Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7109&tree=2
Fødsel Est 1425
Line Den nyere Slægts yngre Linje - [Gøye]
Død 20 Apr 1506 Torsø
Familie 1 Mette Eriksdatter Rosenkrantz, d. 1503
Familie 2 Cecilie Axelsdatter Brahe, d. Ett 1533
* til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506.
--
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1896:150 - (149).
--------------------
Eskil Gøye, d. 20.4.1506, rigsmarsk. Død på Torsjö, begravet i Maribo domk. Allerede G.s far var en anset og dygtig mand, og selv opnåede han tidligt ridderslaget; han nævnes som ridder 1459. Det blev hans gerning i slægtens historie at skabe den solide økonomiske grundvold for dens magtstilling i kommende århundreder; helt i tidens ånd nåede han dette gennem energisk og hensynsløs godssamling. Denne virksomhed, som vi gennem sønnedatteren Elline G.s jordebog kan følge, koncentreredes i første række om hans fædrenegård Krenkerup på Lolland og blev ødelæggende for den endnu ret talstærke lavadel. Da han desuden i en længere årrække (ca. 1473-senest 1494) sad som lensherre på Ålholm, var han utvivlsomt uden sammenligning øeøens mægtigste mand. I Skåne hvor han ligeledes havde stærke godsinteresser fandt han derimod en jævnbyrdig modstander i den gamle hr. Johan Oxe; striden mellem disse to fortsattes i slægterne efter begges død og endte først ca. 1567 (se Birgitte G.) foreløbig lykkedes det G. ca. 1493 at komme i besiddelse af Torsjö, dog kun som pant; desuden ejede han hovedgårdene Gisselfeld på Sjælland og Tunbyholm i Skåne. Også i sidstnævnte landsdel styrkede han sin position ved til sine private besiddelser at føje en større forlening, Lindholm slot, som han havde fra 1495 til sin død. I det offentlige liv indtog han en fremtrædende plads. 1473 deltog han i en større sendefærd til England og Skotland; senest 1475 blev han rigsråd og deltog som sådan i møderne i Kalmar 1483 og 1495 og i Lødøse 1494. 1489 blev han rigsmarsk og anførte i denne egenskab den indfødte danske stridsmagt under Sveriges erobring 1497. Derimod synes han ikke at have deltaget i de følgende krigstog mod Dittmarsken 1500 og Sverige 1502. – Til kong Hans synes G. at have stået i et udmærket forhold. I sit kulturhistorisk interessante testamente indsætter han sin "allerkæreste naadige Herre" til eksekutor og skænker ham sin guldkæde; i øvrigt betænker han gavmildt kirker og klostre. Hans første hustru, Mogens og Henrik G.s mor, skal efter en slægtsbogstradition have klostergivet sig. Hans andet ægteskab var barnløst.
Familie
Forældre: Mogens Axelsen G. (død tidligst 1450) og Ide Eskilsdatter Falk. Gift 1. gang ca. 1470 med Mette Rosenkrantz, død 1503, d. af Erik Ottesen R. (ca. 1427-1503) og Sophie Gyldenstierne (død 1477). Gift 2. gang med Sidsel Brahe, død tidligst 1532, d. af Axel B. (død 1487) og Maren Tygesdatter Lunge (død tidligst 1520). – Far til Henrik G. og Mogens G.
Bibliografi
Eline Gøyes jordebog, udg. A. Thiset, 1892. – K. Barner og A. Heise: Familien Rosenkrantz's hist. I–II, 1874-82 (især II, 32-46 og diplomatariet 12-20). N. Oxenvad i Lolland-Falsters hist. samf.s årbog, 1961 131-70. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968.
DAA 1896 s 150-51 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 271+291+400+447-48
Eskild G°ye var Godssamler i stor Stil, haardhµndet og udholdende, overalt hvor han fik Fodf µ ste; i Skaane, hvor han arvede Part i det bekendte store skaanske Pant, i Jylland og paa Gi ss elfeld, som han arvede fra sin Moder, og endelig paa Krenkerup, som han °jensynlig i sµrli g G rad har interesseret sig for. Det var netop i de Tider, at mange mindre Adelsmxnd og Slµg te r af gammel Lavadel efterhaanden forsvandt under sociale og °konomiske Tryk; de n°dtes ti l a t s°ge Laan, sam kun kunde opnaas mod Pant i deres Gaarde, og naar de ikke var i Stand ti l a t betale, gik Pantet af sig selv over til Eje og gled over i Hµnderne paa Storadelsmanden , so m altid var Panthaveren.
Paa denne Vis kom Hovedgaard efter Hovedgaard og B°ndergods i Mµngder i Eskild G°yes Hµnde r o g lagdes til Krµnkerup, hvis Tilliggende ved hans D°d var omtrent tre Gange saa. stort, s om d a han begyndte sin Virken. I sig selv er der naturligvis intet moralsk forkasteligt i, a t ha n udnyttede Forholdene, da han nu engang h°rte til de af Skµbnen begunstigede, under e n °kono misk Udvikling, som han ikke var Herre over, og som i forskellig Form ofte har funde t Ste d i Historien, men det kan ikke nµgtes, at de mange Tilfµlde, da Hr. Eskild lagde sin e Hande r paa Gods, som Enker og umyndige B°rn ikke formaaede at holde fast paa, stiller han s Karakte r i et lidet heldigt Lys, og naar der mange Aar senere i Godssp°rgsmaal blev fare t noget haar dt frem mod hans S°n, tager det sig unµgtelig ud, som var det H°sten af den Sµd , han havde sa aet.
Efter som Krµnkerups Gods voksede saa betydeligt, maatte dens Ejer naturlig nµre nske om , a t selve Gaardens Udseende kom til at svare dertil; hvorledes det hidtil havde vµret, ve d vi i ntet om, men if°lge dens Oprindelse er det rimeligt at antage, at det har vµret en gan ske uan seelig Bindingsvµrksbygning, der formodentlig har ligget paa det samme Sted, hvor Slo ttet n u staar; noget Spor af et µldre Voldsted er i hvert Tilfµlde ikke eftervist. Eskild G° ye rejs te her et grundmuret Hus med Kµlder og to Stokvµrk, som er det midterste Parti af de n nuvµren de Nordfl°j, hvor denne µldste Del tydeligt giver sig til Kende ved sine sµrlig svµ re Mure; d e nederste Partier af Gavlmuren ses endnu i Kµlderen, der i°vrigt er d delt i fler e Rum, hvora f det smalle °stlige har en gennemgaaende T°ndehvµlving, medens de to vestlige h ar Krydsribbe hvµlvinger. Murene er opf°rt i Munkeskifte, og hele Karakteren stemmer med Efte rretningen om , at Eskild G°ye lod opf°re det Hus, som staar Norden paa Gaarden paa den h°jr e Haand nµst in den Porten; denne Krµnkerups µldste Del stammer da utvivlsomt fra Slutninge n af femtende Aarh undrede.
At Eskild G°ye var i Stand til at samle saa betydelige Rigdomme, beroede naturligvis ogsaa n o get paa den fremskudte Plads, han efterhaanden kom til at indtage i Statslivet; han var Rid de r og Medlem af Rigsraadet, blev 1486 Rigsmarsk, deltog fra dansk Side tillige med Poul Lax man d i det M°de mellem Rigsraader fra alle tre Riger, der f°rte til den bekendte L°dese-Trak tat , og f°rte endelig den danske Hµr paa det Tog op i Sverige, der genvandt Kong Hans den sv ensk e Krone. Store og vigtige Forleninger havde Hr.Eskild sit hele Liv igennem, Aalholm tµ t ved s in Fµdrenegaard fra 1471 til 1495 og siden til sin D°d Lindholm i Skaane, hvor han j o ogsaa h avde saa store private Interesser. Han var f°rste Gang gift med Mette Rosenkrantz , en Datte r af Rigshofmesteren Erik Ottesen Rosenkrantz, men det berettes, at hun forlod ha m for at klo stergive sig, og det er vel muligt, at det er rigtigt, og i saa Fald har det ve l vµret i Mari bo Kloster, hvortil han skµnkede en Del Gods; formodentlig er hun dog d°d ikk e lµnge efter, d a Hr. Eskild indgik nyt gteskab med den unge Sidsel Brahe, en Datter af Axe l Brahe til Krogh olm i Skaane. Eskild G°ye d°de 1506 og fik en meget sk°n og fager Afgµngel se½ af Verden; si t sidste Hvilested fandt han i Maribo Klosterkirke, hvor han havde sikret s ig, at der stadi g lµstes Messer for hans Sjµl.