Kilde |
- Karl blev født den 2. april 742 i Frankerriget, det nuværende Frankrig.
Han var næstældste søn af kong Pépin 3. den Lille af Frankerriget, Karls storebror Karloman 2. skulle være deres fars efterfølger på tronen, men det lykkedes for Karl at blive gjort til Karlomans medkonge, da kong Pépin døde i 768.
I 771 døde kong Karloman 2. pludselig og Karl overtog nu tronen og skulle komme til at regere landet som enekonge i 43 år.
Kort tid efter Karl blev kronet som ny frankisk konge, gik han i krig med at udvide kongeriget, som skulle blive det største imperium, siden Romerriget.
I 773 anmodede pave Hadrian 2. Karl om militærhjælp, da den longobariske hær havde invaderet Pavestaterne og truede med at dræbe paven. Så Karl fik hurtigt samlet en stærk hær og invaderede Nord-italien og i juni 774 havde Karl slået Longobardiens hær og erobret hele landet. Karl kunne nu også kalde sig for konge af Longobardien, men dette var kun begyndelsen for Karl.
Efter et mislykket felttog i det muslimske Spanien i 778, trak Karl sig tilbage, men i 795 blev det nordlige Spanien erobret af Karl.
I 772 gjorde kongeriget Sachsen i Tyskland oprør mod kong Karls forsøg på at kristne landet, så Karl måtte invadere Sachsen og tvangskristne folket. Han underkue dem med stadig grovere midler såsom massenedslagtninger og folkeflytninger, men der skulle gå en del år før Sachsen blev kristnet.
Under krigen mod Sachsen fik Karl sit historiske navn, Karl den Store.
Først i 782 efter 10 års hård kamp var Sachsen erobret og var endelig blevet kristnet, selvom sachserne havde fået militærstøtte af Danmark, så lykkedes det for Karl den Store at slå danskerne tilbage og han indtog også Danmark helt op til floden, Ejderen, så Danmark havde en magtfuld fjende til nabo.
Der blev sluttet fred mellem Frankerriget og Danmark i året 811.
Den tyske by, Aachen, var hovedstaden i Karl den Stores kongerige.
I starten af år 800, var den nye pave, Leo 3., meget tilfreds og taknemlig med at Karl den Store havde kristnet de lande som han havde erobret, så den 26. december år 800, blev kong Karl kronet til ny tysk-romersk kejser af paven i St. Peterskirken i Rom for sin indsats for kristendommen i Europa.
Karl den Stores kejserrige var nu på sit højeste, det strakte sig fra det nordlige Spanien og op til grænsen ved Slesvig, og det største imperium siden Romerriget.
10 år senere gjorde Karl sine to sønner Karloman og Ludvig til arvingere og medkejsere for det store kejserrige og besluttede at når han døde, skulle riget deles mellem sønnerne.
Karloman blev gjort til kong Pippin 1. af Italien.
Men i 810 døde Karloman pludselig og det betød så at Ludvig blev enearving til kejserriget.
Karl den Store døde af feber i Aachen den 28. januar 814, han blev 72 år gammel.
Og Ludvig var nu konge af Frankerriget og kejser af det tysk-romerske kejserrige.
Kort tid efter sin fars død, valgte kong Ludvig 1. at give Frankerriget et nyt navn som vi kender landet i dag Frankrig og kongedømmet i Frankrig varede helt frem til 1848, det vil sige omkring 1034 år.
Frankrigs kongehus var et af de ældste i hele Europa.
Det tysk-romerske kejserrige overlevede 992 år, indtil 1806 hvor kejserriget blev erobret af Napoleon Bonaparte.
Karl den Store var og er uden tvivl Frankrigs første og en af de største feltherrer der nogensinde har levet.
|