Kilde |
- -En slægt Larsen fra Biersted Sogn (Kær Herred)
-Kjærulfske Studier: Bidrag til en vendsysselsk Bondeæts Genealogi og Historie
-Er du i familie med bryggerne? Slægterne bag bryggerne J.C. og Carl Jacobsen på Carlsberg
...
BogID : 82 Titel : En slægt Larsen fra Biersted Sogn (Kær Herred) Publicheret : 1983 Sider : 266 s., ill. Bemærkninger : Findes på Statsbiblioteket (SOL 3-84-1488).
Findes i Kjærulfske Studier af C. Klitgaard Findes også nævnt i K. Værnefelt: Egholmbogen: Kort efter 1400 levede paa Fogedgaard i Østerhalne en rig Fribonde eller Lavadelsmand ved Navn Anders Ulv eller Kjærulf. Han ejede Fogedgaard, Øster Aslund, Bjørnum og meget andet Gods; efternogle kilder skulde Slægtenvære adelig og indvandret fra Holsten, og Dyrskjøt fortæller, at han haffde en graa Wlff i Wabenet gangendis, men dette Adelsskab er vist temmelig tvivlsomt. Samme Mand blev Stamfader til Vendsyssels mest ansete Bondeslægt, og C. Klitgaard har i Kjærulfske Studier leveret en omfattede Beretning om den. Anders Søn hed Anders Andersen Kjærulf og var indtil 1458 Herredsfoged i Kjær Herred, en Stilling, som Slægten besag i de følgende 200 Aar. EnDatter af ham var gift med en Gaardmand i Vedsted og Moder til Købmand Clement Andersen i Aalborg, bedre kendt under Navnet Skipper Clement. En Søn, der ligesom Faderen hed Anders Andersen Kjærulf, fulgte ham som Foged. Han nævnes i denne Egenska...
....
Selvejergårdmand. død efter 1450. på Fogedgård, Vadum
Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "di Wolffer og Pogwisches ( Pogwischernes Vaaben var en til højre springende Ulv i et blåt Felt, Wullffernes en brun Ulv i rødt Felt. Sidstnævnte Slægt var meget mægtig i Middelalderen, se herom Angelu s: Holsteinische Adels Cronica, Leipzig 1595.) Stamme fra Holsten," og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders WIff:
Anders Andersøn Wolff och kaldet, som ejede Aslundgaard, Ø Hassing Sogn, Fogedgaard i Vadum Sogn, der i flere Hundrede Aar var i Slægtens Eje, Biørum, Vadum Sogn og meget gods og gaarde der I Kierherridt og meget I Huethoe och Hannherridt .... og havde en graa Wlff I wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pommers, Kong Christoffer beyers og første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff. Saa som han wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], og som han vandt sagen, adspurde Kongen ham, hvor han boede, da suarede hand. Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Du haffue Kiervlffs Navn, som hand og hans Arvinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst."
Det er vel denne Dyrskjøts Beretning eller maaske snarere en fælles Kilde, der ligger til Grund for den svenske Personalhistoriker Gabriel Anreps Udtalelser i "Ættar Taflor" II. 435, hvor der siges omtrent saaledes: "Af holstensk Adelsm atrikel synes, at Ætten stammer fra Holsten, hvor flere af dem allerede fra 1300 skal have beklædt de højeste Embeder, saavel i gejstlig som i verdslig Stand. I Tiden ved 1400 tallet, spredtes de til Jylland, hvor Anders Ulff i Kjær Herred fik af Kong Erik af Pommern for en ham bevist udmærket Tjeneste Navnet Kjerrulff og indførtes blandt dansk Adel samt havde i sit Vaaben en gaaende graa Ulv.
" -- Om Præsten Jakob Poulsen Kjærulf i Skallerup i Vendsyssel (d. 1730) berettes i Wibergs Præstehistorie III. 55, at hans Forfædre var adlede af Kong Erik af Pommern, men mistede Skjold og Vaaben, da de holdt med Kong Christian II.; jeg kender ikke den oprindelige Kilde til Wibergs Angivelse, men jeg tror som sagt ikke paa, at Slægten mistede sit Adelskab (Skjold og Vaaben) i Klementsfejden, thi de KjæruIfer, vi har Efterretninger om fra Tiden før denne Fejde, betegnes aldrig som "af Vaaben", men nævnes i Flæng med andre Selvejerbønder. For Fuldstændigheds Skyld skal dog bemærkes, at Personer af den adelige Slægt Griis af Slette ogsaa kan træffes betegnede som Bønder (jvf. Erslev og Mollerup: Fr. I.s Registr. 477), og lignende Tilfælde forekommer ogsaa for andre Slægters Vedkommende.
Endnu skal angaaende Slægtens Adelskab kun anføres en vist yngre og derfor mere ændret Gengivelse af Traditionen. Den findes i den norske Bureauchef Carl Kierulfs Optegnelser (han døde 1897) og er ham meddelt af hans Faster Anne Dortea Kierulf (d. 1868), gift med Pastor Fuglsang i Slagelse. Heri fortælles: "Familiens Stamfader angives at have heddet Hans Kjær (I en Variant kaldes han en "fredløs Bonde", der for at have frelst Kong Hans fra en Ulv blev optaget i Adelstanden med Navnet Kierulf, men paa Papiret er disse Rettigheder nok ikke forhaanden, og jeg, som den ældste nulevende, vil heller ikke eftersøge dem, da jeg ingen ugifte Kierulfs mere ved, der kunde attraa Frøkenpladser i Danmark." (Se Bureauchef With. Lassens personalh. Samlinger i norske Rigsarkiv (Familien Kierulf).)
Hun knytter altsaa Slægtens Adelskab til Kong Hans, og det kan vist være lige saa rigtigt - eller galt - som at sætte det i Forbindelse med Kong Erik, men Erik af Pommern og Christoffer af Bayern er nu en Gang foretrukne i saa Henseende a fældre Tiders Genealoger, og den fremragende Kender af danske Adelslægters Forhold, Arkivar Thiset, siger saaledes i Fortalen til "Nyt dansk Adelslexicon", s. IV: "I de gamle Slægtebøger siges fast hveranden Slægt at være indvandret i en a f disse to Kongers Tid, men kun i de allerfærreste Tilfælde er disse Angivelser at lide paa."
Om denne noget apokryfe Anders Ulff eller Anders Andersen Wolff, givet Navnet Kjærulf, tilføler Dyrskjøt: "Hans Hustrus Naffn haffr Jeg Ingensteds fundet eller spurt, tilmed ogsaa ikke heller fliere aff hans børn wden 3 Sønner, dog en Diel haffue berettet mig, det er hans Sønnesønner, aff Anders Andersen Kierulff 1450 och l454 neffnet."
|