr., for at Kongen skulde lade sin Tiltale falde. Men den stolte Frue overlevede ikke længe denne Modgang. 1575 døde hun. Lykke, Anne Pedersdatter Til Demmestrup (I33539)
 
24 '''Anne Lykke''' (? -1575), Datter af Peder L. og Kirstine Høg, blev 14. Okt. 1537 gift med den bekjendte Hr. Anders Bille til Søholm (II, 200), der 4 Aar før havde mistet sin første Hustru. I Medgift bragte hun Nørlund og Part i Demstrup og Hveverringe. Hr. Anders solgte den første til Svogeren Christoffer Urne, men udkjøbte til Gjengjæld Medarvingerne af de 2 andre Gaarde; alligevel gave disse Transaktioner Anledning til Proces mellem A. L. og hendes Stifbørn efter Hr. Anders' Død 233. Okt. 1555. Hendes Enkestand blev kun kort, thi 1557 ægtede hun den ikke mindre bekjendte Hr. Otte Krumpen (IX, 552), der i 2 Aar havde været Enkemand efter sin første Hustru, men for øvrigt alt den Gang selv havde passeret de 70 Aar. Han havde store Forleninger, bl. a. Hald Slot, hvis Forvaltning nu i hans høje Alderdom kom i A. L.s Hænder, der ikke synes at have været ganske rene. En ærgerlig Proces 1568 med Skriveren paa Hald, der beskyldte hende for at have besveget Kongen for Afgifter af Lenet, kom hun vel ved sine formaaende Frænders Hjælp helskindet fra, men Kongen, der kort forinden havde forlenet hende personlig med Afgiften af Aasted Bro, blev hende herefter en unaadig Herre. Efter anden Gang at være bleven Enke 1569 beholdt hun vel af sin sidste Mands Forleninger Middelsom og Sønderlyng Herreder med Spøttrup, dog maatte hun skjænke Kongen 1000 Dlr. for at beholde sidstnævnte Gaard, som desuagtet bagefter blev hende frataget mod Pant i Ørslev Kloster, meen da nogle Bønder 1573 for Kongen anklagede hende for at drive ulovligt Fiskeri i Limfjorden, traadte Kongens Sindelag skarpt frem. Lensmanden paa Hald førte Sagen imod hende og fik gjentagen Paamindelse om at forfølge den til det yderste; og dda A. L. ved Landstinget tabte sin Sag og dømtes i Kongens Naade og Unaade, maatte hun afstaa til Kongen sine Pantebreve paa Ørslev Kloster m. m., i alt til den betydelige Sum 9000 Dlr., for at Kongen skulde lade sin Tiltale falde. Men den stolte Frue overlevede ikke længe denne Modgang. 1575 døde hun.


==Ekstern Lenke==


[http://skeel.info/getperson.php?personID=I1579&tree=ks Skeel & Kannegaard Genealogy]

 
Lykke, Anne Pedersdatter Til Demmestrup (I33539)
 
25 '''Daniel Bildt''', til Abildgaard og Næs


Daniel var 1571 Ritmester og fik i Forening med sin Frues Fætter Hans Pedersen (Basse) Rakkestads Len, forseglede 1580 Hyldingen, fik 1582 alene hele Rakkestads Len, som han mistede (ved sin død?) 1585.


===Children===



With: [http://www.geni.com/people/Blancheflor-Lunge/6000000001504846635 Blanceflor Vincentsdatter Lunge]



# Jacob Bildt


# Vincentz Bildt


# [http://www.geni.com/people/Knud-Bildt/6000000005745346330 Knud Danielsen Bildt]


# Otte Danielsen Bildt


# Birgitte Danielsdatter Bildt


# Anne Bildt



With: [http://www.geni.com/people/Margrethe-Hardenberg Margrethe Corfitzdatter Hardenberg]



# Blancheflor Bildt




==Sources==



*finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I30855&tree=2 Daniel Bildt]



*nermo.org: [http://www.nermo.org/slekt/d0028/g0000076.html#I23019 Daniel Knudssøn Bildt]


--------------------


Forinden vi gaar videre, skal forudskikkes folgende: 1577 solgte Niels Iversen Juel til Eskser Overklit til Daniel Bildt til Abildgaard i Hvetbo Herred og Naes i Norge, og hans Son Otto Bildt til Naes ejede den ca. 1616. Han blev 1590 gift med Inger Jespersdatter Vognsenaf Haestrupgaard, og med deres Datter Blanceflor Bildt, f. o. 1595, d. 1667, kom Overklit til hendes ;EgtefaelleChristoffer Kaas. Denne var fodt 1601 som Son af Gjord Kaas til Taarupgaard, som avlede denne Son med sin Faetter Niels Kaas til Starupgaards Enke BirgitteRosenkrantz, og da et saadant Elskovsforhold i Datiden ansaas for Blodskam, blev Fru Birgitte henrettet1603, medens det lykkedes Gjord Kaas at flygte

Gift 2. med Margrethe Hardenberg (f ca 1535) 

Bildt, Daniel Knudssøn til Abildgård (I89219)
 
26 '''Erik Jensen Urup''', til Ugerup


Var 1480 til Vitterlighed m. Erik Nielsen Rotfeld, 1483 med Jens Bille (i Ugorp), nævnes 1499 i Hr. Iver Bings skillesmissedom (de Ugorp), Sendebud for Jens Holgersen Ulfstand, fik 1503 af Erkebisp Børge Forleningsbrev paa en Lunde Bispesædes Gaard, som var Skarhults Præstegaard, tilskødede 1505 Lunde Kapitel som sin ejendom i Duberup (Osby S.).



===Sources===



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2292&tree=2 Erik Jensen Urup]



* Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1932:II:174.

 
Urup, Erik Jensen til Ugerup (I89272)
 
27 '''Erik Ottesen Rosenkrantz''' (ca. 1427 - 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.



===Rigshofmesteren - Danmarks mægtigste mand===



Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.



===Udenrigspolitikken===



I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en r rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.



===Rigets indre styrelse===



Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.


Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.



===Godsejeren===



Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forrekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller veved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt falld 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).



===Privatmanden===



At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hanans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.




===Kilder===



* Dansk Wikipedia: [http://goo.gl/CBfQS Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6265&tree=2 Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm]



RESIDENCE: 1452, Riksråd og lensmand på Skanderborg

OCCUPATION: Lensmann og Ridder 1449



BIRTH: ABT 1429, Viborg (?) (1417/25 ?)


BAPTISM: til Bjørnsholm, Danmark


DEATH: 7 Jan 1503, Mariager Kloster (7 Apr ?)


BURIAL: 1589, overført il Hornslet Kirke



DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459 
Rosenkrantz, Erik Ottesen af Bjørnholm (I54646)
 
28 '''Gårdejer på Nørholm Gods: Niels Clausen Bild Strangesen'''


Herregården Nørholm hedder i dag Nørholm Gods og ligger lidt nord for Sig, Thorstrup Sogn 8 km nord for Varde i Vestjylland, tæt på Varde Å. Hovedbygningen, der er helt enestående for vestjyske forhold, er opført af etatsråd C. de Teilmann 1776-1780 og er fredet.


Nørholm Gods kan spores helt tilbage til dronning Margrete 1.s tid, hvor godset tilhørte Jon Jakobsen Lange.



Under 2. verdenskrig kom et B-17 Flying Fortress (B17 42-30336) med 11 besætningsmedlemmer i maskinproblemer i nærheden af Nørholm Gods den 9. oktober 1943. Ti af besætningsmedlemmerne sprang ud med faldskærm og blev taget til fange af de tyske besættelsesstyrker, der havde kaserne på det nærliggende Oksbøl militærområde. Det lykkedes for piloten G.D. Bell at lande med flyet på godsets område, og her fik han kontakt med danskere, der skjulte ham og hjalp ham til Sverige via København.[1]


Midt i 1950erne brændte udlængerne på Nørholm Gods ned.



Gerhard Tambour købte stenene, der blev leveret til hans grund. Det blev grundlaget for en stenhave, der findes i dag i Tambours Have.



Nørholm Gods er på 820 hektar.




Ejere af Nørholm


* (1390-1404) Jon Jakobsen Lange


* (1404-1434) Else Jensdatter Rosenkrantz gift Lange


* (1434-1440) Claus Jonsen Lange


* (1440-1444) Anne Clausdatter Lange gift Strangesen


* (1444-1490) Strange Nielsen Strangesen


* (1490-1507) Ebbe Strangesen / Claus Strangesen


* (1507-1512) Claus Strangesen


* (1512-1524) Karen Pedersdatter Væbner gift Strangesen


* (1524-1571) Otto Clausen Strangesen


* (1571) Dorthe Clausdatter Daa gift (1) Strangesen (2) Juel


* (1571-1596) Claus Ottesen Bild Strangesen


* (1596) Karen Clausdatter Bild Strangesen gift Lange


* (1596-1631) Hans Lange


* (1631-1658) Iver Vind


* (1658-1677) Christian Iversen Vind


* (1677) Karen Christiansdatter Vind gift Bille


* (1677-1686) Christian Bille / Mette Krabbe gift (1) Vind (2) von Lützow


* (1686-1706) Jens Lassen


* (1706-1726) Frederik Lassen


* (1726-1741) Stephen Nielsen Ehrenfeld


* (1741-1742) Maren Schultz gift (1) Ehrenfeld (2) Teilman


* (1742-1749) Christian Hansen Teilman


* (1749-1790) Andreas Charles Christiansen de Teilman


* (1790) Christine Marie de Teilman gift Rosenørn


* (1790-1812) Christian Rosenørn


* (1812-1817) Christine Marie de Teilmann gift Rosenørn


* (1817-1861) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr1


* (1861-1879) Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann


* (1879-1929) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr2


* (1929-1951) Frederik Rosenørn-Lehn


* (1951-1979) Carl Frederik Gustav Rosenørn-Lehn


* (1979-20xx) Karl Kristian Nielsen

 
Strangesen Bild, Niels Clausen Strangesen (I19355)
 
29 '''Malte Jensen Sehested'''


Sehested, Malte Jensen, 1529-92, til Holmgaard og Højris paa Mors, som han arvede efter sine Forældre, og Nøragergaard i Skodborg Herred, som han erhvervede ved Kjøb, var Søn af ovennævnte Jens Thomesen S. Saa lidt som denne sin Fader brugtte han nogen Sinde selv Navnet S., men kaldte sig kun M. J. Han var 1548 Hofsinde og red med 5 Heste i det bekjendte Brudetog til Meissen. Da han 28. Sept. 1550 i Malmø havde ægtet Sophie Bille (f. 21. Nov. 1529, d. paa Holmgaard 12. April 1587), Datter af den højt ansete Rigsraad Hr. Claus Bille (II, 220), afstod Faderen til ham sit Len Gudum Kloster, som han havde til 1570. Ved Krigens Udbrud 1563 blev han udskrevet til at gjøre Tjeneste til Skibs. Siden blev han Landsdommer i Nørrejylland, formodentlig samtidig med at han 1575 fik Ørslev Kloster i Forlening. Dette Len mistede han 1584, men fik i Stedet Aaret efter paa ny Gudum Kloster, som han beholdt sin Livstid, skjønt han alt 1588 efter eget Ønske var fratraadt sin Landsdommerbestilling. Hans Begravelse stod 20. April 1592 i Møborg Kirke.


Thiset.




==Sources==



*finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9572&tree=2 Malte Jensen Sehested]



* Dansk biografisk Lexikon - XV. Bind. Scalabrini - Skanke: [http://runeberg.org/dbl/15/0520.html Sehested, Malte Jensen]



------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Malte Jensen Sehested



b. 1529 d.1592



Profession / Erhverv Landsdommer i Nørrejylland, Lensmand paa Ørslev Kloster



Property / Besiddelser Til Holmgaard, Højriis og Boller



Buried Møborg Kirke





Father Jens Thomesen Sehested, d. 15 Nov 1555, Holmgaard Gods



Mother Anne Maltesdatter Juel, d. 1579, Holmgaard Gods





Family Sophie Clausdatter Bille, b. 21 Nov 1529, Baahus , d. 12 Apr 1587, Holmgaard Gods



Married 1550 Malmø



Children



1. Steen Maltesen Sehested, b. 12 Jan 1553, Gudumkloster , d. 22 Aug 1611, Kalmar Slot



> 2. Anne Maltesdatter Sehested, b. 25 Jan 1554, Holmgaard Gods , d. 09 Mar 1621, Odden



> 3. Thomes Maltesen Sehested, b. 02 Feb 1555, Holmgaard Gods , d. 1609



> 4. Lisbeth Maltesdatter Sehested, b. 19 Apr 1556, d. 22 May 1600, Skivehus



> 5. Claus Maltesen Sehested, b. 29 Sep 1558, Holmgaard Gods , d. 14 Apr 1612, Arensborg on Øsel in Estland



> 6. Birgitte Maltesdatter Sehested, b. 22 Feb 1560, d. 1594



> 7. Maren Maltesdatter Sehested, b. 25 Aug 1561, Gudumkloster , d. 09 Nov 1600, Villestrup Gods



Last Modified 24 Feb 2010



Family ID F1205 Group Sheet





Notes



Sehested, Malte Jensen, 1529-92, til Holmgaard og Højris paa Mors, som han arvede efter sine Forældre, og Nøragergaard i Skodborg Herred, som han erhvervede ved Køb, var Søn af ovennævnte Jens Thomesen Sehested. Saa lidt som denne sin Fader brugte han nogen Sinde selv Navnet Sehested, men kaldte sig kun M. J. Han var 1548 Hofsinde og red med 5 Heste i det bekjendte Brudetog til Meissen. Da han 28. Sept. 1550 i Malmø havde ægtet Sophie Bille (f. 21. Nov. 1529, død paa Holmgaard 12. April 1587), Datter af den højt ansete Rigsraad Hr. Claus Bille, afstod Faderen til ham sit Len Gudum Kloster, som han havde til 1570. Ved Krigens Udbrud 1563 blev han udskrevet til at gjøre Tjeneste til Skibs.



Dansk Biografisk Leksikon.



Danmarks Adels Aarbog, Arkivar Thiset / Hiort-Lorenzen.



BESIDDELSER: forlenet med rslev kloster og 1585 Dudum Kloster



Stiftede legater for Viborg Katedralskoles disciple ogbyens fattige

 
Sehested, Malte Jensen (I68895)
 
30 '''Margrethe Corfitzdatter Hardenberg'''


==Sources==



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12694&tree=2 Margrethe Corfitzdatter Hardenberg]



*skeel.info: [http://skeel.info/getperson.php?personID=I0859&tree=ks Margrethe Corfitzdatter Hardenberg]

 
Hardenberg, Margrethe (I69727)
 

      1 2 3 4 5 ... 172» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.1.2, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Opdateres af Jørgen.