Christen Christensen, Glarmester

1649 -

• Navn	Christen Christensen
  Suffiks	Glarmester
  Slægtskab	med Jørgen Holger Andreasen
  Født	1649
  Døbt	3 jun. 1649	Vester Hjermitslev, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark
  Køn	Mand
  Dåb	3 jun. 1649	Vester Hjermitslev, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark
  	Hjermitslev kirkebog 1649 if. med dåb: Eodem Trinit førte Christen Jensen Glarmester et barn til Daab bleg kaldet Christen. Faddere: Mikkel Christensen, Matz Clemmesen, Inger Thøgersdatter, Anne Jensdatter.
  Noter	Hvedboe Herrit - Wester Jermeslef Sogn og Bye - 1688 Wester Jermeslefs Mark liger Westen Byen Materialet er underskrevet i 1683 på Aalborghus - Hvetbo Herred hørte i 1600-tallet under Aalborghus Len - der er i materialet en meget omfattende oversigt over byens marker, marknavne er anført (ikke medtaget her) - Stridgaard og Myrtue er beskrevet for sig (se nedenfor)- herforuden er "byens tilstand" beskrevet (se herunder). Kilde: Birkelse godsarkiv - G 120 - Hvetbo Herred, Vester Hjermitslev - M. 1688 - Rulle 1591. Byens tilstand - Wester Hiermeslef 1 Til samme Bye findes ingen tøreshør mens maa aarlig leie derris tørre shør paa fremmed Stede, 2 Hiul og Bygnings tømmer Jtem (endvidere) Ildebrand, med Stafuer og Gierssel fattes dennes: som de ogsaa aarlig kiøbe langt veiss hendte og dyrre betaller 2 Deris Mark Indheignes aarligen med tørre dige, huilken tørf de hafe hos sig self 3 Derris Brødkorn lade de Maalle udi Hammelhuus Mølle, Jiermeløfs gaards Mølle, og andertids maa de kiøre til Kiølsøe Mølle, som er 4re Mille veiss fra deet: som er deris: till stor hinder besuering, til byen findes ellers ingen Herligheder her i Protocolen er Annoteret. 4 Byen Hafuer Ingen Fædrifft, huer af de haf stor shade, og maa samme Byes og siden aarligen leie greisning til deris queg paa Hammelmosse fædrifft, og der for efter En Opretted Contract med Weld. fru Idde Shiell, og enke Anne Rommel, betaller til huer Martinj 20 tynder Byg. RETSSAG OM BROEKORNS-AFGIFT HVETBO HERREDSTING. 1698 Om nedenstående tekst. Den originale tekst - se nedenfor - er skrevet med gotiske bogstaver. Fremmedord og navne er typisk skrevet med latinske bogstaver. Dette fremhæves ved kursiv skrift i transskriberingen. Teksten er fra 1698. Der var ikke på dette tidspunkt nogen fastlagt retskrivning. Ordvalg og dermed stavemåde er præget af dialekten i lokalområdet. Om ord er skrevet med store eller små begyndelsesbogstaver er tilsyneladende en tilfældighed, ligesom de samme ord igennem teksten ofte er stavet forskelligt. I transskriberingen er forsøgt at oversætte bogstav for bogstav. De ord, hvor transskriberingen er usikker, er underlagt med gul farve. Retssagen drejer sig om, at ridefogeden på Birkelse stamhus - på sit høje herskabs vegne - sagsøger fæstebønderne for restancer vedrørende betaling af brokorn. Det var nemlig sådan, at enhver gård/fæstegård med hest og vogn skulle betale en årlig afgift i korn til vedligeholdelse af broerne, Aaby bro og Lindholm bro. Det var også en form for broafgift, idet bønderne skulle over disse to broer, når de for sig selv eller for herremanden skulle til Aalborg med landbrugsvarer. Her sidst i 1600-tallet er det svært at få økonomien til at hænge sammen, så de nævnte broer kan blive forsvarligt vedligeholdt. Dette skyldes, at der op igennem 1600-tallet er blevet færre gårde, der bidrager med brokorn. Årsagen hertil er, at mange gårde - omkring 80 i hele Hvetbo herred - står øde og forladte. Århundredets krige og som følge heraf fremmede troppers hærgen har jaget mange familier fra hus og hjem. Hertil kommer den kraftige sandflugt, der har lagt mange gårde og hele sogne øde. Disse ulykker har medført, at antallet af gårde i drift er gået kraftigt med. Det fremgår endvidere, at der på mange gårde "var to herrer", hvilket vil sige, at der på gårdene boede to familier. For Kjettrup sogn er nævnt, at der i 1698 var 12 gårde, der lå øde på grund af sandflugt. Som det kan forstås, var der op igennem 1600-tallet, blevet for få til at betale vedligeholdelsen af broerne, der nu var i forfald. Som konsekvens heraf var der i 1882 kommet en ny forordning, der satte et nyt mål for den årlige brokornsafgift, nemlig målet en Aaboeshep (skæppe), der var lig med 1½ Vendelboeshep, der var det gamle mål. Bønderne havde i nogle år har ydet brokorn efter dette nye mål, men da det gik op for dem, at opkræverne af brokornet fejlagtigt havde opkrævet 1½ Aaboeshep i stedet for 1½ Vendelboeshep nægtede de at betale forhøjelserne og var i 1897 kun villige til at betale efter det oprindelige, gamle Vendelboemål, hvorfor restancen opstår. Det er i sagsfremstillingen uklart om bøndernes repræsentanter plæderer for, at forhøjelsen fra 1882 skal bortfalde eller om det kun drejer sig om det ovennævnte fejlagtige mål, og hvorvidt der er kongelig bevilling til dette. Det anføres fra bøndernes side, at hvis det ikke er tilfældet, bør bønderne frikendes for betaling af merafgiften og fortsat betale det gamle årlige mål i brokorn - en Vendelboeshep - som de har betalt "fra Arrilds Tid". Hvordan disse gamle sager afgøres i retten er ofte svært at finde ud af, men det ser ud til, at bønderne dømmes til for 1897 at betale en Aaboeshep, der er lig med 1½ Vendelboeshep, som forordningen fra 1882 tilsagde og herudover betale sagens omkostninger. Det fremgår ikke, at de bliver kompenseret for det fejlagtige mål./lt Mat. fra Birkelse godsarkiv - G120 - Emnemæssigt ordnede retssager 1666-1812 - 2 pakker 15-16. Transskriberet af LT. RETSSAG OM BROEKORNS-AFGIFT HVETBO HERREDSTING. 1698 Brokorn: Hs. 140 - N. 20 - 1698 Anders Madsen sidtz Hafftig udi Bierdsted, Herrits foget foer Hvetboe og Kier Herrider, Giør vitterligt at Aar efter Guds Biurd = 1698. Fredagen dend = 1 Aprilly paa Huetboe Kier Herrit Ting for Retten fremkom Welfornehme Christen Jürgensen Riidefoged til Birekelse, som paa sit høiedle Herskab Hlde Capitain Christopher Scheells [1] vegne producerede udi Retten it Thingsvidne her aff Huetboe Kier Herrits Tings Rett udsted den 2 Marty sidst afvigtt, hvor med hand beviiste, ved Kaldsmænd louglig til den 11 Marty nest efter, her til thinged at have ladet indstefne eftershefen gotfolk udi adshillige Sogner i Huetboe Herritt, for dom at lide, anlangende de sædvanlige afgift broekorn til Aabye broe: nemblig én hver aff efternefnte personer søges for én Aaboesheppe biug till Aabye broe, som de med Resterer for Aar = 1697 Huetboe Herrit: Alstrup Sogn og Bye. Christen Pedersen,Christen Christensen, Christen Simensen, Clemed Blok, Ollof Andersen, Boelskiftet, Kield Pedersen, Jens Jensen, Jens Simmensen, Hiermedslef Sogn og bye. Christen Simmensen, Jens Bruus, Christen Ydsens Enke, Lars Bunde, Jens Knudsen, Povl Andersen, Christen Laursen, Mickell Thøgersen, Laurs Laursen, Clemmed Christensen, Niels Andersen, Peder Laursen, Jesper Ydsen, Laurs Pedersen, Christen Jørgensen, Mads Pedersen, Niels Andersen, Simen Laursen, Christen Bendsen, Laurs Christensen, Knud Jensen, Niels Christensen, Peder Pedersen, Anders Pedersen, Laurs Jensen, Powl Christensen, Niels Glarmester. Ingstrup Sogn[2] -Thrudslef - (her er i skriftet nævnt 8 mænds navne/lt) Brødslef - (her er i skriftet nævnt 18 mænds navne/lt) Saltum Sogn, Synder Saltum Bye - (her er i skriftet nævnt 28 mænds navne/lt) Nør Saltum - (her er i skriftet nævnt 16 mænds navne/lt) Hun Sogn - (her er i skriftet nævnt 9 mænds navne/lt) Jedsmark Sogn: Hvorup - (her er i skriftet nævnt 25 mænds navne/lt) Lille Pandrup - (her er i skriftet nævnt 39 mænds navne/lt) Kaas Bye - (her er i skriftet nævnt 16 mænds navne/lt) Hernest referered Christen Jürgensen sig til Thing bogen Ce Dato 11 Marty, thil huilken thid alle forskrefne Resterende gotfolk indstefned vare som for er meltt til dombs, hvor da udi Thing bogen findes indførtt: Mickel Jensen af Birckelse, da for Retten at vere møtt og foregaf at saasom bem Christen Jürgensen for medelst Herskabeds Affaires ej da kunde møde, at sende dom over de Resterende udi Huetboeherrit for broekorn til Aabyebroe, som til den tid der fore vare indstefnit, tilmed Sr Peder Knudsen og Endeel andre berober sig paa att fore bedre opliusning udi Sagen. Saa begierede Mickel Jensen at denne Sag maatte ogstaa ud 24 Dagen. Efter huilken begiering Sagen da blef opsat udi trej Uger hvilken opsettelse til i Dag er Endret = Endnu henførde Christen Jürgensen sig til for om rørtte Thingsvidne, som han forhen hafde Producerit her af Thinget udsteed forn 4 Marty hvor udi efter foregaaende og til alle ved kommende lovlig gifven kald og varsell med vidre der udi Indført, Findes blant andet saaledis. Saa fremkom her for Retten Niels Laursen i Fristrup, og ved Eed og opragte finger wandtt at siden det nye Maals Indrettelse og brug, hafver hand Aarlig af hver Mand som hafuer heste og vogne udi Jedsmark, Hun, Saltum, Alstrup, Hiermedslef og Ingstrup Sogne indtil Ao 1697 paa højedle Sal: Hl. Etats Raad Otto Scheels vegne oppebaaret og nødt til Abye Broe én Aaabosheppe biug, og paa Sal. Hl. Assessor Thøger Lassens og hans Arfuingers vegne til Linfholms broe én half Aaboeshep biug; Søfren Mogensen paa Hl. Regimentskrivers vegne tilspurdte vidnet, om ded iche var ham beviist at samme Maall var af bønderne for om meldte tid yt som en villighed, og iche af Arrilds tid verit nogen Rettighed? Hvor til Niels Laursen suarede, at siden ded nye Maals indrettelse hafde hand oppebaaret for ommeldte Korn som en Rettighed. Endnu blef Niels Laursen tilspurt, hvor mange byer eller Bønderhuuse ungefehr var blefven øede siden Broekornet blef først af hannem anamed; Hvortil vidnet svarede at der var nu ungefer = 80 øede som har gifvet brokorn tilforn, og ej nu gifuer, formedelst ded er Øde, og ded fordi saa at der var mange stæder som tilforn boede heri mænd paa, og nu iche én , saa og mange stæder øede aff Sandee; og yder meere vandt at Aabye Broe var stoer og vanskelig at holde ved lige, saa velsom Lindholms broe. Søfren Mogensen tilspurtte widnet, om det var hammen iche bevist at i stæde for de berørte øede stæder vil Mange stæds nu findes tvende Hersher udi et gaard, hvor tilforn iche har vaaren uden én? Hvortil Niels Laursen svarede og stiød sig til den forrige svar, angaaende hvor mange der er blefued øede. Laurs Jensen af Fristrup wandt ved lige sorren Eed, at hand hafde fuldt med forn Niels Laursen, og oppebaaret Broekorn af Aabye og Lind holms broer halt eller 1 Hel Aar, og i alle maader var det troligt lige saaledis som forn Niels Laursen foromvonden hafver, og følgende samme Vidne. Dernest fremstod Søfren Christensen i Boerup, wandt ved lige soeren Eed alt forn Niels Laursen og Laurs Jensen hafde oppebaaret Broekorn af hannem af begge forskrefne Broer siden hand kom til Boerup ungefehr udi sex Aar med ded nye Maall og vidste vell at der var noget øede over aldt Herridet Mens hvor megit til visse at sige var hannem ubeviist. Det viiste ej andet end det shulle vere en Rettighed saa at gifve Broe Korn, Laurs Christensen af Ingstrup, vandt ved lige Soeren Eed, at forn: Niels Laursen og Laurs Jensen hafde oppebaaret Bro Korn af begge forn Broer med ded nye Maal, af hannem siden det blef brugeligt. Mens om det var nogen Villighed eller Rettighed vidste hand iche. Saasom een Aaboeshep biug af Aaby broe og en half skeppe af Lindholms broe, og ded at vare gifuen af hver Mand som hafde Heste og Vogne, og ingen hafde endten Slegt eller thrued hannem til at gifve ded ud, Mens om det var rett vidste hand iche, og vidste vel at Aabye og Lindholms broer var vel holdt ved lige; Endnu Fremstoed Niels Pedersen af Alstrup og Niels Christensen ibm. som ved Eed og opragte finger vandt, dennem ligesaaledis at vere vitterligt som forn: Laurs Christensen af Ingstrup for om vonden herfuer, at i alle ord og Raad følged samme Vidne, og ydermere wandt, at de widste well der var noged øede udi Herrided, mens hvor megit vidste de ikke. Disligeste fremstod Christen Nielsen aff SynderSaltum, og ved Eed efter Loven wandt, at saalenge forn: Niels Laursen og Laurs Jensen hafde krefuit hannem for Broe Korn, hafde hand betalt dennem med ded nye Maall, og vidste vel at der alt over Huetboeherritt hafde verit udgifuen Broe Korn til Aaby og Lindholms Broer med ded nye Maall siden ded blef brugeligt saasom een Aaboeshep biug af Aabye Broe og en half Aaboeshep af Lindholms Broe. Saa mange af dem som hand hafde seet yt Broe Korn, og ingen hafde endten Locket eller Truet hannem til at yde broe korn, mens om det var Rettighed vidste hand ej. Dog vidste vell at ded var ret og brugeligt, at der gafuist broekorn til begge broerne, Men hvad Målet var angaaende vidste hand icke, Vidste og vel at begge forn: Broer Var vel holdt ved lige, og de vare besværlige Broer att holde ved lige, vidste og at der var noget øede adshillige steder i Huetboeherrit, som har givet brokorn tilforn; Jens Christensen af Alstrup ved lige soren Eed vandt, hannem Ligeleedis at vere vitterligt som forn: Christen Nielsen for om vonden hafver, og i alle Maade følgende samme vidne i Simmen Søfrensen af Ingstrup vandt ved Eed efter Loven at hand haver udgifvet Brokorn til Aaby og Lindholms broer med ded nye Maal siden det blef brugeligt, nembli én Aaboeshep biug til Aabybroe og én half Aaboeshep till Lindholms broe, og iche hand hafde anked der paa, ej heller hafde hørt nogen klager der paa førend udi dette Aar ogsaa vit som han hafde hørt, da hafte ded saaledis verit yt til begge broerne over alt i Herridet, og vidste vel at der paa en = 29 Aars Tid var blefuen øde udi Kiettrup og Borup thi alle tolf kiørendis bønder som til forn gafue broekorn, og hafde vel hørt sige at der andensteds var blefuen øede udi Herridet; men kunde Specialviis iche for clare hvor mange de Wahr; Vidste vel at Aaby og Lindholms broer vare vell holdt ved lige, og at de vare besuerlige at vedlige holde, og de ere U-lige bedre holt ved magt nu endsom tilforn i gammell thid; Søfren Laursen i Hune vant ved lige soeren Eed efter Loven, at hannem var beviist, att der var oppebaaret Broekorn Til Aabye og Lindholms broer med ded nye Maal hos hannem siden ded blef brugeligt, nembli én Aaboeshep biug til Aabybroe og én half Aaboeshep til Lindholms broe, og hand ded U=ancked hafde udgifuet, hafde ej heller hørdt nogen hafde klaged der paa førend udi dette Aar, og saa vit som hand hafde hørt, da hafde det saaledis verit yt udi Herridett til begge broerne, og vidste vel at der var noget øede adskillige stæder udi Herridet, Mens kunde iche ved nafn det for Clare, Søfren Mogensen paa Hlde Regimentskrifvers Vegne tilspurde Søfren Laursen om Hand og Laurs Nielsen i Hune, dend thid de vare tienner til Welbd[3], Frue Kirstine Bech, icke da nogle gange oppebar Brokornet af Aabybroe, hvor høyt da Summen oppebørsell til Sum kunde bedrage? Hvor til Søfren Laursen svarede, at da de ytte broe kornert til Aalborg Slott, ydte hand af Aabybroe paa Slotted = 10 pund Biug, mens hvor meget der blef oppebaaren udi Herridet vidste hand iche, Saasom der var Mænd tilsaatt som oppebar Kornet udi Herriderne og giorde hannem saa Maal paa = 20 tdr af Aabybroe, at ydermeere vandt Søfren Laursen, at Christen Svendsen i Blegraf giorde hannem Maal paa = 8½ tde. Peder Tyboe i Saltum giorde hannem Maal paa 7½ tde der af Sognett Ollof i Myrtve ytte hannem 5 tdr af Alstrup og Hiermedslef Sogner, og Thøger i Westergaard i Brødslef ytte hannem = 5 tdr af Ingstrup Sogn, og af Hun Sogn fik hand = 4 tdr, hvilket korn Søren Laursen da ytte og Levertte til Fruen paa Wraa som da var hans hosbunde Mens om forn: Mænd udi Sognerne oppebar meere end hand fik som tilforn ermeldt, vidste hand iche, og ydermeere vandt, at hand vidste vel at Aabye og Lindholms broer vare vel holdt ved lige, og bedre ved magt nu end som tilforn i gammell thid. Thomas Christensen af Hune, ved lige soren Eed vantt hannem lige saaledis vere bevist som forn: Søfren Laursen for om vornden hafuer, og i alle maade følgede samme Vidne, undtagen hand iche vidste af hvad be skaffenhed Broekornet blef yt til Aalborg slot og til Fruen paa Wraa, som Søfren Laursen forhen har forklaret, mens ellers i alle andre Maader følgede Søfren Laursens vidne, Laurs Nielsen i Hune ved lige soren Eed vant, at han i alle maader var vitterligt lige saaledis som Søfren Laursen forom vorde hafver, undtagen hand iche vidste af hvad beskaffenhed Brokornet af Aabybroe blef yt til Aalborg Slott eller til Fruen paa Wraa, som Søfren Laursen har for klarett mens ellers i andre maade følgende Søfren Laursens Vidne. Anders Laursen af Hvaregaard ved Eed efter Loven vantt at hannem var vitterligt at siden ded nye Maal blef brugeligt, hafde hand leverit broekorn til Aabye broe og Lindholms broer med samme Maall nembli én Aaboe shep til Abye broe og én half shep til Lindholms Broe og ellers i alle maader følgende Søfren Laursens Vidne undtagen hand iche vidste af hvad beskaffenhed brokornet af Aabye broe blef yt til Aalborg Slot eller til Fruen paa Wraa, som Søfren Laursen hafver for clarett; Laurs Pedersen af Brødslef ved Eed efter Loven vantt hannem lige saaledis at være vitterligt, som Simmen Søfrensen i Joenstrup forhen hafuer om vonden, og i alle ord og maade følgende samme vidne, og yde meere vant at brokornet af Brødslef bye var yt udi hans Huus, dend tid ded gl. Maal var brugeligt da med samme Maall og siden ded nye Maall kom op hafuer Broe kornet verit tagen der med; Med vidre samme thingsvidnes Indhold, I dag leest og paashreven; Hvor efter Christen Jürgensen nu satte udi Retten, at som det fornehmis at sager angaaende broe kornet af Aabyebroe er til i dag opsat til doms, vil hand for moede at Kongl. Mayts. Herrits foged observerer at det opleeste Thingsvidne udsteed af Hvetboe Kierherritsting = 2 Marty sidst afvigt: 1: at vidnerne hafver Vondet at Broekornet til Aabyebroe sædvanlig siden det nye Maals paabud, hafuer der med verit yt og annammet af en hver i Hvetboeherrid som hafver Heste og Vogen Én Aaboeshep Buig, og det Uimodsigelig: 2: at Abyebroe er en meget stor og vanskelig broe at holde vedlige, som nu af de opsetsige kand sees, hvorleedis vandløb og Is haver tilrend og rujnerit dend, om end shiønt ded sees af tingsvidne Dend har verit ulige beder holt ved magt end i forige tider, 3: at der findes i Herridet ungefer = 80 steder hvor af der hafuer verit gifuet broekorn i forige thid som nu er øede, og indted i saa Maader at faae ; Saa vilde nu Dommeren af disse Poster Considerere, att ded er billigt baade for Broens storhed og store vanshelighed saa og for dend anseelig afgang paa Broe Kornet, att der ydes i stæden for én Vendelboeshep Biug af en hver vedkommend én Aaboeshep biug. Som Christen Jürgensen vil formeene de Søgnede vorder til kiendt at yde eller betalle efter Capituls Taxt for afvigte aar 97 Med Processens om kostninger inden femten dage, veder Nam af deris Boe og Gods hvor det findes, og begierede der paa Dommerens kiendelse; Her imod mødte Hlde Regimentskrifver Marcus Ulsøe at paa Fylten bøndernis vegne, refererede sig til forhen her i Retten af hans fuldmegtig giordte Protestation formeenende at den Kongl: allernadigste Forordning om nye Maall og vægt af Dommeren vorder tilbørlig Considererit, som klarlig udviister hvad ded nye Maal efter proportion skal vere efter forrige, som vel kand tenkes har veritt efter gl. Maall, huor vel indted er fornommen at vere Producerit her i Retten huad det vere shall, andet endsom foregifues at for én Vendelboeshep i steden én Aaboeshepskulle betalles af Aabybroe, huis ellers foregifves om huis bønderne siden nye Maals opkomst der efter skulle hafve betaltt lige skeppe for sheppe, da om nogen saadant har givet mod deris Hosbonds eller forsvars tilladelse endten af en villighed eller u=videnhed, shall det vel iche kunde strelse sig paa saa faa aars Thid at blifue til en rettighed, uden Sær Kongl: aller nadigst Dispensation, og vedkommer iche bønderne vidre endten om Broernis storlighed, vedligeholdelse eller det foregifvende Øed goedsis[4] afgang i Summen for modende bønderne efter anførdte omstendigheder. For denne tiltalt befries, ald den stund de iche vegrer dennem udi at gifve huist billigt og efter forn Nye maall eragtes og begiered Dommerens kiendelse; Endnu møtte Peder Knudsen forpagter paa Biørn Kier, og produceret ved Retten it skriftlig Indleg af følgende indhold. Kongl. Mayts Herridsfoget Sr Anders Madsen Såsom min principals Hlde Etatsraad Bentzons thiennere udi Huetboeherrit, til i dag til Doms er indstefnet. For Broe korn af Abye og Lindholms Broer for afvigte Aar 97: Da som Birkelse og Rydslets Ejere, som til samme broekorn skal være berettiget, siden Ao 1682 da det nye Maall og kom, hafuer taget af Bønderne udi Herridet den tredje dell meere til Broe korn endsom de tilforn af Arrilds tid haver gifvet, nemblig at de af huer i stæden for 1½ Vendelboe skep biug, som kunde vare een Aaboeskp biug med nye Maall hafver taget 1½ sheppe biug med nye maall, og det saaledis Aarligen Continuerede siden det nye maall opkom, og bønderne dennem det ej har torde negted, af frygt for Salig Hlde: Etatsraad Skeels da hafvende Myndighed, Indtill afvigte Aar 96: da det end ogsaa med Woldsom tvang hafuer verit søgtt, og bønderne da ved Hlde Etatsraad Bentzens frem komst her til Biørn Kier, sig beklagede for hannem, at dennem afpræsist den tredje deell meere til Broe korn af bemelte Broer, endsom de tilforn af Arrilds tid hafde gifuet før det nye Maall opkom,hvor paa Etatsraad Benson suarede dem, at de iche der efter shulle yde meere Broekorn endsom de tilforn før det nye maall opkom hafde gifuett, af hver bollig, som kunde blifue én Aaboeshep biug i stæden for 1½ Vendelboshp biug før de med Kongl: benading beviiste sig at vere beretteget til samme forhøyelse paa bemelte Broekorn, og samme thid anbefallede hand mig, at om hans tiener med Løn og ret blef søgt for samme forhøyelse paa Broekornet, at jeg da der imoed shulde protestere, at de turde at beviiste med Kongl: benading at vere berettigede thill samme forhøyelse, og huis de det iche beviiste, da at sette i Rette at de burde at vere fri der for, og betalt saasom de tilforn af Arrilds tid haver givet till Brokorn, Alt saa for meener jeg paa min principals vegne, at de som bemte Broe korn lader søge, pligtig er og bør her for Retten at fremviise Kongl: benading derpaa, at de til bemte = forhøjelse er berettiget, og huis iche, da for meenis at Bønderne derfor blifuer fri kiendt, og alleeniste at betalle paa de sædvanlig stæder én Aaboeskep biug i stæden for 1½ Vendelboskp biug Aarligen, og ellers min principal Sig fri forbeholden at hafve, huis tiltalle hand kand hafue til de vedkommende for det som de hans Tiennere i saa maade haver afpræset, uden nogen Kongl: benading, eller anden Loulig adkomst der til, og som min Principals tiennere forleden bietter haver Erbødet sig at betalle den sædvanlige Broekorn, da det paa sædvanlig stæder blef søgt af de vedkommendes Deputerede, mens de det iche da har villed anname, mens nu dennem Øtted proces der for Søges alt formeenis at de for procesis bekostning bør fri at vere, og Jeg paa min principals vegne her paa forvarlter Rettens paa kiendelse. Med Tienistlig begiering at dette for Retten maatte vorde Leest og paaskrefuitt og udi Dommen indførdt, og mig siden igien tillstillet, Actum Biørn Kier d. 1. Aprilly Ao 1698: stod Vedr - Peder Knudsøn Eghl: Samme Indlæg I dag leest og paaskrefueen; Huor efter Partterne Overaldt skiøde sig till Doms. Med ellers fleere ord og talle Parterne der om imellem forefaltt Mer tiltahle, giensvar og denne Dags Lejlighed ogsom Rettens Betientte iche hafuer noget vist Fundament for sig udi Loven eller Formodningerne, eller anden Speciall allernadigst benadning, belangende dette omtuistede broekorn til Aabyebroe, at kiende og dømme efter, mens bønderne aff gl. tid haver gifuet Aarligen én shep Biug Vendelboemaal, til Aabyebroes vedligeholdelse, og udi sidste Aaringer self villigen givet En Aaboshep Biug, som Proprietairy=Fuldmegtige og bønderne nu vegrer sig ved, ej at vil gifue meere brokorn endsom af Gl. tid aarligen givet haver, ogsom Aabybroe Uforbi Giengelig behøfver at repareris og forfærdiges, huor fore forshrefen bønder og Tiennere efter sag gifuelsens formelding tilsindes en hver at yde og Levere saa megit som en Vendelboeshep buig udi Aabomaall nemblig 2 2/3 Fcar[5] biug, eller penge der fore 18 sk. og her til processens omkostninger ????[6] Fuldmegtigen Christen Jürgensen paa ?????????????? og Levere Inden 15 Dage Peder Vam og (en anden) deris Boe og Gods hvor dette findes, Dits til Vitterlighed under voris Zignett. Actum Utsupra Anders Madsen Eghl Læst paa Viborg Landsting den 22 Martii 1699 ST[7] 78 Rdl [1] Den originale tekst er skrevet med gotiske bogstaver. Fremmedord og navne er typisk skrevet med latinske bogstaver. Dette fremhæves ved kursiv skrift i oversættelsen. [2] Når enkeltpersoners navne under de følgende sogne ikke er nævnt, som de er det i originalskriftet, er det fordi mine interesser koncentrerer sig om Vester Hjermitslev og Alstrup. [3] velbyrdige [4] godsets [5] Fjerdingkar [6] Under spørgsmålene er et afdækket område, der pga laksegl ikke må fotokopieres. [7] Stempel
  Død	Y
  Person-ID	I1710	My Genealogy
  Sidst ændret	5 aug. 2024

  
  

  Far	Christen Jensen Glarmester,   f. ca. 1626, Råbjerg, Jerslev, Børglum, Hjørring Amt, Denmark
  Familie-ID	F802	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Anne Sørensdatter,   dbt. 20 okt. 1661, Vester Hjermitslev, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark
  Børn	1. Else Christensdatter,   dbt. 19 aug. 1694, Vester Hjermitslev, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark
  Sidst ændret	1 apr. 2008
  Familie-ID	F801	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Døbt - 3 jun. 1649 - Vester Hjermitslev, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark Dåb - 3 jun. 1649 - Vester Hjermitslev, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  DEAT: MAP LATI 000000 LONG E9,983333