Erik Ottesen Rosenkrantz

1519 - 1575  (56 år)

• Navn	Erik Ottesen Rosenkrantz
  Slægtskab	med Jørgen Holger Andreasen
  Født	1519	Tørning Slot, Hammelev, , Århus Amt, Denmark
  Køn	Mand
  Død	8 nov. 1575	Arreskov Slot, Fåborg, Sallinge, Svendborg Amt, Denmark
  Begravet	5 feb. 1576	Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg Amt, Denmark
  Person-ID	I501334	My Genealogy
  Sidst ændret	7 maj 2024

  
  

  Familie	Helvig Jacobsdatter Hardenberg,   f. 28 mar. 1540,   d. 14 jul. 1599, Odense, Odense , Odense Amt, Denmark  (Alder 59 år)
  Gift	1 okt. 1558
  Sidst ændret	7 maj 2024
  Familie-ID	F17315	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Født - 1519 - Tørning Slot, Hammelev, , Århus Amt, Denmark Død - 8 nov. 1575 - Arreskov Slot, Fåborg, Sallinge, Svendborg Amt, Denmark Begravet - 5 feb. 1576 - Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg Amt, Denmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  Erik Ottesen Rosenkrantz (f. 1519) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Erik Ottesen Rosenkrantz (1519 på Tørning - 18. november 1575 på Arreskov på Fyn), dansk rigsråd og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568. Søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe von Ganz. Erik Rosenkrantz blev i en del af sin barndom opdraget af sin morfar i Brandenburg, da begge forældre døde af pest i 1525. Som ung mand gik han i saksisk tjeneste. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra Sogn, og arvede det store tilhørende gods i 1547. Fra 1547 til 1551 boede han på en af sine norske ejendomme, og repræsenterde den norske adel ved kongehyldningen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og havde flere vigtige stillinger. I 1558 blev han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, lige efter kroningen af kong Frederik 2., blev han medlem af rigsrådet, og udpeget til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560. To af hans brødre var ligeledes repræsenteret i rigrådet, Holger Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Bergenhus hovedlen omfattede på dette tidspunkt Vestlandet mellem Lindesnes og Romsdal, foruden Nordnorge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området. Hans tid som lensherre blev præget af Den Nordiske Syvårskrig. I 1564 besatte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlede på eget initiativ, og med trusler om dødsstraf for dem, som nægtede, en styrke på ca. 4000 mand af bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrke sejlede han nordover i april 1564. Den 22. maj indtog han Steinvikholm, hvor den svenske styrke havde forskanset sig. I 1567 samlede han en ny styrke af bønder fra Vestlandet for at komme Akershus, som var truet af svenskene, til undsætning. Bland bøndene var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklussion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og dette bevilget. Den 31. august 1568 forlod han Bergen. Resten af sit liv boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i Odense fra 1568 til 1572 og igen i 1575. Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, Christoffer Valkendorf, for begrænse Hansestædernes magt i Bergen. Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus, hvor han fik bygget Rosenkrantztårnet, et vigtig landemærke i byen i dag. Han byggede også en bolig for sig selv i byen, i dag kendt som Muren i Bergen. Med sin hustru, Helvig Hardenberg, fik han fem børn, alle født i Bergen: Sofie (1560-1593) Otto (1562-1562) en søn, der døde spæd Anna (1565-1618) Jacob (1567-1616) Kilder Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum). http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Ottesen_Rosenkrantz_(f._1519) Erik Ottosen Rosenkrantz[1, 2] 1520 - 1575 Fødsel 1520 Tørning - Gram, Frøs, Haderslev, Danmark Køn Mand Line Linje III, Arreskov-Linjen - [Rosenkrantz] Død 08 nov. 1575 Arreskov Slot (Sallinge H.) Far Otte Holgersen Rosenkrantz, f. ca. 1486, d. 06 okt. 1525, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany Mor Margrethe Gans Edle Herrin zu Putlitz, d. 29 sep. 1525, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany Familie Helvig Jakobsdatter Hardenberg, f. 28 mar. 1540, Hvedholm - Horne, Sallinge, Svendborg, Danmark , d. 14 jul. 1599, Odense Købstad Gift 01 okt. 1558 Børn > 1. Sophie Eriksdatter Rosenkrantz, f. 22 dec. 1560, Bergen, Bergen, Hordaland, Norge , d. 29 dec. 1593 > 2. Anne Eriksdatter Rosenkrantz, f. 12 maj 1566, Sandviken, Sverige , d. 18 okt. 1618 > 3. Jakob Eriksen Rosenkrantz, f. 14 okt. 1567, d. 09 jun. 1616, Bergen, Bergen, Hordaland, Norge Fødsel - 1520 - Tørning - Gram, Frøs, Haderslev, Danmark Død - 08 nov. 1575 - Arreskov Slot (Sallinge H.) Billeder Coat of arms - Rosenkrantz Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1985-87:705- 1 a. - (695- 115 c.). [S142] Riddarane av Losna, LOSNEGÅRD, GAUTE, BERIT GJERLAND OG ROLF LOSNEGÅRD, (Selja Forlag, Førde 2003), Diagram side 31. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I244&tree=2 KJM 28.9. 2010 http://www.snl.no/.nbl_biografi/Erik_Rosenkrantz_Til_Arreskov/utdypning http://www.home.no/lisep/Om_meg/Bergenhus_Festning/Rosenkrantz_Tarnet/rosenkrantz_tarnet.html http://nn.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz Erik Rosenkrantz Fra Wikipedia, den frie encyklopedi Gå til: navigasjon, søk Erik Ottesen Rosenkrantz, født 1519 på Tørning i Danmark, død 18. november 1575 på Arreskov på Fyn, var en dansk adelsmann og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568. Rosenkrantzfamilien var en fremstående dansk adelsfamilie. Erik Rosenkrantz ble i deler av oppveksten oppfostret av sin morfar i Brandenburg i Tyskland. Som ung mann gikk han i saksisk tjeneste. Gjennom sin farmor nedstammet han fra den norskske Losna-ætten fra Sogn, og arvet det store tilhørende godskomplekset i 1547. Fra 1547 til 1551 bodde han på en av sine norske eiendommer, og representerte den norske adelen ved kongehyllingen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og hadddde flere viktige stillinger der. I 1558 ble han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, rett etter kroningen av kong Fredrik II, ble han medlem av det danske riksrådet, og utpekt til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560. Bergenhus hovedlen omfattet på denne tiden Vestlandet mellom Lindesnes og Romsdal, i tillegg til Nord-Norge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz øverste sivile og militære leder i dette området. Tiden hans som lensherre blle preget av den nordiske sjuårskrigen. I 1564 okkuperte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlet på eget initiativ, og med trusler om dødsstraff for dem som nektet, en styrke på ca. 4000 mann av bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrken seilte han nordover i april 1564. 22. mai inntok han Steinvikholm festning der den svenske styrken hadde forskanset seg. I 1567 samlet han en ny styrke av bønder fra Vestlandet for å komme Akershus festning, som var truet av svenenskene, til unnsetning. Blant bøndene var motstanden mot å gjøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en granskningskommisjon til Bergen for å høre klagemål fra bøndene. Konklusjonen til kommisjonen er ikke kjent, men kort tid etter søkte Rosenkrantz avskjed og fikk innvilget dette. 31. august 1568 forlot han Bergen. Resten av livet bodde han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmann i Odense fra 1568 til 1572, og igjen i 1575. I tillegg til de militære tiltakene i forbindelse med krigen mot Sverige førte Rosenkrantz videre tiltakene som var satt i gang av forgjengeren, Christoffer Valkendorf, for å avgrense hanseatenes makt i Bergen. Han var ansvarlig for utbedringen av forsvarsverkene på Bergenhus festning, der han fikk bygd Rosenkrantztårnet, et viktig landemerke i byen i dag. Han bygde også et privathus og representasjonslokale i byen, som i dag er kjent som Muren i Bergen. Med kona, Helvig Hardenberg, fikk han fem barn, alle født i Bergen: Sofie (1560-1593) Otto (1562-1562) En sønn, navn ukjent, død som spebarn Anna (1565-1618) Jacob (1567-1616) Kilder [rediger] Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum). Hentet fra <http://no.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz> http://www.rosenkrantz-genealogy.org/Book/S04_Europe.html --------------------------------------------------------------------------------------------------- Erik Ottesen Rosenkrantz, født 1519 på Tørning i Danmark, død 18. november 1575 på Arreskov på Fyn, var en dansk adelsmann og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568. Rosenkrantzfamilien var en fremstående dansk adelsfamilie. Erik Rosenkrantz ble i deler av oppveksten oppfostret av sin morfar i Brandenburg i Tyskland. Som ung mann gikk han i saksisk tjeneste. Gjennom sin farmor nedstammet han fra den norskske Losna-ætten fra Sogn, og arvet det store tilhørende godskomplekset i 1547. Fra 1547 til 1551 bodde han på en av sine norske eiendommer, og representerte den norske adelen ved kongehyllingen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og hadddde flere viktige stillinger der. I 1558 ble han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, rett etter kroningen av Fredrik II, ble han medlem av det danske riksrådet, og utpekt til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560. Bergenhus hovedlen omfattet på denne tiden Vestlandet mellom Lindesnes og Romsdal, i tillegg til Nord-Norge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz øverste sivile og militære leder i dette området. Tiden hans som lensherre blle preget av den nordiske sjuårskrigen. I 1564 okkuperte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlet på eget initiativ, og med trusler om dødsstraff for dem som nektet, en styrke på ca. 4000 mann av bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrken seilte han nordover i april 1564. 22. mai inntok han Steinvikholm festning der den svenske styrken hadde forskanset seg. I 1567 samlet han en ny styrke av bønder fra Vestlandet for å komme Akershus festning, som var truet av svenenskene, til unnsetning. Blant bøndene var motstanden mot å gjøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en granskningskommisjon til Bergen for å høre klagemål fra bøndene. Konklusjonen til kommisjonen er ikke kjent, men kort tid etter søkte Rosenkrantz avskjed og fikk innvilget dette. 31. august 1568 forlot han Bergen. Resten av livet bodde han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmann i Odense fra 1568 til 1572, og igjen i 1575. I tillegg til de militære tiltakene i forbindelse med krigen mot Sverige, førte Rosenkrantz videre tiltakene som var satt i gang av forgjengeren, Christoffer Valkendorf, for å avgrense hanseatenes makt i Bergen. Han var ansvarlig for utbedringen av forsvarsverkene på Bergenhus festning, der han fikk bygd Rosenkrantztårnet, et viktig landemerke i byen i dag. Han bygde også et privathus og representasjonslokale i byen, som i dag er kjent som Muren i Bergen. Med kona, Helvig Hardenberg, fikk han fem barn, alle født i Bergen: Sofie (1560-1593) Otto (1562-1562) En sønn, navn ukjent, død som spebarn Anna (1565-1618) Jacob (1567-1616) Kilder [rediger] Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum). Hentet fra <http://no.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz> -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Rosenkrantz, Erik Ottesen, 1519-75, til Vals°gaard, Arreskov, Kjµrstrup, Rigsraad, var S°n af Otte Holgersen R. (d°d 1525) og saaledes Broder til de bekjendte Rigsraader Holger og J°rgen R. Efter Forµldrenes tidlige D°d blev han opdragen hos sin Morfader, Jesper Ganz til Putlitz i Brandenborg. O. 18 Aar gammel vendte han tilbage til Danmark. En Tid lang synes han at have holdt Hus paa Br°drenes Fµlleseje Nµsbyholm. Arvedelingen mellem Br°drene fandt Sted 1547, og E. R. tilfaldt den umaadelige norske Arv, der regnedes til 1/24 af al Norges skyldsatte Jord foruden store Ejendomme paa Fµr°erne og Shetlands°erne. Aaret efter (1548) opholdt E. R. sig en Tid i Norge og kom allerede da i Strid med det lybske Kontor i Bergen om Grunden til et Par af de store Kj°bmandsgaarde paa Bryggen, som havde tilh°rt hans norske Forfµdre. Allerede da skrev han til Kongen, at hvis denne ikke traadte kraftig op mod Kontoret og dets Vilkaarlighed, "saa er denne Landsende, saa vidt de overfare, fordµrvet og eders Naades Landret og skrevne Lov forkrµnket og fortrykt, thi de agte hverken Dom eller Ret". O. 1551 var E. R. kommet i Besiddelse af Vals°gaard ved Ringsted, der tidligere havde tilh°rt Fru Anne Meinstrup og dennes Datter Fru Sophie Holgersdatter Rosenkrantz, E. R.s Faster. I Aarene 1554 og 1555 var han Staldmester hos Christian III og blev o. 1555 Hofmarskal ved den unge Hertug Frederik (II)s lystige Hof paa Malm°hus, indtil han 1557 forlenedes med Varberg Fµstning. Det f°lgende Aar (1558) holdt han Bryllup med den 18aarige Helvig Hardenberg (f. 28. Marts 1540), Datter af Jacob H. til Sandholt, Arreskov m. m. (VII, 98) og Sophie Lykke. Ved dette Giftermaal kom E. R. i Besiddelse af Arreskov, hvor han strax begyndte Opf°relsen af den store Hovedbygning, der dog f°rst fuldendtes 1573. Da Frederik II besteg Tronen, udsaa han strax E. R. til en stor og vigtig Post, Lensmandsstillingen paa Bergenhus. Her havde Christoffer Valkendorf med stor Kraft modsat sig de tyske Kj°bmµnds Overgreb og s°gt at bringe dem i et undersaatligt Forhold til den norske Krone; men dette havde selvf°lgelig medf°rt Klager fra lybsk Side; i Juni Maaned 1559 var Christoffer Valkendorf derfor blevet kaldt ned til Kj°benhavn og °nskede vistnok nu selv at blive forflyttet. E. R. havde allerede tidligere ytret lignende Tanker, som Christoffer Valkendorf havde begyndt at gjennemf°re. Dertil kom, at hans store Godser, der for st°rste Delen laa i det nordenfjµldske, knyttede ham til Norge. Han f°lte sig dog med langt stµrkere Baand knyttet til Danmark; Landet selv kunde han ikke fordrage, skriver han til Kongen. Denne tillod ham da forel°big at beholde Varberg sammen med Bergenhus og udnµvnte ham samtidig til Rigsraad. Desuden fritog Kongen ham "indtil videre" for alle kongl. Afgifter af hans store norske Godser, en Ret, som Kongen dog 1562 tog tilbage, da det var en mµrkelig stor Sum, som Kronen derved aarlig maatte give Afkald paa, mod at R. til Gjengjµld forlenedes med Lyse Kloster ved Bergen afgiftsfrit. At forene Stillingen som Befalingsmand paa 2 saa fjµrnt fra hinanden liggende Hovedfµstninger som Varberg og Bergenhus lod sig dog i Lµngden ikke gj°re. Efter R.s Opfordring fritoges han da for Varberg, og et nyt Lensbrev udstedtes 9. Marts 1560 for R. paa de kongl. Slotte Bergenhus og Vard°hus, Lyse Kloster, S°ndfjord Len, S°nderhordeland, Ryfylke, Sogn, Jµderen, Dalerne, Helgeland, Troms° og Nordhordeland, alt som kongl. Regnskabslen mod et aarligt Vederlag af kun 100 Dlr. (400 Kr., nµppe 2000 Kr. efter Pengenes nuvµrende Vµrdi) samt Klµder og Penge til de forn°dne Svendes Underhold. Vilkaarene vare saaledes knappe, men Magten desto st°rre. Med Undtagelse af Throndhjem Len havde R. omtrent hele Vestkysten af Norge lige til Nordkap i sin Magt og Norges vigtigste Fµstning i sin Haand. 31. Juli 1560 ankom R. til Bergen, og i de 8 Aar, han var Lensmand her, skulde han komme til at indskrive sit Navn i Norges og Danmarks Historie som en vµrdig Efterf°lger af Christoffer Valkendorf. Denne havde allerede knµkket de tyske Haandvµr-keres Sµrstilling i Bergen og tvunget dem til enten at anerkjende den norske Krones H°jhed ligesom andre af Landets Indbyggere eller at forlade Landet; derved havde han allerede rokket ved det tyske Handelskontors Sµrstilling; desuden havde han tvunget de tyske Prµster, der ikke vilde anerkjende den norske Kirkeforfatning, til at forlade Landet. Nu tog R. strax fat paa selve Kontorets paastaaede Ret til Grunden paa Tyskebryggen, hvor Kontoret havde sine store Handelsgaarde, og hµvdede Kronens eller de private norske Ejeres Ret dertil. Han satte Grundleje paa Grundene paa Bryggen og paalagde Kontoret at yde Ledingsskat, Tiende og lignende Afgifter deraf ligesom af andre Grunde i Byen; ligeledes maatte Kontoret opgive sin Ret til de Kirker i Byen, som det i Tidernes L°b havde tilegnet sig. Det hjalp intet, at de tyske Kj°bmµnd beraabte sig paa deres Privilegier; en nedsat Ret kom til det Resultat, at alt dette netop ikke havde Hjemmel i de oprindelige Privilegier. Alle Klager til Kongen og til Lybek hjalp intet. Kongen og R. stode fast; til sidst (1562) tog R. en stor Del af Grundene ("Drµgs-Almindingen") i Besiddelse for Kronen. Vel medf°rte Syvaarskrigens Udbrud, under hvilken Lybek var Danmarks Forbundsfµlle, at man traadte mindre skarpt op i Bergen; men i alt vµsentligt var inden Syvaarskrigens Udbrud Vµrket fuldf°rt: det tyske Kontor var trµngt tilbage fra sin egenmµgtige Stilling som en Stat i Kommunen; det var blevet den norske Krones Undersaat,, der maatte lystre Lands Lov og Ret og deltage i de almindelige Afgifter, saa at Bergens °vrige Handelsstand kunde gaa en roligere Udvikling i M°de. Ogsaa fra Enehandelen paa Nordlandene var Kontoret trµngt tilbage, i det Bergens egne Indbyggere fik Ret til at deltage i denne Handel. Handelsforholdene i Nordlandene havde R. stadig sin Opmµrksomhed henvendt paa; da Englµnderne netop i disse Aar begyndte Handelen paa Rusland, foreslog han, at der skulde afkrµves dem Told ved Vard°hus, en Tanke, som dog f°rst senere gjennemf°rtes. Ogsaa i mange andre Henseender viste E. R. sig som en sµrdeles virksom Lensmand. Han var i det hele taget den af de 3 Br°dre, som da samtidig vare Medlemmer af Danmarks Riges Raad, der havde det videste Blik og det kraftigste Initiativ; i den Henseende nµrmer han sig til Mµnd som Christoffer Valkendorf og Peder Oxe. Selv med Tanken om Gjenopdagelsen af Gr°nland syslede han. Efter Paalµg fra Regeringen havde han strax taget fat paa Opbygningen af det mµgtige Taarn paa Bergenhus, der endnu den Dag i Dag pranger med Rosenkrantzernes og Hardenbergernes Vaaben som et tydeligt Vidnesbyrd om det falske i Traditionen, naar dette Taarn endnu af og til kaldes Valkendorfs. Taarn; denne havde bevislig ikke haft det mindste med Taarnets Opf°relse at gj°re; Traditionen har jo i det hele taget tillagt Valkendorf Fortjenesten for alt i Bergen, skj°nt en Del f°rst blev udf°rt af E. R. Ogsaa et andet synligt Minde om sig har E. R. efterladt sig i Bergen, det store Hus, han opf°rte i Strandgade ("Muren"), midt paa den efter ham opkaldte Rosenkrantz-Alminding ("Muralmindingen"). Men han var en myndig Lensherre og kom ved flere af sine Foranstaltninger af og til i Strid ikke blot med det tyske Kontor, men ogsaa med Borgmestre og Raad og med sin gejstlige Medhjµlper Biskoppen, der maatte finde sig i, at Kapitelsgodset blev fordelt paa flere Hµnder end tidligere, hvorved flere Prµbender tillagdes Slotsskrivere og andre til E. R., nµrmere knyttede Personer. Under Syvaarskrigen viste E. R. en meget stor Virksomhed. Han opb°d Leding baade af Borgerskabet og Landbefolkningen, dog ikke uden Modstand ved flere Lejligheder fra Landbefolkningens Side, hvilken han dog ved Fasthed og Klogskab fik dµmpet. Han begyndte selv at bygge Skibe og fik Borgerne i Bergen og Indbyggerne nordenfjµlds til at udruste Galejer og Skyttebaade, hvilket derpaa ogsaa paab°des det s°ndentjµldske. E. R. var saaledes i Fµrd med at gjenoprette den gamle Ordning af Skibsudrustningen i de norske Skibreder. Begyndelsen var dermed gjort til Dannelsen af en national norsk Flaade, der kunde vµre blevet af Betydning for Fremtiden, hvis man senere havde udviklet Institutionen videre. Da Svenskerne i 1564 besatte Hµrjedalen og Jµmteland, der fra erobrede hele Thr°ndelagen og truede med et Angreb paa Bergenhus, udrustede E. R. hurtig en Expedition, der under Anf°rsel af Erik Munk tilbageerobrede Thr°ndelagen og saaledes reddede Norge fra en stor Fare. Et senere i Aarene 1565 og 1566 paatµnkt Indfald i Sverige fra det nordenfjµldske blev vel ikke til noget paa Grund af den uheldige Krigsf°relse fra dansk Side; men da Svenskerne 1567 angrebe det s°ndenfjµldske, udrustede E. R. atter hurtig en Expedition for at komme Lensmanden paa Akershus, Christen Munk, til Undsµtning og bidrog ikke lidet til, at Svenskerne bleve fordrevne. Den haarde Ledingspligt og de Skatter, som E. R. havde maattet paal ned til Kongen for at s°ge Lempelser i Ledingspligten. E. R. maatte f°je sig herefter. Under hans Ophold i Danmark bestemtes da, at en kongl. Kommission skulde sendes til Norge for at s°ge at ordne Forholdene og holde Retterting rundt om i hele Landet. I Avg. 1567 kom E. R. tilbage til Bergen og fik kort efter en mµrkelig Gjµst, Jarlen af Bothwell, der efter sin Flugt fra Skotland var bleven opsnappet ved Norges Kyst og beskyldtes for Fribytteri. Han holdtes tilbage i Bergen af E. R. under et Slags Fangenskab og sendtes der fra til Danmark, for at den danske Regering kunde tage Bestemmelse om hans Skµbne. E. R. havde lµnge lµngtes tilbage til Danmark, til sine store danske Godser, til Slµgt og Venner. Vel f°rte han et lille Hof i Bergen, isµr i de f°rste Aar; men i Modsµtning til de store Hof- og Adelsfester i Danmark var der dog noget smaaligt i dette Selskab: de indf°dte norske Smaaadelsmµnd, Biskoppen og Gejstligheden, Borgmestre og Raadmµnd, eller de "kontorske", isµr efter at R. var kommet paa Kant med adskillige af dem. I Slutningen af Febr. 1568 kom den store kongl. Kommission (deriblandt Christoffer Valkendorf); de Foranstaltninger, der toges, have nµppe vd Hustru og B°rn. E. R.s historiske Mission var dermed endt. Ved sin Tilbagekomst til Danmark blev han Stiftslensmand i Odense (1568-72). Ogsaa i denne Stilling viste han Virkelyst, men hans st°rste Betydning var endt. Han var i disse Aar stµrkt optaget af sine store Byggeforetagender paa Arreskov; 1573 foretog han et stort Mageskifte med Kronen, hvorved han mod at afstaa Vals° og betale 30000 Dlr. (i Vµrdi o. 500.000 Kr.) kom i Besiddelse af Kjµrstrup (Valdemars Slot) og hele Taasinge, i det ikke blot Fµstegodset tilfaldt ham, men ogsaa Kronens Herlighed over 160 jordegne B°nder. -- I Begyndelsen af 1575 blev han atter Stiftslensmand paa Odense Gaard og var i den f°lgende Tid optaget af at omdanne St. Hans Kloster til kongeligt Slot, da Odensegaard (den gamle Bispe gaard) havde vist sig utilstrµkkelig til Ophold for Kongen, naar han kom til Odense, men d°de kort efter, 8. Nov. 1575, kun 56 Aar gammel. Fru Helvig Hardenberg var da kun 35 Aar. Da B°rnene vare umyndige, fik hun Styrelsen af det umaadelige Gods baade i Danmark og i Norge med dets Bilande; selv kom hun ved Pantsµttelse, Kj°b eller Arv i Besiddelse af Hindemae og Erholm i Fyn og af S°holm i Stµvns Herred. Hun var saaledes utvivlsomt Landets rigeste Adelskvinde og var i h°j Gunst ved Hove. Hvor hun f°lte sine Adelsrettigheder krµnkede, og i sin Godsstyrelse viste hun sig ofte adelsstolt og hovmodig; dog kunde hun, ligesom Manden, midt under Adelshovmodet ved mange Lejligheder, isµr under Opholdet i Norge, vise sig som en brav og godhjµrtet Kvinde, navnlig mod Folk af ringere Stand. Hun d°de i Odense 17. Juli 1599 59 Aar gammel. "Det statelige norske Fyrstegods" splittedes derpaa efterhaanden paa mange Hµnder.