Johanne Vognsdatter, Af Hæstrup

1535 - 1605  (70 år)

• Navn	Johanne Vognsdatter
  Suffiks	Af Hæstrup
  Slægtskab	med Jørgen Holger Andreasen
  Født	1535	Hæstrupgård, Hæstrup, Børglum, Hjørring Amt, Denmark
  Køn	Kvinde
  Kilde	Fra slægtsbogen "Anders Andersen Glad født 1795" Nordisk slægtsforskning, 8832 Skals. Slægtsbog for Aner og Slægtningen til Kirsten Jensen af Jens E. Caspersen .. Johanne Vognsdatter hun er født omkring 1535 på Hæstrupgård i Hæstrup sogn, og hun døde omkring 1605 i Vadum. Oplysninger fra Vensysselske årbøger 1946 side 348. Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru J o h a n n e V o g n s d a t t e r med Kniv og Muld til hendes Bro- der, ærl. og velb. Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, 4) og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. 5) Endvidere ogsaa det jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, 6) nemlig Volnæs Gaardsted, 3 1/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. 7) Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa fraveg- Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. 4) Den adelige Slægt Vognsen med Vaaben en væbnet Arm. 5) Børglum H. Tingb. 6) Slægten Vognsen med Vaaben en Ørneklo. Hun var Datter af Jesper Tordsen til Hørbylund og Mette Wiffert. 7) Antagelig Kvesel Skov i Understed Sogn. Oplysninger fra samme årbog men side 358 ...368. ........ 4) Den adelige Slægt Vognsen med Vaaben en væbnet Arm. 5) Børglum H. Tingb. 6) Slægten Vognsen med Vaaben en Ørneklo. Hun var Datter af Jesper Tordsen til Hørbylund og Mette Wiffert. 7) Antagelig Kvesel Skov i Understed Sogn. Oplysninger fra samme årbog men side 358 ...368. Vogn Hansen Mørk, var født o. 1565 og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter Faderens Død o. 1593. Boede i Salturngaard sammen med sin Moder Johanne Vognsdatter; men hun flyttede senere til sine Døtre i Vadum, hveller hun døde 1605,og i Forsommeren 1606 døde Vogn Mørk i Salturngaard, ugift. 1601 havde han i sin Stilling som Herredsfoged en Strid med Præsten i Ingstrup, Hr. Jens Jørgensen Weile, der under en Sag, som han havde med under nogle senere Processer af forskellig Art, som Præsten havde, lod sig henrive til i Retten at fremkomme med Injurier mod Vogn Mørk, hvem han blandt andet beskyldte for at have taget i Djævelens Haand. Disse langvarige Processer for Hjemting, Landsting og Landemodet medførte 1606, at Præsten blev afskediget; men de havde forvoldt Vogn Mørk meget Bryderi. 1) 1594 indledede hans Faders Børn af 1. Ægteskab Rettergang mod Hans Mørks Enke Johanne Vognsdatter samt mod Vogn Mørk og hans to Helsøstre.1) Se C. Klitgaard: Hvetbo Herred Il. 94 ff. og deres Mænd angaaende Delingen af Bondegod set og Løsøret efter Hans Mørk, og Lensmanden paa Aalborghus fik som foran omtalt (Side 349) kongelig Ordre til at faa Striden ordnet. Ved Aar 1600 solgte nogle af Hans Mørks Arvinge.- af det ældste Kuld Børn deres Arveparter til Admiral Peder Munk til Hammelmose, Estvadgaard m.m., og af ham købte Vogn Mørk dem, hvad der ogsaa efter Vogn Mørks Død gav Anledning til langvarige Processer for Herredsting og Landsting. Efter Moderens Død udstedte Vogn Mørk et saa lydende Brev, dateret Vadum 28. Nov. 1605, til sine to Helsøstres Mænd: -Jeg Vogn Hansen i Saltum kender og gør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine- kære Svogre Peder Selgensen i Vadumtorp og Lars Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte.1) bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kære Morbroder, ærlig og velbyrdig Mand J e s p e r V o g n s ø n til Hæstrupgaard, hans venlige Begæring, haver undt, bevilget og efterladt, og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Lars Pedersen, at de maa og skal enhver al dennem paa deres Hustruers Vegne arve udi jordegods en fuld Broderlod efter min salige Moder Johanne Vognsdatter lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maade tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kender mig udi de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde, og deraf gøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget dem alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover og tilsiger jeg dennem, at jeg nu med 1) Med Præsten Jens Jørgensen Weile. . det allerførste vil kornrne til dennem og gøre en klar og endelig Ende for, hvis yderligere Løsøre dennem efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre kommer til endelig Ende, da paa begge Sider, at give og gøre hverandre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hveranden for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet. - - Det bekender jeg Vogn Hansen, egen Haand.1) Da Vogn Hansen saa døde i Forsommeren 1606, mødte hans Arvinger, Hel- og Halvsøskende i Saltumgaard for i Overværelse af velb. Styge Høg til Vang og velb. Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard at holde Skifte efter ham. De kunde dog ikke komme til Endelighed med Skiftet, og der blev da oprettet følgende Dokurnent: Vi L a r s 0 u s e n i Mellerup 2) paa mine og mine Fuldsøskendes Vegne, P e d er S e l g e n s e n i Vadum Sogn og L a r s P e d e r s e n i Østerhalne, afgangne salig Vogn Hansens Arvinger, kendes og gør vitterligt for alle med dette vort aabne Brev, at vi i Dag, som er 16. juli, udi den hellige Trefoldigheds Navn haver været her udi Saltum forsamlede om Arv og Gæld efter vores afgangne salig Broder og Svoger Vogn Hansen, saa enhver kunde vide, hvad ham var arveligen tilfalden baade udi Arv at annamme og Gæld efter hannem at betale, og efterdi for adskillige Aarsager ikke nu straks kan kommes til Skifte, haver vi dog igennemset - - (Boets Breve og Løsøre) - - og samtykke i at opsætte Skiftet til 16. Oktbr. Og efterdi . 1) Viborg Landst. Dombog A. 1623, Bl. 45. 2) Lars >Ovesen < Hansen Mørk. . der udi samme Arveskifte kan indfalde og tildrage adskillig Tvist og Uenighed - - -, og paa det, vi kan være og blive Søskende og Svogre og give hverandre den Del, som kristeligt og ret er, da haver vi samtykt og bevilget disse efterskrevne Dannemænd, som er T h o m a s J e n s e n i Skovsgaard, Lars Christensen i Bjørnkær, Peder Jensen ( Mørk ) i Røgelhede, Anders Kjærulf i Knæpholt, Anders Ousen ( Mørk ) i Gunderup, Lars Mørk i Stagsted,Anders Jensen i KlokkerholmogChristen NielseniHundslund 1) samme Dag at hos- og overvære vores foretagne Skifte Disse 8 Mænd skulde have Bemyndigelse til at afgøre de Uenigheder, som maatte opstaa paa Skiftet, og Arvingerne forpligtede sig til at være tilfreds med Voldgiftsmændenes Afgørelse. Dokumentet var underskrevet egenhændigt af Styge Høg, Jesper Vognsøn, Lars Ousen, Peder Selgensen, Lars Pedersen, Jens Pedersen, 2) Niels Jensen, 3) paa egne, Moders og Søskendes Vegne; og Jens Svendsen, 4) paa egne, Moders og Søskendes Vegne. Det gik dog ikke saa fredeligt til ved Skiftet, som man havde haabet. Der opstod Strid, fordi det ældste Hold Arvinger - af Hans Mørks l. Ægteskab, hævdede, at der ikke havde været holdt Skifte efter Hans Mørk, men at hans anden Hustru var kommet ind i et uskiftet Bo. Sagen kom for Herredstinget og derefter for Landstinget, hvor der ses at være afsagt Dom 14. Marts 1607, men hverken Dombog eller justitsprotokol haves for dette Aar. Endvidere ses der at være afsagt uendelige 1) Alle Storbønder og delvis Selvejere. 2) l Burholt, gift med Kirsten Hansdatter Mørk. 3) Maren Hansdatter Mørks Søn med Jens Hansen l Jonstrup. 4) Anne Hansdatter Mørks Søn med Svend Jensen i Stavad. . Domrne ved Hvetbo Herreds Ting 12. Sept., 31. Okt., 7. Nov. 1607 og ved Landstinget 21. Nov. 1607 dels angaaende Arvingernes indbyrdes Stridigheder og dels angaaende Vogn Hansens Skyld til Aalborg Slot. 1608 kom Sagen atter for Landstinget, men hjemvistes til Herredstingets endelige Paakendelse. 1) Den fungerende Herredsfoged der, Christen Olufsen i Kvorup, har sikkert ikke kunnet rede disse spegede Traade. I mange følgende Aar høres der ikke mere til disse Arvesager; men saa dukker de op igen 1621, da L a r s 0 v e s e n (M ø r k) i Mellerup paa sine egne og sine Søstres - A n n e M ø r k i Stavad og K i r s t e n M ø r k i Burholt - Vegne rejste Tiltale mod Peder Selgensen, der 1606 havde overtaget Saltumgaard, og Lars Pedersen i Østerhalne i Vadum angaaende det i sin Tid foretagne Skifte efter Vogn Mørk i Salturn. Sagen kom til Behandling paa Landstinget 29. Sept. 1621, hvor der frernlagdes den forannævnte Overenskomst af 16. juli 1606; men af de deri nævnte otte Voldgiftsmænd var de fem nu døde, og kun Lars Christensen i Bjørnkær, Anders Kjærulf i Knæpholt og Anders Ovesen (Mørk) i Gunderup levede. Disse var nu indstævnet for Landstinget tillige med den 1606 fungerende Herredsfoged i Hvetbo Herred, Chr. Olufsen i Kvorup, og den ligeledes fungerende Herredsfoged Morten Kjeldsen i Kvorup for Domme, de havde afsagt, og endelig Medarvingen M a r e n M ø r k s A r v i n g e r i jonstrup. 2) Sagen blev denne Gang afgjort saaledes, at de 3 tilbageværende Voldgiftsmænd samt Herredsfogeden i Jerslev Herred, Jens Mikkelsen i Sterup, Ride Landstingets Dombog A. 1608, Bl. 31 b, 77 b, 98. 162 l, Bl. 345 ff. . 2) Landstingets Dombog A. 1621, Bi. 345 ff. . fogeden til Hammelmose Poul Andersen (Børialsen) i Ø. Hebelstrup, Herredsskriver i Jerslev Herred Jens Mikkelsen i Vraagaard, Søren Nielsen i Stenbjerggaard i Børglum Sogn og Christen Pedersen Skriver i Brødland i Hammer Sogn, alle Storbønder, skulde afgøre Stridsspørgsmaalene ved en Sammenkomst i V. Brønderslev Kirke 22. Okt. 1621. Mødet kom dog ikke i Stand før 3. Dec., og i Stedet for Søren Nielsen og Christen Pedersen mødte Jens Poulsen i Mølgaard i Tolstrup Sogn og Jens Sørensen i Hvilshøjgaard. Voldgiftsmændene afsagde den Kendelse, at Lars Ovesen Mørk og hans Medarvinger (Hans Mørks Børn af første Kuld) skulde have den halve Saltumgaard efter deres Moder Bodil Laursdatter. Denne Kendelse kom for Landstinget 1622, 1) men heller ikke nu blev der gjort Ende paa Arvestriden, idet Sagen blev opsat flere Gange. I Begyndelsen af 1623 kom Sagen til endelig Behandling ved Landstinget efter at være opsat fra 23. Nov. 1622, 2) og Jens Pedersen, Foged paa Sæbygaard, fremkom da paa Christen Pedersen Mørk i Grinsteds (V. Brønderslev Sogn) egne og Søskendes Vegne og havde i Rette stævnet P e d e r Selgensen i Saltum og Lars Pedersen i Østerhalne for et Brev, som de havde fremlagt ved Mødet i V. Brønderslev Kirke 3. Dec. 1621, og som var dateret Vadumtorp 28. Dec. 1605, hvilket de berettede, at salig V o g n M ø r k havde givet dem, og i Følge dette Bænkebrev vilde Peder Selgensen og Lars Pedersen hævde, at de 2/3 af Saltumgaard skulde følge dem, endskønt gode Mænd havde tildømt Christen Mørks Fader ( Peder Mørk i Musted), L a r s M ø r k i Hellumlund og hans Samsøskende den halve Gaard efter deres Moder ( Bodil Laursdatter ). Endvidere nævnte Chr. Mørk at sligt >Bænkebrev var imod Loven,som formelder, at paa Tinge skal jord skødes, og yderligere mente Chr. Mørk, at Brevet formeldte,at Vogn Mørk havde beviliget Peder Selgensen og Lars Pedersen alt det, som hans salig Moder Johanne Vognsdatter førte med sig til Kjær Herred, hvilket Vogn ikke var mægtig til at bevilge; thi det Guld, Sølv og Penge, som salig Hans Mørk havde efterladt til Johanne Vognsdatter, og som hun førte med sig til Kjær Herred, hørte til Hans Mørks uskiftede Bo, som hun og Vogn Mørk sad i. Christen Mørk gjorde derfor Paastand om, at Bænkebrevet skulde kendes magtesløst, og at Peder Selgensen og Lars Pedersen skulde med 12 Mands Ed tilbageføre til Boet i Saltum alt, hvad Johanne Vognsdatter havde ført med sig derfra og til dem. Lars Pedersen mødte paa Landstinget paa egne og Peder Selgensens Vegne og fremlagde det omtalte Brev af 1605 (se ovenfor), som blev protokolleret. Han udtalte, at Johanne Vognsdatter ikke havde flere Børn til Arv end Vogn Hansen Mørk og hans to Søstre, og han mente, at Vogn Mørk havde været berettiget til at lade sine to Søstre gaa lige i Arv med sig efter Moderen, ligesom han ogsaa mente, at Vogn nok kunde bevilge Søstrene det rørlige Gods, som hans Moder havde ført med sig til Kjær Herred, thi han troede ikke, at det skulde kunne bevises, at hun havde ført noget med sig, som Chr. Mørk og hans Medarvinger kunde være berettiget til. Ved Dommen blev det udtalt, at da Johanne Vognsdatter ikke havde flere Børn til Arv end Vogn Mørk og hans to Søstre, kendtes hans Brev af 1605 delvis ved Magt, thi i dette stod intet om, at han bortgav noget jordegods, som tilhørte Christen Mørk og Medarvinger, men kun det, han selv havde Raadighed over. Hvad angik, at han ogsaa havde bevilget sine to Søstermænd det Løsøre, som Johanne Vognsdatter havde ført med sig, da maatte dette Punkt i Brevet gøres til Genstand for Paakendelse ved Herredstinget, saafremt det lovligt kunde bevises, at Godset tilhørte Fællesboet efter Hans Mørk og Johanne Vognsdatter. C h r i s t e n M ø r k i Grinsted, G r e g e r s Mørk i Ø. Brønderslev, Anders Mørk i Aalborg og deres Søskende, Svogre og Arvinger foranledigede da indkaldt en Voldgiftsdornstol til et Møde i Ø. Brønderslev Kirke 29. Marts 1623, og her fremkom de med deres Krav. Voldgiftsmændene var Herredsfogeden i Jerslev Herred, Jens Mikkelsen i Sterup, Herredsfogeden i Børglum Herred, Anders Ovesen Mørk i Gunderup, Oluf Pedersen Munk 1) i Attrup i Hammer Sogn, Christen Pedersen Skriver i Brødland i Hammer Sogn, Ridefogeden til Hundslund Kloster Svend Pedersen i Lunderager, Jens Poulsen i Mølgaard i Tolstrup S., Tingskriver Jens Mikkelsen i Vraagaard i Torslev S. og Jens Sørensen i Hvilshøjgaard i Ø. Brønderslev S., alle af Syd- og Midt- vendsyssels mest fremragende Bønder. Voldgiftsmændene tog Christen Mørks skriftlige Indlæg til Efterretning, men vilde ikke afsige Kendelse, før Indlægets Rigtighed var prøvet. Derpaa indstævnede Peder Selgensen og Lars Pedersen Sagvolderen Christen Mørk og hans Parti for Landstinget, hvor Arvesagen paany blev behandlet 26. April 1623. 1) Hertil havde de desuden indstævnet alle Hans Mørks og Bodil Laursdatters øvrige Arvinger, en stor Flok. Peder Selgensen og Lars Pedersen bestred Rigtigheden af det i Chr. Mørks Indlæg til Voldgiftsmændene anførte, idet de oplyste, at Christen Mørk og hans nærmeste Medarvinger (3: Peder Hansen Mørks Arvinger) feller mere end 22 Aar siden havde afhændet deres Arveparter fra Saltumgaard til Admiral Peder Munk, af hvem Vogn Mørk atter havde købt den, hvorfor han havde faaet Kvittering. De indstævnte Mørk'er udtalte, at Lensmanden paa Aalborghus Manderup Parsberg og hans Fogeder havde ydet Peder Selgensen og Lars Pedersen Bistand i Arvestriden, og Ridefogeden til Aalborghus beskyldtes for, at han 1. Nov. 1606 havde ladet Vogn Mørks Bo vurdere saa lavt, at en Del af det end ikke var blevet vurderet til Halvdelen af dets Værdi, ligesom en Del slet ikke var blev`t vurderet, og endvidere beskyldte de Peder Selgensen og Lars Pedersen for at have taget Vogn Mørks Skrin med Penge, Regnskaber og Breve. De to sidstnævnte begærede Landstingets endelige Dom i Sagen; men forinden den afsagdes, blev Parterne dog enige om at overgive den til fire gode Mænds Afgørelse. Peder Selgensen og Lars Pedersen valgte hertil Claus Daa til Ravnstrup og Landsdommer N i-e l s K r a g, medens Mørk'erne valgte 0 t t e S k e e l til Hamrnelmose og T ø n n e s F r i i s til Hesselager, der da var Lensmand paa Aalborghus. Hvorledes disses Kendelse lød, vides ikke, men af en senere Sag ses, at der 24 jan 1624 blev afsagt Dom i denne Arvesag af Adelsmænd, som efter kongelig Befaling 1) var samlet i Viborg, og Dommen gik ud paa, at Hans Mørks og Johanne Vognsdatters samt Vogn Hansens Arvinger skulde føres til Skifte i Boet.2) Endnu en Gang kommer Sagen for Landstinget. Den stedfortrædende Herredsfoged i Hvetbo Herred C h r. 0 l u f s e n i Kvorup havde 13. Aug. 1625 afsagt Dom mellem Peder Selgensen og Christen Mørk og hans Medarvinger og havde dømt, at kun Hans Mørks Arvinger skulde føres til Skiftet, medens de gode Mænd. ( de fire Adelsmænd) havde udtalt, at saavel hans som Johanne Vognsdatter og Vogn Hansens Arvinger skulde deltage deri. Peder Selgensen indstævnede derfor Herredsfogedens Dom til Underkendelse af Landstinget. Her var Jens Pedersen i Tamstrup, 3) Mørk'ernes Fuldmægtig, og han oplyste, at Peder Selgensen havde overtaget Saltumgaard efter Vogn Mørks Død uden de øvrige Arvingers Samtykke, samt til Trods for, at Peder Selgensen havde frasagt sig Arv efter Hans Mørk, idet han 1596 paa Hvetbo Herreds Ting havde erklæret overfor Jens Pedersen i Kølskegaard 4) at han vilde nøjes med de 300 Daler, som salig Hans Mørk og Johanne Vognsdatter havde givet ham og hans Hustru i Medgift. Ved Landstingsdommen omstødtes Herredsfogededens ovenfor anførte Dom. . 1) Dombog A 1623, Blad 183. 2) Findes ikke i Kancelliets Brevbøger 1623-24. 3) Landst. Dombog A, 1625, Bl. 315. 4) Død før 23. Sept. 1626. Var antagelig Broder til Christen Mørk i Grinsted. 5) Gift med Kirsten Hansdatter Mørk. . Yderligere Aktstykker vedrørende denne langvarige Arvestrid er ikke fundet; men den giver jo gode Oplysninger om Mørkernes Slægtskabsforhold. Peder Selgensen blev boende i Salturngaard til sin Død 1631. Anetavler for berømte danskere 1. samling: Digtere og forfattere Dansk Historisk Håndbogsforlag 1989 Af Carl Langholz Side 110, ane nr. 478 Hans Laursen Mørk, født ca. 1510, død 1569. Herredsfoged i Hvetbo herred, ejer af Saltumgård (nævnt 1543,1552, 1552) Gift med Johanne Vognsdatter af Hæstrupgård. De er Tip5- oldeforældre til frederik Paludan-Müller ( 1809-1876). Hun blev gift med Hans Laursen Mørk, gift ca 1569, født 1510, (søn af Lars Mørk og *Ukendt*) døbt i Saltum, reference HFH 126/93, stilling Herredsfoged/gaardejer, Saltumgård, død 1593 i Saltumgaard, Saltum, begravet i Saltum.
  Død	1605	Vadum, Kær, Ålborg Amt, Denmark
  Person-ID	I140	My Genealogy
  Sidst ændret	31 jan. 2020

  
  

  Far	Vogn Pedersen Vognsen,   f. 1480, Hæstrupgård, Hæstrup, Børglum, Hjørring Amt, Denmark ,   d. 1568  (Alder 88 år)
  Mor	Ingred Jespersdatter Vognsen, Af Hørbylund,   f. 1500, Hørbylund, Hørby, Dronninglund, Hjørring Amt, Denmark ,   d. ca. 1568, Hørby, Dronninglund, Hjørring Amt, Denmark  (Alder 68 år)
  Familie-ID	F78	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Hans Laursen Mørk,   f. 1516, Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark ,   d. 1593, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark  (Alder 77 år)
  Børn	1. Vogn Hansen Mørk,   f. 1565,   d. 1606, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark  (Alder 41 år)   2. Bodil Hansdatter Mørk,   f. 1567, Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark ,   d. 1639, Øster Halne, Vadum, Kær, Ålborg Amt, Denmark  (Alder 72 år)
  Sidst ændret	29 jun. 2007
  Familie-ID	F73	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Født - 1535 - Hæstrupgård, Hæstrup, Børglum, Hjørring Amt, Denmark Død - 1605 - Vadum, Kær, Ålborg Amt, Denmark  = Link til Google Earth