Holger Gregersen Krognos

Holger Gregersen Krognos

Mand 1330 - 1382  (52 år)

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Holger Gregersen Krognos 
    Slægtskabmed Jørgen Holger Kreutzer
    Født 1330  Krabberup, Luggude Herred, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 1382  Heireholm, Færs Herred, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet Vidskløfle, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I88795  My Genealogy
    Sidst ændret 17 jan. 2020 

    Familie Margrethe Aakesdatter Aakesdatter Steeg,   f. 1340,   d. 1404, Heireholm, F rs Herred, Sk ne Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 64 år) 
    Børn 
     1. Kirsten Holgersdatter Krognos,   f. 1365, Krabberup, Luggude Herred Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. Nµs Find alle personer med begivenheder på dette sted
     2. Holgerd Holgersdatter Krogenos,   f. 1381, Heireholm, Halland, Sweden Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1452  (Alder 71 år)
    Sidst ændret 17 jan. 2020 
    Familie-ID F28795  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Alt Birth Date: 1330

      Alt Death Date: 1381



      http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I112&tree=2


      Holger Gregersen Krognos



      Hans afstamning er usikker


      Død Ett 1381 Heireholm



      * til Hejreholm (Færs H.?) og Vidskøfle, nævnes 1355, var 1363 Ridder, beseglede 1376 den skaanske Adels Fuldmagt til Kong Olufs Hylding og Kongens Haandfæstninger 1376-77, levede endnu 1381, skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af Dronning Margrethe og forlehnet med Helsingborg Slot; efter Nogle havde Dronningen selv anstiftet Drabet, efter Andre lod hun Morderen henrette; maaske skete Drabet 1382 ved Tustrupsøs Indtagelse.


      * Ægteskaberne angives i 1893 med Margrethe som 1. hustru, men if. rettelsen i 1942 må hun have været hustru nr. 2, hvilket medfører at Holger Holgersdatter må være af andet ægteskab, da hun er født efter faderens død.

      ----------



      http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Krognos/Krognos.htm


      Til Vidskøvle og Hejreholm


      Ridder 1365


      Snikmyrdet av en tjener


      * Krabberup 1346 † Hejreholm 1382


      Begravet Vidskøfle kirke



      ======



      Han ejede også Vidskøfle og nævnes 1355. Han var 1363 Ridder og beseglede 1376


      den skånske Adels fuldmagt til Kong Olufs Hyldning og Kongens håndfæstning


      1376-77. Han levede endnu 1381 og skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankep


      il, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af Dronning Margrethe og forlehn


      et med Helsingborg Slot, efter nogle havde Dronningen selv anstiftet drabet,


      efter andre lod hun Morderen henrette. Måske skete Drabet 1382 ved Tustrupsøs


      indtagelse .



      --------------------


      Til Hejreholm og Vidskøfle


      --------------------


      Gift tre gånger:



      1. Margrethe Skarsholm


      Barn:Else Holgersdatter Krognos (født i 1360 i Krabberup, Luggude - døde i Lolland)


      Kirsten Holgersdatter Krognos (født i 1365 i Krabberup, Luggude)



      2. Karen Eriksdatter Saltensee


      Barn: Margaretha Holgersdatter Krognos



      3. Margrethe Åkesdatter


      Barn: Else Holgersdatter Krognos


      Margareta Holgersdatter Krognos


      Holger Holgersdatter Krognos



      I boken, "Den gamla gården Olastorp, Broby, Ö Göinge, en släktkrönika 1584-1990", av Erik Hedin står på sid: 21


      Några Brahe-rötter.


      Holger Gregersön Krognos är ägare av Vittskövle 1379.




      Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


      Holger Gregersen Krognos (død 1382) var en skånsk adelsmand.



      Holger Gregersson, som stupade 1382 vid striderna omkring gelkaren Tuve Galens starkt befästa borg Thurestorp vid det nuvarande Havgård i Vemmenhögs härad,



      Han hørte til en rig adelsslægt og ejede Vidskøvle og Snogeholm (da kaldet Hejreholm).



      Under Valdemar Atterdag blev han ridder og var ved kongens død blandt de mest fremtrædende mænd i Skåne. Han var blandt dem, der anbefalede jyderne at vælge Oluf til konge.



      I 1381 var han en af hovedmændene bag at slutte en særfred mellem Skåne og Sverige, hvad der næppe har været dronning Margrethes ønske. I fredstraktaten nævnes han umiddelbart efter Skånes gældkær, dvs. kronens højeste embedsmand, Tuve Galen. Året efter blev sidstnævnte imidlertid afsat, og dronningens tropper indtog hans borg Tustropsø. Ved den lejlighed Holger Krognos dræbt, efter sagnet på dronningens foranledning.


      C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. IX, side 524:


      Krognos, Holger Gregersen, -1382, hørte til en rig Adelsslægt i Skaane og ejede Vidskøfle. Allerede i Valdemar Atterdags Tid opnaaede han Ridderværdigheden, og ved Kongens Død hørte han til de mest fremragende Mænd i Skaane; han var blandt dem, der tilraadede Jyderne at vælge Oluf til Konge, og nævnes baade i denne Konges Haandfæstning og i den store Reces, der 1377 udgik fra Danehoffet i Nyborg. 1381 var han en af Hovedmændene for at afslutte en Særfred mellem Skaane og Kong Albrecht i Sverige, hvad der næppe har været ganske efter Dronning Margrethes Hjærte. I denne Traktat nævnes H. G. umiddelbart efter Skaanes Gjældkjær, den mægtige Tuve Galen; Aaret efter blev denne imidlertid afsat, og Dronningens Tropper indtoge hans Borg Tustropsø. Ved den Lejlighed blev Hr. H. dræbt, og det er da ikke helt grebet ud af Luften, naar adelige Slægtebogssagn lade ham blive ombragt paa Dronningens Foranstaltning, "fordi han var hende alt for mægtig"; en Udpyntning er det derimod vel nok, naar det hedder, at H. G. myrdedes af en Mand, som Margrethe lige forud havde adlet med det underlige Navn Sankepil, og som hun 8 Dage efter lod henrette. Erslev: Dronn. Margrethe S. 86 f. 327. Kr.Erslev.


      Han var gift tre gånger.





      Name: Holger Gregersen KROGNOS


      Sex: M


      Birth: 1330 in Krabberup


      Death: 1382 in snigmyrdet af en tjener i Heireholm


      Burial: Vidskøfle kirke


      Occupation: Ridder 1363


      Note:


      1355 - 1381 til Hejreholm og Vidskøfle



      Af rig adelsslægt i Skåne. Rådede jyderne til at vælge Oluf som konge, og


      nævnes i dennes håndfæstning og i den store reces der udgik i 1377 fra


      Danehoffet i Nyborg. 1381 blandt hovedmændene i forsøget på at afslutte


      særfred mellem Skåne og kong Albrecht i Sverige. ¿ret efter blev han ifølge


      traditionen snigmyrdet af Henrik Sankepil, som tidligere havde tjent ham, men


      nu var blevet adlet af Dronning Margrethe. Hun skal have planlagt mordet,


      fordi han var blevet for mægtig.





      Släkten Krognos


      Av Emil Hansén



      Nedanstående vill endast vara en orienterande översikt över ett intressant och till stor del outforskat kapitel i Kullabygdens historia, i någon mån belysande den roll, som spelats av den till Krapperup under flera århundraden knutna medeltidssläkten Krognos.

      Krognos är ett namn, som aldrig burits av släkten själv utan endast förekommer i de adliga släktböckerna, tydligen ett öknamn på grund av de väldiga örnnäsor, som utmärkt dess medlemmar och varom också det enda autentiska porträttet av en Krognos bär ett tydligt vittnesbörd.

      Ätten är rent skånsk till sitt ursprung och har i flera sekler spelat en framträdande roll som en av de rikaste och mäktigaste släkterna i Skåne. En av dess medlemmar Olof Stigsson bär också namnet ”den rike”.

      Blott de även urskånska släkterna Hack och Thott kunna göra den rangen stridig.


      Många av Skånes främsta herrgårdar räkna bland sina ägare medlemmar av Krognosätten. Så Krapperup, Vittskövle, Heireholm i Sydskåne (nu försvunnet), Bollerup, Karsholm, Stora Markie m.fl. En stor del gårdar i det nuvarande Danmark voro också i släktens besittning.

      Krognosarna voro befryndade med de gamla riksrådssläkterna, såsom Thott, Lövenbalk (en oäkta gren av Valdemarerns kungastam), Kyrning, Skarsholmssläkten, Saltensee, Hvide, Rosenkrantz, Galen, Podebusk, Bille, Gyldenstierne osv. Själv hade de ständigt säte i riksrådet och de flesta av dem innehade riddarevärdigheten. Så redan den förste kände medlemmen Nils Holgersson, som förekommer som riddare år 1302. Dess siste manlige medlem Olof Mauritsson, död den 25 juni 1573, var 1572 riksråd.

      I sitt vapen förde Krognosarna en svart örnflykt i gyllene fält och på hjälmen 5 a 13 påfågelsfjädrar.


      Enligt gamla traditioner skall Krapperup vara stamgodset. Redan på 1000–talet ägdes, förtäljdes det, denna gård av Kjell Krognos. Han berättas hava varit den förste kristne i släkten. Det säges ock, att det funnits en runsten med Krognosvapnet. Allt detta är emellertid alldeles ohistoriskt. Omöjligt är bl.a. att en vapensköld funnits på en runsten. Vapenbilder började ej användas förrän i början av 1200–talet.


      Att Krapperup skulle vara Krognosarnas urhem är också mer än problematiskt. Tvärtom synes det som om denna gård ej kommit i deras ägo förrän i mitten av 1300–talet. Den förste, som bevisligen skrivit sig till Krapperup, är riddaren Peder Stigson, som förekommer i dokumenten åren 1354–65. I Liber Daticus finns det emellertid en uppgift om dödsdagen för en Sophia ”uxor domini Stigothi Paeterson de Krappathorp militis” (hustru till riddaren hr Stig Petersson till Krapperup).

      Denne var fader till Peder. Det är därför möjligt, att redan Stig ägt gården och att han då troligtvis fått den genom gifte med en dotter till den riddare Johannes Jonaeson, som 1316 skrev sig till Krapperup (död enligt Liber Daticus den 31 maj, året okänt). För ett sådant antagande talar i viss mån, att Stigs ene son heter Johannes.

      Vilken släkt, Johannes Jonaeson tillhörde, är ej känt. Det är till andra delar av Skåne Krognossläkten ursprungligen synes knuten. Bl.a. nämnes i äldsta släktleden en gård, som heter Togaethorp, till vilken förut nämnde Stig Petersson skriver sig redan 1327.

      Det är troligt, att detta Togaethorp är identiskt med det nuvarande Tågerup i Saxtorps socken. Ännu några år längre tillbaka äger hr. Holger Nilsson Färlöv i Ö. Göinge härad.


      Krapperup var emellertid i Krognosarnas besittning under ett par århundraden, ehuru icke till släktens utdöende, enär genom giftermål i mitten av 1500–talet Podebuskarna inträdde såsom ägare.




      Olof Mauritsson död 1573




      Bland framstående medlemmar av Krognosläkten må nämnas den förut omtalade Nils Holgersson, förste historisk kände Krognosen, vilken 1320 beseglade Kristoffer II:s konungaförsäkran, domprosten i Lund Holger Pedersson, som var en av dem, som medverkade till att Skåne övergick till Magnus Smek, Holger Gregersson, som stupade 1382 vid striderna omkring gelkaren Tuve Galens starkt befästa borg Thurestorp vid det nuvarande Havgård i Vemmenhögs härad, Stig Petersson, vilkens namn och sigilill finnas under drottning Margaretas hyllningsakt 1387, och som ligger begraven i Lunds domkyrka, Maurits Oloffson, som spelade en framstående roll under mitten av femtonhundratalet samt hans son, släktens sista man Olof, som bl.a. var länsherre på Hälsingborgs slott.

      Även en kvinnlig medlem har utmärkt sig, nämligen förutnämnde Holger Gregerssons efter faderns död födda och efter honom uppkallade dotter Holgere. Hon satt som änka på Vittskövle i många år och avvärjde 1452 ett angrepp på borgen av Karl Knutssons trupper, då dessa gjorde sitt beryktade rövartåg genom Skåne.

      Krognossläkten var alltid ganska fåtalig. Dess utdöende äger rum under en period, som betydde en katastrofal nedgång i de gamla medeltida adelsätternas antal i Danmark.








      --------------------


      http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I113&tree=2


      --------------------


      Riddare.nämns 1355-1381.


      källa Theutenbergs "Mellan liljan och sjöbladet"



      Af rig adelsslµgt i Sk ne. R dede jyderne til at vµlge Oluf som konge, og nµvnes i dennes h ndfµstning og i den store reces der udgik i 1377 fra Danehoffet i Nyborg. 1381 blandt hovedmµndene i fors°get p at afslutte sµrfred mellem Sk ne og kong Albrecht i Sverige. ret efter blev han if°lge traditionen snigmyrdet af Henrik Sankepil, som tidligere havde tjent ham, men nu var blevet adlet af Dronning Margrethe. Hun skal have planlagt mordet, fordi han var blevet for mes°gt din hjemmeside og deriblandt; hvor du skriver, at Holger Gregersen Krognos, i µgteskabet med Karen Eriksdatter Saltensee var far til Else Holgersdatter (Krognos); samt at hans far Gregers Pedersen Krognos var s°n af Peder Stigs°n Krognos og Regitze Christoffersdatter.



      Her er der indsneget sig en fejl. Det er rigtigt, at i Danmarks Adels Aarbog 1893 (s.272) st r, at Gregers Pedersen (Krognos) var s°n af Peder Stigsen (Krognos) og Regitze Christoffersdatter (L°venbalk). Problemet er bare, at i DAA 1906 (s.4992) rettes denne oplysning og man skriver, at Gregers Pedersen (Krognos) var farbror til Peder Stigsen (Krognos) i stedet, og dermed bortfalder afstamningen til kong Christoffer ad den vej. Rent tidsmµssigt hµnger det ogs meget bedre sammen, for Gregers Pedersen (Krognos)'s s°n nµvnes f°rste gang i 1355 og nµsten samme tidspunkt nµvnes hans tidligere far (Peder Stigsen) ogs , nemlig i 1354 - de passer meget bedre sammen som fµtre.

      Det andet problem er, at I anf°rer Holger Gregersen (Krognos)'s datter - Else Holgersdatter (Krognos) (1379-1470) - som en datter af hans hustru Karen Eriksdatter Saltensee. S dan st r der ogs i DAA.1893, s.273; hvor Karen anf°res som 2.hustru; men S.O.Brenner ("Nachkommen Gorms des Alten", s.281) skriver, at Holger var gift (1.) med Karen og gift (2.) med Margrethe kesdatter (Steeg).



      Dette hµnger sammen med, at sidstnµvnte i 1401 nµvnes som enke efter sin 2.mand, og det kan ikke lade sig g°re, hvis hun var Holgers 1.hustru. I 1401 pantsatte hun nemlig al sin arv efter sin datter Margrethe Holgersdatter (Krognos) til Axel Brahe. Desuden s ved vi, at Holger sidst nµvnes i 1381 og formentlig er d°d o.1382, hvilket passer fint med, at den 2.datter (Holger Holgersdatter (Krognos)) i Holger's 2.µgteskab er f°dt efter hans d°d og gift senest o.1405/1415 med Axel Brarahe, fordi hendes s°n Peder er f°dt senest o.1410/1415. Denne tidsrµkke passer fint med det faktum, at den µldre s°ster Else er f°dt 1379 og dermed kun et par r µldre end s°steren Holger, som blev f°dt efter faderens d°d. Else er dermed ikke en datter af Karen, men af Margrethe.



      Konklusionen er alts , at der er indsneget sig to fejl, som rigtig mange har beg et, fordi de ikke lµser HELE Danmarks Adels Aarbog, d.v.s. ogs rettelserne, og p internettet spreder fejlen sig med lynets hast, s jeg h ber, at du vil vµre med til at stoppe misforst elsen.



      Med venlig hilsen


      Henrik P. Jensen



      Noter af Holger Hertzum:


      Danmarks Riges breve 3.rk., 6.bd., side 211 år 1363 18/2: Herr Holger Gregersen af Vittskövle og herr Tue Galen af Näsbyholm skøder det gods, der havde tilhørt herr Niels Truedsens børn, til kronen.

      3.rk., 6.bd., side 323 år 1363-1382: Ridderen Holger Gregersens brev, der indeholder, at han har pantsat Ortved og Ortved mølle til Esbern Krabbe. (Holger Gregersen (Krognos) nævnes første gang som ridder i 1363, og døde 1382, Annales Danic

      i 190).


      3.rk., 7.bd., side 37 år 1364 9/3: Kong Valdemar 4. Atterdag indgiver 43 supplikker til pave Urban 5. vedrørende begunstigelser af ham nærstående personer. Med hensyn til syndsforladelse og/eller til overværelse af messe under interdikt ans

      øges for: Side 44: Fremdeles, at I vil værdiges i overensstemmelse med formular at tilstå Holger Gregersen, ridder, nævnte konges råd, og hans hustru fuld syndsforladelse for alle synder i dødsstunden. Lad det ske.


      4.rk., 1.bd., side 358 år 1379 22/5: Holger Gregersen af Vittskövle, ridder, overlader fru Elene Ingmarsdatter sit gods i Gärds herred.



      C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. IX, side 524:Krognos, Holger Gregersen, -1382, hørte til en rig Adelsslægt i Skaane og ejede Vidskøfle. Allerede i Valdemar Atterdags Tid opnaaede han Ridderværdigheden, og ved Kongens Død hørte han til de mest fremragende Mænd i Skaane; han var blandt dem, der tilraadede Jyderne at vælge Oluf til Konge, og nævnes baade i denne Konges Haandfæstning og i den store Reces, der 1377 udgik fra Danehoffet i Nyborg. 1381 var han en af Hovedmændedene for at afslutte en Særfred mellem Skaane og Kong Albrecht i Sverige, hvad der næppe har været ganske efter Dronning Margrethes Hjærte. I denne Traktat nævnes H. G. umiddelbart efter Skaanes Gjældkjær, den mægtige Tuve Galen; Aaret efter blev denne imidlertid afsat, og Dronningens Tropper indtoge hans Borg Tustropsø. Ved den Lejlighed blev Hr. H. dræbt, og det er da ikke helt grebet ud af Luften, naar adelige Slægtebogssagn lade ham blive ombragt paa Dronningens Foranstaltning, "fordi han var hende alt for mægtig"; en Udp

      yntning er det derimod vel nok, naar det hedder, at H. G. myrdedes af en Mand, som Margrethe lige forud havde adlet med det underlige Navn Sankepil, og som hun 8 Dage efter lod henrette. Erslev: Dronn. Margrethe S. 86 f. 327. Kr.Erslev.




Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.1.2, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Opdateres af Jørgen.