Hans Laursen Mørk

1516 - 1593  (77 år)

• Navn	Hans Laursen Mørk
  Slægtskab	med Jørgen Holger Andreasen
  Født	1516	Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark
  Køn	Mand
  Kilde	Slægtsbog for efterkommere efter Hans Jessen Poulsen Friis, født 1858, gaardejer i Enghøjgaard, Hjarup Sogn Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1958. Danmarks Adels Aarbog 1936 Afdeling II Stamtavler Side 108. Johanne, død o. 1605 i Vadum; gift m. Herredsfoged Hans Laursen Mørk i Sønder Saltum død o. 1593 (gift 1.gang m. Bodil Laursdatter). Vendsysselske Aarbog 1946 Side 347. Fra bogen Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel Fra Middelalderen til ca. Aar 1800. Ved C. Klitgaard, 1937. Side 76. Se under hendes mand. Ifølge bogen: Slægten Sørensen fra Sterup Vestermark Om Carl Christian Sørensens og Martine Hansens forfædre og efterkommere Dansk slægtshistorie Kjellerup, 1979. Fra bogen Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel Fra Middelalderen til ca. Aar 1800. Ved C. Klitgaard, 1937. Side 75. Fra slægtsbogen "Anders Andersen Glad født 1795 Nordisk slægtsforskning, 8832 Skals. Slægtsbog for Aner og Slægtninge til Kirsten Jensen af Jens E. Caspersen. Hans Laursen Mørk er født ca. 1510, antagelig på Saltumgård i Saltum sogn, og han døde ca. 1593 samme sted. Han var gift første gang med Bodil Laursdatter, der døde ca. 1564, hvorefter han indgik nyt ægteskab med Johanne Vognsdatter. Se under hende. Hans Laursen Mørk overtog efter faderen Saltumgaard og var desuden fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da fæstet overgik til Peder Munk til Estvadgaard. Det maa formodes, at Hans Laursen Mørk overtog Saltumgaard før 1534, hvilket aar gaarden blev forbrudt til Kronen. Baggrunden herfor var den saakaldte Grevens Fejde, hvorunder en del jydske bønder under Skipper Clements ledelse gjorde oprør mod kongen. I 1543 fik Hans Laursen Mørk imidlertid et kongeligt brev, hvori det hedder, at da han havde været "udi Kongens Minde for den Gaard i Saltum", havde kongen bevilget, at han og hans arvinger atter fremover maatte nyde, bruge og beholde gaarden med al dens tilliggende, imod at de svarede de afgifter, som tidligere havde væ- ret svaret af gaarden, og paa betingelse af at de fremover ville være kongemagten "hulde og tro". Saltumgaard var ganske vist en selvejergaard, men som det den gang var skik, ejedes herlighedsretten i gaarden af kronen, hvortil der derfor skulle svares en aarlig afgift paa 2 skilling leding, 2 tdr. byg, et lam, en gaas, to høns, et svin og pligten til at opstalde otte af kronens heste. Fra i hvert fald 1552 og indtil sin død ses Hans Laursen Mørk at have beklædt embedet som herredsfoged, og i denne periode var han fritaget for den nævnte afgift af Saltumgaard til kronen, ligesom han var fritaget for afgift af en gaard i Nr. Saltum, antagelig Bundgaard, som hans brodersøn Lars Mørk ses at have beboet. og som Hans Laursen Mørk aabenbart ligeledes maa have været ejer af. I en artikel om slægten Mørk fra Saltum, optrykt i Vendsysselske Aar- bøger 1946, fortæller Carl Klitgaard bl.a. følgende: "Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes Broder, ærl. og velb. Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Vol- næs Gaardsted, 31 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces med Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændighed ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Delingen af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, end Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme." Denne arvestrid blev forelagt kongen, der derpaa den 8. november 1594 i et brev til lensmanden paa Aalborghus Ove Lunge bad denne om at faa stri- dighederne bilagt. Hvad resultatet heraf blev, vides ikke, men en del aar senere blussede stridighederne atter op. Hans Laursen Mørk og Johanne Vognsdatters fælles søn Vogn Hansen Mørk havde efter faderens død overtaget hvervet som herredsfoged i Hvetbo Herred og ses at have beboet Saltumgaard sammen med moderen Johanne Vognsdatter, som imidlertid senere flyttede til sine døtre i Vadum, hvor hun døde, antagelig i 1605. Efter hendes død ses Vogn Hansen Mørk den 28. november 1605 at have udstedt følgende brev til sine 2 helsøstres mænd Lars Pedersen (Kjærulf) og Peder Selgensen Kjærulf: "Jeg Vogn Hansen i Saltum kendes og gør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kære Svogre Peder Selgensen i Vadumtorp og Lars Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte, bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kære Morbroder, ærlig og velbyrdig undt, bevilget og efterladt, og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Lars Pedersen, at de maa og skal enhver af dennem paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maade tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kender mig udi de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde, og deraf gøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget dem alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover og tilsiger jeg dennem, at jeg nu med det allerførste vil komme til dennem og gøre en klar og endelig Ende for, hvis yderligere Løsøre dennem efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom fgrdrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre kommer til endelig Ende, da paa begge Sider, at give og gøre hverandre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hver anden for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet. -- .. Han døde ca. 1593, antagelig i høj alder. Var gift 1. gang med Bodil Laursdatter og 2. gang med Johanne Vognsdatter, født 15.., død i Vadum ca. 1605, datter af ærlig og velbemeldte Vogn Pedersen til Hæstrupgaard og Inger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder) datter af Jesper Tordsen til Hørbylund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og svogerem Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst, de førte 1583 proces med hinanden i anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en gård i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i brug i lang tid, men kort før påske 1583 brændte Raalingshuset, og Hans Mørk "fraveg" da gården, som vel blev brugt af en af hans sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og sagens nærmere omstændigheder kendes ikke, da tingbogen herfra ikke er bevaret. (Se Børglum Herreds tingbog den 7. maj 1583). Hans Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 på Børglum Herreds ting "med Kniv og Muld" til hendes broder Jesper Vognsen og hans arvinger al den arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig fader, og alt andet hendes fædrene gods, hvor det kunde findes, endvidere også det jordegods, som hun havde arvet efter sin salig moder, nemlig Volnes Gaardsted 3 1/2 Gaard i Understed sogn og den halve Kvissel Skov (Se A. St. den 9. april 1583). Efter Hans Mørks død flyttede Johanne Vognsdatter til sine døtre i Vadum, hvor hun døde, og der opstod da langvarige processer mellem Hans Mørks 2 kuld børn angående skifter efter Hans Mørk og hustruer, og disse processer, der blev ført både for Herredsting og Landsting, endte først 1625 (Se Landstings Dombog A. den 13. august 1625). Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig: 1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund. 2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn. 3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38). 4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn. 5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn. 6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn. 7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred). 8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor). 9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter. Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B. ..
  Død	1593	Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark
  Person-ID	I139	My Genealogy
  Sidst ændret	24 feb. 2020

  
  

  Far	Lars Ovesen Mørk,   f. 1480, Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark ,   d. ca. 1541, Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark  (Alder 61 år)
  Mor	Karen Pedersdatter Munk,   f. ca. 1480, Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark ,   d. ca. 1534, Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark  (Alder ~ 54 år)
  Gift	ca. 1515
  Familie-ID	F76	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 1	Johanne Vognsdatter, Af Hæstrup,   f. 1535, Hæstrupgård, Hæstrup, Børglum, Hjørring Amt, Denmark ,   d. 1605, Vadum, Kær, Ålborg Amt, Denmark  (Alder 70 år)
  Børn	1. Vogn Hansen Mørk,   f. 1565,   d. 1606, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark  (Alder 41 år)   2. Bodil Hansdatter Mørk,   f. 1567, Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark ,   d. 1639, Øster Halne, Vadum, Kær, Ålborg Amt, Denmark  (Alder 72 år)
  Sidst ændret	29 jun. 2007
  Familie-ID	F73	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 2	Bodil Laursdatter,   f. ca. 1510, Vadum, Kær, Ålborg Amt, Denmark ,   d. ca. 1565, Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark  (Alder ~ 55 år)
  Gift	MARR: MAP LATI 000000 LONG E9,716667
  Børn	1. Maren Hansdatter Mørk,   f. før 1545, Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark ,   d. ca. 1615, Jonstrup, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark  (Alder ~ 70 år)
  Sidst ændret	24 feb. 2020
  Familie-ID	F1485	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Født - 1516 - Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark Død - 1593 - Saltum, Hvetbo, Hjørring Amt, Denmark  = Link til Google Earth

  
  

• Billeder

  moerk.jpg