Niels Ebbesen

1308 - 1340  (32 år)

• Navn	Niels Ebbesen
  Slægtskab	med Jørgen Holger Andreasen
  Født	1308	Randers, Djurs Nørre, Randers Amt, Denmark
  Køn	Mand
  Død	2 nov. 1340	Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg Amt, Denmark
  Person-ID	I54747	My Genealogy
  Sidst ændret	15 apr. 2024

  
  

  Far	Ebbe Strangesen Bild,   f. 1284, Nordentoft, Sjørring, Hundsborg , Thisted Amt, Denmark ,   d. 1328  (Alder 44 år)
  Mor	Bege Buggesdatter Bugge,   f. 1285, Thisted, Hundborg, Thisted Amt, Denmark ,   d. 1313  (Alder 28 år)
  Familie-ID	F22320	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Estrid Markvardsdatter Skinkel
  Sidst ændret	16 feb. 2022
  Familie-ID	F22359	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Født - 1308 - Randers, Djurs Nørre, Randers Amt, Denmark Død - 2 nov. 1340 - Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg Amt, Denmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  '''Niels Ebbesen''' (født 1308 og død 2. november 1340) Vore historiske Efterretninger fra Midten af det 14. Aarhundrede ere des værre saa fattige, at det kun er forholdsvis lidet, som vides om denne Redningsmand for vor nationale Selvstændighed. Han var en jysk Adelsmand, og efter gamle Overleveringer, hvis Sandhed der ingen Grund er til at tvivle om, var hans Hjem den saakaldte Hovgaard (Adelsgaard) mellem Ris(dvs. Skov)-Gaardene i Nørring, Folby Sogn ved Frijsenborg. Levninger af deen gamle Stenbygning kunne endnu spores paa , den Jordhøj, paa hvilken Sædegaarden har været opført, omgiven af en Grav. Paa dens Skraaning staar en gammel Eg, som har Navn efter Helten. Det er sandsynligt, at det er N. E. af Nørring Ris, hvis Navn forekommer i Aarene 1337-38 i Breve, udstedte paa Aabo Sysselting og Viborg Landsting, vedkommende Jordegods i disse Egne; men der kan ikke af dem sluttes noget om hans Slægtskabsforhold. Den N. E. derimod, som faa Aar efter forekommer i Breve fra Vendsyssel og paaviselig var af Slægten Strangesen, er uden al Tvivl forskjellig fra sin historiske Navne. N. E.s historiske Optræden er sammentrængt i Aaret 1340. Der var begyndt en Bevægelse imod Grev Gert, som sad inde med Rigets vestlige Halvdel; Hansestæderne støttede Hertug Valdemar til at faa aftvunget Greven en Overenskomst i Lybek (11. FeFebr.), ved hvilken han tilbagegav Hertugen den Indløsningsret til Nørrejylland, der tilkom denne som tidligere udvalgt Konge af Danmark. Men Gert var næppe til Sinds at lade denne Overenskomst træde i Kraft; i alle Tilfælde gjorde han kort efter et Indfald i Jylland med en Lejehær for at kue enhver Modstand imod det holstenske Herredømme. Han kom med en stor Skare til Randers, faldt her i en haard Sygdom, saa han endog lod sig give Dødssakramentet, men var dog kommen sig igjen, da han 1. April faldt for N. E.s Haand. Den samtidige lybske Krønnike lægger ikke Vægt paa N. E.s Navn, men siger, at Greven faldt for en Sammensværgelse af henved 60 stedkjendte Mænd; en dansk Krønnike har det bestemte Tal 47. Kun Høvdingens Navn er bevaret; men ligesom det i sig selv er sandsynligt, at der blandt Deltagerne var ogsaa andre Adelsmænd, saaledes fremgaar dette udtrykkelig af forskjellige Træk; man kan vel endog anse det for det sandsynligste, at et forholdsvis betydeligt Antal af de sammensvorne vare . Overfaldet i Randers udførtes Natten til Lørdagen 1. April. Byen var overfyldt af de fremmede Tropper, der stode under mange forskjellige Høvdinger, som næppe kjendte hinandens Folk eller følte sig særlig forpligtede over for hinanden; herpaa synes de sammensvorne at have bygget deres Plan. De samlede sig i Nattens Løb i et Stenhus, selvfølgelig hos en af deres Fæller, og altsaa rede til, om fornødent, at optage en Kamp paa Stedet. De enkelte Flokke kom gjennem Byen som Vagthold, uden at nogen kunde kontrollere, om de ikke hørte til Hæren. Henad Morgenstunden stod Greven op for at holde sine med en Kapellan; derefter lagde han sig igjen. Nu brød N. E. med sine Fæller ind i Huset, hvis Beboere kom paa Benene; Greven hørtes raabe om Hjælp, saa det lød ud over Gaden til Nabohusene. Hans Sønner bebrejdede senere en tysk Ridder, Otto v. Schenkenberg, at han havde hørt Raabet uden at ile til Hjælp; en anden af de fremmede Høvdinger, Henrik van Vitinghoven, kom derimod tilstede og fandt sin Død i den korte Kamp. Med Greven faldt hans Kapellan og 3 Svende. Efter vel forrettet Sag trak N. E. sig tilbage ned imod Randers Bro; Haabet om overhovedet at kunne komme vel fra det dristige Foretagende var knyttet til den brede og i Foraarstiden stride Gudenaa. For yderligere at forvirre Forfølgelsen synes der andensteds i Byen at være gjort Brandlarm. Det lykkedes da ogsaa virkelig at iværksætte Tilbagetoget med Tabet af kun én Mand; Broens Planker vare i Forvejen løsnede, saa den kunde kastes af foran Forfølgerne. En almindelig Rejsning af Adel og Almue fulgte efter denne Katastrofe i Randers; N. E. var den selvskrevne Høvding, 1. Maj indtog han en paabegyndt Borg ved Skjern Aa og ødelagde den; den var beregnet paa at holde Vesterjylland i Ave. I Sommerens Løb rensedes hele Nørrejylland for Fjenden; kun det faste Skanderborg holdt sig endnu; ud paa Efteraaret belejrede N. E. det med en talrig Hær. Det lykkedes dog Besætningen at sætte sig i Forbindelse med sine Landsmænd paa Fyn, og da 600 Ryyttere her fra nærmede sig Borgen, gjordes der et Udfald, som kostede 2200 Jyder Livet (alle Sjæles Dag, 2. Nov.). Blandt de faldne vare ogsaa N. E. og 2 af hans Brødre; deres Lig bleve fremsøgte og tillige med de andre, som vidstes at have været med i Randers, lagte paa Stejle. Da det mange Aar efter (i Efteraaret 1351) kom til et Forbund mellem Grev Gerts Sønner og den jyske Adel imod Kong Valdemar, betaltes der gjennem deres gjensidige Tillidsmænd, Stig Andersen og Hans Limbek, en Mandebod paa 500 Mark lybsk for Grevens Drab. Der kan herved ikke, som Huitfeldt mener, være sigtet til N. E. eller andre af de faldne Drabsmænd; Bøderne maa være betalte af endnu levende Deltagere i den blodige Opgjørelse. Mindet om N. E.s Bedrift fordunkledes snart i den folkelige Overlevering af den Omdigtning, som underkastede den. Ligesom Fortællingen om Marsk Stig under de langvarige Kampe mellem Kronen og de jyske Stormænd gav Anledning til en storslaaet Ridderdigtning, hvis Formaal var at forherlige Adelens stolte Uafhængighed, saaledes toges Drabet i Randers til Indtægt for den samme Samfundsopfattelse. N. E. blev en kjæk Talsmand for Ridderens Ret over for sin Herre; det patriotiske i hans Daad tabtes saa godt som helt af Syne, medens Undsigelsen og Selvtægten bleve Handlindlingens Midtpunkt. Det frie Forbund mellem danske Mænd til Fædrelandets Redning forvandledes til en enkelt Herremands Ridt fra Nørring Ris til Randers, fulgt af en Skare trofaste Svende. Med stort Mesterskab gjennemføre Digteren denne Opfattelse i de mindste Enkeltheder og frembragte derved en Vise, som i Aarhundreder bevarede N. E.s Navn fra Forglemmelse, men rigtignok tillige berøvede det en god Del af dets rette Glans. At der dog ogsaa har været andre Viser i Omløb om den jyske Folkehelt, synes at fremgaa af enkelte Vers, som nu findes i en Forbindelse, der næppe er den oprindelige. Saaledes antyder et enkelt, at N. E. før Opbruddet til Randers gjæstede (sin Broder?) Knud Ebbesen paa Bygholm; det har da maaske hørt til en Sang, som skildrede Begivenheden mere som en stor Folkebevægelse. Til den samme hører da maaske ogsaa det berømte Vers om Kællingen, som gav ham sit Brød til Tak for den dyrebare Bedrift. Og medens den bevarede Folkevise oprindelig lod ham forlade Land og Rige som en fredløs Mand, paa samme Maade som Marsk Stig, saa lode andre Overleveringer ham ende paa en Pilegrimsfærd for at afsone sin Synd, og der siges, at danske Mænd gjæstede hans Grav i en Kirke uden for Rostock. Fra tysk Side har man stadig fremstillet N. E.s Daad som et natligt Mord; den danske Historieskrivning har til alle Tider med Tak vedkjendt sig den som et Vendepunkt i vor dybeste Fornedrelsestid. C. Olsen, Efterretninger om Niels Ebbesen og hans Daad, 1839. A. D. Jørgensen, Bidrag til Nordens Hist. i Middelalderen. Samme, Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Hist. M. H. Rosenørn, Greve Gert af Holsten og Niels Ebbesøn af Nørreris I, 1873–87. Hist. Tidsskr. 5. R. V, 443 ff. A. D. Jørgensen. ===Kilder=== * Dansk biografisk Lexikon p393 (1887-1905): [http://runeberg.org/dbl/4/0395.html Ebbesen, Niels] * finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I24845&tree=2 Niels Ebbesen Strangesen (Bild)]