Steen Ottesen Brahe[1]
1547 - 1620
Fødsel 21 dec. 1547 Gladsaxe, Skåne, Sverige
Køn Mand
Død 11 apr. 1620 Kalundborg Slot (Ars H.)
Sidst ændret 27 aug. 2010
Far Otte Brahe, f. 02 okt. 1518, Tosterup Slot (Tostrup), Ingelstad, Skaane, Sverige , d. 09 maj 1571, Helsingborg Slot, Helsingborg, Skaane, Sverige
Mor Beate Clausdatter Bille, f. 29 apr. 1526, Skarholt slot - Skarhult, Froste, Skaane, Sverige , d. 18 okt. 1605, Lundegaard - Nørre Broby, Sallinge, Svendborg, Danmark
Familie 1 Birgitte Ottesdatter Rosenkrantz, f. 12 apr. 1555, Skærvad - Ginnerup, Djurs Nørre, Randers, Danmark , d. 09 sep. 1588, Næsbyholm - Næsby, Tybjerg, Præstø, Danmark
Gift 18 sep. 1575 København (Copenhagen)
Børn
> 1. Jørgen Steensen Brahe, f. 22 maj 1585, Halsted Kloster (Juellinge), Lollands Nørre, Maribo, Danmark , d. 12 feb. 1661, Hvedholm - Horne, Sallinge, Svendborg, Danmark
> 2. Sophie Steensdatter Brahe, f. 16 aug. 1588, Næsbyholm - Næsby, Tybjerg, Præstø, Danmark , d. 02 jul. 1659, København (Copenhagen)
Familie 2 Kirsten Hansdatter Holck, f. 10 apr. 1558, Barritskov (Bjerre H.) , d. 10 feb. 1599, Kalundborg Slot (Ars H.)
Gift 1590
Børn
> 1. Birgitte Brahe, f. 1591, d. 1627
Kort
Fødsel - 21 dec. 1547 - Gladsaxe, Skåne, Sverige
Gift - 18 sep. 1575 - København (Copenhagen)
Død - 11 apr. 1620 - Kalundborg Slot (Ars H.)
Billeder
Steen Ottesen Brahe
Coat of arms - Brahe
Det enkle heraldiske Mærke, en Sølvpæl i sort Felt, og paa Hjelmen to sorte Vesselhorn, hvert belagt med en Sølv Bjælke og besat med 4 Paafuglefjer, senere tillige med en Paafuglefjer mellem Hornene, tyder i al sin Enkelhed paa høj Ælde.
Notater
Danmarks Riges Raad
Kilder
[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1950:II:16- 68 e..
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9185&tree=2
KJM
Diplomat, En from og godg°rende mand
Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, f°dt 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en S°n af Otte B. (d. 1571), h°rte til sin Tids betydeligste Adelsmµnd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom.
I Modsµtning til sin et Aar µldre Broder Tyge fik han en vµsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev G nther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Felt°verste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklµredes vµragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtil Faderens D°dsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, f°rst som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjµnk. 1575 indtraadte han i gtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjµlland 1577-78, Salt° sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg 1592-1620. I Maj 1578 udnµvntes han til Rigsraad, en Vµrdighed, som han beklµdte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at han kom til at f°re et h°jst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsm°der, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde M°nstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjµrne Lande; f°rst i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjµldende, fik han noget roligere Dage.
Medens hans Virksomhed i Raadsalen for st°rste Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige render, der betroedes ham. 1581 sendtes han til Warnem nde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren, og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at reprµsentere Kongen ved dennes S°sters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenenborg, der aflagde et Bes°g her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI ops°gte sin Brud; det f°lgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fravµrelse ½ligge i Regeringen i Kj°benhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som f°rte Styret under Christian IV's Mindreeaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge 1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, H°jdepunktet af hans sociale Stilling; til Dµkning af de betydelige Udgifter, der herved paaf°rtes ham, forlenedes han 1594 med Munkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597.
1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af S°dermanlands (Carl IX's) Bryllup. Ved Kroningsh°jtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrµdende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmµrkede han sig sµrlig, skj°nt nu allerede titil Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede gteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grµnsem°det i Flakkebµk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 reprµsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes S°sterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fravµrelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grµnsem°det i Ulfsbµk.
Endelig d°de han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaager°d Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en sµrdeles dygtig Mand, og han var en µrlig og retsindig Mand. Med en stµrk F°lelse for Betydningen af h°j Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religi°s Tro og stor Godgj°renhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor, at have vµret mild og kjµrlig. Forenede han i Tidernes L°b mange Hverv paa sin Haand, f forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel afkj°bte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin f°rste Hustru fik han Nµsbyholm i Sjµlland, hvor han opf°rte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kj°benhavn (½Sigbrits Gaard ), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581 kj°bte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersl°segaard i Sjµlland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615).
Han var 3 Gange gift: 1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Nµsbyholm og Ide Gj°e; 2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April 1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans HH. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d. o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af J°rgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til L°jstrup (d. 1597). Medens det sidste gteskab var barnl°st, fentved S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff.
C. F. Bricka.