Notater


Match 1 til 50 fra 2,508

      1 2 3 4 5 ... 51» Nste»

 #   Notater   Knyttet til 
1 * BIRTH: (fornavn Gerver ?)

* DEATH: AFT ER 1362

 
Drefeld, Gever / Cecilie Gødikesdatter (I88289)
 
2 * BIRTH: (fornavn Gerver ?)

* DEATH: AFT ER 1362

 
Drefeld, Gever / Cecilie Gødikesdatter (I501891)
 
3 * BIRTH: 1285, Nielsen ? (Lagesen ?)

* DEATH: AFT ER 1347, Knivholt, Vendsyssel, Denmark



Foreldre ukjent.

BIRTH: ABT 1285, (?) Lund, Malmöhus

BAPTISM: (Absalon=Axel) til Herlev


DEATH: AFT ER 1343



DAA 1900 s 413

Ridder hr.Absalom Aagessøn Thoff


--------------------



Noteringar



till Härlöv i Åsnums socken i Kristianstad; levde 1343




--------------------


Född: omkring 1314 B. Abt 1314 In Lund, Malmøhus Len, Sverige - D. Aft 1343



Död: efter 1343







--------------------------------------------------------------------------------



Familj med Cristancia PEDERSDATTER WIRTENBERG (1318 - )



Vigsel: före 1356





Barn:



Peder AXELSSON TOTT (1336 - 1376)







--------------------------------------------------------------------------------



Noteringar



Axel (Absalon) Åkesson Tott , Riddare, svenskt riksråd. uppträder 1343-1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlov i Åsums sn, Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne. - Gift senast 1356 med Cristancia, som enligt obestyrkt uppgift hade patronymikon Pedersdotter och tillhörde släkten Wirtenberg (DAA 1900:413). Uppfattningen, att Axel Åkeson var gift med en dotter till Magnus Skanung till Vallösa, vilar på missuppfattningen, att ordet "gener" i DS, nr 3683, enbart kan betyda svärson.


Riddare och svenskt riksråd. Absalon (Axel) Aagesen. Till Härlöv i Åsums socken i Kristianstad län; levde 1343. Uppträder 1343 -1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlöv i Åsums sn i Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne.


Bland Åke Axelssons övriga barn med svenska förbindelser må nämnas: dottern Ingeborg Åkesdotter, död 1507, gift med riksföreståndaren Sten Sture den äldre, död 1503, och sönerna:) Hans Åkesson till Stora Bjurum, svenskt riksråd, riddare och lagman i Närke, död 1492, gift 1473 med Kerstin Eriksdotter (Gyllenstierna af Lundholm), vars barn var: riddaren och riksrådet Åke Hansson till Stora Bjurum, en av riksföreståndaren Svante Stures trognaste anhängare och den tappraste av den tidens härförare (har blivit kallad "Danmarks gissel"), dog ogift 1510; Brita Hansdotter, död 1510, gift med riddaren Folke Gregersson till Åkerö (Lillie af Greger Mattssons ätt), död 1507; Anna Hansdotter till Åkerö, som hon ärvde efter systern, född 1478, död 1549, gift 1:o 1514 med lagmannen över norra Finland Henrik Bitz, död 1505, 2:o 1512 med väpnaren Clement Hogenskild, död 1512, 3:o 1514 med väpnaren Jöns Larsson Bölja, död omkring 1520 (om henne se F. Ödberg, fru Anna Hansdotter Tott och hennes tid i Vff II h. 6) samt Karin Hansdotter till Stora Bjurum, död 1554, gift 1:o med väpnaren Anund Jönsson Ulfsax, 2:o med frälsemannen Harald Knutsson Soop, 3:o med lagmannen i Västergötland Olof Pedersson Örnfot;) Jöran Åkesson till Eka och Tidö, svenskt riksråd, levde ännu 1489, gift med Bengta Olofsdotter Kyrning vars son Åke Jöransson till Eka och Stäringe, riddare och hövidsman, avrättad 1520, i sitt gifte med Märta Bengtsdotter Ulf, dotter till riksrådet och slottslsloven på Stockholms slott Bengt Arendsson Ulf (tillbakaseende ulv), till Ekolsund, och Kerstin Davidsdotter (Oxenstierna af Eka och Lindö) hade barnen: Jöran Åkesson till Tidö och Stäringe, väpnare och häradshövding, dog ogift omkring 1551, gifft med Kerstin Larsdotter (Sparre af Rossvik), Kerstin Åkesdotter till Stäringe, gift 1:o med riddaren och riksrådet Peder Hård till Häringe, död omkring 1537; 2:o med riksrådet Johan Pedersson Bååt, död 1574, samt Anna Åkesdotter, död 1552, gift 1538 med riksrådet och ståthållaren Abraham Eriksson Leijonhufvud, född 1512, död 1556.


Släkten Tott (Thott) är Skånes äldsta och mest ansedda adelssläkt, av vilken flera grenar efter svenska riddarhusets instiftande och Skånes förening med Sverige introducerats därstädes. Dess äldste med säkerhet kände stamfader var Tord Aagesen Thott, som beseglade brev 1288 och uppgives varit en ättling av den Tord Thott, som grundade Bosö (Bosjö) kloster i senare hälften av 1100-talet. Han kallades vid sin död Tord dictus Thaat och gav gods till Lunds domkyrka. Såsom hans son uppgigives en Aage Tordsen, gift med Kirsten Kyrning, vilken hade sönerna Niels Aagesen Kyrning och Absalon Aagesen. Från den förre härstammar adliga ätten Tott, nr 26, samt friherrliga och grevliga ätterna Thott. Den senares sonson Axel Pedersen blev ryktbar i Nordens historia genom sina nio söner, Axelssönerna, vilka spelade en mycket betydande politisk roll i Sveriges historia under senare hälften av 1400-talet. Av dessa var Ivar Axelsson, svenskt och danskt riksråd, pantinnehavare av Gootland och en tid medregent åt sin svärfader, konung Karl Knutsson, den mest framstående samt brodern Erik Axelsson, härstamma genom dennes söner Erik och Claes adliga ätten Tott af Skedebo, nr 88, och grevliga ätten Tott, nr 16. Den danska ätten utdog 1785 med geheimerådet och statsministern Otto Thott, 1767 upphöjd till dansk länsgreve, känd för sina dyrbara samlingar av tavlor, mynt och böcker (hans bibliotek, omfattande 120.000 band, var på sin tid det största enskilda i hela Europa).

Til Herleb 1343 

Aagesen (Tott), Axel (I54712)
 
4 * BIRTH: 1285, Nielsen ? (Lagesen ?)

* DEATH: AFT ER 1347, Knivholt, Vendsyssel, Denmark



Foreldre ukjent.

BIRTH: ABT 1285, (?) Lund, Malmöhus

BAPTISM: (Absalon=Axel) til Herlev


DEATH: AFT ER 1343



DAA 1900 s 413

Ridder hr.Absalom Aagessøn Thoff


--------------------



Noteringar



till Härlöv i Åsnums socken i Kristianstad; levde 1343




--------------------


Född: omkring 1314 B. Abt 1314 In Lund, Malmøhus Len, Sverige - D. Aft 1343



Död: efter 1343







--------------------------------------------------------------------------------



Familj med Cristancia PEDERSDATTER WIRTENBERG (1318 - )



Vigsel: före 1356





Barn:



Peder AXELSSON TOTT (1336 - 1376)







--------------------------------------------------------------------------------



Noteringar



Axel (Absalon) Åkesson Tott , Riddare, svenskt riksråd. uppträder 1343-1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlov i Åsums sn, Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne. - Gift senast 1356 med Cristancia, som enligt obestyrkt uppgift hade patronymikon Pedersdotter och tillhörde släkten Wirtenberg (DAA 1900:413). Uppfattningen, att Axel Åkeson var gift med en dotter till Magnus Skanung till Vallösa, vilar på missuppfattningen, att ordet "gener" i DS, nr 3683, enbart kan betyda svärson.


Riddare och svenskt riksråd. Absalon (Axel) Aagesen. Till Härlöv i Åsums socken i Kristianstad län; levde 1343. Uppträder 1343 -1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlöv i Åsums sn i Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne.


Bland Åke Axelssons övriga barn med svenska förbindelser må nämnas: dottern Ingeborg Åkesdotter, död 1507, gift med riksföreståndaren Sten Sture den äldre, död 1503, och sönerna:) Hans Åkesson till Stora Bjurum, svenskt riksråd, riddare och lagman i Närke, död 1492, gift 1473 med Kerstin Eriksdotter (Gyllenstierna af Lundholm), vars barn var: riddaren och riksrådet Åke Hansson till Stora Bjurum, en av riksföreståndaren Svante Stures trognaste anhängare och den tappraste av den tidens härförare (har blivit kallad "Danmarks gissel"), dog ogift 1510; Brita Hansdotter, död 1510, gift med riddaren Folke Gregersson till Åkerö (Lillie af Greger Mattssons ätt), död 1507; Anna Hansdotter till Åkerö, som hon ärvde efter systern, född 1478, död 1549, gift 1:o 1514 med lagmannen över norra Finland Henrik Bitz, död 1505, 2:o 1512 med väpnaren Clement Hogenskild, död 1512, 3:o 1514 med väpnaren Jöns Larsson Bölja, död omkring 1520 (om henne se F. Ödberg, fru Anna Hansdotter Tott och hennes tid i Vff II h. 6) samt Karin Hansdotter till Stora Bjurum, död 1554, gift 1:o med väpnaren Anund Jönsson Ulfsax, 2:o med frälsemannen Harald Knutsson Soop, 3:o med lagmannen i Västergötland Olof Pedersson Örnfot;) Jöran Åkesson till Eka och Tidö, svenskt riksråd, levde ännu 1489, gift med Bengta Olofsdotter Kyrning vars son Åke Jöransson till Eka och Stäringe, riddare och hövidsman, avrättad 1520, i sitt gifte med Märta Bengtsdotter Ulf, dotter till riksrådet och slottslsloven på Stockholms slott Bengt Arendsson Ulf (tillbakaseende ulv), till Ekolsund, och Kerstin Davidsdotter (Oxenstierna af Eka och Lindö) hade barnen: Jöran Åkesson till Tidö och Stäringe, väpnare och häradshövding, dog ogift omkring 1551, gifft med Kerstin Larsdotter (Sparre af Rossvik), Kerstin Åkesdotter till Stäringe, gift 1:o med riddaren och riksrådet Peder Hård till Häringe, död omkring 1537; 2:o med riksrådet Johan Pedersson Bååt, död 1574, samt Anna Åkesdotter, död 1552, gift 1538 med riksrådet och ståthållaren Abraham Eriksson Leijonhufvud, född 1512, död 1556.


Släkten Tott (Thott) är Skånes äldsta och mest ansedda adelssläkt, av vilken flera grenar efter svenska riddarhusets instiftande och Skånes förening med Sverige introducerats därstädes. Dess äldste med säkerhet kände stamfader var Tord Aagesen Thott, som beseglade brev 1288 och uppgives varit en ättling av den Tord Thott, som grundade Bosö (Bosjö) kloster i senare hälften av 1100-talet. Han kallades vid sin död Tord dictus Thaat och gav gods till Lunds domkyrka. Såsom hans son uppgigives en Aage Tordsen, gift med Kirsten Kyrning, vilken hade sönerna Niels Aagesen Kyrning och Absalon Aagesen. Från den förre härstammar adliga ätten Tott, nr 26, samt friherrliga och grevliga ätterna Thott. Den senares sonson Axel Pedersen blev ryktbar i Nordens historia genom sina nio söner, Axelssönerna, vilka spelade en mycket betydande politisk roll i Sveriges historia under senare hälften av 1400-talet. Av dessa var Ivar Axelsson, svenskt och danskt riksråd, pantinnehavare av Gootland och en tid medregent åt sin svärfader, konung Karl Knutsson, den mest framstående samt brodern Erik Axelsson, härstamma genom dennes söner Erik och Claes adliga ätten Tott af Skedebo, nr 88, och grevliga ätten Tott, nr 16. Den danska ätten utdog 1785 med geheimerådet och statsministern Otto Thott, 1767 upphöjd till dansk länsgreve, känd för sina dyrbara samlingar av tavlor, mynt och böcker (hans bibliotek, omfattande 120.000 band, var på sin tid det största enskilda i hela Europa).

Til Herleb 1343 

Aagesen (Tott), Axel (I89651)
 
5 * BIRTH: 1285, Nielsen ? (Lagesen ?)

* DEATH: AFT ER 1347, Knivholt, Vendsyssel, Denmark



Foreldre ukjent.

BIRTH: ABT 1285, (?) Lund, Malmöhus

BAPTISM: (Absalon=Axel) til Herlev


DEATH: AFT ER 1343



DAA 1900 s 413

Ridder hr.Absalom Aagessøn Thoff


--------------------



Noteringar



till Härlöv i Åsnums socken i Kristianstad; levde 1343




--------------------


Född: omkring 1314 B. Abt 1314 In Lund, Malmøhus Len, Sverige - D. Aft 1343



Död: efter 1343







--------------------------------------------------------------------------------



Familj med Cristancia PEDERSDATTER WIRTENBERG (1318 - )



Vigsel: före 1356





Barn:



Peder AXELSSON TOTT (1336 - 1376)







--------------------------------------------------------------------------------



Noteringar



Axel (Absalon) Åkesson Tott , Riddare, svenskt riksråd. uppträder 1343-1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlov i Åsums sn, Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne. - Gift senast 1356 med Cristancia, som enligt obestyrkt uppgift hade patronymikon Pedersdotter och tillhörde släkten Wirtenberg (DAA 1900:413). Uppfattningen, att Axel Åkeson var gift med en dotter till Magnus Skanung till Vallösa, vilar på missuppfattningen, att ordet "gener" i DS, nr 3683, enbart kan betyda svärson.


Riddare och svenskt riksråd. Absalon (Axel) Aagesen. Till Härlöv i Åsums socken i Kristianstad län; levde 1343. Uppträder 1343 -1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlöv i Åsums sn i Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne.


Bland Åke Axelssons övriga barn med svenska förbindelser må nämnas: dottern Ingeborg Åkesdotter, död 1507, gift med riksföreståndaren Sten Sture den äldre, död 1503, och sönerna:) Hans Åkesson till Stora Bjurum, svenskt riksråd, riddare och lagman i Närke, död 1492, gift 1473 med Kerstin Eriksdotter (Gyllenstierna af Lundholm), vars barn var: riddaren och riksrådet Åke Hansson till Stora Bjurum, en av riksföreståndaren Svante Stures trognaste anhängare och den tappraste av den tidens härförare (har blivit kallad "Danmarks gissel"), dog ogift 1510; Brita Hansdotter, död 1510, gift med riddaren Folke Gregersson till Åkerö (Lillie af Greger Mattssons ätt), död 1507; Anna Hansdotter till Åkerö, som hon ärvde efter systern, född 1478, död 1549, gift 1:o 1514 med lagmannen över norra Finland Henrik Bitz, död 1505, 2:o 1512 med väpnaren Clement Hogenskild, död 1512, 3:o 1514 med väpnaren Jöns Larsson Bölja, död omkring 1520 (om henne se F. Ödberg, fru Anna Hansdotter Tott och hennes tid i Vff II h. 6) samt Karin Hansdotter till Stora Bjurum, död 1554, gift 1:o med väpnaren Anund Jönsson Ulfsax, 2:o med frälsemannen Harald Knutsson Soop, 3:o med lagmannen i Västergötland Olof Pedersson Örnfot;) Jöran Åkesson till Eka och Tidö, svenskt riksråd, levde ännu 1489, gift med Bengta Olofsdotter Kyrning vars son Åke Jöransson till Eka och Stäringe, riddare och hövidsman, avrättad 1520, i sitt gifte med Märta Bengtsdotter Ulf, dotter till riksrådet och slottslsloven på Stockholms slott Bengt Arendsson Ulf (tillbakaseende ulv), till Ekolsund, och Kerstin Davidsdotter (Oxenstierna af Eka och Lindö) hade barnen: Jöran Åkesson till Tidö och Stäringe, väpnare och häradshövding, dog ogift omkring 1551, gifft med Kerstin Larsdotter (Sparre af Rossvik), Kerstin Åkesdotter till Stäringe, gift 1:o med riddaren och riksrådet Peder Hård till Häringe, död omkring 1537; 2:o med riksrådet Johan Pedersson Bååt, död 1574, samt Anna Åkesdotter, död 1552, gift 1538 med riksrådet och ståthållaren Abraham Eriksson Leijonhufvud, född 1512, död 1556.


Släkten Tott (Thott) är Skånes äldsta och mest ansedda adelssläkt, av vilken flera grenar efter svenska riddarhusets instiftande och Skånes förening med Sverige introducerats därstädes. Dess äldste med säkerhet kände stamfader var Tord Aagesen Thott, som beseglade brev 1288 och uppgives varit en ättling av den Tord Thott, som grundade Bosö (Bosjö) kloster i senare hälften av 1100-talet. Han kallades vid sin död Tord dictus Thaat och gav gods till Lunds domkyrka. Såsom hans son uppgigives en Aage Tordsen, gift med Kirsten Kyrning, vilken hade sönerna Niels Aagesen Kyrning och Absalon Aagesen. Från den förre härstammar adliga ätten Tott, nr 26, samt friherrliga och grevliga ätterna Thott. Den senares sonson Axel Pedersen blev ryktbar i Nordens historia genom sina nio söner, Axelssönerna, vilka spelade en mycket betydande politisk roll i Sveriges historia under senare hälften av 1400-talet. Av dessa var Ivar Axelsson, svenskt och danskt riksråd, pantinnehavare av Gootland och en tid medregent åt sin svärfader, konung Karl Knutsson, den mest framstående samt brodern Erik Axelsson, härstamma genom dennes söner Erik och Claes adliga ätten Tott af Skedebo, nr 88, och grevliga ätten Tott, nr 16. Den danska ätten utdog 1785 med geheimerådet och statsministern Otto Thott, 1767 upphöjd till dansk länsgreve, känd för sina dyrbara samlingar av tavlor, mynt och böcker (hans bibliotek, omfattande 120.000 band, var på sin tid det största enskilda i hela Europa).

Til Herleb 1343 

Aagesen (Tott), Axel (I89668)
 
6 * BIRTH: 1285, Nielsen ? (Lagesen ?)

* DEATH: AFT ER 1347, Knivholt, Vendsyssel, Denmark



Foreldre ukjent.

BIRTH: ABT 1285, (?) Lund, Malmöhus

BAPTISM: (Absalon=Axel) til Herlev


DEATH: AFT ER 1343



DAA 1900 s 413

Ridder hr.Absalom Aagessøn Thoff


--------------------



Noteringar



till Härlöv i Åsnums socken i Kristianstad; levde 1343




--------------------


Född: omkring 1314 B. Abt 1314 In Lund, Malmøhus Len, Sverige - D. Aft 1343



Död: efter 1343







--------------------------------------------------------------------------------



Familj med Cristancia PEDERSDATTER WIRTENBERG (1318 - )



Vigsel: före 1356





Barn:



Peder AXELSSON TOTT (1336 - 1376)







--------------------------------------------------------------------------------



Noteringar



Axel (Absalon) Åkesson Tott , Riddare, svenskt riksråd. uppträder 1343-1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlov i Åsums sn, Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne. - Gift senast 1356 med Cristancia, som enligt obestyrkt uppgift hade patronymikon Pedersdotter och tillhörde släkten Wirtenberg (DAA 1900:413). Uppfattningen, att Axel Åkeson var gift med en dotter till Magnus Skanung till Vallösa, vilar på missuppfattningen, att ordet "gener" i DS, nr 3683, enbart kan betyda svärson.


Riddare och svenskt riksråd. Absalon (Axel) Aagesen. Till Härlöv i Åsums socken i Kristianstad län; levde 1343. Uppträder 1343 -1356 och blev under mellantiden riddare och svenskt riksråd. Hans sätesgård var Härlöv i Åsums sn i Gärds härad i Skåne. Ägde även jord i Harjagers härad i Skåne.


Bland Åke Axelssons övriga barn med svenska förbindelser må nämnas: dottern Ingeborg Åkesdotter, död 1507, gift med riksföreståndaren Sten Sture den äldre, död 1503, och sönerna:) Hans Åkesson till Stora Bjurum, svenskt riksråd, riddare och lagman i Närke, död 1492, gift 1473 med Kerstin Eriksdotter (Gyllenstierna af Lundholm), vars barn var: riddaren och riksrådet Åke Hansson till Stora Bjurum, en av riksföreståndaren Svante Stures trognaste anhängare och den tappraste av den tidens härförare (har blivit kallad "Danmarks gissel"), dog ogift 1510; Brita Hansdotter, död 1510, gift med riddaren Folke Gregersson till Åkerö (Lillie af Greger Mattssons ätt), död 1507; Anna Hansdotter till Åkerö, som hon ärvde efter systern, född 1478, död 1549, gift 1:o 1514 med lagmannen över norra Finland Henrik Bitz, död 1505, 2:o 1512 med väpnaren Clement Hogenskild, död 1512, 3:o 1514 med väpnaren Jöns Larsson Bölja, död omkring 1520 (om henne se F. Ödberg, fru Anna Hansdotter Tott och hennes tid i Vff II h. 6) samt Karin Hansdotter till Stora Bjurum, död 1554, gift 1:o med väpnaren Anund Jönsson Ulfsax, 2:o med frälsemannen Harald Knutsson Soop, 3:o med lagmannen i Västergötland Olof Pedersson Örnfot;) Jöran Åkesson till Eka och Tidö, svenskt riksråd, levde ännu 1489, gift med Bengta Olofsdotter Kyrning vars son Åke Jöransson till Eka och Stäringe, riddare och hövidsman, avrättad 1520, i sitt gifte med Märta Bengtsdotter Ulf, dotter till riksrådet och slottslsloven på Stockholms slott Bengt Arendsson Ulf (tillbakaseende ulv), till Ekolsund, och Kerstin Davidsdotter (Oxenstierna af Eka och Lindö) hade barnen: Jöran Åkesson till Tidö och Stäringe, väpnare och häradshövding, dog ogift omkring 1551, gifft med Kerstin Larsdotter (Sparre af Rossvik), Kerstin Åkesdotter till Stäringe, gift 1:o med riddaren och riksrådet Peder Hård till Häringe, död omkring 1537; 2:o med riksrådet Johan Pedersson Bååt, död 1574, samt Anna Åkesdotter, död 1552, gift 1538 med riksrådet och ståthållaren Abraham Eriksson Leijonhufvud, född 1512, död 1556.


Släkten Tott (Thott) är Skånes äldsta och mest ansedda adelssläkt, av vilken flera grenar efter svenska riddarhusets instiftande och Skånes förening med Sverige introducerats därstädes. Dess äldste med säkerhet kände stamfader var Tord Aagesen Thott, som beseglade brev 1288 och uppgives varit en ättling av den Tord Thott, som grundade Bosö (Bosjö) kloster i senare hälften av 1100-talet. Han kallades vid sin död Tord dictus Thaat och gav gods till Lunds domkyrka. Såsom hans son uppgigives en Aage Tordsen, gift med Kirsten Kyrning, vilken hade sönerna Niels Aagesen Kyrning och Absalon Aagesen. Från den förre härstammar adliga ätten Tott, nr 26, samt friherrliga och grevliga ätterna Thott. Den senares sonson Axel Pedersen blev ryktbar i Nordens historia genom sina nio söner, Axelssönerna, vilka spelade en mycket betydande politisk roll i Sveriges historia under senare hälften av 1400-talet. Av dessa var Ivar Axelsson, svenskt och danskt riksråd, pantinnehavare av Gootland och en tid medregent åt sin svärfader, konung Karl Knutsson, den mest framstående samt brodern Erik Axelsson, härstamma genom dennes söner Erik och Claes adliga ätten Tott af Skedebo, nr 88, och grevliga ätten Tott, nr 16. Den danska ätten utdog 1785 med geheimerådet och statsministern Otto Thott, 1767 upphöjd till dansk länsgreve, känd för sina dyrbara samlingar av tavlor, mynt och böcker (hans bibliotek, omfattande 120.000 band, var på sin tid det största enskilda i hela Europa).

Til Herleb 1343 

Aagesen (Tott), Axel (I501957)
 
7 * BIRTH: ABT 1314, til Sjørup

* DEATH: AFT 22 Apr 1405



* OCCUPATION: Ridder i 1355

* BIRTH: ABT 1320, (Panter) Mors, Thisted, Danmark (av Asdal)


* BAPTISM: til Asdal, Bøgestad, Skovgaard, Knivholt


* DEATH: BEF 1419, Asdal, Hjørring



Jep Axelsen Thott


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2368&tree=2



Død Ett 22 Apr 1405



Gravlagt Ystad Klosterkirke, Skaane, Sverige



til Sørup (Ljunits H.), beseglede 1366 med Borderen Aage Axelsens Fru. Margrethe, tiltraadte 1376 det Gavebrev, hans Broders Efterleverske Fru. Juliane Pedersdatter gav til Lund Domkirke, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, fik 1378 Gærærs H. i Pant af de meklenborgske Hertuger, hvem han tilsagde Tjeneste med al sin Magt, beseglede 1381 Vaabenstilstanden med Kong Albrecht og 1395 Forliget paa Lindholm, s. A. til Vitterlighed med Jens Due og med Peder Due, var 1397 som Ridder og Rigsraad ved Kong Eriks Kroning i Kalmar, solgte 1401 sin Hovedgaard i Bollerup, som han havde kjøbt af Hr. Ander Pæp, til Stig Pedersen Krognos, levede 22. April 1405, hans Aartid holdtes 17. Nov. i Lund; - g. m. Margrethe Bondesdatter due til Sørup og Krogsholm (Herrestad H.), hvis Aartid holdtes i Lund 9. Juni, begge begravet i Klosterkirken i Ystad. Skifte efter dem holdtes 1419


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1900:413.



Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+416 DAA 1900 s 413-14 
Thott, Jep (Jacob) Axelsen til Sørup (I54713)
 
8 * BIRTH: ABT 1314, til Sjørup

* DEATH: AFT 22 Apr 1405



* OCCUPATION: Ridder i 1355

* BIRTH: ABT 1320, (Panter) Mors, Thisted, Danmark (av Asdal)


* BAPTISM: til Asdal, Bøgestad, Skovgaard, Knivholt


* DEATH: BEF 1419, Asdal, Hjørring



Jep Axelsen Thott


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2368&tree=2



Død Ett 22 Apr 1405



Gravlagt Ystad Klosterkirke, Skaane, Sverige



til Sørup (Ljunits H.), beseglede 1366 med Borderen Aage Axelsens Fru. Margrethe, tiltraadte 1376 det Gavebrev, hans Broders Efterleverske Fru. Juliane Pedersdatter gav til Lund Domkirke, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, fik 1378 Gærærs H. i Pant af de meklenborgske Hertuger, hvem han tilsagde Tjeneste med al sin Magt, beseglede 1381 Vaabenstilstanden med Kong Albrecht og 1395 Forliget paa Lindholm, s. A. til Vitterlighed med Jens Due og med Peder Due, var 1397 som Ridder og Rigsraad ved Kong Eriks Kroning i Kalmar, solgte 1401 sin Hovedgaard i Bollerup, som han havde kjøbt af Hr. Ander Pæp, til Stig Pedersen Krognos, levede 22. April 1405, hans Aartid holdtes 17. Nov. i Lund; - g. m. Margrethe Bondesdatter due til Sørup og Krogsholm (Herrestad H.), hvis Aartid holdtes i Lund 9. Juni, begge begravet i Klosterkirken i Ystad. Skifte efter dem holdtes 1419


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1900:413.



Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+416 DAA 1900 s 413-14 
Thott, Jep (Jacob) Axelsen til Sørup (I89652)
 
9 * BIRTH: ABT 1314, til Sjørup

* DEATH: AFT 22 Apr 1405



* OCCUPATION: Ridder i 1355

* BIRTH: ABT 1320, (Panter) Mors, Thisted, Danmark (av Asdal)


* BAPTISM: til Asdal, Bøgestad, Skovgaard, Knivholt


* DEATH: BEF 1419, Asdal, Hjørring



Jep Axelsen Thott


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2368&tree=2



Død Ett 22 Apr 1405



Gravlagt Ystad Klosterkirke, Skaane, Sverige



til Sørup (Ljunits H.), beseglede 1366 med Borderen Aage Axelsens Fru. Margrethe, tiltraadte 1376 det Gavebrev, hans Broders Efterleverske Fru. Juliane Pedersdatter gav til Lund Domkirke, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, fik 1378 Gærærs H. i Pant af de meklenborgske Hertuger, hvem han tilsagde Tjeneste med al sin Magt, beseglede 1381 Vaabenstilstanden med Kong Albrecht og 1395 Forliget paa Lindholm, s. A. til Vitterlighed med Jens Due og med Peder Due, var 1397 som Ridder og Rigsraad ved Kong Eriks Kroning i Kalmar, solgte 1401 sin Hovedgaard i Bollerup, som han havde kjøbt af Hr. Ander Pæp, til Stig Pedersen Krognos, levede 22. April 1405, hans Aartid holdtes 17. Nov. i Lund; - g. m. Margrethe Bondesdatter due til Sørup og Krogsholm (Herrestad H.), hvis Aartid holdtes i Lund 9. Juni, begge begravet i Klosterkirken i Ystad. Skifte efter dem holdtes 1419


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1900:413.



Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+416 DAA 1900 s 413-14 
Thott, Jep (Jacob) Axelsen til Sørup (I89669)
 
10 * BIRTH: ABT 1314, til Sjørup

* DEATH: AFT 22 Apr 1405



* OCCUPATION: Ridder i 1355

* BIRTH: ABT 1320, (Panter) Mors, Thisted, Danmark (av Asdal)


* BAPTISM: til Asdal, Bøgestad, Skovgaard, Knivholt


* DEATH: BEF 1419, Asdal, Hjørring



Jep Axelsen Thott


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2368&tree=2



Død Ett 22 Apr 1405



Gravlagt Ystad Klosterkirke, Skaane, Sverige



til Sørup (Ljunits H.), beseglede 1366 med Borderen Aage Axelsens Fru. Margrethe, tiltraadte 1376 det Gavebrev, hans Broders Efterleverske Fru. Juliane Pedersdatter gav til Lund Domkirke, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, fik 1378 Gærærs H. i Pant af de meklenborgske Hertuger, hvem han tilsagde Tjeneste med al sin Magt, beseglede 1381 Vaabenstilstanden med Kong Albrecht og 1395 Forliget paa Lindholm, s. A. til Vitterlighed med Jens Due og med Peder Due, var 1397 som Ridder og Rigsraad ved Kong Eriks Kroning i Kalmar, solgte 1401 sin Hovedgaard i Bollerup, som han havde kjøbt af Hr. Ander Pæp, til Stig Pedersen Krognos, levede 22. April 1405, hans Aartid holdtes 17. Nov. i Lund; - g. m. Margrethe Bondesdatter due til Sørup og Krogsholm (Herrestad H.), hvis Aartid holdtes i Lund 9. Juni, begge begravet i Klosterkirken i Ystad. Skifte efter dem holdtes 1419


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1900:413.



Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+416 DAA 1900 s 413-14 
Thott, Jep (Jacob) Axelsen til Sørup (I501958)
 
11 * BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK

* BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


* DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


* BURIAL: Antvorskov



kILDE pER nERMO



Barn: 1. Cecilie , hofmesterinde (1405 i Basnæs) 2. Tyge (1 405-1460).

Ove Jacobsen Lunge[1]

- 1458



Fødsel til Nielstrup


Køn Mand


Død før 1458


Begravet Antvorskov (Slagelse H.)


Tilknytning Anne Lunge (relateret: måske datter?)


Sidst ændret 18 jan. 2010



Far Jacob Olufsen Lunge, d. ml. 31 maj 1384 og 29 jun. 1387


Mor Aagesdatter Steeg II



Familie Maren Tygesdatter Basse (Gamle), d. før 1458


Børn


> 1. Tyge Ovesen Lunge, f. 1399, Nielstrup (Vaabensted, Musse H.) , d. før 25 aug. 1460


> 2. Sidsel Ovesdatter Lunge, d. 1503


> 3. Ellen Ovesdatter Lunge


Sidst ændret 27 jul. 2008



Billeder


Coat of arms - Lunge


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


Notater


FORBEHOLD: måske anden mor


til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal , men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikarariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i „Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin „Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 Begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende VVæbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 Hr. Torberrn Bille, sin kære „Svoger", den Del i Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458.


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:310.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10421&tree=2



http://www.nermo.org/slekt/d0019/g0000093.html#I16619



ABT 1369 - 25 Aug 1460



* BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK


* BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


* DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


* BURIAL: Antvorskov



--------------------


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


FORBEHOLD: måske anden mor


til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal , men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikarariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i „Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin „Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 Begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende VVæbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 Hr. Torberrn Bille, sin kære „Svoger", den Del i Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458.

DAA 1902 s 310-11 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 177+254-55+270+291



(Research):>Birth note: Birth Surety:0



BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK

BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


BURIAL: Antvorskov

 
Lunge, Ove Jacobsen (I69111)
 
12 * BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK

* BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


* DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


* BURIAL: Antvorskov



kILDE pER nERMO



Barn: 1. Cecilie , hofmesterinde (1405 i Basnæs) 2. Tyge (1 405-1460).

Ove Jacobsen Lunge[1]

- 1458



Fødsel til Nielstrup


Køn Mand


Død før 1458


Begravet Antvorskov (Slagelse H.)


Tilknytning Anne Lunge (relateret: måske datter?)


Sidst ændret 18 jan. 2010



Far Jacob Olufsen Lunge, d. ml. 31 maj 1384 og 29 jun. 1387


Mor Aagesdatter Steeg II



Familie Maren Tygesdatter Basse (Gamle), d. før 1458


Børn


> 1. Tyge Ovesen Lunge, f. 1399, Nielstrup (Vaabensted, Musse H.) , d. før 25 aug. 1460


> 2. Sidsel Ovesdatter Lunge, d. 1503


> 3. Ellen Ovesdatter Lunge


Sidst ændret 27 jul. 2008



Billeder


Coat of arms - Lunge


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


Notater


FORBEHOLD: måske anden mor


til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal , men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikarariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i „Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin „Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 Begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende VVæbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 Hr. Torberrn Bille, sin kære „Svoger", den Del i Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458.


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:310.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10421&tree=2



http://www.nermo.org/slekt/d0019/g0000093.html#I16619



ABT 1369 - 25 Aug 1460



* BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK


* BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


* DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


* BURIAL: Antvorskov



--------------------


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


FORBEHOLD: måske anden mor


til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal , men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikarariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i „Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin „Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 Begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende VVæbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 Hr. Torberrn Bille, sin kære „Svoger", den Del i Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458.

DAA 1902 s 310-11 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 177+254-55+270+291



(Research):>Birth note: Birth Surety:0



BIRTH: ABT 1369, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK

BAPTISM: (Aage Jepsen Lunge)


DEATH: 25 Aug 1460, Højstrup, Lyderslev


BURIAL: Antvorskov

 
Lunge, Ove Jacobsen (I501836)
 
13 * BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



http://www.familysearch.org/eng/search/PRF/individual_record.asp?recid=580188049&lds=2®ion=-1®ionfriendly=&frompage=99


--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I15276&tree=IEA



--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I8063&tree=IEA



------------------



Et Mandehoved (en Face) førte Fru Ide Lyders Datter til Asdal, gift 1. m. Niels Slet til Gudumslund, g. 2. m. Laurids Glob død før 1396, g. 3. m. Anders Nielsen (Paaske [Remis kommentar: dette må være feil, der skal stå Panter]) til Asdal død ca. 1405; hun nævnes tidligst 1406 (Fru Ide af Asdal), derefter 1408 (Ide Luders dotter) og var 1425 gift med Hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 kundgjorde, at hun havde skænket sit Gods Gudumslund til Viborg Bispedømme.


(Innskrevet av Remi Pedersen, 19. juli 2009. Kilde: Danmarks Adels Aarbog, 1925, 42. aargang, side 426.)



--------------------



ABT 1380 - ABT 1426



BIRTH: ABT 1380



DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Father: Lyder HOLCK



Mother: Else Christiansdatter VENDELBOE



Family 1 : Niels SLET



Family 2 : Lasse GLOB



Family 3 : Anders Nilsen (Panter) SAPPI



MARRIAGE: BEF 1402



+Johanne Andersdatter SAPPI



Family 4 : Lyder Lydersen KABEL



MARRIAGE: AFT ER 1408





Født Asdal, Hjørring, DK



Køn Kvinde



Person-ID I3861 Skeel, Holbek, Santasilia and Muckadell



Sidst ændret 21 Maj. 2008





Familie 1 Niels Slet



Børn > 1. Johannes Slet





Familie-ID F2463 Gruppeskema





Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Maj. 1406



Gift Før 1402



Børn > 1. Johanne Andersdatter Panter, f. Ca. 1400, d. 1479



> 2. Ingeborg Andersdatter Panter





Sidst ændret 19 Maj. 2008



Familie-ID F7585 Gruppeskema





Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



--------------------



Ide Lydersdatter Holck



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3861&tree=2



Født Asdal, Vennebjerg, Hjørring, Danmark



Familie 1 Niels Slet



Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Mai 1406



Familie 3 Lyder Kabel, d. Ett Apr 1440



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



BIRTH: ABT 1370, Sørup, Skåne

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 419

* BIRTH: 1359, Sørup, Skåne

* BAPTISM: (Ælsuf) af Støvring


* DEATH: AFT ER 1442



* BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Kilde Per Nermo



Gift 1. med Niels Sleet (1350). Gift 2. med Lasse Glob (135 0-1395). Gift

3. Anders Nielsen Panter (1365-1406) Gift 4 . med Lyder Kabel. Barn i 3.


kull: 1. Johanne Andersdtr Pan ter (f 1395-1479) 2. Ingeborg Andersdtr


Panter (f 1400). 4 . kull: Henning Lydersen Kabel.

 
Holck, Ida Lydersdatter (I69217)
 
14 * BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



http://www.familysearch.org/eng/search/PRF/individual_record.asp?recid=580188049&lds=2®ion=-1®ionfriendly=&frompage=99


--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I15276&tree=IEA



--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I8063&tree=IEA



------------------



Et Mandehoved (en Face) førte Fru Ide Lyders Datter til Asdal, gift 1. m. Niels Slet til Gudumslund, g. 2. m. Laurids Glob død før 1396, g. 3. m. Anders Nielsen (Paaske [Remis kommentar: dette må være feil, der skal stå Panter]) til Asdal død ca. 1405; hun nævnes tidligst 1406 (Fru Ide af Asdal), derefter 1408 (Ide Luders dotter) og var 1425 gift med Hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 kundgjorde, at hun havde skænket sit Gods Gudumslund til Viborg Bispedømme.


(Innskrevet av Remi Pedersen, 19. juli 2009. Kilde: Danmarks Adels Aarbog, 1925, 42. aargang, side 426.)



--------------------



ABT 1380 - ABT 1426



BIRTH: ABT 1380



DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Father: Lyder HOLCK



Mother: Else Christiansdatter VENDELBOE



Family 1 : Niels SLET



Family 2 : Lasse GLOB



Family 3 : Anders Nilsen (Panter) SAPPI



MARRIAGE: BEF 1402



+Johanne Andersdatter SAPPI



Family 4 : Lyder Lydersen KABEL



MARRIAGE: AFT ER 1408





Født Asdal, Hjørring, DK



Køn Kvinde



Person-ID I3861 Skeel, Holbek, Santasilia and Muckadell



Sidst ændret 21 Maj. 2008





Familie 1 Niels Slet



Børn > 1. Johannes Slet





Familie-ID F2463 Gruppeskema





Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Maj. 1406



Gift Før 1402



Børn > 1. Johanne Andersdatter Panter, f. Ca. 1400, d. 1479



> 2. Ingeborg Andersdatter Panter





Sidst ændret 19 Maj. 2008



Familie-ID F7585 Gruppeskema





Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



--------------------



Ide Lydersdatter Holck



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3861&tree=2



Født Asdal, Vennebjerg, Hjørring, Danmark



Familie 1 Niels Slet



Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Mai 1406



Familie 3 Lyder Kabel, d. Ett Apr 1440



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



BIRTH: ABT 1370, Sørup, Skåne

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 419

* BIRTH: 1359, Sørup, Skåne

* BAPTISM: (Ælsuf) af Støvring


* DEATH: AFT ER 1442



* BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Kilde Per Nermo



Gift 1. med Niels Sleet (1350). Gift 2. med Lasse Glob (135 0-1395). Gift

3. Anders Nielsen Panter (1365-1406) Gift 4 . med Lyder Kabel. Barn i 3.


kull: 1. Johanne Andersdtr Pan ter (f 1395-1479) 2. Ingeborg Andersdtr


Panter (f 1400). 4 . kull: Henning Lydersen Kabel.

 
Holck, Ida Lydersdatter (I501534)
 
15 * BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



http://www.familysearch.org/eng/search/PRF/individual_record.asp?recid=580188049&lds=2®ion=-1®ionfriendly=&frompage=99


--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I15276&tree=IEA



--------------------



Kilde: http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I8063&tree=IEA



------------------



Et Mandehoved (en Face) førte Fru Ide Lyders Datter til Asdal, gift 1. m. Niels Slet til Gudumslund, g. 2. m. Laurids Glob død før 1396, g. 3. m. Anders Nielsen (Paaske [Remis kommentar: dette må være feil, der skal stå Panter]) til Asdal død ca. 1405; hun nævnes tidligst 1406 (Fru Ide af Asdal), derefter 1408 (Ide Luders dotter) og var 1425 gift med Hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 kundgjorde, at hun havde skænket sit Gods Gudumslund til Viborg Bispedømme.


(Innskrevet av Remi Pedersen, 19. juli 2009. Kilde: Danmarks Adels Aarbog, 1925, 42. aargang, side 426.)



--------------------



ABT 1380 - ABT 1426



BIRTH: ABT 1380



DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Father: Lyder HOLCK



Mother: Else Christiansdatter VENDELBOE



Family 1 : Niels SLET



Family 2 : Lasse GLOB



Family 3 : Anders Nilsen (Panter) SAPPI



MARRIAGE: BEF 1402



+Johanne Andersdatter SAPPI



Family 4 : Lyder Lydersen KABEL



MARRIAGE: AFT ER 1408





Født Asdal, Hjørring, DK



Køn Kvinde



Person-ID I3861 Skeel, Holbek, Santasilia and Muckadell



Sidst ændret 21 Maj. 2008





Familie 1 Niels Slet



Børn > 1. Johannes Slet





Familie-ID F2463 Gruppeskema





Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Maj. 1406



Gift Før 1402



Børn > 1. Johanne Andersdatter Panter, f. Ca. 1400, d. 1479



> 2. Ingeborg Andersdatter Panter





Sidst ændret 19 Maj. 2008



Familie-ID F7585 Gruppeskema





Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



--------------------



Ide Lydersdatter Holck



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3861&tree=2



Født Asdal, Vennebjerg, Hjørring, Danmark



Familie 1 Niels Slet



Familie 2 Anders Nielsen Panter, d. Før 14 Mai 1406



Familie 3 Lyder Kabel, d. Ett Apr 1440



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1925:426.



BIRTH: ABT 1370, Sørup, Skåne

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 419

* BIRTH: 1359, Sørup, Skåne

* BAPTISM: (Ælsuf) af Støvring


* DEATH: AFT ER 1442



* BIRTH: ABT 1380

* DEATH: ABT 1426, Asdal, Hjørring, Danmark



Kilde Per Nermo



Gift 1. med Niels Sleet (1350). Gift 2. med Lasse Glob (135 0-1395). Gift

3. Anders Nielsen Panter (1365-1406) Gift 4 . med Lyder Kabel. Barn i 3.


kull: 1. Johanne Andersdtr Pan ter (f 1395-1479) 2. Ingeborg Andersdtr


Panter (f 1400). 4 . kull: Henning Lydersen Kabel.

 
Holck, Ida Lydersdatter (I501667)
 
16 * BIRTH: ABT 1425, Vinstrup, Tystrup, Sorø (Sjælland)

* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: AFT ER 1485, Odden, Vennebjerg, Jylland



Oluf Lunge's andre hustru.

Karen Nielsdatter Banner


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5178&tree=2



Død Ett 1507



Skødede 1507 en Gaard i Vennebjerg H. til Hjørring Kirke



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:9.

 
Banner, Karen Nielsdatter (I54490)
 
17 * BIRTH: ABT 1425, Vinstrup, Tystrup, Sorø (Sjælland)

* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: AFT ER 1485, Odden, Vennebjerg, Jylland



Oluf Lunge's andre hustru.

Karen Nielsdatter Banner


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5178&tree=2



Død Ett 1507



Skødede 1507 en Gaard i Vennebjerg H. til Hjørring Kirke



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:9.

 
Banner, Karen Nielsdatter (I501507)
 
18 * BIRTH: ABT 1425, Vinstrup, Tystrup, Sorø (Sjælland)

* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: AFT ER 1485, Odden, Vennebjerg, Jylland



Oluf Lunge's andre hustru.

Karen Nielsdatter Banner


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5178&tree=2



Død Ett 1507



Skødede 1507 en Gaard i Vennebjerg H. til Hjørring Kirke



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:9.

 
Banner, Karen Nielsdatter (I501640)
 
19 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: 1370, Danmark


* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



DAA 1885 s 33:til Vinstrup,var 1404 endnu kun vµbner ogforseglede da til vit- te r l i g h e d m e d AndersJepsen(Lunge),var 1407 ridder,gav 1409 gods til Antvor-skov klost e r o g 14 1 0 m e d si n f rue gods til Sor° kloster.Danske adelsgodser i m

iddelald



Erik Thomsen Banner, til Vinstrup


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I17933&tree=2



http://skeel.info/getperson.php?personID=I13983&tree=ks



http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I333



1370 - 1419



OCCUPATION: Ridder



BIRTH: 1370, Danmark



BAPTISM: til Vinstrup



DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



Død Eft. 1411



Notater: til Vinstrup, nævnes 1387 (Hericus Thomelz Banner), 1404 til Vitterlighed for Anders Jepsen Lunge og forsegler da med Banner -Vaabenet, var 1407 Ridder, gav 1409 Gods til Antvorskov, nævnes 1410 (her Erik Tammelz Banner), levede endnu 1411


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:4.

 
Banner, Erik Thomsen til Vinstrup (I69212)
 
20 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: 1370, Danmark


* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



DAA 1885 s 33:til Vinstrup,var 1404 endnu kun vµbner ogforseglede da til vit- te r l i g h e d m e d AndersJepsen(Lunge),var 1407 ridder,gav 1409 gods til Antvor-skov klost e r o g 14 1 0 m e d si n f rue gods til Sor° kloster.Danske adelsgodser i m

iddelald



Erik Thomsen Banner, til Vinstrup


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I17933&tree=2



http://skeel.info/getperson.php?personID=I13983&tree=ks



http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I333



1370 - 1419



OCCUPATION: Ridder



BIRTH: 1370, Danmark



BAPTISM: til Vinstrup



DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



Død Eft. 1411



Notater: til Vinstrup, nævnes 1387 (Hericus Thomelz Banner), 1404 til Vitterlighed for Anders Jepsen Lunge og forsegler da med Banner -Vaabenet, var 1407 Ridder, gav 1409 Gods til Antvorskov, nævnes 1410 (her Erik Tammelz Banner), levede endnu 1411


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:4.

 
Banner, Erik Thomsen til Vinstrup (I501530)
 
21 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: 1370, Danmark


* BAPTISM: til Vinstrup


* DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



DAA 1885 s 33:til Vinstrup,var 1404 endnu kun vµbner ogforseglede da til vit- te r l i g h e d m e d AndersJepsen(Lunge),var 1407 ridder,gav 1409 gods til Antvor-skov klost e r o g 14 1 0 m e d si n f rue gods til Sor° kloster.Danske adelsgodser i m

iddelald



Erik Thomsen Banner, til Vinstrup


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I17933&tree=2



http://skeel.info/getperson.php?personID=I13983&tree=ks



http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I333



1370 - 1419



OCCUPATION: Ridder



BIRTH: 1370, Danmark



BAPTISM: til Vinstrup



DEATH: 1419, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK (etter 1411)



Død Eft. 1411



Notater: til Vinstrup, nævnes 1387 (Hericus Thomelz Banner), 1404 til Vitterlighed for Anders Jepsen Lunge og forsegler da med Banner -Vaabenet, var 1407 Ridder, gav 1409 Gods til Antvorskov, nævnes 1410 (her Erik Tammelz Banner), levede endnu 1411


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:4.

 
Banner, Erik Thomsen til Vinstrup (I501663)
 
22 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: ABT 1370, Nysted, Maribo, DK


* BAPTISM: til Fuglesang


* DEATH: AFT ER 1425



Kilde Per Nermo



Foreldre ukjent.

Lyder Kabel


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I36266&tree=2



Født: til Fuglsang



Død: Ett Apr 1440



Familie 1: Ide Lydersdatter Holck



Familie 2: Mette Due, d. Ett 1453



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1899:222.

 
Kabel, Lyder Lydersen til Fuglsang (I88478)
 
23 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: ABT 1370, Nysted, Maribo, DK


* BAPTISM: til Fuglesang


* DEATH: AFT ER 1425



Kilde Per Nermo



Foreldre ukjent.

Lyder Kabel


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I36266&tree=2



Født: til Fuglsang



Død: Ett Apr 1440



Familie 1: Ide Lydersdatter Holck



Familie 2: Mette Due, d. Ett 1453



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1899:222.

 
Kabel, Lyder Lydersen til Fuglsang (I501578)
 
24 * OCCUPATION: Ridder

* BIRTH: ABT 1370, Nysted, Maribo, DK


* BAPTISM: til Fuglesang


* DEATH: AFT ER 1425



Kilde Per Nermo



Foreldre ukjent.

Lyder Kabel


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I36266&tree=2



Født: til Fuglsang



Død: Ett Apr 1440



Familie 1: Ide Lydersdatter Holck



Familie 2: Mette Due, d. Ett 1453



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1899:222.

 
Kabel, Lyder Lydersen til Fuglsang (I501711)
 
25 * RESIDENCE: (ist gm. Jens Splid til Minstrup, Jyl.?)

* BIRTH: ABT 1484, Ramsing, Viborg, DK



Helvig Mogensdatter Krabbe af Østergaard[1]


- 1544



Død Eft. 1543



Far Mogens Mortensen Krabbe af Østergaard, d. 05 Okt. 1505, Holstebro, Hjerm, Ringkøbing, Danmark



Mor Elsebe Tygesdatter Lunge, d. Eft. 1512





Familie Palle Splid (Fasti), d. Eft. 1536



Børn



> 1. Jørgen Splid (Fasti), d. Eft. 1577



Sidst ændret 30 Nov. 2008



Coat of arms - Krabbe



Krabbe af Østergaard, - våbenet blev senere også brugt af slægten fra Damsgaard





Notater



levede endnu 1543 og ansattes i Tyvende-Penge-Skatten til 42 Mrk., skrives samme Aar til Næsagergaard





Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1928:II:13.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I30362&tree=2





Helvig Mogensdatter Krabbe







Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505



Mother Elsebe Tygesdatter Lunge





Family Palle Jørgensen Splid Fasti



Children



> 1. Jørgen Pallesen Fasti



2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572



3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561



> 4. Kirsten Pallesdatter Fasti



> 5. Anne Pallesdatter Splid Fasti





Coat of Arms: Krabbe af Østergaard coat of arms



Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.



http://skeel.info/getperson.php?personID=I11849&tree=ks





ABT 1484 - 1543



* RESIDENCE: (ist. g.m. Jens Splid til Minstrup, Jylland ?)



* BIRTH: ABT 1484, (1478 ?) Bostrup (Bustrup), Ramsing, Viborg, DK



* DEATH: 1543



http://www.nermo.org/slekt/d0015/g0000018.html#I17211



--------------------



Helvig Mogensdatter Krabbe





Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505



Mother Elsebe Tygesdatter Lunge





Family Palle Jørgensen Splid Fasti



Children



> 1. Jørgen Pallesen Fasti



2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572



3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561



> 4. Kirsten Pallesdatter Fasti



> 5. Anne Pallesdatter Splid Fasti





Coat of ArmsKrabbe af Østergaard coat of arms



Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.



http://skeel.info/getperson.php?personID=I11849&tree=ks




--------------------


About Helvig Mogensdatter Krabbe


Helvig Mogensdatter Krabbe af Østergaard[1]


- 1544


Død Eft. 1543


Far Mogens Mortensen Krabbe af Østergaard, d. 05 Okt. 1505, Holstebro, Hjerm, Ringkøbing, Danmark


Mor Elsebe Tygesdatter Lunge, d. Eft. 1512


Familie Palle Splid (Fasti), d. Eft. 1536


Børn


1. Jørgen Splid (Fasti), d. Eft. 1577


Sidst ændret 30 Nov. 2008


Coat of arms - Krabbe


Krabbe af Østergaard, - våbenet blev senere også brugt af slægten fra Damsgaard


Notater


levede endnu 1543 og ansattes i Tyvende-Penge-Skatten til 42 Mrk., skrives samme Aar til Næsagergaard


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1928:II:13.



Helvig Mogensdatter Krabbe


Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505


Mother Elsebe Tygesdatter Lunge


Family Palle Jørgensen Splid Fasti


Children


1. Jørgen Pallesen Fasti


2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572


3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561


4. Kirsten Pallesdatter Fasti


5. Anne Pallesdatter Splid Fasti


Coat of Arms: Krabbe af Østergaard coat of arms


Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.



ABT 1484 - 1543


* RESIDENCE: (ist. g.m. Jens Splid til Minstrup, Jylland ?)


* BIRTH: ABT 1484, (1478 ?) Bostrup (Bustrup), Ramsing, Viborg, DK


* DEATH: 1543


http://www.nermo.org/slekt/d0015/g0000018.html#I17211


--------------------


Helvig Mogensdatter Krabbe



Father Mogens Mortensen Krabbe, d. 1505


Mother Elsebe Tygesdatter Lunge


Family Palle Jørgensen Splid Fasti


Children


1. Jørgen Pallesen Fasti


2. Jens Pallesen Fasti, d. 1572


3. Christen Pallesen Splid Fasti, d. 1561


4. Kirsten Pallesdatter Fasti


5. Anne Pallesdatter Splid Fasti


Coat of ArmsKrabbe af Østergaard coat of arms


Fra omkring 1690 antog Krabbe af Damsgaard Krabbe af Østergaards vaaben uden indsigelse fra deres side.

 
Krabbe, Helvig Mogensdatter (I88765)
 
26 * RESIDENCE: 1346, Tilst. på Sjællands landsting

* BIRTH: ABT 1319, til Mosegaard


* DEATH: 7 Oct 1386



Gift 2. med Maren Nielsdtr Mandrup (1330).

I 1346 var Oluf tilstede pa Sjællands landsting.

* RESIDENCE: 1346, Tilst. på Sjællands landsting

* BIRTH: ABT 1319, til Mosegaard


* DEATH: 7 Oct 1386



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2676&tree=2 :


pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St, Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing.


Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:305.


--------------------


Oluf Olufsen Lunge[1]


1302 - 1322




Fødsel før 1302


Køn Mand


Død eft. 1321


Sidst ændret 28 dec. 2009



Far Oluf Lunge, d. før 1302


Mor N., d. eft. 1302



Familie N.N.


Børn


> 1. Jacob Olufsen Lunge, d. ml. 31 maj 1384 og 29 jun. 1387


> 2. Oluf Olufsen Lunge, d. før 07 okt. 1386


> 3. Ellene Lunge, d. eft. 1383


4. Olufsdatter Lunge


> 5. Cecilie Olufsdatter Lunge


> 6. Elsebe Olufsdatter Lunge


Sidst ændret 21 okt. 2010



Billeder


Coat of arms - Lunge


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


Notater


pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St, Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing.


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:305.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2676&tree=2

 
Olufsen Lunge, Oluf I (I69118)
 
27 * RESIDENCE: 1346, Tilst. på Sjællands landsting

* BIRTH: ABT 1319, til Mosegaard


* DEATH: 7 Oct 1386



Gift 2. med Maren Nielsdtr Mandrup (1330).

I 1346 var Oluf tilstede pa Sjællands landsting.

* RESIDENCE: 1346, Tilst. på Sjællands landsting

* BIRTH: ABT 1319, til Mosegaard


* DEATH: 7 Oct 1386



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2676&tree=2 :


pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St, Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing.


Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:305.


--------------------


Oluf Olufsen Lunge[1]


1302 - 1322




Fødsel før 1302


Køn Mand


Død eft. 1321


Sidst ændret 28 dec. 2009



Far Oluf Lunge, d. før 1302


Mor N., d. eft. 1302



Familie N.N.


Børn


> 1. Jacob Olufsen Lunge, d. ml. 31 maj 1384 og 29 jun. 1387


> 2. Oluf Olufsen Lunge, d. før 07 okt. 1386


> 3. Ellene Lunge, d. eft. 1383


4. Olufsdatter Lunge


> 5. Cecilie Olufsdatter Lunge


> 6. Elsebe Olufsdatter Lunge


Sidst ændret 21 okt. 2010



Billeder


Coat of arms - Lunge


Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skjøndt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigjennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Ahnetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkjendte Vaaben ikke indløberr. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøie knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekjendt af en Spindelinie, en Linie af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).


Notater


pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St, Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing.


Kilder


[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:305.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2676&tree=2

 
Olufsen Lunge, Oluf I (I501840)
 
28 * RESIDENCE: 1480, Fogd på Seilstrup (til Hesselager ?)

* OCCUPATION: Slotsfogd Aalborghus 1474


* BIRTH: ABT 1425, av Haraldskjær og Stolliggaard


* BAPTISM: til Odden og Stolligaard (Skaktavl ?)


* DEATH: AFT ER 1500, Stolliggaard, Løjt, Danmark



Henrik Friis af Haraldskær


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1440&tree=2



Født: Ett 1410



Død: Ett 1500



Notater: til Stollinggård og Odden (Vennebjerg H.)



"Farbrodersøn" af Hr. Anders Friis paa Haraldskjær, var 1474 Slotsfoged paa Aalborghus, 1480-83 Foged paa Seilstrup



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1942:II:85.


--------------------



Ove Vincentsen (Dyre) Lunge



Født efter 1479 på Tirsbæk, død 22-02-1540 samme sted.



Til Tirstrup og Kragerup, skibshøvedsmand, lensmand på Ålborghus, Astrup og Vrejlev, bar kronen ved kong Christian III's kroning 1537.



Gift 2. gang med Anne Henriksdatter Friis, datter af Henrik Friis og Anne Olufsdatter Lunge. Børn i dette ægteskab:


Vibeke Ovesdatter Lunge, gift med Jens Nielsen Juel (ca. 1485-1553) til Hesselmed, søn af Niels Eriksen Juel og Else Mogensdatter (Daa) Glob;


Iver Lunge (-1587) til Tirsbæk og Slumstrup, gift 1. gang med Maren Johansdatter Bjørn, datter af Johan Bjørnsen Bjørn og Gertrud Tønnesdatter Parsberg; gift 2. gang med Karen Bryske, datter af Gert Bryske og Anne Tønnesdatter Viffert;

Tage Lunge (-1545), gift med Sofie (Sparre) Kaas, datter af Niels (parre) Kaas og Anne Hermansdatter;


Christoffer Lunge (-1565), faldet i slaget ved Axtorna i Halland, gift med Karen Jørgensdatter Juel (-1556), datter af Jørgen Hansen Juel og Bege Pedersdatter Skram;


Maren Ovesdatter Lunge, gift med Niels Axelsen Rosenkrantz (1472-1551) til Rydhave og Halkær, søn af Axel Nielsen Rosenkrantz og Birgitte Lauridsdatter Knob;


Kirsten Ovesdatter Lunge (1524-), gift med Axel Sørensen Juul til Villestrup, Østergård, Mejlgård og Komdrupgård, søn af Søren Nielsen Juul og Dorte Iversdatter Skiernov



av slekten Friis fra Haraldskjær med skaketavlen i va penet 
Friis, Henrik Jørgensen til Odden, Stollinggård m.m. (I69486)
 
29 DATE *
 
Familie F23657
 
30 DATE 3 JAN 1792
PLAC Saltum 
Familie F9614
 
31 "Den 2 maj 1499 lade jag Jens Holgersen den första stenen till grund i detta hus."

Många samtida vittnesbörd berättar om Jens Holgersen Ulfstand som en hård och okänslig man. Hans äldsta dotter Christense gav en lite annorlunda bild av honom. I en vers beskriver hon honom som en äventyrare "med ett fritt och lyckligt sinne". Hans liv var också på många sätt rikt och äventyrligt. År 1510 utsågs han till amiral i den danska flottan. Med sitt skepp "Engelen" tillfångatog och plundrade han svenska och tyska fartyg i Östersjön.

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig,Kbh.1968 s 283

Sekelskiftet mellan 1400-talet och 1500-talet var en brytningstid. Den borg Jens Holgersen Ulfstand lät bygga kan uppfattas som en hyllning till de medeltida riddarideal som var på väg att försvinna. På insidan levde slottet helt upp till samtidens standard men till sin exteriör var Glimmingehus gammalmodigt redan när det byggdes.

Jens Holgersen Ulfstand levde i en tid då människors världsbild förändrades. Själv höll han medeltidens riddarideal högt och i hans borg förde man ett hovliv med tornerspel, stora gästabud och importerade lyxföremål.

There is a wide range of opinion about the birth year of Jens, from 1438 to 1487. Neither of these two extremes seems likely. However, http://de.wikipedia.org/wiki/Jens_Holgersen_Ulfstand gives a birth of 1450, which seems to fit with the given birth dates of his parents, his wife, and his children.


Jens var en stor søkriger, og anførte bla en flaade mod hans estæderne i 1511. Han byggede borgen Glimmingehus, som staar endnu nær Skaane s SØ-hjørne, 10 km SV for Simrishamn. Han var Ridder, Rigsraad, Rigsadmiral Forsvarede Gotland mod svenskerne her (1487-1509); delto g i flere søslag mod Hansestæderne 1511 og opførte det imponerende stenhus Glimm ingehus i Skaane.


2 artikler ved stamkort Jens Holgersen Ulfstand byggede borgen Glimmingehus, som st aar endnu nær Skaanes SØ-hjørne, 10 km SV for Simrishamn. Han v ar Ridder, Rigsraad, Rigsadmiral.



Forsvarede Gotland mod svenskerne her (1487-1509); delto g i flere søslag mod Hansestæderne 1511 og opførte det imponerende st enhus Glimmingehus i Skaane.



Glimminge'hus: herregaard i SØ-Skaane, bygget 1499 for lens mand Jens Holgersen Ulfstand ved Adam van Düren.



Glimmingehus, som er den eneste, ogsaa i det indre velbevar ede herremandsbolig af borgtype i Sverige, bestaar af et enkel t stenhus, fire stokværk højt, samt en mindre bygning (østfløjen), opf ørt 1640; byggematerialet er kløvet granit.


Over porten paa nordsiden findes en 2,5 meter bred og ca . 2 meter høj indskrifttavle, hvis underdel bestaar af tre felter.



I det midterste ses borgherren i rustning og med sit adelsv aaben, t.h. hans første hustru, Holmger Brahe, og t.v. hans 2. hus tru, Margrethe Trolle; ved begge gemalinderne ses deres vaaben.



Ganske smaa vinduer bryder murene, og indgangen er stærkt b efæstet. En sø og en voldgrav, atter frilagt 1936-1937, har tidliger e værnet borgen. I 1924 overgik ejendommen til den svenske stat.



Kilde: Lademanns Leksikon.



Jens Holgersen Ulfstand var noggrann i valet av lämpligt datum att börja bygga sitt nya slott. I Bondepraktikan år 1499 stod att den 2 maj var ett bra datum "för bröllop, att avla barn, att bygga, att köpa och att sälja, det är bra att så och plantera".

Jens Holgersen dog i sjuttioårsåldern och begravdes i Vallby kyrka några kilometer från Glimmingehus. När kyrkan byggdes om på 1870-talet återfann man Ulfstands familjegrav. I en kista daterad 1523 hittade man riddar Jens kropp. Källa: http://www.raa.se/ 
Ulfstand, Jens Holgersen (I68708)
 
32 #




* sat ind som datter af Holger Gregersen i DAAs rettelse 1942



* Margrethe Holgersdatter hvis Moder Fru Mærte Aagesdatter, Hr. Otte Jensens Efterleverske, 1401 pansatte Axel Pedersen Brahe sin Arv efter hende





#



Kilder



1. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1892:120.



2. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1942:118.

 
Krogenos, Holgerd Holgersdatter (I69424)
 
33 '''Anne Lagesdatter Brok af Estrup'''


* http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10067&tree=2

 
Brok, Anne Lavesdatter af Estrup (I42681)
 
34 '''Anne Lykke''' (? -1575), Datter af Peder L. og Kirstine Høg, blev 14. Okt. 1537 gift med den bekjendte Hr. Anders Bille til Søholm (II, 200), der 4 Aar før havde mistet sin første Hustru. I Medgift bragte hun Nørlund og Part i Demstrup og Hveverringe. Hr. Anders solgte den første til Svogeren Christoffer Urne, men udkjøbte til Gjengjæld Medarvingerne af de 2 andre Gaarde; alligevel gave disse Transaktioner Anledning til Proces mellem A. L. og hendes Stifbørn efter Hr. Anders' Død 233. Okt. 1555. Hendes Enkestand blev kun kort, thi 1557 ægtede hun den ikke mindre bekjendte Hr. Otte Krumpen (IX, 552), der i 2 Aar havde været Enkemand efter sin første Hustru, men for øvrigt alt den Gang selv havde passeret de 70 Aar. Han havde store Forleninger, bl. a. Hald Slot, hvis Forvaltning nu i hans høje Alderdom kom i A. L.s Hænder, der ikke synes at have været ganske rene. En ærgerlig Proces 1568 med Skriveren paa Hald, der beskyldte hende for at have besveget Kongen for Afgifter af Lenet, kom hun vel ved sine formaaende Frænders Hjælp helskindet fra, men Kongen, der kort forinden havde forlenet hende personlig med Afgiften af Aasted Bro, blev hende herefter en unaadig Herre. Efter anden Gang at være bleven Enke 1569 beholdt hun vel af sin sidste Mands Forleninger Middelsom og Sønderlyng Herreder med Spøttrup, dog maatte hun skjænke Kongen 1000 Dlr. for at beholde sidstnævnte Gaard, som desuagtet bagefter blev hende frataget mod Pant i Ørslev Kloster, meen da nogle Bønder 1573 for Kongen anklagede hende for at drive ulovligt Fiskeri i Limfjorden, traadte Kongens Sindelag skarpt frem. Lensmanden paa Hald førte Sagen imod hende og fik gjentagen Paamindelse om at forfølge den til det yderste; og dda A. L. ved Landstinget tabte sin Sag og dømtes i Kongens Naade og Unaade, maatte hun afstaa til Kongen sine Pantebreve paa Ørslev Kloster m. m., i alt til den betydelige Sum 9000 Dlr., for at Kongen skulde lade sin Tiltale falde. Men den stolte Frue overlevede ikke længe denne Modgang. 1575 døde hun.


==Ekstern Lenke==


[http://skeel.info/getperson.php?personID=I1579&tree=ks Skeel & Kannegaard Genealogy]

 
Lykke, Anne Pedersdatter Til Demmestrup (I33539)
 
35 '''Daniel Bildt''', til Abildgaard og Næs


Daniel var 1571 Ritmester og fik i Forening med sin Frues Fætter Hans Pedersen (Basse) Rakkestads Len, forseglede 1580 Hyldingen, fik 1582 alene hele Rakkestads Len, som han mistede (ved sin død?) 1585.


===Children===



With: [http://www.geni.com/people/Blancheflor-Lunge/6000000001504846635 Blanceflor Vincentsdatter Lunge]



# Jacob Bildt


# Vincentz Bildt


# [http://www.geni.com/people/Knud-Bildt/6000000005745346330 Knud Danielsen Bildt]


# Otte Danielsen Bildt


# Birgitte Danielsdatter Bildt


# Anne Bildt



With: [http://www.geni.com/people/Margrethe-Hardenberg Margrethe Corfitzdatter Hardenberg]



# Blancheflor Bildt




==Sources==



*finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I30855&tree=2 Daniel Bildt]



*nermo.org: [http://www.nermo.org/slekt/d0028/g0000076.html#I23019 Daniel Knudssøn Bildt]


--------------------


Forinden vi gaar videre, skal forudskikkes folgende: 1577 solgte Niels Iversen Juel til Eskser Overklit til Daniel Bildt til Abildgaard i Hvetbo Herred og Naes i Norge, og hans Son Otto Bildt til Naes ejede den ca. 1616. Han blev 1590 gift med Inger Jespersdatter Vognsenaf Haestrupgaard, og med deres Datter Blanceflor Bildt, f. o. 1595, d. 1667, kom Overklit til hendes ;EgtefaelleChristoffer Kaas. Denne var fodt 1601 som Son af Gjord Kaas til Taarupgaard, som avlede denne Son med sin Faetter Niels Kaas til Starupgaards Enke BirgitteRosenkrantz, og da et saadant Elskovsforhold i Datiden ansaas for Blodskam, blev Fru Birgitte henrettet1603, medens det lykkedes Gjord Kaas at flygte

Gift 2. med Margrethe Hardenberg (f ca 1535) 

Bildt, Daniel Knudssøn til Abildgård (I89219)
 
36 '''Erik Jensen Urup''', til Ugerup


Var 1480 til Vitterlighed m. Erik Nielsen Rotfeld, 1483 med Jens Bille (i Ugorp), nævnes 1499 i Hr. Iver Bings skillesmissedom (de Ugorp), Sendebud for Jens Holgersen Ulfstand, fik 1503 af Erkebisp Børge Forleningsbrev paa en Lunde Bispesædes Gaard, som var Skarhults Præstegaard, tilskødede 1505 Lunde Kapitel som sin ejendom i Duberup (Osby S.).



===Sources===



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2292&tree=2 Erik Jensen Urup]



* Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1932:II:174.

 
Urup, Erik Jensen til Ugerup (I89272)
 
37 '''Erik Ottesen Rosenkrantz''' (ca. 1427 - 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.



===Rigshofmesteren - Danmarks mægtigste mand===



Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.



===Udenrigspolitikken===



I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en r rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.



===Rigets indre styrelse===



Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.


Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.



===Godsejeren===



Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forrekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller veved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt falld 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).



===Privatmanden===



At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hanans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.




===Kilder===



* Dansk Wikipedia: [http://goo.gl/CBfQS Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6265&tree=2 Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm]



RESIDENCE: 1452, Riksråd og lensmand på Skanderborg

OCCUPATION: Lensmann og Ridder 1449



BIRTH: ABT 1429, Viborg (?) (1417/25 ?)


BAPTISM: til Bjørnsholm, Danmark


DEATH: 7 Jan 1503, Mariager Kloster (7 Apr ?)


BURIAL: 1589, overført il Hornslet Kirke



DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459 
Rosenkrantz, Erik Ottesen af Bjørnholm (I54646)
 
38 '''Erik Ottesen Rosenkrantz''' (ca. 1427 - 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.



===Rigshofmesteren - Danmarks mægtigste mand===



Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.



===Udenrigspolitikken===



I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en r rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.



===Rigets indre styrelse===



Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.


Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.



===Godsejeren===



Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forrekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller veved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt falld 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).



===Privatmanden===



At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hanans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.




===Kilder===



* Dansk Wikipedia: [http://goo.gl/CBfQS Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6265&tree=2 Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm]



RESIDENCE: 1452, Riksråd og lensmand på Skanderborg

OCCUPATION: Lensmann og Ridder 1449



BIRTH: ABT 1429, Viborg (?) (1417/25 ?)


BAPTISM: til Bjørnsholm, Danmark


DEATH: 7 Jan 1503, Mariager Kloster (7 Apr ?)


BURIAL: 1589, overført il Hornslet Kirke



DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459 
Rosenkrantz, Erik Ottesen af Bjørnholm (I69513)
 
39 '''Erik Ottesen Rosenkrantz''' (ca. 1427 - 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.



===Rigshofmesteren - Danmarks mægtigste mand===



Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.



===Udenrigspolitikken===



I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en r rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.



===Rigets indre styrelse===



Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.


Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.



===Godsejeren===



Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forrekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller veved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt falld 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).



===Privatmanden===



At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hanans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.




===Kilder===



* Dansk Wikipedia: [http://goo.gl/CBfQS Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6265&tree=2 Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm]



RESIDENCE: 1452, Riksråd og lensmand på Skanderborg

OCCUPATION: Lensmann og Ridder 1449



BIRTH: ABT 1429, Viborg (?) (1417/25 ?)


BAPTISM: til Bjørnsholm, Danmark


DEATH: 7 Jan 1503, Mariager Kloster (7 Apr ?)


BURIAL: 1589, overført il Hornslet Kirke



DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459 
Rosenkrantz, Erik Ottesen af Bjørnholm (I69514)
 
40 '''Erik Ottesen Rosenkrantz''' (ca. 1427 - 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.



===Rigshofmesteren - Danmarks mægtigste mand===



Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.



===Udenrigspolitikken===



I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en r rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.



===Rigets indre styrelse===



Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.


Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.



===Godsejeren===



Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forrekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller veved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt falld 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).



===Privatmanden===



At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hanans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.




===Kilder===



* Dansk Wikipedia: [http://goo.gl/CBfQS Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6265&tree=2 Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm]



RESIDENCE: 1452, Riksråd og lensmand på Skanderborg

OCCUPATION: Lensmann og Ridder 1449



BIRTH: ABT 1429, Viborg (?) (1417/25 ?)


BAPTISM: til Bjørnsholm, Danmark


DEATH: 7 Jan 1503, Mariager Kloster (7 Apr ?)


BURIAL: 1589, overført il Hornslet Kirke



DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459 
Rosenkrantz, Erik Ottesen af Bjørnholm (I501343)
 
41 '''Erik Ottesen Rosenkrantz''' (ca. 1427 - 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.



===Rigshofmesteren - Danmarks mægtigste mand===



Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.



===Udenrigspolitikken===



I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en r rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.



===Rigets indre styrelse===



Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.


Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.



===Godsejeren===



Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forrekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller veved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt falld 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).



===Privatmanden===



At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hanans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.




===Kilder===



* Dansk Wikipedia: [http://goo.gl/CBfQS Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6265&tree=2 Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm]



RESIDENCE: 1452, Riksråd og lensmand på Skanderborg

OCCUPATION: Lensmann og Ridder 1449



BIRTH: ABT 1429, Viborg (?) (1417/25 ?)


BAPTISM: til Bjørnsholm, Danmark


DEATH: 7 Jan 1503, Mariager Kloster (7 Apr ?)


BURIAL: 1589, overført il Hornslet Kirke



DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,ErikUlsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459 
Rosenkrantz, Erik Ottesen af Bjørnholm (I501860)
 
42 '''Gårdejer på Nørholm Gods: Niels Clausen Bild Strangesen'''


Herregården Nørholm hedder i dag Nørholm Gods og ligger lidt nord for Sig, Thorstrup Sogn 8 km nord for Varde i Vestjylland, tæt på Varde Å. Hovedbygningen, der er helt enestående for vestjyske forhold, er opført af etatsråd C. de Teilmann 1776-1780 og er fredet.


Nørholm Gods kan spores helt tilbage til dronning Margrete 1.s tid, hvor godset tilhørte Jon Jakobsen Lange.



Under 2. verdenskrig kom et B-17 Flying Fortress (B17 42-30336) med 11 besætningsmedlemmer i maskinproblemer i nærheden af Nørholm Gods den 9. oktober 1943. Ti af besætningsmedlemmerne sprang ud med faldskærm og blev taget til fange af de tyske besættelsesstyrker, der havde kaserne på det nærliggende Oksbøl militærområde. Det lykkedes for piloten G.D. Bell at lande med flyet på godsets område, og her fik han kontakt med danskere, der skjulte ham og hjalp ham til Sverige via København.[1]


Midt i 1950erne brændte udlængerne på Nørholm Gods ned.



Gerhard Tambour købte stenene, der blev leveret til hans grund. Det blev grundlaget for en stenhave, der findes i dag i Tambours Have.



Nørholm Gods er på 820 hektar.




Ejere af Nørholm


* (1390-1404) Jon Jakobsen Lange


* (1404-1434) Else Jensdatter Rosenkrantz gift Lange


* (1434-1440) Claus Jonsen Lange


* (1440-1444) Anne Clausdatter Lange gift Strangesen


* (1444-1490) Strange Nielsen Strangesen


* (1490-1507) Ebbe Strangesen / Claus Strangesen


* (1507-1512) Claus Strangesen


* (1512-1524) Karen Pedersdatter Væbner gift Strangesen


* (1524-1571) Otto Clausen Strangesen


* (1571) Dorthe Clausdatter Daa gift (1) Strangesen (2) Juel


* (1571-1596) Claus Ottesen Bild Strangesen


* (1596) Karen Clausdatter Bild Strangesen gift Lange


* (1596-1631) Hans Lange


* (1631-1658) Iver Vind


* (1658-1677) Christian Iversen Vind


* (1677) Karen Christiansdatter Vind gift Bille


* (1677-1686) Christian Bille / Mette Krabbe gift (1) Vind (2) von Lützow


* (1686-1706) Jens Lassen


* (1706-1726) Frederik Lassen


* (1726-1741) Stephen Nielsen Ehrenfeld


* (1741-1742) Maren Schultz gift (1) Ehrenfeld (2) Teilman


* (1742-1749) Christian Hansen Teilman


* (1749-1790) Andreas Charles Christiansen de Teilman


* (1790) Christine Marie de Teilman gift Rosenørn


* (1790-1812) Christian Rosenørn


* (1812-1817) Christine Marie de Teilmann gift Rosenørn


* (1817-1861) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr1


* (1861-1879) Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann


* (1879-1929) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr2


* (1929-1951) Frederik Rosenørn-Lehn


* (1951-1979) Carl Frederik Gustav Rosenørn-Lehn


* (1979-20xx) Karl Kristian Nielsen

 
Strangesen Bild, Niels Clausen Strangesen (I19355)
 
43 '''Malte Jensen Sehested'''


Sehested, Malte Jensen, 1529-92, til Holmgaard og Højris paa Mors, som han arvede efter sine Forældre, og Nøragergaard i Skodborg Herred, som han erhvervede ved Kjøb, var Søn af ovennævnte Jens Thomesen S. Saa lidt som denne sin Fader brugtte han nogen Sinde selv Navnet S., men kaldte sig kun M. J. Han var 1548 Hofsinde og red med 5 Heste i det bekjendte Brudetog til Meissen. Da han 28. Sept. 1550 i Malmø havde ægtet Sophie Bille (f. 21. Nov. 1529, d. paa Holmgaard 12. April 1587), Datter af den højt ansete Rigsraad Hr. Claus Bille (II, 220), afstod Faderen til ham sit Len Gudum Kloster, som han havde til 1570. Ved Krigens Udbrud 1563 blev han udskrevet til at gjøre Tjeneste til Skibs. Siden blev han Landsdommer i Nørrejylland, formodentlig samtidig med at han 1575 fik Ørslev Kloster i Forlening. Dette Len mistede han 1584, men fik i Stedet Aaret efter paa ny Gudum Kloster, som han beholdt sin Livstid, skjønt han alt 1588 efter eget Ønske var fratraadt sin Landsdommerbestilling. Hans Begravelse stod 20. April 1592 i Møborg Kirke.


Thiset.




==Sources==



*finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9572&tree=2 Malte Jensen Sehested]



* Dansk biografisk Lexikon - XV. Bind. Scalabrini - Skanke: [http://runeberg.org/dbl/15/0520.html Sehested, Malte Jensen]



------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Malte Jensen Sehested



b. 1529 d.1592



Profession / Erhverv Landsdommer i Nørrejylland, Lensmand paa Ørslev Kloster



Property / Besiddelser Til Holmgaard, Højriis og Boller



Buried Møborg Kirke





Father Jens Thomesen Sehested, d. 15 Nov 1555, Holmgaard Gods



Mother Anne Maltesdatter Juel, d. 1579, Holmgaard Gods





Family Sophie Clausdatter Bille, b. 21 Nov 1529, Baahus , d. 12 Apr 1587, Holmgaard Gods



Married 1550 Malmø



Children



1. Steen Maltesen Sehested, b. 12 Jan 1553, Gudumkloster , d. 22 Aug 1611, Kalmar Slot



> 2. Anne Maltesdatter Sehested, b. 25 Jan 1554, Holmgaard Gods , d. 09 Mar 1621, Odden



> 3. Thomes Maltesen Sehested, b. 02 Feb 1555, Holmgaard Gods , d. 1609



> 4. Lisbeth Maltesdatter Sehested, b. 19 Apr 1556, d. 22 May 1600, Skivehus



> 5. Claus Maltesen Sehested, b. 29 Sep 1558, Holmgaard Gods , d. 14 Apr 1612, Arensborg on Øsel in Estland



> 6. Birgitte Maltesdatter Sehested, b. 22 Feb 1560, d. 1594



> 7. Maren Maltesdatter Sehested, b. 25 Aug 1561, Gudumkloster , d. 09 Nov 1600, Villestrup Gods



Last Modified 24 Feb 2010



Family ID F1205 Group Sheet





Notes



Sehested, Malte Jensen, 1529-92, til Holmgaard og Højris paa Mors, som han arvede efter sine Forældre, og Nøragergaard i Skodborg Herred, som han erhvervede ved Køb, var Søn af ovennævnte Jens Thomesen Sehested. Saa lidt som denne sin Fader brugte han nogen Sinde selv Navnet Sehested, men kaldte sig kun M. J. Han var 1548 Hofsinde og red med 5 Heste i det bekjendte Brudetog til Meissen. Da han 28. Sept. 1550 i Malmø havde ægtet Sophie Bille (f. 21. Nov. 1529, død paa Holmgaard 12. April 1587), Datter af den højt ansete Rigsraad Hr. Claus Bille, afstod Faderen til ham sit Len Gudum Kloster, som han havde til 1570. Ved Krigens Udbrud 1563 blev han udskrevet til at gjøre Tjeneste til Skibs.



Dansk Biografisk Leksikon.



Danmarks Adels Aarbog, Arkivar Thiset / Hiort-Lorenzen.



BESIDDELSER: forlenet med rslev kloster og 1585 Dudum Kloster



Stiftede legater for Viborg Katedralskoles disciple ogbyens fattige

 
Sehested, Malte Jensen (I68895)
 
44 '''Margrethe Corfitzdatter Hardenberg'''


==Sources==



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12694&tree=2 Margrethe Corfitzdatter Hardenberg]



*skeel.info: [http://skeel.info/getperson.php?personID=I0859&tree=ks Margrethe Corfitzdatter Hardenberg]

 
Hardenberg, Margrethe (I69727)
 
45 '''Niels Ebbesen''' (født 1308 og død 2. november 1340) Vore historiske Efterretninger fra Midten af det 14. Aarhundrede ere des værre saa fattige, at det kun er forholdsvis lidet, som vides om denne Redningsmand for vor nationale Selvstændighed. Han var en jysk Adelsmand, og efter gamle Overleveringer, hvis Sandhed der ingen Grund er til at tvivle om, var hans Hjem den saakaldte Hovgaard (Adelsgaard) mellem Ris(dvs. Skov)-Gaardene i Nørring, Folby Sogn ved Frijsenborg. Levninger af deen gamle Stenbygning kunne endnu spores paa «Volden», den Jordhøj, paa hvilken Sædegaarden har været opført, omgiven af en Grav. Paa dens Skraaning staar en gammel Eg, som har Navn efter Helten. Det er sandsynligt, at det er N. E. af Nørring Ris, hvis Navn forekommer i

Aarene 1337-38 i Breve, udstedte paa Aabo Sysselting og Viborg Landsting, vedkommende Jordegods i disse Egne; men der kan ikke af dem sluttes noget om hans Slægtskabsforhold. Den N. E. derimod, som faa Aar efter forekommer i Breve fra Vendsyssel og paaviselig var af Slægten Strangesen, er uden al Tvivl forskjellig fra sin historiske Navne.


N. E.s historiske Optræden er sammentrængt i Aaret 1340. Der var begyndt en Bevægelse imod Grev Gert, som sad inde med Rigets vestlige Halvdel; Hansestæderne støttede Hertug Valdemar til at faa aftvunget Greven en Overenskomst i Lybek (11. FeFebr.), ved hvilken han tilbagegav Hertugen den Indløsningsret til Nørrejylland, der tilkom denne som tidligere udvalgt Konge af Danmark. Men Gert var næppe til Sinds at lade denne Overenskomst træde i Kraft; i alle Tilfælde gjorde han kort efter et Indfald i Jylland med en Lejehær for at kue enhver Modstand imod det holstenske

Herredømme. Han kom med en stor Skare til Randers, faldt her i en haard Sygdom, saa han endog lod sig give Dødssakramentet, men var dog kommen sig igjen, da han 1. April faldt for N. E.s Haand.



Den samtidige lybske Krønnike lægger ikke Vægt paa N. E.s Navn, men siger, at Greven faldt for


en Sammensværgelse af henved 60 stedkjendte Mænd; en dansk Krønnike har det bestemte Tal 47. Kun Høvdingens Navn er bevaret; men ligesom det i sig selv er sandsynligt, at der blandt Deltagerne var ogsaa andre Adelsmænd, saaledes fremgaar dette udtrykkelig af forskjellige Træk; man kan vel endog anse det for det sandsynligste, at et forholdsvis betydeligt Antal af de sammensvorne vare «gode Mænd». Overfaldet i Randers udførtes Natten til Lørdagen 1. April. Byen

var overfyldt af de fremmede Tropper, der stode under mange forskjellige Høvdinger, som næppe kjendte hinandens Folk eller følte sig særlig forpligtede over for hinanden; herpaa synes de sammensvorne at have bygget deres Plan. De samlede sig i Nattens Løb i et Stenhus, selvfølgelig hos en af deres Fæller, og altsaa rede til, om fornødent, at optage en Kamp paa Stedet. De enkelte Flokke kom gjennem Byen som Vagthold, uden at nogen kunde kontrollere, om de ikke hørte til Hæren. Henad Morgenstunden stod Greven op for at holde sine «Tider» med en Kapellan;

derefter lagde han sig igjen. Nu brød N. E. med sine Fæller ind i Huset, hvis Beboere kom paa Benene; Greven hørtes raabe om Hjælp, saa det lød ud over Gaden til Nabohusene. Hans Sønner bebrejdede senere en tysk Ridder, Otto v. Schenkenberg, at han havde hørt Raabet uden at ile til Hjælp; en anden af de fremmede Høvdinger, Henrik van Vitinghoven, kom derimod tilstede og fandt sin Død i den korte Kamp. Med Greven faldt hans Kapellan og 3 Svende.


Efter vel forrettet Sag trak N. E. sig tilbage ned imod Randers Bro; Haabet om overhovedet at kunne komme vel fra det dristige Foretagende var knyttet til den brede og i Foraarstiden stride Gudenaa. For yderligere at forvirre Forfølgelsen synes der andensteds i Byen at være gjort Brandlarm. Det lykkedes da ogsaa virkelig at iværksætte Tilbagetoget med Tabet af kun én Mand; Broens Planker vare i Forvejen løsnede, saa den kunde kastes af foran Forfølgerne.


En almindelig Rejsning af Adel og Almue fulgte efter denne Katastrofe i Randers; N. E. var den selvskrevne Høvding, 1. Maj indtog han en paabegyndt Borg ved Skjern Aa og ødelagde den; den var beregnet paa at holde Vesterjylland i Ave. I Sommerens Løb rensedes hele Nørrejylland for Fjenden; kun det faste Skanderborg holdt sig endnu; ud paa Efteraaret belejrede N. E. det med en talrig Hær. Det lykkedes dog Besætningen at sætte sig i Forbindelse med sine Landsmænd paa Fyn, og da 600 Ryyttere her fra nærmede sig Borgen, gjordes der et Udfald, som kostede 2200 Jyder Livet (alle Sjæles Dag, 2. Nov.). Blandt de faldne vare ogsaa N. E. og 2 af hans Brødre; deres Lig bleve fremsøgte og tillige med de andre, som vidstes at have været med i Randers, lagte paa Stejle. Da det mange Aar efter (i Efteraaret 1351) kom til et Forbund mellem Grev Gerts Sønner og den jyske Adel imod Kong Valdemar, betaltes der gjennem deres gjensidige Tillidsmænd, Stig Andersen og Hans Limbek, en Mandebod paa 500 Mark lybsk for Grevens Drab. Der kan herved ikke, som Huitfeldt mener, være sigtet til N. E. eller andre af de faldne Drabsmænd; Bøderne maa være betalte af endnu levende Deltagere i den blodige Opgjørelse.


Mindet om N. E.s Bedrift fordunkledes snart i den folkelige Overlevering af den Omdigtning, som


«Folkevisen» underkastede den. Ligesom Fortællingen om Marsk Stig under de langvarige Kampe mellem Kronen og de jyske Stormænd gav Anledning til en storslaaet Ridderdigtning, hvis Formaal var at forherlige Adelens stolte Uafhængighed, saaledes toges Drabet i Randers til Indtægt for den samme Samfundsopfattelse. N. E. blev en kjæk Talsmand for Ridderens Ret over for sin Herre; det patriotiske i hans Daad tabtes saa godt som helt af Syne, medens Undsigelsen og Selvtægten bleve Handlindlingens Midtpunkt. Det frie Forbund mellem danske Mænd til Fædrelandets Redning forvandledes til en enkelt Herremands Ridt fra Nørring Ris til Randers, fulgt af en Skare trofaste Svende. Med stort Mesterskab gjennemføre Digteren denne Opfattelse i de mindste Enkeltheder og frembragte derved en Vise, som i Aarhundreder bevarede N. E.s Navn fra Forglemmelse,

men rigtignok tillige berøvede det en god Del af dets rette Glans. At der dog ogsaa har været andre Viser i Omløb om den jyske Folkehelt, synes at fremgaa af enkelte Vers, som nu findes i en Forbindelse, der næppe er den oprindelige. Saaledes antyder et enkelt, at N. E. før Opbruddet til Randers gjæstede (sin Broder?) Knud Ebbesen paa Bygholm; det har da maaske hørt til en Sang, som skildrede Begivenheden mere som en stor Folkebevægelse. Til den samme hører da maaske ogsaa det berømte Vers om Kællingen, som gav ham sit Brød til Tak for den dyrebare

Bedrift. Og medens den bevarede Folkevise oprindelig lod ham forlade Land og Rige som en fredløs Mand, paa samme Maade som Marsk Stig, saa lode andre Overleveringer ham ende paa en Pilegrimsfærd for at afsone sin Synd, og der siges, at danske Mænd gjæstede hans Grav i en Kirke uden for Rostock.


Fra tysk Side har man stadig fremstillet N. E.s Daad som et natligt Mord; den danske Historieskrivning har til alle Tider med Tak vedkjendt sig den som et Vendepunkt i vor dybeste Fornedrelsestid.



C. Olsen, Efterretninger om Niels Ebbesen og hans Daad, 1839.


A. D. Jørgensen, Bidrag til Nordens Hist. i Middelalderen.


Samme, Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Hist.


M. H. Rosenørn, Greve Gert af Holsten og Niels Ebbesøn af Nørreris I, 1873–87.


Hist. Tidsskr. 5. R. V, 443 ff.



A. D. Jørgensen.




===Kilder===



* Dansk biografisk Lexikon p393 (1887-1905): [http://runeberg.org/dbl/4/0395.html Ebbesen, Niels]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I24845&tree=2 Niels Ebbesen Strangesen (Bild)]

 
Ebbesen, Niels (I54747)
 
46 '''Niels Ebbesen''' (født 1308 og død 2. november 1340) Vore historiske Efterretninger fra Midten af det 14. Aarhundrede ere des værre saa fattige, at det kun er forholdsvis lidet, som vides om denne Redningsmand for vor nationale Selvstændighed. Han var en jysk Adelsmand, og efter gamle Overleveringer, hvis Sandhed der ingen Grund er til at tvivle om, var hans Hjem den saakaldte Hovgaard (Adelsgaard) mellem Ris(dvs. Skov)-Gaardene i Nørring, Folby Sogn ved Frijsenborg. Levninger af deen gamle Stenbygning kunne endnu spores paa «Volden», den Jordhøj, paa hvilken Sædegaarden har været opført, omgiven af en Grav. Paa dens Skraaning staar en gammel Eg, som har Navn efter Helten. Det er sandsynligt, at det er N. E. af Nørring Ris, hvis Navn forekommer i

Aarene 1337-38 i Breve, udstedte paa Aabo Sysselting og Viborg Landsting, vedkommende Jordegods i disse Egne; men der kan ikke af dem sluttes noget om hans Slægtskabsforhold. Den N. E. derimod, som faa Aar efter forekommer i Breve fra Vendsyssel og paaviselig var af Slægten Strangesen, er uden al Tvivl forskjellig fra sin historiske Navne.


N. E.s historiske Optræden er sammentrængt i Aaret 1340. Der var begyndt en Bevægelse imod Grev Gert, som sad inde med Rigets vestlige Halvdel; Hansestæderne støttede Hertug Valdemar til at faa aftvunget Greven en Overenskomst i Lybek (11. FeFebr.), ved hvilken han tilbagegav Hertugen den Indløsningsret til Nørrejylland, der tilkom denne som tidligere udvalgt Konge af Danmark. Men Gert var næppe til Sinds at lade denne Overenskomst træde i Kraft; i alle Tilfælde gjorde han kort efter et Indfald i Jylland med en Lejehær for at kue enhver Modstand imod det holstenske

Herredømme. Han kom med en stor Skare til Randers, faldt her i en haard Sygdom, saa han endog lod sig give Dødssakramentet, men var dog kommen sig igjen, da han 1. April faldt for N. E.s Haand.



Den samtidige lybske Krønnike lægger ikke Vægt paa N. E.s Navn, men siger, at Greven faldt for


en Sammensværgelse af henved 60 stedkjendte Mænd; en dansk Krønnike har det bestemte Tal 47. Kun Høvdingens Navn er bevaret; men ligesom det i sig selv er sandsynligt, at der blandt Deltagerne var ogsaa andre Adelsmænd, saaledes fremgaar dette udtrykkelig af forskjellige Træk; man kan vel endog anse det for det sandsynligste, at et forholdsvis betydeligt Antal af de sammensvorne vare «gode Mænd». Overfaldet i Randers udførtes Natten til Lørdagen 1. April. Byen

var overfyldt af de fremmede Tropper, der stode under mange forskjellige Høvdinger, som næppe kjendte hinandens Folk eller følte sig særlig forpligtede over for hinanden; herpaa synes de sammensvorne at have bygget deres Plan. De samlede sig i Nattens Løb i et Stenhus, selvfølgelig hos en af deres Fæller, og altsaa rede til, om fornødent, at optage en Kamp paa Stedet. De enkelte Flokke kom gjennem Byen som Vagthold, uden at nogen kunde kontrollere, om de ikke hørte til Hæren. Henad Morgenstunden stod Greven op for at holde sine «Tider» med en Kapellan;

derefter lagde han sig igjen. Nu brød N. E. med sine Fæller ind i Huset, hvis Beboere kom paa Benene; Greven hørtes raabe om Hjælp, saa det lød ud over Gaden til Nabohusene. Hans Sønner bebrejdede senere en tysk Ridder, Otto v. Schenkenberg, at han havde hørt Raabet uden at ile til Hjælp; en anden af de fremmede Høvdinger, Henrik van Vitinghoven, kom derimod tilstede og fandt sin Død i den korte Kamp. Med Greven faldt hans Kapellan og 3 Svende.


Efter vel forrettet Sag trak N. E. sig tilbage ned imod Randers Bro; Haabet om overhovedet at kunne komme vel fra det dristige Foretagende var knyttet til den brede og i Foraarstiden stride Gudenaa. For yderligere at forvirre Forfølgelsen synes der andensteds i Byen at være gjort Brandlarm. Det lykkedes da ogsaa virkelig at iværksætte Tilbagetoget med Tabet af kun én Mand; Broens Planker vare i Forvejen løsnede, saa den kunde kastes af foran Forfølgerne.


En almindelig Rejsning af Adel og Almue fulgte efter denne Katastrofe i Randers; N. E. var den selvskrevne Høvding, 1. Maj indtog han en paabegyndt Borg ved Skjern Aa og ødelagde den; den var beregnet paa at holde Vesterjylland i Ave. I Sommerens Løb rensedes hele Nørrejylland for Fjenden; kun det faste Skanderborg holdt sig endnu; ud paa Efteraaret belejrede N. E. det med en talrig Hær. Det lykkedes dog Besætningen at sætte sig i Forbindelse med sine Landsmænd paa Fyn, og da 600 Ryyttere her fra nærmede sig Borgen, gjordes der et Udfald, som kostede 2200 Jyder Livet (alle Sjæles Dag, 2. Nov.). Blandt de faldne vare ogsaa N. E. og 2 af hans Brødre; deres Lig bleve fremsøgte og tillige med de andre, som vidstes at have været med i Randers, lagte paa Stejle. Da det mange Aar efter (i Efteraaret 1351) kom til et Forbund mellem Grev Gerts Sønner og den jyske Adel imod Kong Valdemar, betaltes der gjennem deres gjensidige Tillidsmænd, Stig Andersen og Hans Limbek, en Mandebod paa 500 Mark lybsk for Grevens Drab. Der kan herved ikke, som Huitfeldt mener, være sigtet til N. E. eller andre af de faldne Drabsmænd; Bøderne maa være betalte af endnu levende Deltagere i den blodige Opgjørelse.


Mindet om N. E.s Bedrift fordunkledes snart i den folkelige Overlevering af den Omdigtning, som


«Folkevisen» underkastede den. Ligesom Fortællingen om Marsk Stig under de langvarige Kampe mellem Kronen og de jyske Stormænd gav Anledning til en storslaaet Ridderdigtning, hvis Formaal var at forherlige Adelens stolte Uafhængighed, saaledes toges Drabet i Randers til Indtægt for den samme Samfundsopfattelse. N. E. blev en kjæk Talsmand for Ridderens Ret over for sin Herre; det patriotiske i hans Daad tabtes saa godt som helt af Syne, medens Undsigelsen og Selvtægten bleve Handlindlingens Midtpunkt. Det frie Forbund mellem danske Mænd til Fædrelandets Redning forvandledes til en enkelt Herremands Ridt fra Nørring Ris til Randers, fulgt af en Skare trofaste Svende. Med stort Mesterskab gjennemføre Digteren denne Opfattelse i de mindste Enkeltheder og frembragte derved en Vise, som i Aarhundreder bevarede N. E.s Navn fra Forglemmelse,

men rigtignok tillige berøvede det en god Del af dets rette Glans. At der dog ogsaa har været andre Viser i Omløb om den jyske Folkehelt, synes at fremgaa af enkelte Vers, som nu findes i en Forbindelse, der næppe er den oprindelige. Saaledes antyder et enkelt, at N. E. før Opbruddet til Randers gjæstede (sin Broder?) Knud Ebbesen paa Bygholm; det har da maaske hørt til en Sang, som skildrede Begivenheden mere som en stor Folkebevægelse. Til den samme hører da maaske ogsaa det berømte Vers om Kællingen, som gav ham sit Brød til Tak for den dyrebare

Bedrift. Og medens den bevarede Folkevise oprindelig lod ham forlade Land og Rige som en fredløs Mand, paa samme Maade som Marsk Stig, saa lode andre Overleveringer ham ende paa en Pilegrimsfærd for at afsone sin Synd, og der siges, at danske Mænd gjæstede hans Grav i en Kirke uden for Rostock.


Fra tysk Side har man stadig fremstillet N. E.s Daad som et natligt Mord; den danske Historieskrivning har til alle Tider med Tak vedkjendt sig den som et Vendepunkt i vor dybeste Fornedrelsestid.



C. Olsen, Efterretninger om Niels Ebbesen og hans Daad, 1839.


A. D. Jørgensen, Bidrag til Nordens Hist. i Middelalderen.


Samme, Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Hist.


M. H. Rosenørn, Greve Gert af Holsten og Niels Ebbesøn af Nørreris I, 1873–87.


Hist. Tidsskr. 5. R. V, 443 ff.



A. D. Jørgensen.




===Kilder===



* Dansk biografisk Lexikon p393 (1887-1905): [http://runeberg.org/dbl/4/0395.html Ebbesen, Niels]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I24845&tree=2 Niels Ebbesen Strangesen (Bild)]

 
Ebbesen, Niels (I54783)
 
47 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=7&storleik=


---------------



Ingeborg Pedersdatter Vendelbo arvede i 1388 slottet (borgen) Hald ved Viborg efter hendes mand.

 
Vendelbo, Ingeborg Pedersdatter (I54691)
 
48 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=7&storleik=


---------------



Ingeborg Pedersdatter Vendelbo arvede i 1388 slottet (borgen) Hald ved Viborg efter hendes mand.

 
Vendelbo, Ingeborg Pedersdatter (I88970)
 
49 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=7&storleik=


---------------



Ingeborg Pedersdatter Vendelbo arvede i 1388 slottet (borgen) Hald ved Viborg efter hendes mand.

 
Vendelbo, Ingeborg Pedersdatter (I89460)
 
50 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=7&storleik=


---------------



Ingeborg Pedersdatter Vendelbo arvede i 1388 slottet (borgen) Hald ved Viborg efter hendes mand.

 
Vendelbo, Ingeborg Pedersdatter (I89544)
 

      1 2 3 4 5 ... 51» Nste»


Hjemmesiden drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 12.2, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2020.

Opdateres af Jørgen Kreutzer.