Jens Sørensen

1760 - 1828  (68 år)

• Navn	Jens Sørensen
  Slægtskab	med Jørgen Holger Andreasen
  Født	1760	Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark
  Døbt	11 feb. 1760	Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark
  Køn	Mand
  Dåb	11 feb. 1760	Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark
  	Lellinge Kirkebog 1760 if- med dåb d: 11t Februar: Søren Jensens Søn Jens, baaren af Jens Peddersens kone. faddere vare Henrik Andersen gl. Datter, Pige ... Andersdatter, Christen Smidth og ..... alle af Lellinge
  Folketælling	1801	Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark
  	Roskilde, Ramsø, Køge Købstad, Vestergade, , 85, FT-1801, B8110 Jens Sørensen      41 Gift Huusbonde      Brændeviins Brænder Marie Erigsdatter 29      Gift      Hans Kone           Jacob Jensen      5      Begges Børn           Birgithe Jensdatter 1      Begges Børn           Peder Mogensen 26      Ugift      Tienestefolk Gevorben Soldat      Mads Sørensen 29      Separeret Tienestefolk      Ole Nielsen      34      Ugift      Tienestefolk           Ane Rasmussdatter 30      Ugift      Tienestefolk      Tienestepiger !! Hansdatter      20      Ugift      Tienestefolk      Tienestepiger Christine Jelstrup 11           Tienestefolk      Tienestepiger
  Kilde	aug. 1807
  	https://koegearkiverne.dk/historieskolen/hent-materialer/slaget-ved-koge-1807/kampe-i-koges-gader
  Noter	aug. 1807	Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark
  	Træskoslaget ved Køge
  	Træskoslaget ved Køge Da englænderne belejrede København i 1807 i forbindelse med Napoleonskrigene, måtte bondesoldater fra Sjælland, Lolland, Falster og Møn udkæmpe et blodigt slag mod den engelske overmagt ved Køge. Under Napoleonskrigene prøvede Danmark at holde sig neutral og det lykkedes landet at tjene stort på at handle med de krigsførende parter. Det var dog ikke uden problemer, og Danmark blev inddraget i krigen ved to lejligheder - begge med katastrofale udfald. Den første var i 1801, hvor en britisk flåde efter en kort kamp den 2. april tvang den danske kronprins Frederik, den senere Frederik d. 6, til at lade landet udtræde af det neutralitetsforbund det hidtil havde været i sammen med Sverige og Rusland. Det andet og klart alvorligste angreb skete i august 1807, hvor England uprovokeret invaderede Sjælland med henblik på at få udleveret den danske flåde. Englænderne frygtede nemlig, at den danske flåde, der var en af de større i Europa på det tidspunkt, ville kunne blive brugt til at støtte et fransk angreb på de britiske øer. København, der fungerede som flådens hovedbase, blev indesluttet og belejret. Da de engelske tropper blev landsat på Sjælland den 16.8.1807, besluttede kronprinsen at Landeværnet for Sjælland, Lolland-Falster og Møn skulle mobiliseres. Styrkerne skulle undsætte den belejrede hovedstad og de samlede sig ved Køge, hvor de var ved at blive uddannet og udrustet. Skt. Nikolai Kirke fungerede i denne sammenhæng som våben-og krudtmagasin. Enhederne var både garnisoneret i selve Køge by, på godset Gl. Køgegård, samt i en teltlejr nord for byen (beliggende ca. der hvor Sygehuset ligger i dag). Landeværnet (dannet i 1801 og datidens hjemmeværn) var dog mest af alt en hærenhed der eksisterede på papiret. De danske troppers militærtræning strakte sig til 6 årlige eksercitser og kun få var udrustede med våben og uniformer. Resten kom i deres daglige tøj og med de våben der var for hånden, såsom leer, høtyve og lignende. Den engelske hær var i modsætning hertil særdeles veludrustet og kamperfaren under ledelse af general Wellesley, den senere så berømte Duke of Wellington, som besejrede Napoleon i slaget ved Waterloo. De fik til opgave at nedkæmpe den danske trop, som var en trussel i ryggen på de engelske belejringsstyrker. Den 29. august nærmede de engelske styrker sig Køge fra Nord. Fra dansk side havde man ikke forventet et sådant træk og det engelske angreb kom derfor som en overraskelse. Fortroppen af de engelske soldater blev set på landevejen mellem Roskilde og Køge med en kikkert fra et loftsvindue i Gammelkjøgegaard. Om morgenen kl. 06.30 indsendte major Von Moltke besked om, at englænderne samlede sig i nærheden af Skillingskroen, som lå der hvor det nuværende Søvilla ligger. I hast blev der sendt en mindre dansk styrke nordpå, imens resten af det danske Landeværn blev organiseret i egnen omkring Køge og gjort klar til kamp. Slaget begyndte i området vest for Ølsemagle kl. ca. 0900 om morgenen (slagmarken ligger omtrent der hvor den nye Køge Nord Station kommer til at ligge og ud til kysten, men området er i dag dækket af bebyggelse samt motorvej og ligner overhovedet ikke terrænet dengang, der var åbent og domineret af marker med enkelte levende hegn og træer). Her blev en mindre del af den danske styrke slået og kastet på flugt mod syd, tilbage til Køge. blev beskadiget under kampene med englænderne. Oversigt over ødelæggelser i byen Om ødelæggelserne i Vestergade skrev Frederik Agre i 1807: "I den heele Gade, vi passerede fra Bommen af og til Torvet lige for, var ikke et eeneste Huses Vinduer, som med Blye og alt var hugget ind, skaanede, eller nogen hel Rude at see, ikke een af de forfærdede Indvaanere at see paa Gaden; men ængstelig bag deres Døre og sønderhuggede ruder kiggede efter os, som de formodentlig ansaae for opfanget Husar-bytte eller Mistænkelige". Overblik over ødelæggelserne fordelt på nuværende adresser: Da englænderne forlod Køge blev der lavet en oversigt over skaderne der var sket i forbindelse med besættelsen af Køge. Derfor har vi et ret tydeligt indblik i nogle af de ødelæggelser det medførte i Køge. Vestergade 10 Brændevinsbrænder Jens Sørensen måtte befordre for de engelske den 31/8 samt have 12 mand indkvarteret 29-30/8
  Død	26 maj 1828	Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark
  Begravelse	2 jun. 1828	Sankt Nikolaj, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark
  	Sankt Nikolaj Kirkebog 1828 if. med begravelse 26 Mai - 2 Juni, Jens Sørensen, Værtshusholder i Kiøge, 68 Aar, St. Nikolajs Kirkegaard
  Begravet	2 jun. 1828	Sankt Nikolaj, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark
  Person-ID	I94	My Genealogy
  Sidst ændret	4 dec. 2024

  
  

  Far	Søren Jensen,   f. 1709, Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark ,   d. sep. 1798, Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark  (Alder 89 år)
  Mor	Birthe Madsdatter,   f. ca. 1732, Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark ,   d. jul. 1798, Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark  (Alder ~ 66 år)
  Gift	MARR: MAP LATI 000000 LONG E12,183056
  Familie-ID	F2028	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Marie Erichsdatter,   f. 2 apr. 1772, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark ,   d. Ja, dato ukendt
  Gift	13 feb. 1795	Sankt Nicolaj, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark
  Vielse	13 feb. 1795	Sankt Nicolaj, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark
  	Sankt Nikolaj Kirkebog 1795 if. med ægteskab Fredagen den 13de Febr: blev Kroejer og Købmandshandler Jens Sørensen i Kiøge ægteviet til sin forlovede Marie Erichsdatter
  Børn	1. Erich Sørensen,   f. 1796, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark ,   d. Ja, dato ukendt   2. Birgitte Børgesen Sørensdatter,   f. 27 okt. 1799, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark ,   d. 16 nov. 1859, Veksebo, Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg Amt, Denmark  (Alder 60 år)
  Sidst ændret	4 dec. 2024
  Familie-ID	F2027	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Født - 1760 - Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark Døbt - 11 feb. 1760 - Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark Dåb - 11 feb. 1760 - Lellinge, Bjæverskov, Præstø Amt, Denmark Gift - 13 feb. 1795 - Sankt Nicolaj, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark Vielse - 13 feb. 1795 - Sankt Nicolaj, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark Folketælling - 1801 - Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark Noter - Træskoslaget ved Køge - aug. 1807 - Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark Død - 26 maj 1828 - Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark Begravelse - 2 jun. 1828 - Sankt Nikolaj, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark Begravet - 2 jun. 1828 - Sankt Nikolaj, Køge, Ramsø, Roskilde Amt, Denmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  DEAT: MAP LATI 000000 LONG E12,116667