Peder Johansen Oxe, til Gisselfeld

1520 - 1575  (55 år)

• Navn	Peder Johansen Oxe
  Suffiks	til Gisselfeld
  Slægtskab	med Jørgen Holger Andreasen
  Født	7 jan. 1520	Nielstrup, Våbensted, Musse, Maribo Amt, Denmark
  Køn	Mand
  Noter	til Gisselfeld, Holmegaard (Hammer H.), Faurholm (Lynge H.), købt 1554, Tølløse (Merløse H.), tilbyttet 1558 for Faurholm, Hjelmsø (Tybjerg H.), Løgismose (Baag H.), Tange (Gudme H.), Kjeldkjær (Tørrild H.) og Togerup (Skyts H.) -, reiste 1532— 37 udenlands og studerede ved fremmede Universiteter, overtog 1538 Ravnsborg Pant, trættede længe med sin mødrene Slægt om Besiddelsen af Gisselfeld, som 1541 blev tildømt ham og hans Søskende, dem han siden udkøbte, 1544— 58 forlenet med Vigsnæs Birk, 1547— 49 med Sørup og Maibølle, deltog 1548 som Marskal i Brudetoget til Meisen, 1549— 58 Lensmand paa Halsted Kloster. 1552 Rigsraad, blev siden gentagen brugt paa Sendelser til Udlandet, mageskiftede 1558 Faurholm til Kongen mod Tølløse, faldt 1558 i Unaade, bl. a. beskyldt for at have beløjet Dronningen for Kongen, blev udstødt af Rigsraadet , frataget sine Len og Godser og flygtede selv af Landet, opholdt sig siden mest i Lothringen som Raad for Hertuginde Christina, kom 1566 med kongeligt Leide tilbage til Danmark, fik paany sine Godser og sit Sæde i Rigens Raad, blev s. A. Lensmand paa Vordingborg, 1567 Statholder og s. A. Rigshofmester, indlagde sig stor Fortjeneste ved sin kloge Styrelse af sit Fædrelands Pengevæsen, 1509 tillige Lensmand paa Nykøbing, 1570 paa Lekkende, 1571 paa Jungshoved, s. A. paa Ravnsborg og Haldsted Kloster, 1573 forlenet med Djurlev.
  Død	24 okt. 1575	Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg Amt, Denmark
  Person-ID	I69945	My Genealogy
  Sidst ændret	16 aug. 2021

  
  

  Far	Hr. Johan Oxe, til Nielstrup,   f. eft. 1487,   d. 24 dec. 1534  (Alder ~ 46 år)
  Mor	Inger Torbensdatter Bille, til Nielstrup,   f. 1434,   d. 1507  (Alder 73 år)
  Gift	MARR: MAP LATI 000000 LONG E9,7
  Familie-ID	F1266	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Mette Olufsdatter Rosenkrantz,   f. 1533,   d. 2 apr. 1588, Skarhult, , Skåne län, Sweden  (Alder 55 år)
  Sidst ændret	17 jan. 2020
  Familie-ID	F28917	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Født - 7 jan. 1520 - Nielstrup, Våbensted, Musse, Maribo Amt, Denmark Død - 24 okt. 1575 - Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg Amt, Denmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  Gisselfelds Historie Gisselfeld Kloster Gisselfeldvej 12A 4690 Haslev H.C. Andersen skrev i et brev i 1842: ..„Sommerlivet i Sjælland var det smukkeste jeg har kendt. De skulle ret se den natur ved Gisselfeld og Bregentved. Blev den klippet ud af landet og i sin bedste belysning sendt rundt i verden, ville den nævnes som en skønhed.“... Gisselfeld Hovedgaard Kilde:Trap1899 Historien om Gisselfeld På den 3 mil lange sænkning af mose og eng, der går fra Herlufmagle til Kongsted sogn omfatter Holmegaard's, Broksøe's og Gisselfeld's tørvemoser samt Vester Egede og Ulse Sognes enge, løber Susåen. På dens venstre bred ligger hovedgårdene Assendrup, Tybjerggård, Raunstrup og Holmstrup, på den højre Gisselfeld og størsteparten af det samlede jordegods.. Navnet Susåen er for øvrigt næppe nok bevaret i den strækning af åløbet, der findes mellem Gavnø Fjord og Næstved.. Derfra til Bavelse Sø benævnes den "Danneskjolds Kanal" efter den i 1823 afdøde Grev Danneskjold Samsøe, som ved udgravning på dette sted gjorde åen sejlbar for pramme. Men må det end siges, at Susåen og dalstrøgene omkring den netop nede i den sydlige østlige spids af Ringsted herred bidrage til egnens karakter, hæver landet sig også her til gengæld, og Gisselfeld træder ved sin høje beliggenhed frem overalt, når man passerer landevejen fra Næstved til Køge, og imponerer ved sin anselige masse. Gården lå i gamle dage ikke, hvor den ligger, men 1/4 mil nord for sin nuværende plads på venstre side af den bæk, som falder ud i den nærliggende Torup sø. De tidligste beretninger om Gisselfeld nævne denne som hovedgård og gå ud på, at der ved samme herskede er forhold, som netop i et hovedpunkt afviger fra den sædvanlige fremstilling om grundlaget for sådanne gårde. Vi finder nemlig ikke nogen egentlig landsby, men alene en lille avlsgård med seks gårdsæder, hvorved vel må forstås huse med folk, som ordnede gårdens drift med de trækdyr og redskaber, som fandtes på selve gården. For øvrigt vides fra den ældste tid kun dette om Gisselfeld, at gården fra hen i det 14. århundrede til midten af det 15. århundrede tilhørte den adelige familie Falk. Det nuværende Gisselfeld er bygget af den kendte statsmand, rigshofmesteren Peder Oxe, der nedbrød det gamle Gisselfeld og opførte den ny hovedbygning, lagde bøndergods under hovedgården og anlagde de store karpefiskerier, som endnu er i drift. Han opnåede ikke blot herved at få et fortrinligt fiskeri til sin gård, men tillige at forskønne omgivelserne, idet han forvandlede mange moser og engdrag til smukke indsøer, der endnu den dag i dag udgøre en af de bedste prydelser for egnen. Som man ved, tilskriver man Peder Oxe indførelsen af karper, krebs og en slags frøer, der endnu benævnes efter ham. Mindre kendt er, at han foreskrev en mængde frugttræer og adskillige rodfrugter, der ikke forhen havde været kendte her i landet og han søgte at fremme og forbedre agerbrug, idet han som lensmand i Vordingborg udvirkede en kongelig tilladelse til at pålægge bønderne at sommerpløje deres jord. Uheldigvis døde han samme år, og de efterfølgende lensmænd havde ikke sans for at fremme den gennemgribende foranstaltning, den såkaldte brakbehandling. Først hele to århundreder derefter bragtes den i anvendelse og bidrog til væsentlig til det opsving, agerbruget senere har taget. Peder Oxe var næppe eneejer af gården, før han begyndte at bygge. Det var i år 1547, at han lod den gamle hovedbygning nedrive og den nuværende opføre på et bekvemmere sted på en halvø, som han ved brede og dybe grave forvandlede til en ø. Bygningen blev opført af en solid grundmur med hvælvede kældre samt de fornødne skydehuller, og foran under taget en vægtergang langs alle 3 fløje, hvor der overalt er anbragt skrå huller i murene til at hælde kogende vand ned på en fjende, som ville driste sig til at storme. I en sten over porten lod han sætte følgende indskrift, der endnu er at læse, og som lyder således: Oprindelig tekst Oversat til nudansk MDXL paa thedt sivende Aar Loed Peder Oxe thendne Gaar flytte Och byggede nye, som han her staar Sich och sine Arvinghe thil Nytte Gudt undne thennom at bygghe och boe, Och saa i Verden ath vere Ath thedt bliver thennom thil Fredt och Roe Over aldt Thing thil Guds Ære. 1540 på det syvende år lod Peder Oxe denne gård flytte og byggede nye, som han her står sig og sine arvinger til nytte Gud unde dem at bygge og bo og så i verden at være, at det bliver dem til fred og ro over al ting til Guds ære Peder Oxes virksomhed som godsejer og bygmester blev afbrudt efter 11 års forløb, da han faldt i unåde hos kongen og forvistes fra hoffet. Han forlod landet og levede landflygtig i otte år. Efter sin hjemkomst 1567 fortsatte han opførelsen af Gisselfeld og planen med godsets ordning. Det lykkedes ham at få godset så samlet, at hovedgården omtrent lå i midten. Godset bestod den gang af 6 vandmøller og 40 huse, og endvidere henregnedes 80 gårde, som længere fraliggende, derunder. Efter Peder Oxes død 1575 gik gården over til hans enke Mette Rosenkrands. Efter hendes død 1588 gik den til hans søster Ane Oxe, gift med Frants Banner, og derefter til deres datter Karen, gift med Henrik Lykke til Overgaard. I denne slægt forblev den indtil Kai Lykkes fald, da den 1661 gik ind under kronen. Fra Gisselfelds ældste tider og lige til Kai Lykkes fald, omtrent i 300 år, har gården kun een gang været genstand for salg, nemlig i 1527, og da til en pårørende til sælgeren, ellers var den erhvervet ved arv eller ægteskab. Gisselfelds inddragelse under kronen danner derfor en væsentlig epoke ikke blot i Kai Lykkes men tillige i selve godsets historie, og det så meget mere som den falder på en tid, da de adelige stilling undergik en væsentlig forandring. Kong Frederik den 3. overdrog Gisselfeld som len til feltmarskal Schack, senere greve til Schackenborg, og efter hans død skænkede Christian den 5. det til kammerherre Levin von Knuth. Hans arvinger solgte i 1699 gården for 85000 Rdl. til HS. Ekscell. General-feltmarskal- løjtnant Christian Gyldenløve, Greve til Samsøe, Friherre til Lindenborg og statholder i Norge. Han oprettede det ti et kloster for 16 jomfruer af dansk adel, for hvilket hans søn skulle være overdirektør og ligeså altid den ældste af hans afkom på mandslinien. Til abbedisse bestemte han sin ældste frøken af familien. Gyldenløve efterfulgtes af sin ældste søn grev Christian Danneskjold, der døde 1728. Han efterfulgtes af Grev Frederik Christian Danneskjold, og under ham trådte Gyldenløves testamente i kraft 1754 efter Gyldenløves enke, Dorthea Krags død. Hun var i øvrigt 3 gange gift, sidst med holsteneren Hans Adolf Ahlefeldt.. Kongen lod en af sine hofmænd udtale en misbilligelse herover, men hun svarede uforknyt: "Sage dem Könige dasz mir ein lebendiger Hund weit lieber ist als ein todter Löwe", og kongen optog svaret med en latter. I 1778 blev grev Christian Carl Conrad Sophus Danneskjold overdirektør, og efter ham i 1823 hans ældste virksomme søn grev Frederik Christian Danneskjold-Samsøe. I 1869 blev gården restaureret, og de røde mure befriedes ved denne lejlighed for deres kalkpuds. Den nuværende (i 1899) overdirektør er Hs. Ekscellence C.F. Danneskjold-Samsøe, der har gjort meget for godset, opført bygninger, indhegnet skovene og begyndt de store enges rationelle kultivering. Gisselfeld have er meget smuk og rig på en mængde sjældne træer, her findes også de største driverier i Danmark. Til stiftelsen hører 1750 Tdr. ager og engs hartkorn, 74 Tdr. skovskyld, 300 Tdr. mtr. tiende hartkorn og 2800 Tdr. tiendeydende hartkorn. Skovarealet er 1800 Tdr. land. Kilde. Illustreret Tidende 28/05-1899 Lars Bjørnsten Peder Oxe til Gisselfeld og Holmeg rd m.m. var fra 1532-37 udenlands. 1549-58 var han lensmand p Halsted Kloster. 1552 var han rigsr d, men faldt 1558 i un de (havde bel°iet dronningen for Christian 3) og blev frataget sine len. Han opholdt sig derefter mest i Lothringen. Kom tilbage i 1566, fik sine godser tilbage og blev igen rigsr d. Han styrede klogt landets pengevµsen. Han d°de 1575 p Frederiksborg slot.