Kilde |
- Bodil Hansdatter Mørk
Ref:Kilder: KS7-sMø-CK10- Far:Hans Laursen Mørk (1510 - 1593) Mor:Johanne Vognsdatter Vognsen af Hæstrup (1535 - 1605) Født:omkring 1567 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt Død:efter 1639 Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt
I familie med Morten Pedersen Kjærulf (1550 - 1600)
Vielse:omkring 1585Børn:Inger Mortensdatter Kjærulf (1585 - ) Oluf Mortensen Kjærulf (1600 - (VIST FøR 1653)) Anders Mortensen Kjærulf ((15--) - 1664) Niels Mortensen Kjærulf ((15--) - )
I familie med Laurs Pedersen (Kjærulf) (1570 - 1639)
Vielse:omkring 1600Børn:NN Laursdatter (1600 - ) Karen Laursdatter (1605 - 1639) Morten Laursen Kjærulf (1605 - 1690) Karen Laursdatter ((16--) - 1652) Anne Laursdatter ((16--) - ) Gertrud Laursdatter ((16--) - 1671)
Notater
Enke efter Morten Pedersen Kjærulf i Ø Halne og Datter af Herredsfogden Hans Mørk j Saltumgaard (1569 ?) i dennes 2. Ægteskab med Johanne Vognsdatter (Vognsen) af Hæstrupgaard. Bodil Mørk var saaledes paa mødrene Side af adelig Herkomst, idet Johanne Vognsdatter var Datter af Vogn Pedersen ( Vognsen med den væbnede Arm) til Hæstrupgaard og Inger, Jesper Thordsens (Vognsen med 3 Blaamandshoveder) Datter af Hørbylund. Johanne Vognsdatter boede i sine sidste Leveaar i Vadum Sogn hos en af sine Døtre, og her døde hun, antagelig 1605.
Dette Ægteskab gav Anledning til, at Lars Pedersen blev indviklet i langvarige Stridigheder med forskellige Personer af Familien Mørk fra Saltumgaard.
Sammenhængen hermed var, at Bodil Mørks Broder, Vogn Hansen Mørk, der ligesom Faderen var Herredsfoged i Hvetbo Herred og besad Saltumgaard, hvilken Gaard allerede før Klementsfejden tilhørte Ætten Mørkt, 1601 kom i Strid med Præsten i Nabosognet Ingstrup, Jens Jørgensen Wejle, der bl. a. beskyldte Herredsfogden for at have taget "udi Djævelens Haand". Under de deraf følgende Processer for Herred!iting, Landsting og Aalborg Stifts Landemode , fik Vogn Mørk bistand af sine 2 Svogre, Lars Pedersen i Ø. Halne og Peder Selgensen Kjærulf .Som Tak for denne Hjælp udstedte Vogn Mørk 28. Decbr. 1605 under et Ophold i Vadumtorp hos Svogeren Peder Selgensen Kjærulf et Brev, hvorved han bevilgede, hans 2 Søstre, Bodil, gift med Lars Pedersen i Ø. Halne, og Inger, gift med Peder Selgensen Kjærulf. kom til at gaa lige med hnm i Arv efttr Forældrene. Brevet, der er indført i ,Viborg; Landstings Dombog A. 1623. fol 45a;) har følgende Ordlyd
"Jeg Vogn Hansen i Saltum kjendes og gør Vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjerlig Bistand, som mig af mille kjære' Svogre Peder Selgensen i Vadumstorp og Las Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte bevist er, saa og for Kost , Tæring og Umag, som de med mere derpaa :anvendt haver, udi lige Maade efter min kjære Morbroder, ærlig og velbyrdige Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard hans venlige Begjæring haver undt, bevilget og efterladt og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Las Pedersen, at de maa og skal enhver af denom paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter, lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maader arve eller tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kjender mig til de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udj deres Minde og deraf gjøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg 'bevilget denom alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover jeg og tilsiger denom, at jeg nu med det aller- første vil komme til denom og gjøre en klar og endelig Ende for hvis videre Løsøre denom efter min salig Moder tilfalde kunde, Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kjære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom forene og fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre komme til endelig Ende, da paa begge Sider at give og gjøre hver andre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hverandre for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader, Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet, Datum Vadumstorp den 28, Decemb, Anno Domini 1605. Det bekjender jeg Vogn Hansen. med egen Haand.
1631 havde Lars Pedersen den Sorg, at Jens Andersen i Vadumtorp underfundig havde lokket og beligget hans Datter Anne i hans Fraværelse Dag og Nat, uanset at Jens Andersens Hustru Inger Pedersdatter levede og var beslægtet med Anne Laursdatter i 2. og 3. Led. Hvorledes det forholder sig med dette Slægtskab, har jeg ikke kunnet faa oplyst, men da Sagen blev forfulgt - paa Kongens Vegne af Poul Andersen (Børialsen) Ridefoged til Aalborghus - rømte ,Jens Andersen, og hans halve Boslod blev tildømt Kronen. Efter et Aarstids Forløb kom Jens Andersen dog igen, og havde da i Aalborg et Sammenstød paa Gaden med Poul Nielsen Kraas af Nørholm, som han beskyldte for at have handlet ilde mod sig under i Fraværelsen
NB! Dette afsnit kan læses i Slægtsbogen Mette Poulsdatter Kraas som er stammoder til tre grene af Gitte Caspersens Slægt.og datter af Poul Nielsen Kraas og hans hustru Maren Bertelsdatter Kjærulf.
Bodil Hansdatter Mørk levede endnu 1640, da hun blev indstævnet af Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard for Skyld til Vadum Kirke .
Hun har dog næppe længe overlevet sin Mand.
Hendes Børn af 1. Ægteskab er omhandlet under, ANEPAR NR.2362 & 2363
Med Laurs Pedersen skal hun i Følge Dyrskjøt have haft 5 Børn , men der maa dog nok have været 6, nemlig :
A. Anne Laursdatter, der 1631 blev lokket af Jens Andersen i Vadumtorp, se foran,
og som maaske er den Datter, der senere blev gift med ,Jens Pedersen i Plomgaard i Vadum; bun havde Børnene Lars, Peder, Karen og Gjertrud
B. . . . .. Laursdatter, gift med Ove Jørgensen i Gandrup, V, Hassing Sogn, med hvem
hun havde Børnene Jørgen, Oluf, Lars, Karen og Bodil . Ove Jørgensen nævnes 1646 6/8, da han og flere af V. Hassing Mænd gav Jord til en Skole i V. Hassing, og han har Medunderskrevet Fundatsenn .
C. Gjertrud Laursdatter, levede endnu 1672 6), var gift med Jens Andersen i
Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred. Han var Delefoged til Sejlstrup Læn og en fremragende Mand i Herredet. Han ejede en Del af Bundgaard i Jetsmark Sogn, nemlig 3/8 af- Bondeskylden, som ialt udgjorde 16 Tdr. Byg. Efter hans Død 1647 brugte hans Enke denne Gaardspart, og hun havde desuden efter sin Mand arvet en Del af Saltumgaard
D..:Karen Laursdatter, gift med Bertel Kjærulf i Aslund,.
E.:Karen Lursdatter. død i Birket i Hammer Sogn i Foråret , 1652 , vist gift
1'. Gang med Peder Nielsen i Øslrup i Saltum Sogn: død 1646; gift 2." med , Morten .Nielsen Kjærulf i Birket. som 1652 Indstævnes af hans Hustrus Børn af 1. Ægteskab angaaende Skiftet efter deres Moder.
F. Morten Laursen Kjærulf, var Lars Pedersen og Bodil Mørks eneste Søn og var opkaldt efter Moderens 1.'Mand, hvorfor hans Navn egentlig burde
skrives Morten Kjærulf Laursen. Han var født o. 1605 og opholdt sig vist hele sin Tid i Vadum S., hvor han 1631 staar anført for Skyld af en Gaard sammen med Faderen. Da "Faderen overtog Herredsfogedembedet, blev Morlen konstitueret som Skriver ved Tinget, og det er foran berørt, at Tingbogen fra hans Tid er meget, smukt ført. Måske har han søgt at blive virkelig tngskriver, thi 'hans Fader erhvervede 8. Marts 1631 et meget indgaaende Tingsvidne angaaende hans Opførsel, og dette synes at være blvet erhvervet i Anledning af Beskyldninger, der næppe kan være blevne udspredte af andre end Konkurrenter til Embedet" formodentlig
Sønnerne fra Knæpholl, særlig den tidligere omtalte Christen Andersen i Fogedgaard. Tingsvidnet skal her meddeles i noget forkortet Form:
Lars Pedersen i Ø. Halne paa sins Søns Vegne stod for Tingsdom og gjorde Spørgsmaal til menige Herredsmænd, som der tilstede var, hvorledes de havde kjendt hans Søn Morten Lausøn Kierull fra første Barndom og nu til den Tid, om nogen havde hørt, set eller fornummet hannem udi nogen utilbørlig Gjerning, saaledes om han nogen Tid er befunden være sig udi Lag eller Forsamling, Gilde eller Gjæstebud, paa Gader eller Stræder, at have ført noget" Parlementt) o. s. v. . For det a n d e t, om der var nogen, som havde set, hørt eller fornummet, at han forgangen Aar 1627, da Fjenderne kom i Landet, bar sig uskikkeligt ad mod nogen, Adel eller Uadel, Borger eller Bonde, enten udi Snndby eller andet Steds, eller og, om han plyndrede eller røvede Korn fra noget Menneske, være sig Fjende eller Landsens Indbyggere. For det tredje, hvorledes han havde forholdt sig j den Tid, han havde været betroet at være Skriver til Tinget, om der var nogen, som vidste ham noget at beskylde, være sig med Ord eller Gjerninger hannem at have forvoldt eller forvendt nogen sin retfærdige Sag i nogen Maade.. 24 Dannemænd svarede og vidnede, at de havde kjendt Morten Kjærulf fra hans Barndom og op, og da havde han stedse forholdt sig først udi Barndommen, som et ærljgt Barn vel anstaar, og dernæst, siden han til Alder kom, som en ærlig Ungkarl udi alle Maader
|