Kilde |
- Konge 1259 - 1286.
Blev konge som 10 årig, med moderen som formynder. Krig med Holsten 1261 tabes, og Kongen og hans mor tages til fange. Hun fri i 1262, Kongen først 1264. Stridigheder med kirken. Kirken erklærer interdikt over DK. dvs. forbud mod kirkelige
handlinger af enhver art. Ringe betydning. Ophæves 1275.
1282 underskriver Kongen en håndfæstning. "Danmarks første Grundlov" : Forbud mod vilkårlig fængsling, der skal holdes "Danehof" (parlament) hvert år. Kongen undlader at inddrive Sønderjyllands Len ved Valdemar Abelsøns død.
Lolland-Falster, Blekinge og Halland lenene var inddraget efter at hertugerne var døde uden arvinger. De ydre problemer var nogenlunde i ro, men indadtil ønskede stormændene/adelen, at kongemagten undlod at blande sig i deres anliggender.
Kongen myrdes i Finderup Lade 22. nov. 1286. Iflg. den efterfølgende retssag var det en del af rigets stormænd der stod bag drabet. Hovedanklaget (in absentia) var Marsk Stig Andersøn Hvide (Marsk = øverste hærchef). Erik var så vidt man
ved, den sidste danske konge, der blev myrdet. Efter dansk tradition blev han gravlagt i domkirken i det stift, hvor han var blevet dræbt. Viborg Domkirke.
Tilnavnet Klipping skyldes nok en "klipning" af den lille sølvmønt, klipping. Man klippede en bid af.
..
Erik Klipping (Erik 5.), søn af Christoffer 1 og dronning Margrete Sambiria ("Sprænghest"), fødtes på Lolland ca. 1249 . Han var konge 1259 -1286 . Ved faderens død i 1259 havde fyrst Jaromar af Rügen sammen med hertug Erik Abelsøn af Slesvig (søn af kong Abel )invaderet Sjælland og indtaget København . Efter et stort nederlag i 1261 blev både enkedronningen og Erik Klipping taget til fange. Erik løslodes først i 1264 , da han blev myndig. Indtil da fungerede hans moder, enkedronningen, som hans formynder. Erik blev så kronet til konge, og den mægtige ærkebiskop Jakob Erlandsen bandlyste de bisper, der havde deltaget.
Erik blandede sig i striden i Sverige , hvor Valdemar og Magnus kæmpede om magten, og Erik støttede først Magnus og siden Valdemar. I 1277 hærgede danske styrker langt ind i Sverige. For at finansiere disse eventyr foretog Erik møntforringelse.
Hans besynderlige tilnavn stammer formentlig på hans klipning (devaluering) af landets mønt - en populær forklaring om, at det skyldtes, at han "glippede med øjnene" som tegn på svaghed og upålidelighed synes at være en ren konstruktion.
Erik gik så langt som til at optage tvangslån hos kirken. De utilfredse stormænd tvang i 1282 kongen til at afholde årlige møder med dem - de såkaldte danehoffer . Kongen blev tvunget til at underskrive en håndfæstning , der kan betragte som Danmarks svar på Magna Carta . Heri står bl.a., at kongen regelmæssigt skal rådføre sig med stormændene, og at bøndernes ret skal sikres. Kongen skal ifølge håndfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. Landstingene havde nu udspillet deres rolle, og det var ikke længere bønderne, der valgte kongen. Men man beholdt dog skikken med at hylde kongen på tinge.
Under en jagt den 22. november 1286 ("Sct. Cæcilienat") søgte kong Erik og hans følge ly for natten i en lade ved Finderup . Her blev han myrdet af ukendte gerningsmænd.
Kongen blev gravlagt i krypten til Viborg Domkirke . Efter kirkens brand i 1726 blev kongens jordiske rester overført til en muret grav bag alteret.
På Danehoffet i Nyborg i 1287 blev stormændene Grev Jakob af Halland , marsk Stig Andersen (Hvide) , der var Eriks marsk, Niels Hallandsfar , Peder Porse , Peder Jakobsen og Niels Knudsen dømt for delagtighed i mordet og blev erklæret fredløse . De flygtede til Norge , hvor de ventede på en passende lejlighed til at vende tilbage. Der var ikke nogen, som mente at Marsk Stig personligt havde stukket kniven i kongen, men han blev dømt som bagmand, uden at man kender hans motiv. Mange andre er derfor blevet foreslået som den virkelige bagmand med magt til at dømme en uskyldig for selv at kunne gå fri, f. eks. hertugen af Sønderjylland eller den norske konge, eller droningen. Mordet på Erik Klipping, det sidste officielle kongemord i dansk historie, har siden været ét af dansk histories store mysterier, som har inspireret både historikere og digtere.
..
Erik Klippings mor regerede på hans vegne, indtil han blev myndig.
Da den unge konge blev myndig, var han til stadighed i problemer med stormændene.
Omsider måtte han i 1282 gå ind på at udstede et forpligtelsesbrev (Håndfæstning), hvorved der sattes grænser for kongens indgreb i retsplejen, og der bestemtes, at der hvert år skulle afholdes et rigsmøde (Danehof), på hvilket kongen mødtes med stormændene, "rigets bedste mænd".
Der blev dog ingen varig fred. Stormændene, ledet af grev Jakob af Halland og Marsk Stig, vedblev at være kongens fjender. Også hertug Valdemar af Sønderjylland holdt med dem.
Kong Erik Klipping blev myrdet i sin seng 22 november 1286 i Finnerup ved Viborg. Han blev myrdet af sine egne med 56 stiksår.
Den samtidige Ryd Årbog beretter at det skyldes en sammensværgelse, og blev begået i et ensomt beliggende lade.
Senere har moderne undersøgelse af skelettet vist, at han blev grundigt maltrakteret.
Gravlagt i Viborg Domkirke.
Erik Klipping var søn af Christoffer 1. og dronning Sambiria.
I 1273 gift med Agnes af Brandenburg (1258-1304), datter af markgreve Johann 1. af Brandenburg.
Erik Klipping og dronning Agnes fik børnene:
Erik Menved, 1274-1319, senere konge
Christoffer 2, 1276-1332, senere konge
Valdemar, død 1304
Margrete, død 1341, blev gift med kong Birger Magnusson af Sverige.
Richiza, død 1308, blev gift med fyrst Nicolaus 2. af Werle i Mecklenburg.
|