Ludwig I Den Fromme

778 - 840  (~ 61 år)

• Navn	Ludwig I Den Fromme
  Slægtskab	med Jørgen Holger Andreasen
  Født	aug. 778	Chasseneuil, , Poitou-Charentes, France
  Køn	Mand
  Kilde	Ludwig I., König von Bayern (* 25. August 1786 in Straßburg ; † 29. Februar 1868 in Nizza ) war ein deutscher Fürst aus dem Geschlecht der Wittelsbacher . Er folgte seinem Vater Maximilian I., König von Bayern nach dessen Tod im Jahre 1825 auf den bayerischen Thron nach und dankte im Revolutionsjahr 1848 zugunsten seines Sohnes Maximilian II. ab. Ludwig I. studierte bei Johann Michael Sailer an der Universität Landshut und anschließend an der Universität Göttingen . Ludwig I. (getauft als Ludwig Karl August) war der Sohn von Maximilian I. und der Prinzessin Auguste Wilhelmine Maria von Hessen-Darmstadt . Am 12. Oktober 1810 heiratete Ludwig als bayerischer Kronprinz die Prinzessin Therese von Sachsen-Hildburghausen (Prinzenhochzeit ). Damit wurde die Tradition des Münchner Oktoberfestes begründet. Der Veranstaltungsort wird nach der Prinzessin Theresienwiese genannt. 1817 war Ludwig maßgeblich am Sturz des Ministers Maximilian Josef Montgelas beteiligt. Nach dem Tod seines Vaters Maximilian I. am 13. Oktober 1825 wurde Ludwig als bayerischer König inthronisiert. Um die Eingliederung der neu zum bayerischen Territorium hinzu gekommenen Gebiete zu fördern, änderte er 1837 seine Titulatur und nannte sich fortan „König von Bayern, Herzog von Franken, Herzog in Schwaben und Pfalzgraf bey Rhein". Bei den Herzogstiteln und dem Pfalzgrafenamt handelt es sich aber gleichsam um Phantasietitel, da es diese Würden weder im neuzeitlichen bayerischen Staatsrecht noch im deutschen Bundesrecht gab, die jeweils nur den „König von Bayern" kannten. Diese Phantasietitel sind aber Ausdruck des romantisch-historisierenden Regierungsverständnisses des Königs. Bereits vor seiner Thronbesteigung hatte Ludwig begonnen, vor allem in Rom, Kunstschätze zu erwerben und Verbindungen mit bedeutenden Künstlern aufzunehmen. Nach seiner Thronbesteigung machte er München zur führenden Kunststadt Deutschlands : Er zog namhafte Künstler und Architekten, u. a. Leo von Klenze und Peter von Cornelius , nach München, ließ die Ludwigstraße (u. a. Universität, Staatsbibliothek , Feldherrnhalle ) und den Königsplatz (Propyläen, Glyptothek und Antikensammlung) bebauen sowie die Alte und die Neue Pinakothek errichten und verlegte die bayerische Landesuniversität, an der u. a. Friedrich von Schelling und Joseph Görres lehrten, von Landshut nach München. Unter Ludwig wird München zu einer weit beachteten Stadt der Kunst. Ludwig I. war - ganz dem Zeitgeist des Klassizismus und Neuhumanismus verpflichtet - ein glühender Verehrer des antiken Griechenland (Philhellenismus ), was sich in der baulichen Umgestaltung Münchens widerspiegelt. Er ließ viele noch heute wichtige Bauwerke errichten, darunter die Ludwigstraße mit der Universität, die Feldherrnhalle , das Siegestor , die Staatsbibliothek , den Königsplatz mit Glyptothek , Propyläen und Antikensammlung , die Pinakothek , die Ruhmeshalle und die Bavaria -Statue auf der Theresienwiese . Seine wichtigsten Baumeister waren dabei Leo von Klenze und Friedrich von Gärtner . Der von Ludwigs Vater Maximilian I. favorisierte Karl von Fischer wurde durch Ludwig bereits als Kronprinz ins Abseits gestellt. Künstlerisch förderte er vor allem die Nazarener , die ihn bereits 1818 während eines Besuchs in Rom mit ihrer geplanten Erneuerung der Kunst beeindruckten. Schon 1819 sorgte er dafür, dass Peter von Cornelius an die Münchner Kunstakademie berufen wurde. Ludwig I. begeisterte sich auch für die mittelalterliche Literatur und ihre künstlerische Umsetzung. Deshalb besuchte er 1833 das Schloss Runkelstein bei Bozen . Weiterhin ließ er auf zwei Bergrücken an der Donau die Walhalla und die Befreiungshalle errichten. Ludwig wirkte nicht nur im rechtsrheinischen Bayern, sondern auch in der Pfalz , die seit 1806 zu Bayern gehörte. Er baute die klassizistische Villa Ludwigshöhe in Edenkoben und die Festung in Germersheim . Ebenso förderte er den Eisenbahnbau in Bayern. Die erste deutsche Eisenbahn für Personenverkehr zwischen Nürnberg und Fürth , die Bayerische Ludwigsbahn (1835 ), sowie die Eisenbahn zwischen Bexbach und Ludwigshafen am Rhein , die Pfälzische Ludwigsbahn wurden nach ihm benannt. Ludwig ließ 1843 bis 1854 die Bahnstrecke Hof-Nürnberg-Augsburg-Kempten-Lindau (Ludwig-Süd-Nord-Bahn ) bauen. Auch den Ludwigskanal , eine Verbindung zwischen Nordsee und Schwarzem Meer , den Vorgängerbau des heutigen Main-Donau-Kanals , hat er initiiert. 1836 begannen Friedrich von Gärtner und Joseph Daniel Ohlmüller im Auftrag Ludwigs I. mit dem Neubau der "Alten Saline" in Bad Reichenhall . Die 1851 fertiggestellten Anlagen gelten heute als Industriedenkmal von europäischem Rang. 1843 entsteht als Gegenpol zur badisch gewordenen Stadt Mannheim zu Ehren von König Ludwig I. Ludwigshafen als neuer bayerischer Rheinhafen. Politisches Wirken [Bearbeiten ] Zu Beginn seiner Regierungszeit betrieb Ludwig eine gemäßigt liberale Politik, basierend auf der Verfassung von 1818 . Er unterstützte großzügig den griechischen Freiheitskampf; sein zweiter Sohn Otto wurde 1832 als Otto I. griechischer König. Nach der Julirevolution 1830 in Paris und der Ausbreitung der revolutionären Bewegung auf weite Teile Europas zeigte Ludwigs Politik zunehmend reaktionäre Tendenzen. Das Hambacher Fest 1832 in der Pfalz auf dem Hambacher Schloss bei Neustadt an der Weinstraße hatte seine Wurzeln in der Unzufriedenheit der pfälzischen Bevölkerung mit der bayerischen Verwaltung. Ludwig verschärfte die Zensur, verhalf so der klerikalen Partei zu einem Übergewicht und provozierte die Opposition der Bevölkerung, die noch durch seine Affäre mit Lola Montez verstärkt wurde. Affäre mit Lola Montez und Abdankung [Bearbeiten ] Lola Montez kam nach München und wurde 1847 die Geliebte König Ludwigs I. von Bayern, der immer mehr unter ihren Einfluss geriet, den sie geschickt gegen die Jesuiten und die konservativen Kräfte in der Regierung einzusetzen wusste. Montez war eine starke, intelligente Frau und erhielt einen Adelstitel und finanzielle Unterstützung von Ludwig. Nachdem die Tänzerin Lola versuchte, die Minister durch Tanzbälle zu beeindrucken und die Minister diese boykottierten, entließ Ludwig diese aus seinen Diensten. Lola schrieb sich in eine genehmigte Studentenverbindung ein und hetzte die Studenten gegen Ludwig auf. Dieser musste sich nach einigen Problemen unterordnen und die Universität, die er wegen der Aufstände hatte schließen lassen, wieder öffnen. Darauf folgte am 4. März 1848 der Sturm auf das Zeughaus, der mit einer Volksbewaffnung zusammenhing. Diese Unruhe wurde unblutig aufgelöst, was zur Beendigung der Bayrischen Revolution führte. Daraufhin stellten sich seine Familie und die konservativen Kreise gegen ihn. Die Minister sympathisierten mit dem Volk. König Ludwig musste eine Proklamation des Volks unterschreiben. Am 16. März 1848 folgten erneute Unruhen, denn Lola war nach der Verbannung, die nach der Aufhetzung der Studenten verhängt wurde, wieder nach München gekommen. Ludwig musste sie polizeilich suchen lassen, was die für ihn schlimmste Demütigung war. Da er nicht den Anschein erwecken wollte, dass er gezwungen war zurückzutreten (was seinem Stolz unmöglich war), trat er unter folgendem Grund zurück: „Regieren konnte ich nicht mehr, und einen Unterschreiber abgeben wollte ich nicht, Nicht Sklave zu sein wurde ich Freiherr". Am 20. März 1848 dankte Ludwig I. zugunsten seines erstgeborenen Sohnes Maximilian II. ab. Er lebte noch 20 Jahre als Privatmann und förderte aus Privatmitteln weiterhin die Künste. Ludwig I. starb am 29. Februar 1868 in Nizza. Er ist in der Basilika St. Bonifaz in München begraben. .... Vikingetogter blev en alvorlig trussel mod Vesteuropa og De Britiske Øer sidst i 700 årene Den angelsaksiske krønike fortæller, at i kong Brihtrics dage ( han var konge af Wessex-riget 786-802) kom de første skibe med danske mænd ( utvivlsomt i betydningen vikinger) til England. Det var tre skibe, og da kongens foged red ned til dem og bad dem følge med til kongsgården - han troede de var købmænd - slog de ham ihjel. Allerede i 792 var kong Offa af Mercia, et andet af de engelske riger, i fuld gang med at organisere forsvar i Kent mod " hedningerne" der kommer over havet på omstrejfende flåder. Og år 800 inspicerede kejser Karl den Store det forsvar han havde beordret langs frankerrigets nordlige kyst indtil Seinen mod " sørøvere som befænger det galliske hav".I året 793 kom det overfald som traditionelt har indvarslet vikingetiden. Plyndringen af Lindisfarne Kloster på en lille ø tæt ved kysten i nordøstengland. Herom skriver den angelsaksiske krønike.I dette år viste der sig skrækkelige tegn over Northumbria som skræmte indbyggerne slemt. De bestod af mægtige hvirvelvinde og lyn, og ildsprudende drager sås flyvende i luften. En svær hungersnød fulgte snart oven på disse tegn, og lidt efter i det samme år, den 8. juni, ødelagde hedenske mænds hærgninger jammerligt guds kirke på Lindisfarne med plyndring og mord. Den lærde Alkuin fra York der da var leder af kejser Karl Den Stores hofskole i Aachen, blev chokeret og skrev breve til England med påmindelser om at føre et godt levned for at undgå den gudsstraf, som vikingeoverfaldene måtte være udtryk for. Til kong Æthelred af Northumbria skrev han videre:Betænk, at i næsten 350 år har vi og vore forfædre boet i dette såre smukke land og aldrig tidligere er en så rædselsfuld gerning forekommet i Britannien som den vi nu har været udsat for fra et hedensk folks side. Ej heller ville man have troet, at et sådant overfald fra havet kunne finde sted. Se den hellige Cuthberts kirke er tilstænket af blod fra guds præster. Den er berøvet alle sine kostbarheder, det sted som er mest ærværdigt for alle i Britannien er givet til rov for hedninge. I 795 var vikingerne nået rundt om Skotland og ned til øen Iona, hvor det gik ud over det ærværdige St. Columbas kloster, og helt til Irland. I året 799 blev St. Philiberts kloster på øen Noirmoutier i Loireflodens munding plyndret. I den følgende tid var der tit samspil mellem vikingeaktiviteter på alle britiske øer, og videre mellem disse og både togter på fastlandet og koloniseringerne af de nordatlantiske øer og områder, der var helt eller næsten folketomme. Bebyggelsen af Island begyndte sandsynligvis omkring år 870. Koloniseringen af Færøerne begyndte muligvis noget før, mens bosættelserne på Grønland, der udsprang fra Island, først kom i gang ca. 985. Omkring år 1000 nåede de grønlandske nordboere til Amerika.I øst havde folk fra mellemsverige og Gotland bosat sig på Østersøens østkyst allerede inden togterne mod vest gik i gang, og i løbet af 800 årene opstod der nordiske samfund adskillige steder på Østersøens sydkyst og i Østeuropa. Der var kontakt med Byzans og med Kalifatet og togter så langt mod syd som til Sortehavet og Det Kaspiske Hav.Det første registrerede overfald på vesteuropas fastland fandt sted år 810. Det er omtalt i de frankiske rigsannaler og var rettet mod Frisland, der gennem mange år skulle blive en centralt mål for vikingeinteresser. Dette togt, hvorom fortælles i de frankiske rigsannaler, var utvivlsomt et rigsforetagende. Et træk i konfrontationen mellem Danmark under Godfred og Karl Den Stores Frankerrige, hvortil Frisland hørte. Det fandt sted to år efter at Godfred havde påbudt opførelsen af sin grænsevold, året efter at forhandlinger var brudt sammen og en frankisk borg opført ved grænsen, og det år kejseren planlagde et felttog mod Godfred. Flådens størrelse angives til 200 skibe. Frisland blev plyndret og pålagt en skat. 100 pund sølv blev udbetalt. Kejseren samlede en hær og slog lejr ved Weserfloden, hvor han afventede Godfred og hans hær. Men Godfred blev dræbt af en af sine mænd, og efterfølgeren sluttede fred med kejseren. Karl selv døde 814 og blev efterfulgt af sønnen Ludvig den Fromme.Den første registrerede sørøveroverfald ( bortset fra episoden på Noirmoutier-øen 799) fandt sted i 820. Ifølge rigsannalerne bestod flåden her af 13 skibe, der først forsøgte sig i Flandern, men blev slået tilbage af kystvagterne. Derpå ville de plyndre i Seinemundingen, hvor de også måtte trække sig tilbage. Først i Sydfrankrig, på Aquitaniens kyst fik de held med sig og stort bytte. Det kystværn som Karl den Store havde organiseret var effektivt.Sidenhen kom der også en anden form for kystværn i brug. Vikingehøvdinge fik tildelt områder ved de store floders mundinger mod bl.a. at hindre sørøvervirksomhed og blive døbt. Forspillet blev Harald Klaks forlening i 826 med Rustringen, området ved weserflodens udmunding og grænsen mellem Frisland og Saksen. Han var den ene af tre danske konger og havde længe været frankernes mand, men hans stilling hjemme var usikker, og Rustringen var et retræteområde ifald han blev fordrevet. Det skete allerede i 827. Snart udnyttede han og mange med ham imidlertid magtkampene i frankerriget.Da Ludvig den Fromme døde i 840, havde der længe været åben strid mellem ham og de tre sønner Lothar, Ludvig og Karl. I 833 blev han taget til fange af dem og afsat, men de kunne ikke enes, og faderen genvandt formelt overherredømmet. Han formåede dog heller ikke at samle stormændene. Forsvaret gik itu og vikingerne igang. I 834 og igen 835, 836 og 837 plyndredes Dorestad, som lå ved en af Rhinens arme og var en af Nordeuropas største handelscentre. Dorestad var bl.a. et vigtigt led i det skandinaviske fjernhandelsnet, med forbindelser til både Hedeby og Birka, og Kong Horik af Danmark fralagde sig i 838 ansvaret over for kejseren og lod sige, at han havde fanget og dræbt sørøvernes førere. Til gændgæld gjorde han nu fordring på Frisland, hvilket blev afslået.Den oprørske Lothar og Harald Klak stod sikkert bag disse og andre togter i området. Forsøg på at organisere forsvaret, bl.a. borgbyggeri, optog i alt fald meget af Ludvig den Frommes tid de sidste år og hindrede løsning af andre opgaver. Og under året 841 anfører annalerne fra St. Bertin følgende, "Harald Klak, som med de andre danske sørøvere i en del år til Lothars fordel havde påført Frisland og andre kristnede kystegne, så mange ulykker til besvær for hans fader Ludvig den Fromme, gav han Lothar for denne fortjeneste Walcheren, og nogle nærliggende bebyggelser som len. Annalerne fortsætter," det er i sandhed en handling som fortjener afsky, at de som havde påført de kristne ondt blev sat til ledelse af kristne lande og folk og for Kristi Kirke". Gaven var storslået, for fra Walcheren, der ligger i Zeeland, hvor de store floder Rhinen, Maas og Schelde udmunder, kunne en vældig handel ikke alene beskyttes, men også kontroleres og udnyttes. To år senere, i 843, blev det store Frankerrige formelt delt i tre. Lothar fik en stribe fra Italien Til Frisland, Ludvig den Tyske fik det Østfrankiske rige fra Saksen til Bayern. Karl den Skaldede fik det Vestfrankiske rige.Ved den tid var vikingetogter blevet en gylden beskæftigelse for mange og ikke længere til at stoppe. Det første registrerede togt i Sydengland fandt sted i 835, året efter Dorestad. Mange fulgte efter, og i Irland skete en voldsom optrapning af plyndringerne. Klostersamfundet på øen Noirmoutier, et center for handel med salt og Loire-vin, var allerede flyttet til et sikrere sted. I 841 sejlede vikinger op ad Seinen, opkrævede afgifter og plyndrede Rouen. Året efter gik det bl.a. ud over Quentovic, et center for handelen med England. I 843 blev Nantes ved Loire udplyndret St. Hans dag. Datoen var velvalgt, for store folkemængder opholdt sig her i anledning af den kirkelige festdag, hvortil formentlig hørte store markeder. Det forlød at dette overfald var aftalt med en oprørsk greve, der ikke gerne så Karl den Skaldede som overherre, men selv ville sikre sig Nantes. Også Lothar og Ludvig den Tyske benyttede sig vistnok fra tid til anden af aftaler med vikinger for at svække broderen Karl. I 843 hører man desuden for første gang, at en vikingehær overvintrer ved det europæiske fastland. Det var på Noirmoutier, og annalerne fra St.Bertin fortæller at de hentede huse fra fastlandet og indrettede sig som om de ville blive for evigt.
  Død	20 jun. 840	Påininsel, Ingelheim, , Rheinland-Pfalz, Germany
  Person-ID	I253	My Genealogy
  Sidst ændret	8 maj 2024

  
  

  Far	Karl Den Store,   f. 2 apr. 742, Ingelheim, , Rheinland-Pfalz, Germany ,   d. 28 jan. 814, Aachen, Kaln, Nordrhein-Westfalen, Germany  (Alder 71 år)
  Familie-ID	F257	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 1	Hildegard af Linzgau,   f. 758, Achen, , Baden-Württemberg, Germany ,   d. Dudenhofen, , Hessen, Germany
  Børn	1. Karl II Den Skallede,   f. 13 jun. 823, Frankfurt am Main, , Hessen, Germany ,   d. 6 okt. 872, Brides-les-Bains, , Rhône-Alpes, France  (Alder 49 år)
  Sidst ændret	8 maj 2024
  Familie-ID	F256	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 2	Irmengard af Hesbaye,   f. 778,   d. 3 okt. 818  (Alder 40 år)
  Gift	794
  Børn	1. Hildegard af Franken,   f. 800,   d. 841  (Alder 41 år)
  Sidst ændret	2 jul. 2007
  Familie-ID	F168	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Børn	1. Lothar I af Italien,   f. 795,   d. 29 sep. 855, Prüm, , Rheinland-Pfalz, Germany  (Alder 60 år)   2. Ludwig I Den Tyske,   f. 804,   d. 28 aug. 876, Lorsch, , Hessen, Germany  (Alder 72 år)
  Sidst ændret	19 dec. 2007
  Familie-ID	F368	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Født - aug. 778 - Chasseneuil, , Poitou-Charentes, France Død - 20 jun. 840 - Påininsel, Ingelheim, , Rheinland-Pfalz, Germany  = Link til Google Earth