Noter |
- Er født ca. 1708, antageligt på enestegården Esbæk i Brovst Sogn, og døde 1785 i Nørreøkse, Brovst Sogn.
Han blev forlovet den 17. marts 1734 og gift den 24. juni samme år i Brovst Kirke med Maren Nielsdatter.
Desværre er Brovst sogns kirkebog først bevaret fra 1728, så det er ikke muligt at verificere Poul Jensen og hustrus fødsel og dåb. Parret var fæstere under Bratskov Hovedgaard, hvorfra der ikke er efterladt arkivalier fra denne periode, som ellers kunne have erstattet de manglende kirkebøger som bevismateriale for parrets herkomst. Følgelig er det ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvem der var forældre til Poul Jensen og Maren Nielsdatter.
Poul Jensen nævnes første gang i kirkebogen i 1733, da han 23. søndag efter Trinitatis stod fadder ved Søren Jensen Smed af Esbæks datter Annas dåb. Det oplyses da om Poul Jensen, at han ligeledes boede på Esbæk, en enestegård i Brovst Sogn.
Samme oplysning om hans bopæl får vi fra indførelsen i kirkebogen ved hans vielse i 1734, mens det derimod om Maren Nielsdatter hedder, at hun var fra Brovst. Efter giftermålet bosatte Poul Jensen og hustru sig i Brovst, og her var de indtil 1740, hvorefter de boede på Esbæk i en årrække indtil ca. 1750, da de flyttede til Nørreøkse, ligeledes i Brovst Sogn. Det er bemærkelsesværdigt at Poul Jensen i den periode, hvor parret boede i Esbæk, nævnes med tilnavnet Smed, mens han derefter ses at have anvendt tilnavnet (Søegaard).
Når man sammenholder dette med den omstændighed, at såvel Poul Jensen som hustruen jævnligt optrådte som faddere hos Søren Jensen Smed og dennes hustru Maren Jacobsdatters børn fra Esbæk, ligesom dette par var faddere for Poul Jensen og hustrus børn, må man antage for givet, at Poul og Søren var brødre, hvilket også understreges af den omstændighed, at Poul Jensen ved Søren Jensen Smeds død i 1773 påtog sig værgemålet for dennes enke. Spørgsmålet er herefter, om de to formodede brødre, der må være født på gården Esbæk, var sønner af eller brødre til den Jens Smed af Esbæk, der nævnes som forlover for Poul Jensen, og som i en jordebog fra 1734 nævnes som fæster af eneste-gården Esbæk.
Som nævnt boede Poul Nielsen og Maren Nielsdatter de første 6 år efter giftermålets indgåelse i Brovst. I maj 1739 afhændede Frantz Rantzaus enke Bratskov med underliggende bøndergods til sin svigersøn kaptajn Rudolph Garbow, og ved den lejlighed blev der lavet en jordebog over det under-liggende bøndergods. Det fremgår heraf, at Poul Jensen da var fæster af gård nr. 2 i Brovst af hart-korn 6 tdr. 1 skp. 2 fjk. 2 alb., hvoraf han i årlig landgilde skulle svare 2 tdr. rug og 6 tdr. byg.
I 1740 flyttede familien som nævnt hjem til Poul Jensens formodede fødegård Esbæk. Denne gård er ligeledes omtalt i jordebogen over Bratskovs bøndergods fra maj 1739, og her oplyses, at fæsteren da var den føromtalte Jens Smed, og at hartkornet var på 4 tdr. 2 skp., mens det årlige landgilde var på 9 rdl. 2 skill., - et beløb der skulle afløse tidligere tiders naturalieydelser på 4 tdr. byg, 2 tdr. havre, 1 svin, 1 gås, 2 høns og 2 rdl. 4 skill., i årpenge.
Nævnte Jens Smed, som antageligt har været far til såvel Poul Jensen som til Søren Jensen Smed er muligvis afgået ved døden i 1740, men desværre fortæller sognets kirkebog intet herom. Det eneste vi således med sikkerhed kan sige er, at såvel Jens Smed som hans formodede søn Søren i 1740 forsvinder fra Esbæk, som derefter drives af vor Poul Jensen indtil ca. 1750. Om Søren Jensen Smed ved vi, at han fra ca. 1740 var fæstegårdmand i Nørreøkse, og netop hertil ses Poul Jensen og hustru Maren Nielsdatter derpå efter 1750 at være flyttet. Den gård som de her fik fæste på, må have været på ca. 6 tdr. hartkorn og har utvivlsomt hørt under Bratskov. Den omstændighed, at Poul Jensen der- efter anlagde tilnavnet Søgaard mere end antyder, at fæstegården har været identisk med den fra arkivalierne kendte Søgaard i Nørreøkse.
Efter Maren Nielsdatters død blev der den 2. februar 1772 foretaget skifte i boet mellem enke-manden Poul Jensen og børnene Niels - 36 år, Peder - 35 år, Jens (Ane 2) - 32 år, Laurs - 30 år, Søren - 28 år, Christen - 26 år, Anders - 20 år, og endelig Anne - 23 år; gift med Peder Thomsen i Klithuse.
Samtlige børn var således myndige, bortset fra den yngste søn Anders, som faderen påtog sig værgemålet for. Selve skifteforretningen blev ledet af fuldmægtig Niels Gundorph fra Bratskov, som blev bistået af 2 uvildige vurderingsmænd; Jørgen Skadbæk og Morten Sørensen fra Nørreøkse.
Skiftet indledtes med en registrering og vurdering af samtlige boets effekter, og det fremgår heraf, at gården i Nørreøkse var firelænget og at stuehuset var temmelig stort og indeholdt 3 stuer. I den såkaldte "Lillestue" nævnes af effekter bl. a., et fyrretræsbord på åben fod og med skuffe under, et lille vognskrin, 2 stole med halmsæder, en jernkakkelovn, en spinderok og 3 alkovesengesteder med tilhørende sengetøj bestående af stribet olmerdugs overdyner, vadmels underdyner, olmerdugs hovedpuder og blårgarns lagner. I storstuen nævnes et langt fyrretræsbord på åben fod, et stort skab med låger, lås og nøgle, en stol med halmsæde og hynder, en langskammel, et haspetræ, 2 alkovesengesteder med tilhørende sengetøj, et manglebræt, et par tinlysestager og 2 stenkrus med tinlåg.
Endelig nævnes i vesterstuen bl. a. en stor brunmalet fyrretræskiste med lås og nøgle. Den kiste indeholdte afdøde Maren Nielsdatters garderobe, som var temmelig righoldig og bl. a. bestod af et grønt ryaskørt, et brunt vadmelsskørt, et sort vadmelsskørt og to røde skørter, i alt vurderet til 5 rdl. 4 mrk., to sorte, to brune, en rød og en blå trøje, af hvilke flere var af vadmel, en fin brun kjole, vurderet til 4 rdl., en sort kjole til 2 rdl. 4 mrk., en kartunskåbe til 1 rdl. 2 mrk., en rød strikket nattrøje til 1 rdl. 2 mrk., en blå klædestrøje, 7 forklæder, 6 trehjørnede kramklæder, fire hørgarnsklæder, 2 hele kramklæder, 5 par halværmer med kniplinger, 1 par hvide og 1 par sorte handsker, 1 sort og 1 grøn silke-hue, 1 blå hue, 1 sort fløjlshue, 1 pandehue, 2 par sorte strømper, 3 hørgarnssærke, 1 blårgarnssærk, et blåt skørt af "Danziger"-tøj, 6 kramlærredslin, 1 par sorte vanter, 1 par sko og 1 par tøfler.
Endelig kan der fra registreringen og vurderingen af løsøret i stuehuset nævnes, at der i fram-merset bl. a. fandtes 10 stavkar, 1 kærne, 4 standtønder, 2 baljer, 1 ølkar, 3 stripper, 1 ildtang, 1 rist, 2 pander, 1 jerngryde, et dusin trætallerkner, 1 gammelt trug og en kobber bryggerkedel, som alene sattes til 4 rdl., mens der i kælderen var 3 øltønder, 1 gærkar, 1 saltkar, 2 sælder, 2 halmkurve, 2 fjerdinger, 1 bagetrug, 1 ølanker, 1 øltragt, 1 grynkube, 1 sold, en timse og 2 høvle.
Af besætningen på gården kan nævnes 3 hopper, på henholdsvis 9, 12 og 16 år, vurderet til i alt 20 rdl. 4 mrk., 3 heste på 10, 9 og 4 år, sat til 19 rdl., samt 5 køer, 2 kvier, 3 ungstude og en ungtyr, hvilke kreaturer i alt sattes til blot 13 rdl. 4 mrk., " i betragtning af den på hornkvæget grasserende svaghed (sygdom), der sker i byen. Herudover nævnes 10 får til i alt 6 rdl. 4 mrk., og en so til 5 mrk.
Af redskaber på gården anføres en beslagen vogn med tilbehør - 10 rdl., 2 ubeslagne vogne med tilbehør til i alt 8 rdl., 1 plov med tilbehør, 1 harve med jerntænder, 2 jerngrebe, 2 trægrebe, 2 skovle, 2 spader og 6 river, 2 høforke, 1 hakkelseskiste med kniv og 1 tromle.
Boets samlede aktiver androg herefter blot 163 rdl., og man gik nu i gang med at opregne passiverne, som først og fremmest omfattede herskabet på Bratskovs krav til istandsættelse af byg-ningerne. Om stuehuset hedder det således, at de tolv fag var i så ringe stand, at bygningen var så godt som ubrugelig, hvorfor der skulle anvendes ikke mindre end 48 rdl. til istandsættelse. Ladens 18 fag skulle have nyt tag og nye lægter til i alt 40 rdl., den vestre længe på 14 fag, indrettet til vogn- og kreaturstald, skulle istandsættes for 6 rdl. 4 mrk., medens den østre længe på 10 fag ikke behøvede reparation. Der skulle således i alt anvendes næsten 100 rdl. til bygningernes istandsættelse, og hertil kom herskabets krav på besætning og redskaber i henhold til den synsforretning, som var blevet af-holdt, da Poul Jensen i sin tid overtog fæstet på gården. Det drejede sig om 6 heste til 48 rdl., 4 køer til 24 rdl., og 2 stude til 10 rdl., 2 ungnød til 4 rdl., 3 trævogne til 12 rdl., samt en plov og en harve. Herskabets samlede krav i boet androg herefter 196 rdl., hvilket var godt 30 rdl. mere end de samlede aktiver, hvorfor der intet kunne blive til arv og deling. Børnene og svigersønnen Peder Thomsen er-klærede da også, at de ingen fordringer havde i boet. Imidlertid mente de, at deres lillebror Anders, der endnu intet udflytningsbeløb havde fået, skulle nyde et eller andet beløb. Det hedder herefter videre i skifteforretningen, at "Faderen af kiærlighed til denne hans yngste søn, og for at opfylde denne hans Barns retfærdige Proportion declarerede, at han ville som Erkiendelse skienke og give bemelte hans yngste Søn Anders Poulsen 20 siger Tyve Slettedaler. Desuden "ville han" være ham i andre ting så vidt hans Evne kunne tilstrække behjælpelig.
Kirkebogen for Brovst
1728-1814, opslag 503
Den 17. marts 1732 blev trolovet
Poul Jensen af Esbech og Maren Nielsdatter af Brovst
Forlovere.: Jens Smed i Esbech og Mads Christensen i Brovst
Poul Jensen Soegaard i Esbech 10 Sep 1785 pg 381
CH: Peder Poulsen underskriver i Broust
Jens Poulsen i Widsted
Lars Poulsen i Noroxe
Christen Poulsen i Sonderoxe
Anders Poulsen i Underline
Ane Poulsdtr = Peder Thomasen i Noroxe
Soren Poulsen i Esbeck
Niels Poulsen i Broust
[Bratskov gods,Hjorring; Bk 1 1763-86; BK 2 1810-49 skp; film 41555]
Kaldes også for Poul Smed men han bor i Esbæk. I 1750 flytter han til Nøreøkse, og kaldes hér Poul Søgaard.
....
|