Our Family Genealogy Pages

Home Page  |  What's New  |  Photos  |  Histories  |  Headstones  |  Reports  |  Surnames

First Name:


Last Name:



Bertel Thomsen Kjærulf

Male Abt 1580 - Abt 1664


Personal Information    |    Media    |    Notes    |    Event Map    |    All    |    PDF

  • Born  Abt 1580  V. Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location 
    Gender  Male 
    Died  Abt 1664  V. Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location 
    Person ID  I130  Andreasen og Kreutzer | test
    Last Modified  12 Mar 2008 

    Father  Thomas Nielsen,   b. Abt 1560, V. Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location 
    Family ID  F289  Group Sheet

    Family  Inger Mortensdatter Kjærulf,   b. 1585, Ø. Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location,   d. Aft 1653, V. Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location 
    Married  Abt 1608 
    Children 
     1. Karen Bertelsdatter Kjærulf,   b. 1608,   d. 1663, Jetsmark, Pandrup, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location
     2. Johanne Bertelsdatter Kjærulf,   b. 1610, Bundgaard, Vester Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location,   d. 1691, Knudegård, Øland Sogn, Hjørring Amt Find all individuals with events at this location
     3. Maren Bertelsdatter Kjærulf,   b. Abt 1615, Øster Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location
     4. Else Bertelsdatter Kjærulf,   b. Abt 1618, Øster Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location
     5. Gjertrud Bertelsdatter Kjærulf,   b. Abt 1621, Øster Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location,   d. Abt 1665
     6. Inger Bertelsdatter Kjærulf,   b. Abt 1624, Øster Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location,   d. 1687
     7. Thomas Bertelsen Kjærulf,   b. Abt 1624, Øster Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location,   d. 1688, Sindholt, Ajstrup Sogn, Aalborg Amt Find all individuals with events at this location
     8. Karen Bertelsdatter Kjærulf,   b. Abt 1646, Øster Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Find all individuals with events at this location
     9. Johanne Bertelsdatter Kjærulf
    Last Modified  12 Mar 2008 
    Family ID  F68  Group Sheet

  • Event Map
    Link to Google MapsBorn - Abt 1580 - V. Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Link to Google Earth
    Link to Google MapsDied - Abt 1664 - V. Halne, Vadum, , Nordjylland, Denmark Link to Google Earth
     = Link to Google Maps 
     = Link to Google Earth 

  • Photos
    anders_andersen_kjaerulf2.bmp
    anders_andersen_kjaerulf2.bmp

  • Notes  Kilde:
    • Bertel Thomsen Kjærulf
      Ref:Herkomst usikker! Kilder: KS1-sMø- Erhverv:Fæstegårdmand Far:Thomas Nielsen ((15--) - ) Født:omkring 1580 Boede:1653 Vesterhalne Bundgård, Vadum sogn, Ålborg amt
      .
      Bertel Thomsen Kjærulf og hustru beboede den store Bundgaard i V. Halne, Vadum sogn, og var herudover ejere af en del spredt jordegods. I de første år af deres ægteskab havde de en del bryderier med en Anne Pedersdatter Lumpens, der var berygtet for at love folk ondt, og som i øvrigt tillige med sin søn Anders Pedersen Lugaard boede i nærheden af Bundgaard. Dette førte til en større retssag i årene 1617-1618, og herom fortæller postmester Carl Klitgaard i sin bog Kjærulfske studier følgende:
      "Anne var en skrap Kvinde, der havde for Skik at love Folk ondt, når de kom i Strid med hende, og da der nogle Gange fulgte Uheld i hendes Spor, var der jo da ingen Tvivl om, at hun var en Heks. Man begyndte at sky hende, enkelte lod hende også høre, at hun var en Heks, og den snu Anne talte I forblommet og modsagde det ikke, thi hun mærkede snart, at Tiggeriet, som vist var hendes væsentligste Levebrød, gik bedre, og at Rapseri var mindre farligt nu, da hun var beskyttet af Folks Frygt for hende. Anne vidste vel nok, hvilken Lod der ventede hende, om hun blev anklaget for Hekseri, thi der var i de senere År bleven brændt adskillige Hekse i Egnen om Aalborg, men Magten er jo sød, og den vilde hun bruge nu, da hun havde den; og saa blev hun da frækkere og frækkere, efterhånden som Frygten for hende voksede. Omsider kom det Tidspunkt, da der måtte gøres noget. Lørdag før Jul 1617 kom Anne ind til Inger Mortensdatter og vilde låne en Kedel, men Inger svarede, at hun skulde selv bruge den, for hun vilde koge Mad til den følgende Dag, da hun agtede sig i Kirke. Så blev Anne vred og. løb ud, idet hun truende sagde, at hun skulde love og holde Inger, at hun skulde faa Tid til at koge sin Mad, før hun igen kom til Kirke. Senere på Dagen vilde Inger gå op på deres Kølle for at se til Malten, men da hun var kommen derop, gik en Bjælke i Underlaget i Stykker, og Inger faldt ned i Køllen med Malten og det hele oven på sig, og da man fik hende trukket frem, var hun halv død både af Faldet og af Ild og Røg. Det gik så, som Anne havde lovet, hun kom ikke i Kirke; i Stedet måtte hun om Søndagen drage til Aalborg for at komme under Badskærers Behandling, thi hendes Ansigt var meget forslået. Som hun nu drog af Sted, kom Anne imod hende og spurgte, hvor hun vilde hen. Nu har det jo alle Dage været anset for et . dårligt Varsel at møde en gammel Kone, når man skulde ud at rejse, et dårligt Mued" kaldes det endnu der på Egnen, og da Inger Kjærulf mødte Anne, havde hun altså al Grund til at være fortrædelig over Mødet, bortset fra, at Anne naturligvis fik Skyld for Uheldet den foregående Dag. I Stedet for at oplyse om Rejsens Mål sagde Inger da også: "Din onde Kvinde, Du talte med mig i Går, nu giver Dit "Mod" (Møde) mig den samme i Vold, Du tror på." Så drog Inger videre, men da hun kom ud på Aalborg Fjord, rejste der sig et så stærkt Uvejr, "så hun aldrig trøstede sig i Land med sit Liv", og alle Julehelligdagene måtte Inger holde sig hjemme fra Kirken på Grund af Faldet i Køllen.
      Denne Tildragelse synes at have slået Hovedet på Sømmet; nu måtte der gøres noget for at bryde Anne Lumpens Magt, og Bertel Thomsen rejste da Sagen imod hende og lod i det følgende Forår tage en Del Tingsvidner om Annes Forsyndelser. Den 4. April 1618 vidnede således 2 Tjenestepiger hos Bertel Thomsen, at i Vinter, Lørdag før St. Peders Dag, så de om Morgenen tidlig, at Anne kom ud af Bertel Thomsens østre Stald, og da hun var kommen lidt fra Døren, tog hun noget under sin højre Arm og kastede det bag sig med den venstre Hånd, og så gik hun stiltiende fra Gården. om , Aftenen efter "Solrøst" kom hun igen, løb på samme Måde ind i Stalden, og da hun atter kom ud af Døren, tog hun ligeledes noget under højre Arm og kastede det baglæns tilbage med venstre Hånd, hvorpå hun løb af Gården, og Pigerne kunde ikke opdage, hvad det var. Hendes Søn var da med, og den følgende St. Pederdagsmorgen tidlig var han i Bertel Thomsens Lo, og Pigerne så, at han stod på Bjælken, men hvad han vilde, vidste de ikke, dog blev han meget underlig, da han blev funden der, og det var samme . Dag, han drak sit Bryllup. Et Par Dage efter, at Anne havde været i Stalden, blevet af de bedste øg sygt og ganske afmægtigt, så det hverken kunde stå eller gå, men døde straks efter, og det "Fæmon", der havde stået i Loen under Anders, da han stod på Bjælken, blev også sygt, lien Part slet døde, en Part ingen Tjenlig". Yderligere vidnede Pigerne, at Vor Frue- dag, 25. Marts, var Bertel Thomsen og hans Hustru ikke hjemme, og da kom Anne over Havediget og løb ind i Bryggerset, og uden at give sig noget Ærinde løb hun op på Ovnen og var der en kort Tid, men de kunde ikke se, hvad hun foretog sig.
      Den 5. Maj førtes der flere Vidner mod Anne, bl.a. vidnede Dorete Pedersdatter, at hun for 4 År siden tjente hos Bertel Thomsen, og en Søndag ved Påsketid var han og hans Hustru ikke hjemme. Da kom Anne Lumpens løbende ind og søgte ind i Bryggerset, hvor nogle Gæs lå på Æg; hun spurgte, om de havde udlagt, og derpå tog hun Gæssene en for en og vendte dem omkring på Rederne og gik så atter ud. Straks derefter brød et Svin gennem Væggen og løb hen til Gæssene, hvor det væltede den ene Rede, så Æggene gik i Stykker. I Løbet af de følgende 4 Dage gik der Hul på de andre Æg; så kom Bertel Kjærulf og hans Hustru hjem og så, hvorledes det stod til, og da sagde Inger Kjærulf: "Gud bedre mig, at Anne Lumpen skulde komme til dem, der er ikke den første Gang, hun haver gjort mig sligt". Knud Sørensen i V. Halne vidnede ligeledes, og yderligere vidnede Dorete Pedersdatter, at i de Åringer fik Bertel Thomsen megen Skade på sit "Mælkende" (Udbytte af Mælk), sine Køer, Kalve og andet Fæmon, og hun havde hørt Anne Lumpens sige, at hun kendte en, der havde lovet Bertel Thomsen ondt, da han kom der til Gården, og det var ham også vederfaredes. Lars Bertelsen i V. Halne og 11 andre Mænd vidnede, at Anne havde været berygtet for Trolddom og Tyveri, næsten lige siden hun kom til Vadum Sogn, Lars Bertelsen vidnede yderligere, at han for nogle År siden havde hende fængslet for Tyveri, og da lovede hun ham ondt, hvilket og en stakket Tid efter vederfaredes ham, idet en Hest faldt med ham, og han brækkede den ene Arm, hvilket han ikke igen kunde forvinde. Jens Kjærulf i ø. Halne vidnede, at han for 4 År siden var hos Bertel Thomsens anden Julenat, noget over Midnat, og da så han en komme gående af Vesten ind i Bertels Kostald, så gik han også derind og så der, at Anne Lumpens malkede Køerne, og straks derefter blev Bertels "Mælkendel' fordærvet for lang Tid, og Køerne blev også ødelagte, en Del blev blinde, en Del døde, og ligeledes gik det med Kalvene, så Bertel Thomsen tog stor Skade. Anders Kjærulf i Knæpholt vidnede samme Dag, at sidste Høst sad han og hans Hustru Bodil Nielsdatter en Aften med Solrøst på Siden af en lille Høj ved Gården, og så så de, at Anne lå på Jorden og strakte sig ud på Bugen og agerede Spøgelse. Christen Andersen Kjærulf i Knæpholt og Peder Bertelsen Kjærulf i Torpet vidnede, at en Søndag Aften ved Mortensdagstid sidste År var de sammen i Knæpholt til noget over Midnat, og da hørte de forskrækkelige Skrig fra Norgen, og det lød, som om Troldfolk sled Huden af en Trold, og han skreg ganske underlig, dog ikke som noget Menneske, og blandt de 10-12 Stemmer, de hørte, syntes de at kunne kende Anne Lumpens. Den 19. maj førte Bertel Thomsen yderligere 24 Vidner om Anne Lumpens Skarnstreger, og heraf fremgår blandt andet, at Bertel havde købt en Kalv af Anne for en Skæppe Rug, men da hun hentede Rugen, sagde hun: "Havde han givet mig ren Rug for min Kalv, da skulde den vel have levet, men fordi han har givet mig skidden Rug, skal den ikke komme ham til Gavn", og en Tid derefter døde den og blev bortkastet, men den blev liggende så længe på Marken, til den rådnede bort, thi hverken Hunde eller Fugle vilde fortære den, så der var jo inden Tvivl om, at den var forgjort.
      I sit Gensvar til disse Beskyldninger tog Anne Lumpens meget nøgternt på Sagen; hun vidste vel, at hendes Forklaringer intet vilde hjælpe, så kunde hun ikke standse Forfølgelsen ved at indgyde Frygt, var Bålet hende vis. Hun gik løs omkring og vilde ikke stille Borgen for, at hun blev til Stede; Bertel Thomsen kunde jo fængsle hende, sagde hun, hun havde været j i lige så stor Fare før men var dog kommen fri, og selvom Bertel slæbte hende til Landstinget, kom hun vel hjem igen. En anden Gang sagde hun på Tinget, at hvis hun kom af Dage, skulde Bertel Thomsen ikke leve mange Dage efter hendes Død; men Bertel lod sig dog ikke skrække til at hæve Sagen. Til de af Jens Kjærulf fremsatte Beskyldninger sagde hun, at det ikke , var hende, Jens vilde søge i Stalden, men derimod en af Bertel Thomsens Tjenestepiger, som han havde sin Gang til, og således søgte hun at klare sig.
      Der blev nu udnævnt 12 Mands Kirkenævn til at dømme i Sagen; i dette havde bl.a. Morten Jensen Kjærulf i ø. Halne og Lars Jensen i Rævsgaard Sæde, og 9. Juni 1618 svor Nævnet Anne Lumpens skyldig i Trolddom. Derefter skulde Dommen stadfæstes af Landstinget.i Viborg, hvor den kom for allerede 18. Juli. Her fremlagde Bertel Thomsen de tidligere nævnte Tingsvidner samt en Attest fra Præsten Anders Nielsen i Vadum, at Bertel Thomsen havde ladet gøre Kirkebøn om, at det måtte blive åbenbart, hvem der havde fordærvet hans Mælkende. Yderligere fremlagdes et Tingsvidne af Kjær Herredsting 7. Juli 1618, at Maren Pedersdatter havde vidnet, at for nogle Aar siden var Lars Bertelsen i V. Halne og Anne Lumpens i Strid, og da havde Anne lovet Lars ondt, fordi han havde bundet hende for Tyveri. Og kort efter kom Lars Bertelsen i Ulykke, Trætte og andet og måtte rømme og vige Gården og var næsten landflygtig. 6 Mans vidnede ligeledes, at Lars Bertelsen havde været i stor Kiv oh Trætte, og at han havde været i Livsfare flere Gange og fået stor Skade på sit Legeme, således faldt en Hest med ham, og en anden Gang faldt der noget ned på ham i Aalborg. Lars Bertelsen, der var tilstede i Viborg sammen med et andet Vidne og Bertel Thomsen og Hustru, der vel medførte den tiltalte Heks, svor, at Anne havde på ført ham så megen Skade, at han aldrig kunde forvinde det; men Anne mente dog., at Årsagen til hans Ulykke lå i, at han gerne vilde svire og drikke og lade sin Pibekande på ad Byen til. Anne benægtede naturligvis at være skyldig i Trolddom, men Landstinget stadfæstede Kirkenævnets Dom, og så en Sommerdag kort efter steg Røgen op fra et Bål ved Kjær Herredsting oppe i Hammer Bakker; det var Anne Lumpen, der blev brændt i Overværelse af en. talrig Forsamling af såvel gejstlige som. verdslige Personer." Under Kejserkrigen 1627-1629 blev Bertel Thomsen Kjærulf og hustru ud plyndret og jaget fra hus og hjem af de fjendtlige tropper, og under den første Svenskekrig havde han ligeledes besøg af fjenden, idet en korporal Dalbech af oberst Vrangels liv kompagni den 20. maj 1644 kom ind på hans gård og med magt spændte en hest fra hans vogn, netop som han selv var i færd med at køre gødning ud. Korporalen tog hesten og tvang i stedet Bertel Thomsen Kjærulf til at modtage en gammel og stokblind krigge.
      I 1653 ses Bertel Thomsen Kjærulf at have lovbudt og solgte sin hustrus arvepart i den af Morten Larsen Kjærulf beboede gård i ø. Halne, og året efter solgte han endvidere til samme mand den part i Saltumgaard, som hans hustru havde arvet efter sin mor Bodil Hansdatter Mørk. Bertel Thomsen Kjærulf og Inger Mortensdatter Kjærulf havde foruden sønnen Thomas endvidere børnene Karen, født omkring 1608, gift med Christen Svendsen i Bleggrav, Jetsmark sogn, Johanne, født omkring 1610, gift første gang med Oluf Enevoldsen og anden gang med Jens Pedersen, fæstere af Knudegård på Øland, Maren, født omkring 1615, gift med Ib Mortensen i Vedsted, en bror til præsten Laurids Mortensen Vedsted i Nakskov og til Peder Mortensen, borgmester i Nakskov, Else, født omkring 1618, gift første gang med Lars Nielsen og anden gang med Jens Jensen i Brorholt, Vadum sogn, Gjertrud, født omkring 1621, gift med Søren Mørk i Hvorup, Inger, født omkring 1624, gift med Lars Nielsen i Stapris, Karen, gift med Søren Svenningsen på Birkumgaard på Gjøl, og endelig Johanne, gift med Anders Jensen Mørk, som efter svigerfaderen overtog Bundgaard i V. Halne, og som i 1664 på herredstinget modtog arveafkald fra hustruens søskende for al arv efter forældrene.

      1 Landst. Dombog A. 18. Juli 1618.
      2 Kjær H. Tgb. 22/2 1631.
      29