Citeret fra http://www.oleroemer.dk/denukendtetycho/tychoomsophie.html
Tycho Brahe om sin s°ster Sophie:
P Tychos tid var kvinden meget langt fra ligestilling. Men hans s°ster Sophie kunne hµvde sig, og Tycho beundrede hende meget. Det er ikke for meget at sige, at han betragtede hende som sin jµvnbyrdige. I 1590'erne skriver han om sit forhold til s°steren. Her et uddrag oversat fra latin:
"Jeg har en s°ster, der hedder Sophie; det er nu seks r siden, at hun blev enke efter en brav adelsmand, men hun er dog endnu temmelig ung, og hun har et eneste barn, nemlig en s°n. Da hun i disse r, hvor hun har vµret enke, s dan som dedet s let sker, har haft en del sorger og bekymringer, s har hun s°gt p forskellig m de og efter evne at mildne sorgen. F°rst har hun ved sin g rd Eriksholm, der ligger i Sk ne og er bygget som en befµstet borg, anlagt en meget smuk have, hvis lige nµppe findes i Norden. Den har, om ikke andet, kostet hende store anstrengelser og meget arbejde og er anlagt sµrdeles hensigtsmµssigt, idet den med beplantning af trµer af forskellig slags og dyrkning af haveurter, og hvad der ellers h°rer til, er indrettet p passende m de p et sted, hvor der tidligere ikke fandtes noget s dan.
Da hun endelig havde f et den fµrdig, var hun dog endnu ikke tilstrµkkelig befriet for de trykkende bekymringer, og derfor lagde hun sig ogs efter at tilberede kemiske prµparater, for s vidt de angik spagyriske lµgemidler, og dette er lykkedes hende godt, ja idet hun ikke blot uddelte dem til sine venner og velst ende folk, n r det var forn°dent, men ogs gratis gav dem til fattigfolk. P denne m de gavnede hun alle parter. Endelig, da hun endnu ikke p denne m de havde kunnet tillfredsstille trangen i sit sind, der satte sig flere og h°jere m l, kastede hun sig endog med iver over astrologiske forudsigelser og gav sig til at stille folks horoskoper, hvadenten det skyldtes hendes skarpsindige nd og en genius, der stadigt ansporer hende til at tage fat p st°rre opgaver, eller fordi hendes k°n har en tilb°jelighed til videbegµrlig unders°gelse af det fremtidige, m ske heller ikke uden en vis overtro.
Mens jeg i hendes f°rst nµvnte foretagender havde hjulpet hende med forskrifter og vejledninger, for s vidt som hun °nskede det, dog mere p det kemiske omr de end med hensyn til havevµsenet, hvor hun selv havde tilstrµkkelig indsigt, har jeg alvorligt frar det hende at beskµftige sig med astrologiske spekulationer og at give sig af med s dunkle ting, der ligger langt over en kvindes horisont. Alligevel har hun, som har en ub°jelig karakter og en s stor selvtillid, at hun ikke engang vil st tilbage for mµndene i begavelse, s meget desto ivrigere kastet sig over disse studier, og hun har p kort tid ved den hende ejendommelige energi tilegnet sig astrologiens begyndelsesgrunde, dels gennem latinske forfatteres skrifter, som hun p egen bekostning har ladet oversµtte p modersm let, dels gennem tyske skrifter, der omhandler disse ting; tysk er hun nemlig ret kyndig i. Da jeg nu fik tydelige beviser for dette, gjorde jeg ikke s megen modstand som tidligere, men r dede hende blot til ikke at forfalde til overdrivelse. Og jeg kunne med s megen st°rre glµde tillade det, fordi jeg vidste, at hun derved f°lte en ikke ringe tr°st i sine enkesorger, og hvad dermed f°lger; hendes tanker blev dermed p en passende m de ledt hen p andre mere oph°jede forestillinger.
Jeg h bede ikke desto mindre, at hun ikke ville g alt for vidt i disse unders°gelser, men at hun af sig selv ville blive trµt af det, n r hun til gavns havde indset, hvor vanskeligt det var. Da hun havde gµttet min tanke - klog er hun - sendte hun mig et temmelig langt brev, i hvilket hun bl.a. klart g°r rede for sine fremskridt i astrologien, og p berP