Kilde |
- Nachkommen Gorms des Alten, Brenner, side 7 nr 91
......
Brennes bemærkninger side 252 i bogen "Nachkommen Gorms des alten"
Kildeforklaring se nederst.
Folkes søn Arnulf opholdt sig vel kortvarigt i Flandern i 1127-1128 på grund af sine arvemæssige krav der, og man har selvfølgelig i første linie måttet søge efter hans forældre i hjemegnen.
Navnet Arnold/Arnulf er sammensat af Arn = Adler (nordisk ørn) og Wolf(nordisk ulv (Ulf)), og kunne være ændret til en nordisk kortform Ulf. I Sverige er det dog ikke muligt så tidligt (før 1160) at fastlå en passende Ulf (eller Arnulf). I Danmark træder der derimod på den tid en Arnulfus imøde (DGP I,1520-26), som også indtager en stilling der gør, at man ikke kan lade ham ude af betragtning.
SRS I: 1,83 nævner 1164 en "Ulf Jarl galla" (?Ulv fra Frankrig). Hvorvidt han er identisk med den i 5.VIII. 1169 nævnte Comes Ulf dux regni (fyrstelig person?), er det ikke muligt at afgøre. Den sidste kunne imidlertid være identisk med den ridder Ulf Ingerdsen (eller Vagnsen), halvbroder til hertug Karl (Ulfsson) i Sverige, så meget desto mere som at denne tilhørte slægten Hvide/Galen (også skrevet Gallen).
Den her nævnte Ulf behøver dog ikke nødvendigvis at komme på tale som værende identisk med Arnulf (Ulf), derimodfindes i DBL XXIV, 456 (og yderligere kilder) en kgl. dansk råd Ulf, også Riber-Ulf (Ulf Ripensis) nævnt, som høres i forbindelse med posten som høvedsmand i Ribe.
Det berettes, at "Ulf udviste stor tapperhed på kong Svends side, men ikke ville bøje sig for serjherrerne ved besejringen af Svend ved Knud (III) Magnusson af Danmark ved Viborg i 1151, og derfor blev sendt som fange til Knuds svigerfar, kong Sverker I i Sverige, død 1156, imidlertid vendt tilbage til Danmark, var bannerfører I Svends hær ved Grathe Hede i 1157 og blev fanget påny. Esbern Snare ville skåne ham, men Knuds mænd dræbte ham".
Det formodes, at Esbern Snare ville skåne ham fordi han er søn af den svenske jarl Folke, og at Esbern Snare således var beslægtet med ham. I SRD IV, ad 546, tavle II, findes nemlig (uden angivelse af årstal) "Ulfo, ut creditur Comes Svegiæ, Queritur an Legifer Werendiæ"; sammesteds IV, 204 bliver han uden angivelse af årstal nævnt som Arnulphus Danus. Han er tilsyneladende begravet i Sorø (SRD IV, 554).
Da Ulfs søn Karl bliver betegnet som hertug i Sverige, burde således Ulfs far have været denne (Arn)ulf, jarl Folkes søn (se bemærkningerne ved faderen Folke Digre). Hertug Karl af Sverige må være født omkring år 1150 - hans halvsøster omkring 1160 og derefter. Han bærer navn efter broderen til sin fædrene bedstemor, grev Karl af Flandern.
I den i 1597 trykte (upaginerede) MPA hedder det, efter at talen har været om Inger Pedersdatter og Ulf, "Carolus bleff en veldig herre och en hertudgudi Sverrig".
Man finder ifølge overleveringen, fornavnene Karl og Ulf. Gennem døtre kommer disse fornavne til kendte svenske adelsfamilier (Sparre af Tofta, Ulvåsaætten m. fl.). - At Ulf Fase i Hakonarsaga bliver betegnet som Folkunge, er berettiget når han nedstammer fra Folke Digre, som åbenbart var dens forfatter bekendt. Dertil kommer, at Ulf Fase tydeligt stræbte efter magten i konkurrence med Birger jarl, hvilket var berettiget gennem hans arveret.
Tidsrummet omkring 1100-1200 er "heraldikkens fødselstid", og man kan derfor næppe slutte noget om slægtskab på baggrund af anvendelsen af segl. En og samme person benytter påviseligt forskellige segl, og hele familiekredse benytter det samme våben uden skelen til agnatisk eller kognatisk slægtsskab. Før 1200 kan man i Norden ikke tale om slægtsvåben. For Arnulf fra Flandern alias Ulf, død 1157, kender vi intet våben, derimod viser MPA efter skjoldefrisen i Sorø kirke (DKS), i hvilken flere fejl er opstået ved ukendsskab i forbindelse med restaureringsarbejder, våbnet for hans formodede søn, hertug Karl af Sverige afbildedet, nemlig et vognhjul.
Dette burde skyldes en misforståelse, idet et våben med et vognhjul tilskrives hans halvbror. Hans far hed Vagn (Vogn) således at det drejer sig om et talende våben, som er ankommet med børnene af Vagn og Ingrid Pedersdatter, og således er blevet tilskrevet halvbroderen Karl. Karls efterkommere beseglede sig med dels med en løve og dels med en tilbageskuende ulv, og det interessante er, at Esbern Snares svigersønner, de den samme slægtskreds tilhørende Peder Strangesen og Anders Grosen - stamfader til slægten Ulfeldt - netop benyttede et slægtsvåben bestående af halv ørn, halv ulf (Arnulf).
Kildeforklaring:
DBL = Dansk biografisk leksikon
DGB = Danmarks gamle personnavne af G. Knudsen, M. Kristensen og R. Hornby København 1936-61
DKS = Danmarks kirker, Sorø Amt, københavn 1936
MPA = Morten Pedersen, Biscops Absalons oc her Esbern Snaris herrekomst og Adelige stamme, København 1589
SRD = Scriptores Renum Danicarum medii ævi I-IX, København 1782-1828
SRS = Scriptores Renum Svecicarum medii ævi I-III, Uppsala 1818-76
|