Sophie or Sofie Brahe

1556 - 1643  (87 år)

• Navn	Sophie or Sofie Brahe
  Slægtskab	med Jørgen Holger Kreutzer
  Født	1556	Knudstrup, Skane, Sweden
  Køn	Kvinde
  Død	1643	Helsingør, , Frederiksborg Amt, Denmark
  Begravet	Torløse kirke, Skaane, Sweden
  Person-ID	I87748	My Genealogy
  Sidst ændret	17 jan. 2020

  
  

  Far	Otte Tygesson Brahe, til Knudstrup,   f. 2 okt. 1518, Tosterup, Kristianstads län, Sverige ,   d. 9 maj 1571, Helsingborg Slot, Helsingborg, , Skåne län, Sweden  (Alder 52 år)
  Mor	Beate Clausdatter Bille, til Allinde,   f. 29 apr. 1526, Skarholt slot, Skarhult, Froste, Skåne, Sweden ,   d. 18 okt. 1605, Lundegaard - Nørre Broby, SvendboSallinge, Svendborg, Denmark  (Alder 79 år)
  Gift	23 nov. 1544	Tosterup, Sweden
  Familie-ID	F28406	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Otte Tagesen Tagesen Tott,   f. 1543, Eriksholm ,   d. 23 mar. 1588, Eriksholm  (Alder 45 år)
  Sidst ændret	17 jan. 2020
  Familie-ID	F28467	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Død - 1643 - Helsingør, , Frederiksborg Amt, Denmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  Sophie Ottesdatter Brahe was an astronomer, Astriologer, Alkylister and an auther of a book of heritage. spacer spacer > KVINFO Nyt > Biblioteks Nyt > Forord til DKL Online Søgevejledning > Brugernes bidrag til DKL > Om den trykte udgave > Enkel søgning > Avanceret søgning spacer Nyt og aktuelt om køn Billede Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning Klik dig ind på KVINFO Nyt Sophie Brahe (1556 eller 1559 - 1643) Brahe, Sophie Ottesdatter 1556 eller 1559-1643, lærd. *22.9.1556 eller 24.8.1559 på Knutstorp, Skåne, †1643 i Helsingør. Forældre: godsejer, rigsråd Otte B. (1518-71) og Beate Bille (1526-1605). ~1579 med godsejer Otte Thott, *1543, †23.3.1588 på Eriksholm, Skåne. ~21.3.1602 med Erik Lange, *27.5.1553 på Engelsholm, Nørup, sg., †1613 i Prag. Børn: Tage (1580). Der er usikkerhed om SBs fødselsår. Traditionen siger 1556, men broderen Tycho B. nævner et sted, at hun var 14 år i 1573 og altså født ca. 1559. Oplysningerne om hendes horoskop kan dække datoer i begge disse år. Hun var født ind i de højeseste cirkler. Hendes fader og flere af hendes brødre var rigsråder, og hendes moder blev dronning •Sophies hofmesterinde. Men det var hendes ældste broder, astronomen Tycho B., der især blev bestemmende for hendes livsbane. Allerede i 1573 hjalp hun ham med hans astronomiske observationer, og lige til hans død var de meget nært knyttet til hinanden, ikke mindst i deres fælles opposition mod familien, der ikke kunne anerkende naturvidenskab som en passende beskæftigelse for adelige, mindst af alt for kvinder. De få bevarede breve mellem dem vidner om den fortrolige tone, de har haft indbyrdes. I 1579 blev SB gift med Otte Thott til Eriksholm. Han døde i 1588, hvorefter hun drev godset for sin søn Tage Thott. Enkestanden gav hende større frihed til at dyrke sine videnskabelige interesser, men allerede som gift frue synes hun at havave været kendt for at “distelere”, dvs. foretage kemiske eksperimenter. Hendes interesser omfattede spagyrisk kemi, dvs. medicinfremstilling i paracelsisk tradition, astrologi/astronomi, slægtsforskning og havekunst. Hendes have på Eriksholm var berømt. Tycho B. beretter med slet skjult stolthed, at han selv vejledte hende i havekunst og kemi, men frarådede hende at studere astrologi, hvorefter hun selv lærte sig faget ud fra tysk videnskabelig litteratur og latinske bøger, som hun foor egen regning fik oversat. Latin kunne hun ikke, selvom hun snuste til det som barn. Som enke blev hun en hyppig gæst på Uraniborg. Alene fra året 1590 kender vi til 13 kortere eller længere besøg. Her indgik hun som et respekteret medlem i det videnskabelige miljø, hvor hun gik under navnet Urania efter astronomiens muse. Broderen tog hende så alvorligt som forsker, at han planlagde at medtage et brev fra hende med beskrivelse af hendes videnskabelige virksomhed og diskussion af visse astronomiske spørgsmål i andet bind af sine Astronomiske Breve, som dog aldrig udkom. Hverken dette brev eller andre naturvidenskabelige skrifter fra hendes hånd er bevaret, men Ole Borch skal have ejet hendes kemiske skrifter, som efter sigende var både lærde og omfattende. Noget tyder på, at hun også har udfyldt en rolle i det sociale liv omkring broderen, som hans hustru som ikke-adelig ikke kunne udfylde. På Hven mødte SB den adelige alkymist Erik Lange. Fra foråret 1590 dannede de to fast par, men allerede i 1592 måtte han forlade landet på grund af gæld, hvorefter han flakkede om i Nordtyskland på jagt efter mæcener til sit guldmageri. Fra ddenne periode stammer Tycho Brahes latinske digt Urania Titani, 1594, et fiktivt brev i Ovids stil fra SB, Urania, til Lange, Titan. Det raffinerede digt giver en solidarisk psykologisk skildring af hendes længsel, håb og tvivl. Det har tidligere været antaget, at hun selv havde skrevet digtet eller, da hun ikke kunne latin, et dansk forlæg til det, men begge antagelser savner grundlag. Tycho B. omtaler selv digtet som sit eget værk. Litteraturhistorikeren Hans Brix har tilskrevet hende en dansk vise, der beskriver en situation med visse mindelser om hendes. Hypotesen kan langtfra bevises og svækkes af, at den til dels bygger på ligheder med Urania Titani, som netop ikke er skrevet af SB. I 1599 opsøgte hun selv Lange i Tyskland, og i de følgende år finder vi hende både i Hamburg og i Holsten, vistnok mest alene. I 1602 blev de gift i Eckernförde, hvor de på det tidspunkt boede sammen i yderste fattigdom. I et langt brev til søsteren Margrete B. fra samme år beskriver hun, hvordan hun selv ikke havde et helt par strømper til brylluppet, og brudgommens tøj måtte indløses hos pantelåneren. Brevet er et enestående personligt dokument, et vældigt opgør med hele familien, som hun anklager for ikke at ville være hende bekendt og for at flå hende økonomisk, skrevet med malende detaljer og sine steder en barsk humor. I 1608 var Lange i Prag, og han døde sammesteds i 1613. Senest i 1616 slog SB sig ned i Helsingør, hvor hun boede til sin død i 1643. Fra denne periode stammer hendes bevarede genealogiske arbejder, den store slægtebog på over 900 sider, renskrevet i 1626, men med senere tilføjelser, og en række k kopibøger, bl.a. med en omfattende korrespondance fra andre slægtsforskende adelsdamer. Slægtebogen har været betegnet som et højdepunkt i renæssancens danske slægtsforskning. Også i disse arbejder møder vi i glimt hendes livfulde fortællekunst. Som kvindelig forsker betegner SB noget nyt i nordisk historie. Hendes naturvidenskabelige aktiviteter var et brud på såvel stands- som kønsnormer, men blev mulige ved en kombination af personlig stædighed og aktiv støtte fra Tycho B., der selv som forsker havde haft held til at bryde med de adelige konventioner. Især brevet til Margrete B., hvor hun på intet tidspunkt går på kompromis, viser, hvorfor Tycho B. med beundring taler om hendes “animus invictus”, ubøjelige sind. Afbildet på forældrenes epitafium i Kågeröd Kirke, Skåne. Mal. på Gavnø. F.R. Friis: Sofie Brahe Ottesdatter, 1905. Peter Zeeberg: Tycho Brahes “Urania Titani”, 1994. Privatarkiv i Universitetsbiblioteket i Lund. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. Peter Zeeberg Professioner Adelige · Lærde kvinder Organisationer Emneord Slægtsforskning · Naturvidenskab · Astronomi Tidsperioder 1500-tallet · 1600-tallet Regioner Sverige Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO Tilbage til resultatliste | Ny søgning Ugens kvinder Fødselsdage: Fhv. overlæge og politiker Inge Krogh fylder 90 år og maler og forfatter Bodil Kaalund fylder 80 år. Inge Krogh, Bodil Kaalund Nyt i DKL Nu kan alle interesserede bidrage til DKL. Se det nyeste indhold fra brugerne her: Billede: Margrete Drejer Fotografi af Margrete Drejer i tidsskriftet "Kvinden og Samf... Kommentar: Sofie Kauffeldt Jeg tillader mig at fremsætte rettelser og supplerende oply... Billede: Sophie Breum Fotografi af Sophie Breum i tidsskriftet "Kvinden og Samfund... KVINFOs ekspertdatabase Billede Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret. Søg Dansk kvindehistorie Billede Gå på opdagelse i Dansk kvindehistorie i KVINFOs historiske portal. Dansk kvindehistorie KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk Citeret fra http://www.oleroemer.dk/denukendtetycho/tychoomsophie.html Tycho Brahe om sin søster Sophie: På Tychos tid var kvinden meget langt fra ligestilling. Men hans søster Sophie kunne hævde sig, og Tycho beundrede hende meget. Det er ikke for meget at sige, at han betragtede hende som sin jævnbyrdige. I 1590'erne skriver han om sit forhold til søsteren. Her et uddrag oversat fra latin: "Jeg har en søster, der hedder Sophie; det er nu seks år siden, at hun blev enke efter en brav adelsmand, men hun er dog endnu temmelig ung, og hun har et eneste barn, nemlig en søn. Da hun i disse år, hvor hun har været enke, sådan som det så let sker, har haft en del sorger og bekymringer, så har hun søgt på forskellig måde og efter evne at mildne sorgen. Først har hun ved sin gård Eriksholm, der ligger i Skåne og er bygget som en befæstet borg, anlagt en meget smuk have, hvis lige næppe findes i Norden. Den har, om ikke andet, kostet hende store anstrengelser og meget arbejde og er anlagt særdeles hensigtsmæssigt, idet den med beplantning af træer af forskellig slags og dyrkning af haveurter, og hvad der ellers hører til, er indrettet på passende måde på et sted, hvor der tidligere ikke fandtes noget sådan. Da hun endelig havde fået den færdig, var hun dog endnu ikke tilstrækkelig befriet for de trykkende bekymringer, og derfor lagde hun sig også efter at tilberede kemiske præparater, for så vidt de angik spagyriske lægemidler, og dette er lykkedes hende godt, ja idet hun ikke blot uddelte dem til sine venner og velstående folk, når det var fornødent, men også gratis gav dem til fattigfolk. På denne måde gavnede hun alle parter. Endelig, da hun endnu ikke på denne måde havde kunnet tillfredsstille trangen i sit sind, der satte sig flere og højere mål, kastede hun sig endog med iver over astrologiske forudsigelser og gav sig til at stille folks horoskoper, hvadenten det skyldtes hendes skarpsindige ånd og en genius, der stadigt ansporer hende til at tage fat på større opgaver, eller fordi hendes køn har en tilbøjelighed til videbegærlig undersøgelse af det fremtidige, måske heller ikke uden en vis overtro. Mens jeg i hendes først nævnte foretagender havde hjulpet hende med forskrifter og vejledninger, for så vidt som hun ønskede det, dog mere på det kemiske område end med hensyn til havevæsenet, hvor hun selv havde tilstrækkelig indsigt, har jeg alvorligt frarådet hende at beskæftige sig med astrologiske spekulationer og at give sig af med så dunkle ting, der ligger langt over en kvindes horisont. Alligevel har hun, som har en ubøjelig karakter og en så stor selvtillid, at hun ikke engang vil stå tilbage for mændene i begavelse, så meget desto ivrigere kastet sig over disse studier, og hun har på kort tid ved den hende ejendommelige energi tilegnet sig astrologiens begyndelsesgrunde, dels gennem latinske forfatteres skrifter, som hun på egen bekostning har ladet oversætte på modersmålet, dels gennem tyske skrifter, der omhandler disse ting; tysk er hun nemlig ret kyndig i. Da jeg nu fik tydelige beviser for dette, gjorde jeg ikke så megen modstand som tidligere, men rådede hende blot til ikke at forfalde til overdrivelse. Og jeg kunne med så megen større glæde tillade det, fordi jeg vidste, at hun derved følte en ikke ringe trøst i sine enkesorger, og hvad dermed følger; hendes tanker blev dermed på en passende måde ledt hen på andre mere ophøjede forestillinger. Jeg håbede ikke desto mindre, at hun ikke ville gå alt for vidt i disse undersøgelser, men at hun af sig selv ville blive træt af det, når hun til gavns havde indset, hvor vanskeligt det var. Da hun havde gættet min tanke - klog er hun - sendte hun mig et temmelig langt brev, i hvilket hun bl.a. klart gør rede for sine fremskridt i astrologien, og påberP Sophie Brahe föddes i augusti 1559 på godset Knutstorp i Skåne. Hon var begåvad och fick en gedigen undervisning. Tycho Brahe var hennes bror och hon delade hans intresse för vetenskap. Bägge fann inspiration i renässansens nya tankar om människan och universum. När Sophie Brahe var 20 år gifte hon sig och blev godsfru på Eriksholm. På godset anlade hon en renässansträdgård som blev vida berömd. Hennes första man dog tidigt varefter hon ofta besökte Ven. Där var hon en integrerad del av den vetenskapliga miljön - uppskattad för sina precisa horoskop och välgörande mediciner. På Ven träffade hon sin andra man. Han drogs med stora skulder och de tvingades fly till Tyskland. Efter hans död bosatte hon sig i Helsingör och ägnade sig åt släktforskning. Sophie Brahe dog 1643.