Noter |
- I 1330 var Christoffer II tilbage på tronen, og 30. sept. ses det, at Peder Vendelbo er avanceret til drost, det højeste verdslige embede efter kongens, da han for kongen medbesegler et anklageskrift mod Bisp Tyge af Børglum, som kongen havde fængslet, rettet til den samme pave Johannes XXII i Avignon, som havde behandlet sagen om klosteret på Lolland. 1331 (30. maj) besegler han med herr Stig Andersen [Hvide, Marsk Stig Andersens slægt], da denne lover Christoffer troskab, mod at kongen tager ham i sin beskyttelse. Det hjalp dog ikke længe; 1332 (2. aug.) døde kong Christoffer og med ham kongedømmet. Otte års såkaldt "kongeløse" fulgte. Peder Vendelbo træffes igen 1333 (13. jan.), da han bevidner, at greve Gerhard pantsatte Djurslands Søndre Herred til førnævnte herr Stig Andersen. S.å. (7. aug.) den første blandt udstederne af et tingsvidne på Viborg Landsting om, at Peder Munk har frafaldet alle krav over for Ebbe Galt.
Først 1340 (23. juni) træffes han igen, da "drost" Peder skal have sin borg Karmark tilbage, hvoraf kan sluttes, at han havde deltaget i oprør mod greve Gerhard og dennes folk. 1341 (3. jan.) ses han at være blevet kong Valdemar Atterdags mand, da han er medlover ved dennes stadfæstelse af Skånes afståelse til kong Magnus Eriksson af Sverige, s.å. (6. jan.) bevidner han Valdemars løfte om at overholde befolkningens privilegier, herunder faderens håndfæstning, s.å. (16. jan.) medlover over for Roskilde-bispen, som har overladt borgen i København med byen til Valdemar frem til 1342 (6. dec.). Næste dag (17. jan.) bevidner han kongens stadfæstelse af Roskilde-kirkens privilegier og dagen efter bekræftelsen af Roskilde Domkapitels undergivnes fritagelse for næsten alle kongelige rettigheder - kaldes her "vor drost", hvilket må være en fejl i afskriften/gengivelsen af brevet.
Fire dage senere (21. maj) omtales han som vidne i et udkast til et brev om Estlands afståelse til Den tyske Orden. 1341 (3. juni) ses atter vidnesbyrd om forbindelser til Avignon, da han har udvirket et pavebrev til fordel for Dalum Klosters generhvervelse af frarøvet gods, fa dage senere medlover, da kong Valdemar lover at overlade Roskilde-bispen borgen Søborg med al kongelig ret i fem tilliggende herreder til gengæld for København samt bispens gods og tiendeindtægter på Møn og på Rügen, 1341 (6. juni) medlover for, at to andre skal besegle foregående brev, s.å. (15. juli) bevidner han kong Valdemars forbund med Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald. 1342 (15. aug.) træffes han, som vidne på herr Stig Andersens skøde på Tordrap m.v. til dennes bror Uffe.
I storpolitisk ærinde træffes han atter 1343 (2. aug.), da kong Valdemar slutter fred med kong Magnus Eriksson, i hvilken forbindelse han nævnes som den første verdslige person af 24, hvoraf kongen skal udpege 12 til medlemmer af en voldgiftsdomstol, som skal afgøre udestående problemer mellem de to konger, s.å. (18. nov.) garant og medlover, da kong Valdemar erkender at have solgt Skåne, Halland, Blekinge, Lister og Hven til kong Magnus, 1344 (3. maj) medlover for kong Valdemar, da han overlader strid med greverne Henrik II, Klaus og Gerhard V af Holsten til voldgiftsdom af hertug Valdemar IIl af Slesvig.
Døde 1346, hvor han ukendt dato pantsætter gods, men inden s.å. (25. april), da hans arvinger omtales. [1]
|