Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup eller Hardenberg som gården hed

1425 - 1506  (81 år)

• Navn	Eskild Mogensen Gøye
  Suffiks	til Krenkerup eller Hardenberg som gården hed
  Slægtskab	med Jørgen Holger Andreasen
  Født	1425	Krenkerup, Radsted, Musse, Maribo Amt, Denmark
  Køn	Mand
  Død	20 apr. 1506	Torsö, , Blekinge län, Sweden
  Begravet	Maribo, Musse, Maribo Amt, Denmark
  Person-ID	I68869	My Genealogy
  Sidst ændret	7 maj 2024

  
  

  Familie 1	Mette Eriksdatter Rosenkrantz,   f. 1440,   d. 1503  (Alder 63 år)
  Sidst ændret	17 jan. 2020
  Familie-ID	F22005	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 2	Cecilie Axelsdatter Brahe,   f. eft. 1461,   d. ca. 1534  (Alder ~ 72 år)
  Gift	ca. 1533
  Sidst ændret	7 maj 2024
  Familie-ID	F28401	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Født - 1425 - Krenkerup, Radsted, Musse, Maribo Amt, Denmark Død - 20 apr. 1506 - Torsö, , Blekinge län, Sweden Begravet - - Maribo, Musse, Maribo Amt, Denmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7109&tree=2 Fødsel Est 1425 Line Den nyere Slægts yngre Linje - [Gøye] Død 20 Apr 1506 Torsø Familie 1 Mette Eriksdatter Rosenkrantz, d. 1503 Familie 2 Cecilie Axelsdatter Brahe, d. Ett 1533 * til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506. -- Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1896:150 - (149). -------------------- Eskil Gøye, d. 20.4.1506, rigsmarsk. Død på Torsjö, begravet i Maribo domk. Allerede G.s far var en anset og dygtig mand, og selv opnåede han tidligt ridderslaget; han nævnes som ridder 1459. Det blev hans gerning i slægtens historie at skabe den solide økonomiske grundvold for dens magtstilling i kommende århundreder; helt i tidens ånd nåede han dette gennem energisk og hensynsløs godssamling. Denne virksomhed, som vi gennem sønnedatteren Elline G.s jordebog kan følge, koncentreredes i første række om hans fædrenegård Krenkerup på Lolland og blev ødelæggende for den endnu ret talstærke lavadel. Da han desuden i en længere årrække (ca. 1473-senest 1494) sad som lensherre på Ålholm, var han utvivlsomt uden sammenligning øeøens mægtigste mand. I Skåne hvor han ligeledes havde stærke godsinteresser fandt han derimod en jævnbyrdig modstander i den gamle hr. Johan Oxe; striden mellem disse to fortsattes i slægterne efter begges død og endte først ca. 1567 (se Birgitte G.) foreløbig lykkedes det G. ca. 1493 at komme i besiddelse af Torsjö, dog kun som pant; desuden ejede han hovedgårdene Gisselfeld på Sjælland og Tunbyholm i Skåne. Også i sidstnævnte landsdel styrkede han sin position ved til sine private besiddelser at føje en større forlening, Lindholm slot, som han havde fra 1495 til sin død. I det offentlige liv indtog han en fremtrædende plads. 1473 deltog han i en større sendefærd til England og Skotland; senest 1475 blev han rigsråd og deltog som sådan i møderne i Kalmar 1483 og 1495 og i Lødøse 1494. 1489 blev han rigsmarsk og anførte i denne egenskab den indfødte danske stridsmagt under Sveriges erobring 1497. Derimod synes han ikke at have deltaget i de følgende krigstog mod Dittmarsken 1500 og Sverige 1502. – Til kong Hans synes G. at have stået i et udmærket forhold. I sit kulturhistorisk interessante testamente indsætter han sin "allerkæreste naadige Herre" til eksekutor og skænker ham sin guldkæde; i øvrigt betænker han gavmildt kirker og klostre. Hans første hustru, Mogens og Henrik G.s mor, skal efter en slægtsbogstradition have klostergivet sig. Hans andet ægteskab var barnløst. Familie Forældre: Mogens Axelsen G. (død tidligst 1450) og Ide Eskilsdatter Falk. Gift 1. gang ca. 1470 med Mette Rosenkrantz, død 1503, d. af Erik Ottesen R. (ca. 1427-1503) og Sophie Gyldenstierne (død 1477). Gift 2. gang med Sidsel Brahe, død tidligst 1532, d. af Axel B. (død 1487) og Maren Tygesdatter Lunge (død tidligst 1520). – Far til Henrik G. og Mogens G. Bibliografi Eline Gøyes jordebog, udg. A. Thiset, 1892. – K. Barner og A. Heise: Familien Rosenkrantz's hist. I–II, 1874-82 (især II, 32-46 og diplomatariet 12-20). N. Oxenvad i Lolland-Falsters hist. samf.s årbog, 1961 131-70. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. DAA 1896 s 150-51 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 271+291+400+447-48 Eskild G°ye var Godssamler i stor Stil, haardhµndet og udholdende, overalt hvor han fik Fodf µ ste; i Skaane, hvor han arvede Part i det bekendte store skaanske Pant, i Jylland og paa Gi ss elfeld, som han arvede fra sin Moder, og endelig paa Krenkerup, som han °jensynlig i sµrli g G rad har interesseret sig for. Det var netop i de Tider, at mange mindre Adelsmxnd og Slµg te r af gammel Lavadel efterhaanden forsvandt under sociale og °konomiske Tryk; de n°dtes ti l a t s°ge Laan, sam kun kunde opnaas mod Pant i deres Gaarde, og naar de ikke var i Stand ti l a t betale, gik Pantet af sig selv over til Eje og gled over i Hµnderne paa Storadelsmanden , so m altid var Panthaveren. Paa denne Vis kom Hovedgaard efter Hovedgaard og B°ndergods i Mµngder i Eskild G°yes Hµnde r o g lagdes til Krµnkerup, hvis Tilliggende ved hans D°d var omtrent tre Gange saa. stort, s om d a han begyndte sin Virken. I sig selv er der naturligvis intet moralsk forkasteligt i, a t ha n udnyttede Forholdene, da han nu engang h°rte til de af Skµbnen begunstigede, under e n °kono misk Udvikling, som han ikke var Herre over, og som i forskellig Form ofte har funde t Ste d i Historien, men det kan ikke nµgtes, at de mange Tilfµlde, da Hr. Eskild lagde sin e Hande r paa Gods, som Enker og umyndige B°rn ikke formaaede at holde fast paa, stiller han s Karakte r i et lidet heldigt Lys, og naar der mange Aar senere i Godssp°rgsmaal blev fare t noget haar dt frem mod hans S°n, tager det sig unµgtelig ud, som var det H°sten af den Sµd , han havde sa aet. Efter som Krµnkerups Gods voksede saa betydeligt, maatte dens Ejer naturlig nµre nske om , a t selve Gaardens Udseende kom til at svare dertil; hvorledes det hidtil havde vµret, ve d vi i ntet om, men if°lge dens Oprindelse er det rimeligt at antage, at det har vµret en gan ske uan seelig Bindingsvµrksbygning, der formodentlig har ligget paa det samme Sted, hvor Slo ttet n u staar; noget Spor af et µldre Voldsted er i hvert Tilfµlde ikke eftervist. Eskild G° ye rejs te her et grundmuret Hus med Kµlder og to Stokvµrk, som er det midterste Parti af de n nuvµren de Nordfl°j, hvor denne µldste Del tydeligt giver sig til Kende ved sine sµrlig svµ re Mure; d e nederste Partier af Gavlmuren ses endnu i Kµlderen, der i°vrigt er d delt i fler e Rum, hvora f det smalle °stlige har en gennemgaaende T°ndehvµlving, medens de to vestlige h ar Krydsribbe hvµlvinger. Murene er opf°rt i Munkeskifte, og hele Karakteren stemmer med Efte rretningen om , at Eskild G°ye lod opf°re det Hus, som staar Norden paa Gaarden paa den h°jr e Haand nµst in den Porten; denne Krµnkerups µldste Del stammer da utvivlsomt fra Slutninge n af femtende Aarh undrede. At Eskild G°ye var i Stand til at samle saa betydelige Rigdomme, beroede naturligvis ogsaa n o get paa den fremskudte Plads, han efterhaanden kom til at indtage i Statslivet; han var Rid de r og Medlem af Rigsraadet, blev 1486 Rigsmarsk, deltog fra dansk Side tillige med Poul Lax man d i det M°de mellem Rigsraader fra alle tre Riger, der f°rte til den bekendte L°dese-Trak tat , og f°rte endelig den danske Hµr paa det Tog op i Sverige, der genvandt Kong Hans den sv ensk e Krone. Store og vigtige Forleninger havde Hr.Eskild sit hele Liv igennem, Aalholm tµ t ved s in Fµdrenegaard fra 1471 til 1495 og siden til sin D°d Lindholm i Skaane, hvor han j o ogsaa h avde saa store private Interesser. Han var f°rste Gang gift med Mette Rosenkrantz , en Datte r af Rigshofmesteren Erik Ottesen Rosenkrantz, men det berettes, at hun forlod ha m for at klo stergive sig, og det er vel muligt, at det er rigtigt, og i saa Fald har det ve l vµret i Mari bo Kloster, hvortil han skµnkede en Del Gods; formodentlig er hun dog d°d ikk e lµnge efter, d a Hr. Eskild indgik nyt gteskab med den unge Sidsel Brahe, en Datter af Axe l Brahe til Krogh olm i Skaane. Eskild G°ye d°de 1506 og fik en meget sk°n og fager Afgµngel se½ af Verden; si t sidste Hvilested fandt han i Maribo Klosterkirke, hvor han havde sikret s ig, at der stadi g lµstes Messer for hans Sjµl.