Our Family Genealogy Pages

Home Page  |  What's New  |  Photos  |  Histories  |  Headstones  |  Reports  |  Surnames

First Name:


Last Name:



Slægten Andreasen og Kreutzer

Slægten Andreasen og Kreutzer

Male

Personal Information    |    Media    |    Notes    |    All    |    PDF

  • Gender  Male 
    _STAT  Never Married 
    Person ID  I1  Andreasen og Kreutzer | test
    Last Modified  2 Aug 2014 

    Father  Jørgen Holger Andreasen,   b. 20 Sep 1954, Sct. Marcus Sogn, Frederiksberg Find all individuals with events at this location 
    Mother  Pia Rostgaard Kreutzer,   b. 28 Jun 1958, Maglegårds Sogn, Gentofte, , København, Denmark Find all individuals with events at this location 
    Relationship  Biologisk 
    Married  14 Oct 1989  Lillerød, , Frederiksborg, Denmark Find all individuals with events at this location 
    Family ID  F2  Group Sheet

  • Photos
    200px-knut_lavard.jpg
    200px-knut_lavard.jpg
    kirkebogA.Tif
    kirkebogA.Tif

  • Notes  Forord:
    • I forbindelse med denne slægtsbogs oprettelse er der taget udgangspunkt i 3 allerede eksisterende slægtsbøger, som dog kun omhandler Jørgens aner mm.

      Disse tre slægtsbøger er:
      - En Vendelbogslægt. Efterkommere af Gaardfæster og Sognefoged Chr. Jensen af Vedsted og han søskende. Udgivet af provst Thøger Rugholm, Maarslet. Andersbogtrykkeriet i Odense i 1949.
      - En Vendelboslægt (omhandlende brødrene Christen og Søren Jensen). Udgivet af Danske Slægter, Aalborg 1986, som er den primære kilde.
      - Brogaard-slægten fra "Nørre Brogard" i Hune. (som er et revideret tillæg til en enkelt gren af den store slægtsbog. Udført af Svend Aage Pedersen, Sæby og videregivet til Engssamlingen, Lokalhistorisk arkiv og Museum for Pandrup, Saltum.) Denne slægtsbog tager udgangspunt i den føromtalte slægtsbog, og indeholder kun eventuelle rettelser i forhold til denne, samt ajourføring af efterkommere, og er derfor ikke berettiget til at være hovedkilde til kildehenvisningen.

      Da alle slægtsbøger indeholder fejl, anbefales det at læseren selv efterkontrollerer oplysningerne. Jeg har selv fundet flere fejl i begge ovennævnte slægtsbøger.


      Der er ogå mulighed for at søge data i data via programmet TNG. Følg nedenstående link:
      http://www.kreutzer.dk/tng/index.php

      Det har ikke været muligt at komme så langt uden hjælp, og i håb om at vi stadig finder flere oplysninger, både til glæde for os selv og gavn for andre slægtsforskere, vil vi gerne - udover til forfatterne til af tidligere slægtsbøger, og de mange hjemmesider vi har fundet på Internettet - specielt takke for stor hjælp fra:

      Nordisk Slægtsforskningsdatabase: http://www.nsdb.dk/Tng/index.html

      Forum for databehandling i slægtsforskning, personal- og lokalhistorie:
      http://www.dis-danmark.dk/forside.php

      Statens arkiver:
      http://www.arkivalieronline.dk/Kirkeboeger/

      Dansk adel:
      http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/

      Specielle udgivelser:

      -Carl Klitgaard: Kjærulfske Studier: Bidrag til en vendsysselske Bondeæts Genealogi og Historie

      -De Vendsysselske Aarbørger

      - Jørgen Green & Michael Green Schmidt: Slægtsforskerens ABC (Forlaget Grifo)
      __________________________________________________________

      Hartkorn - Landgilde
      Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes
      jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var korn i modsætning til havre korn".
      Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beretning var følgende:
      1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn
      1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn
      1 td. hvede eller ærter 1 td. hartkorn
      1 td. havre ½ td. hartkorn
      1 td. humle ½ td. hartkorn
      4 læs enghø 1 skp. hartkorn
      12 gæs 1 td. hartkorn

      Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den
      såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningerne på
      godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering
      - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares.

      Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. antal af
      hølæs, græsning, svinsolden m. m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var
      stadig hartkorn.

      Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev
      benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes forbedring m.m. efterhånden mere og mere uretfærdig, hvorfor man i årene
      1806-1822 udarbejdede Danmarks sidste matrikel, der dog først kom til at gælde fra 1844.

      Boniteringen var denne gang langt mere omhyggelig, og al agerjorden sattes i takst fra 1 til 24. Af de bedste jorder beskattedes 6 1/6 tdr. land (a 14.000
      kvadratalen) til at yde 1 td. hartkorn. På Lolland og Falster gik der 9 4/5 tdr. land og i Ringkøbing amt 45 tdr. land til 1 td. hartkorn. Gennemsnittet for hele
      landet var 18 tdr. land pr. td. hartkorn.

      Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenheden, hvilket i forbindelse med den tekniske udvikling medførte, at de dårlige jorders værdi ved opdyrkning,
      transportanlæg m.m. steg stærkt, uden at dette medførte takstændring og følgelig heller ikke skatteforhøjelse.

      Hartkornsskatten blev derfor utidssvarende, hvorfor man i 1903 vedtog loven om ejendomsskyld, hvilket betød en fuldstændig ophævelse af hartkornet som
      grundlag for skatter til stat og kommune.

      I ældre dokumenter træffer man ofte betegnelsen hvilken betegnelse dækker bondens pligt til at modtage jorddrottens folk, heste og hunde i
      indkvartering og underholde dem. Gæsteri havde endnu betydning under Christian III, men senere tabte det interessen for godsejerne og blev da i
      reglen afløst af en årlig afgift.

      Den regnes som regel ikke som hørende med til den egentlige landgilde og blev derfor ikke sat i hartkorn. Hestegæsteriet - pligten til at underholde hovheste
      - havde særlig betydning på kronens godser og blev ofte her afløst af en havreydelse.

      Den i gammel tid omtalte betegner den ejendomsret til jordegods og de deraf flydende indtægter og rettigheder, som kronen ved love eller
      privilegier overdrog til private. Kronens herlighed over selvejere kunne overgå til private, der så kunne købe bondeskylden. Herligheden omfattede
      alle faste indtægter af fæstegods - landgilde - og udbyttet af skov, jagt, fiskevand, forstrandsret, lyngslet o.s.v. og alt hoveri eller hoveriafløsning.

      Dernæst var herlighed de uvisse indtægter af stedsmål, sagefald m.m. Endelig var myndigheden over vornede eller stavnsbundne en del af herligheden.
      Kronen kunne sælge eller overlade herlighedsrettigheder som birkeret eller patronatsret til private. Med herlighedsretten fulgte pligten til at holde
      fæsterne i forsvar, rejse tiltale og påkræve ekstraskatter.

      Herligheden var ikke nøje afgrænset, men hertil må vistnok regnes håndfæstningernes bestemmelse om, at adelen måtte gøre sig sit gods lige så
      nyttigt som kongen. Ved salg til selveje kunne sælgerne forbeholde sig herligheden eller en del deraf, såsom jagt og fiskeret.

      I anetavlen forekommer flere steder betegnelsen trolovelse, hvilket var en kirkelig handling, der før i tiden gik forud for den kirkelige vielse. Trolovelsen
      kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling.

      Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af
      præsten.

      Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og fem andre personer. En sådan trolovelse var
      forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling.
      Efter loven skulle præsterne forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, før de i kirken retteligen blive samlede", men blandt
      almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.

      I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og
      er i vore dage afløst af forlovelsen.
      Som et ydre tegn på trolovelsen bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger,
      viise mestre læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger".

      Rigsdaler (daler) er i teksten forkortet rdlr. Rigsdaler er en forkortelse for joachimsdaler - en sølvmønt af vægt en unce eller 2 lod (lig med 29 gram) af
      værdi 1 rhinsk gylden. Den rhinske gylden blev slået i henhold til konvention mellem de rhinske kurfyster. Den var oprindelig af guld, men for at udnytte
      Tysklands sølvminer, begyndte man 1484 at slå mønten i sølvgylden, der efter bjergværket Joachimsthal kaldtes joachimsdaler.
      Rigsdaler udmøntedes i Danmark fra 1537 til 1872. Den deltes oprindelig efter lybsk møntfod i 3 mark a 16 skilling, men idet småmønten forringedes, gik der
      under Frederik II, 4 mark og til sidst fra 1625 6 mark på 1 rigsdaler specie" (speciedaler) d.v.s. en i et stykke udmøntet. En speciedaler omveksledes
      1873 med 4 kroner, mens 1 rigsdaler sattes til 2 kroner. I 1618 indførtes kronen, der efterhånden betegnedes slettedaler lig med 4
      mark, under Christian V indførtes kurantdaler, der var lig med ca. 4/5 speciedaler, og 1813 indførtes rigsbankdaler (lig med ½ speciedaler). Denne
      mønt benævnes fra 1854 rigsdaler.

      Kildematerialet fra 1820 og op til vor tid er så fyldestgørende, at det normalt ikke volder forskeren større vanskelighed med at finde de første slægtsled.
      Har man en nulevende persons fødested og år, indledes undersøgelsen med opslag i det pågældende sogns kirkebog. Man kontrollerer, om de opgivne
      data stemmer og foretager udskrift af dåbsindførslen, der på grund af lov om mere fyldestgørende kirkebogsføring fra og med 1891 giver en række vigtige
      oplysninger, nemlig: Faderens stilling, deres bopæl, moderens alder (og fra ca. 1925 også faderens alder) samt i flere tilfælde hvor og når forældrene er viet.

      De opgivne fadderes navne kan ofte være en hjælp til at finde forældrenes vielsessted. Når det er fundet, søger man at finde de otte bedsteforældre. Ofte prøver
      man at finde dødsindførslerne, der efter 1891 giver oplysninger om den afdødes fødested, år og dato samt forældres navne. Ofte oplyses også om
      ægtefællen lever, hvornår den evt. er død samt sidste fælles bopæl.
      Hvis vi således er nået tilbage til de otte oldeforældre, der skønsmæssigt kan være født omkring 1820, begynder vanskelighederne for alvor at melde sig.

      Ikke blot er arkivalierne nedskrevet med gotiske bogstaver, men oplysningerne er nu meget sparsomme. Hvis slægten har boet i samme sogn i generationer,
      lettes forskningen naturligvis meget, men er de rejst fra sognet, kan de være meget vanskelige at finde, og man kan blive nødt til at benytte en række
      sideløbende kilder f.eks. folketællingslisterne, der fra 1845 kan give oplysninger om fødested, samt skøde- og pariteprotokollerne og skifteprotokollerne.
      Mange af disse kilder er dog gennem årene gået tabt, og for den fattige og ubemidlede del af befolkningen findes de ikke. Lægdsrullerne, der er blevet
      bevaret fra og med 1790, kan ofte for mænds vedkommende give oplysning om fødested og faderens navn.

      Kirkebøgerne er dog stadig hovedkilderne tilbage til sidste halvdel af 1700-tallet og man må være fortrolig med datidens navne- og opkaldelsesskik. Indtil
      ca. 1855 blev faderens fornavn som regel omdannet til efternavn. Hed faderen Mads, kom sønnen til at hedde Madsen og indtil ca. 1830 datteren til
      at hedde Madsdatter.

      Generelt fik ældste søn farfaderens fornavn, næste søn morfaderens, og den samme rækkefølge var gældende for døtrenes vedkommende. Ofte fik tredje
      søn og datter henholdsvis farfars fars og farfars mors navn, ligesom man ofte brugte opkald efter senest afdøde nære slægtninge. Man ser også i flere
      tilfælde opkald efter herremand og frue, under hvem de var fæstere, efter stedets præst eller andre af rang og stand.

      Næsten ulæselige opgaver opstår ved fødsler uden for ægteskabet med barnefader", der kan være en helt fremmed og ofte måske fuldstændig
      opdigtet. Det hænder dog også, at barnefaderen er en fra egnen, der senere gifter sig med pigen.

      Siden 1814 har der været påbudt dobbelt kirkebogsføring, men før den tid er mange kirkebøger gået tabt. Alene i Nørrejylland er bøgerne i 50 sogne gået
      tabt indtil 1814. Kirkebogsføringen blev påbudt 1646, men i en snes tilfælde går kirkebøger tilbage til 1573. I Nørrejylland er Sønderho på Fanø fra 1614,
      i Ribe fra 1625, i Kolding fra 1635 og i Janderup-Billum fra 1638. Senere kan der være kortere eller længere perioder, hvor kirkebøger mangler.

      Godsarkiverne er også vigtige forskningskilder, da en overvejende del af landsbefolkningen var fæstere under en eller anden herregård. De kan
      indeholde meget gamle fæste og skifteprotokoller. Ofte må man imidlertid konstatere, at arkivalier fra det gods, som de pågældende forfædre har været
      fæstere under, helt eller delvis er gået tabt. Det kan nok generelt siges, at de større Østjyske godskomplekser med deres bedre gennemførte administration
      kan opvise det største antal komplette og velbevarede godsarkiver, hvorimod det er småt med godsarkiverne i Vestjylland. Til gengæld kan Vestjylland
      opvise en langt tidligere overgang til selveje, end tilfældet er i Østjylland.

      Skifte- og panteprotokoller blev påbudt i 1738. Skifte og arvegang skal søges i amtsskifteprotokollerne.

      Der findes folketællingslister fra 1787, 1801, 1834 og 1840 med oplysning om navn, alder og stilling.

      Man kan man føre en almindelig almue- og landboslægt tilbage til 1600-tallet, må det absolut siges at være heldigt. Større muligheder har man, hvis man støder
      på: Degne, præster, proprietærer, godsejere, officerer og embedsmænd i by og land. Her kan man ty til allerede trykt stof og kildemateriale. Ligeledes hvor
      folk af stand har antaget et slægtsnavn, hvor man har fået udarbejdet stamtavler, og drejer det sig om adelsslægter, kan der være mulighed for at
      føre slægten tilbage til det gamle kongehus og til utallige europæiske fyrstehuse helt til 3-400 år efter Kristi fødsel.
      Fortællestof om enkelte forfædre kan ofte findes i sogne- og egnsbeskrivelser og i de forskellige historiske årbøger, Tidsskrift", Samlinger" og utallig anden litteratur
      som f.eks. privat udarbejdede stamtavler, stater, håndværkerhistorier, jubilæumsskrifter, avisartikler, degne- og præstehistorier, og meget mere.

      Det er umuligt at nævne alt og vide alt, hvorfor en forsker må bruge megen tid på gennemgang af talrige kilder, selv om det måske intet resultat giver.
      Tingbøger og retsprotokoller kan bringe detailleret og interessant stof om ejendomsforhold og retssager og jordebøger og brandtaksationerne kan fortælle
      utrolig meget om de gamle gårde.

      Ovennævnte kan kun give et meget mangelfuldt indtryk af forskningsarbejdet. Der findes tonsvis af materiale bag arkivernes mure. Meget privat stof, der
      aldrig er blevet udgivet havner på arkiverne og bliver til stor nytte for forskerne. Der findes landsarkiver i Viborg (for Nørrejylland), i Åbenrå (for
      Sønderjylland), i Odense (for Fyn med Øer) og i København (for Sjælland). Desuden er der Rigsarkivet i København og Statsbiblioteket i Århus, og alle
      disse arkiver bliver jævnligt benyttet af forskerne.

    Det skete i Danmark:
    • Tidslinien er med reference til: Slægtsforskerens ABC

      Det skete i Danmark:


      Frederik 3. (1609-1670) Konge af Danmark og Norge 1648-70
      1660 Frederik III.s uægte søn Ulrik Frederik Gyldenløve indgår ægteskab med den 17-årige Marie Grubbe fra Tjele.
      Der udskrives en hovedskat i Danmark, men resultatet skuffer, idet indbyggertallet er dalet stærkt siden 1645.
      Freden i København ratificerer Roskilde-freden, Sverige må dog afgive Trondhjem len. Frederik III gennemfører med de borgerlige stænders hjælp enevælden.
      Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina falder i unåde og indespærres på den bornholmske fæstning Hammershus.
      1661 Forordning om Høyeste Rettis administration i Danmarck udstedes, dermed er Højesteretten oprettet. Der indføres skat på giftermål (copulationspenge). For at nedbringen den tyngende statsgæld begynder Hannibal Sehested at sælge ud af krongodset. En rangforordning sætter de høje kongelige embedsmænd i rang over almindelige adelsmænd. For halvdelen af deres formue køber Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina sig fri fra fængslet på Hammershus.
      1662 Lensvæsenet ophæves og lenene ændrer navn til amter, lensmænd afløses af fastlønnede amtmænd med stærkt indskrænket myndighed. Skatteopkrævningerne unddrages dem og overtages i stedet af særlige amtsskrivere (senere amtsforvaltere).
      1663 Danmark tiltræder det mellem Frankrig, Sverige og en del nordtyske fyrster indgåede Rhinforbund imod Østrig og Spanien. Leonora Christina indespærres på Blåtårn, Corfitz Ulfeldt dør i en båd på Rhinen. Den 28-årige købmandssøn Peder Schumacher udnævnes til kongelig bibliotekar og arkivar.
      1664 Christopher Gabel udnævnes til geheimeråd og statsholder i København (i realiteten kongens førsteminister). Der indføres et matrikelvæsen med henblik på at skabe et ensartet grundlag for skatteansættelsen. Landbrugsjorden inddeles i tønder hartkorn baseret på jordens ydeevne og det gamle landgilde afløses af jordskatter.
      1665 Kongens nyudnævnte kammersekretær Peter Schumacher udarbejder kongeloven, som Frederik 3. underskriver den 14. november. Den stiller kongens person over loven. Nordmanden Cort Sivertsen Adeler udnævnes til generaladmiral.
      1666 Danmark slutter forbund med Nederlandene og kommr dermed i krig med England. Egentlige krigshandlinger finder dog ikke sted. St. Thomas i Vestindien erklæres for dansk besiddelse. Anders Bording påbegynder udgivelsen af en månedlig avis Danske Mercurius.
      1667 England og Danmark-Nederlandene slutter fred i Breda. Danske og gottorpske tropper besætter i fællesskab fyrstedømmerne Oldenburg og Delmenhorst.
      1668 Kolosinationen af St. Thomas må opgives.
      1669 Peder Schumacher får sæde i statskollegiet og bliver medlem af højesteret.
      Christian 5. (1646-1699 Konge af Danmark og Norge 1670-1699
      1670 efterfølges Frederik III af sin søn Christian V (1646-1699), konge af Danmark · Norge fra 1670-99. Christian V blev født i 1646 som ældste søn af Frederik III og dronning Sophie Amalie. Da Frederik III døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian V kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved. I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu - indtil hans liv rindede ud i august 1699.
      Christian V blev begravet i Roskilde domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik IV.
      Den egentlige magt ligger nu i hænderne på et triumvirat bestående af Norges statsholder, Frederik 3.s uægte søn Ulrik Frederik Gyldenløve, statholderen i hertugdømmerne Frederik Ahlefeldt og Peder Schumacher, der får adelig frihed for sine godser og tager navnet Griffenfeld.
      1671 Til underhold for en rytterhær med 4 nationale rytterregimenter udlægges en del af krongodset til ryttergods.
      1672 I juni går franske hære til angreb på Nederlandene. Der indgås forbundstraktater mellem Frankrig, Sverige og England. Danmark holder sig foreløbig neutral. Griffenfeld udnævnes til rigskansler og hans gods ophøjes til grevskab.
      1673 En dansk-nederlandsk forbundstraktat underskrives i maj. Flåden gøres klar og der begyndes hvervninger til hæren.
      1674 En svensk hær under rigsmarsken Carl Gustaf Wrangel marcherer ind i Brandenburg.
      1675 begynder Danmark Den skånske Krig trods Griffenfeldts modstand, han styrtes kort efter. Danske tropper landsætts i Raa.
      1676 En dansk flåde under Niels Juel erobrer Gotland. Efter søslaget ved Øland kontrollerer den danske flåde Østersøen. I slaget ved Lund mister Danmark 6000 mand mod Sveriges 3000.
      1677 I slaget ved Køge Bugt besejrer Niels Juel en overlegen svensk flåde. Slaget i Køge Bugt 1. juli 1677. Niels Juel havde lagt sig i en linie mellem Stevns og Falsterbo med 24 orlogsskibe. Her havde han størst manøvrefrihed og kunne også udnytte kendskabet til det trange farvand. Han havde underretninger om, at generaladmiral Tromp nærmede sig danske farvande med en hollandsk flåde nordfra. I hele juni lå man og kompletterede udrustningen, samtidig med at krydsere var udsendt for at følge de svenske flådebevægelser. Den 24. juni lå svenskerne til ankers ved Møen og danskerne ved Stevns. Den 30. juni fik flåderne føling med hinanden, og dagen efter stod så slaget i Køge Bugt, hvor på den ene side, svenskerne havde 18 orlogsskibe, 12 fregatter, 6 brandere og 11 mindre skibe og på den anden side danskerne 16 orlogsskibe, 9 fregatter, 2 brandere og 7 mindre skibe. Sammenlagt kunne svenskerne mønstre 1624 kanoner og 9200 mand mod danskernes 1422 kanoner og 6700 mand. Slaget i Køge Bugt blev kulminationen til søs i den Skånske Krig. Fra halvseks om morgenen den 1. juli og ti timer frem var de to flåder i løbende fægtning med hinanden. Resultatet blev en overlegen dansk sejr, hvor svenskerne om eftermiddagen blev tvunget til retræte ind i Østersøen efter at have mistet 8 orlogsskibe.
      Hollænderne nåede aldrig frem til kamppladsen, og med sejren vandt Niels Juel international berømmelse. Den betød også, at afhægigheden af hollænderne blev brudt. Flåden havde genvundet selvtilliden, der havde fået et alvorligt knæk ved svenskernes store sejr i slaget ved Femern i oktober 1644.
      I de sidste år af Skånske Krig var den danske flåde enerådende i Østersøen, men dens fremgange kunne ikke opveje de tab landhæren var blevet udsat for i Skåne. Den danske Skånehær trækker sig tilbage til Landskrona efter store tab.
      1678 Landkrigen i Skåne må anses for tabt.
      1679 Med freden i Lund ophører den skånske krig. Alle erobringer må rømmes.
      1680 nedsættes en revisionskommission, som skal gennemgå udlæggene i krongodset. På 5 år finder kommissionen regnskabsfejl for 420.000 rigsdaler.
      1681 får København gadebelysning. Ole Rømer udnævnes til Københavns første politimester.
      1682.
      1683 indføres ensartede måle- og vægtsystemer i Danmark. Chr. V.s Danske Lov udstedes som danmarkshistoriens første samlede lovbog. DL er dog i højere grad en samling af eksisterende love end et decideret nyt lovværk.
      1684 fødes Ludvig Holberg (1684-1754) i Bergen, søn af oberstløjtnant Christian Nielsen Holberg og hustru Karen Lem
      1685 Enkedronning Sophia Amalia dør på lystslottet Sofie-Amalienborg og gravsættes i Roskilde Domkirke. Leonora Christina løslades fra Blåtårn efter 22 års fangenskab og bosætter sig i Maribo Kloster, hvor hun skriver "Jammersminde".
      1687
      1688 Christian IV indfører matrikelsystemet i Danmark, al jord opmåles og vurderes efter bonitet og værdi af græsningsarealerne. Chr. V.s Danske Matrikel 1682-1688 danner et ensartet grundlag for skatteudskrivningen de næste par århundreder.
      1689 Ved et forlig genindsættes hertug Christian Albrecht af Gottorp i sine suveræne rettigheder.
      1690 Peder Wessel, den senere Tordenskjold, fødes i Bergen.
      1691 Ulrik Frederik Gyldenløves tidligere hustru Marie Grubbe bliver skilt fra sin anden mandPalle Dyre. Hun har været ham utro med sin kusk Søren Møller.
      1692 von Plessen overtager ledelsen af statsfinanserne og får efterhånden orden i de kaotiske finanser, ligesom skattetrykket kan lettes.
      1693 finder den sidste hekseafbrænding i Danmark sted.
      1694 Englænderen Robert Molesworth udsender værket "En beskrivelse af Danmark, som det var i året 1692", der indeholder en sønderlemmende kritik af den danske enevælde og befolkningens trælbundne stilling.
      Frederik IV (1671-1730) 1699-1730
      1695 Tronfølgeren prins Frederik gifter sig prinsesse Louise af Mecklenburg.
      1696 Danmark afslutter en venskabstraktat med England og Nederlandene.
      1697 Karl 11. af Sverige er død og en formynderregering har taget magten i hans 14-årige søn Karl 12.s navn.
      1698 Der sluttes forsvarsforbund med August af Polen. Christian 5. kommer alvorligt til skade under en jagt i Dyrehaven.
      Frederik 4. (1671-1730) Konge af Danmark og Norge 1699-1730
      1699 Kingos salmebog autoriseres. Christian V dør på Københavns slot og efterfølges af sønnen Frederik IV (1671-1730). Konge af Danmark · Norge 1699-1730.
      Frederik IV blev født i 1671 som søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.
      Efter Christian V's død i 1699 arvede Frederik IV tronen, som rigets tredje enevældige konge.
      Frederik indgik i 1695 det sædvanlige royale pligtægteskab med Louise af Mecklenburg, og lod sig yderligere vie til venstre hånd med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth døde i barselsseng året efter.
      På flugt fra pesten i København, opholdt kongen og hele hoffet sig i 1711 på Koldinghus. Her mødte han den 18-årige Anna Sofie Reventlow, som han forelskede sig i. Moderen anede uråd, og spærrede Anna Sofie inde på slægtsgården Clausholm - men året efter bortførte kongen Anna Sofie, som han ægtede samme dag til sin ledige venste hånd. Den højre var stadig optaget af dronning Louise, og først dagen efter hendes begravelse i 1721, kunne han ved en offentlig vielse gøre Anna Sofie til dronning. Frederik IV der, trods sin store interesse for kvinder, var pietist, arbejdede ivrigt for mission og folkeoplysning. Han fik gennemført en del reformer - bl.a. indførelsen af den gregorianske kalender og i 1701 afskaffelsen af vornedskabet, der forpligtede bønderne til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Til gengæld oprettede kongen en landmilits i 1701.
      Han stod ligeledes for opførelsen af 240 almueskoler, Det Kongelige Vajsenhus i København, Fredensborg slot og støttede den hedningemission, der under Hans Egedes ledelse førte til Grønlands kolonisering.
      Den 22 år yngre dronning Anna Sofie blev efter kongens død forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra gemalen i sin tid havde ladet hende bortføre. Frederik IV's søn, Christian VI, fik yderligere omstødt testamentet efter faderen, og fratog enkedronningen en stor del af den formue hun skulle have arvet.
      Frederik IV døde den 12. oktober 1730 på Odense slot og ligger begravet i Roskilde domkirke.
      1700 Danmark indfører den gregorianske tidsregning. I marts går hertug Ferdinand Wilhelm af Württemberg med 18.000 danske soldater mod Gottorp og belejrer den stærke fæstning Tønning. Frederik IV indleder ny krig med Sverige. Det lykkes en svensk flåde at forene sig med en fælles engelsk-hollandsk konvoj i Øresund, den svenske flåde er herefter overlegen i Øresund. Den danske flåde, under kommando af Christian V.s uægte søn Ulrik Christian Gyldenløve, der er ankret op ved København, bombarderes af den svensk-engelsk-hollandske flåde. Carl XII landsætter den 4/8 om eftermiddagen en svensk hær på henved 3000 mand på stranden fra Humlebæk til Tibberup Mølle, hvor de kun møder modstand fra et dårligt udstyret dansk landeværn under ledelse af amtsforvalter Jens Rostgaard på Krogerup. Svenskerne besætter Sjælland og Karl 12 belejrer København som led i en plan om at angribe København fra landsiden, understøttet af en svensk flåde i Øresund, men en engelsk-hollandsk flåde får Karl 12 til at trække sig tilbage. Fredsaftale indgåes ved Traventhal i Holsten, den gottorpske hertug får sine suveræne rettigheder stadfæstet.

      I 16- og 1700-tallet levede 80 % af den danske befolkning på landet. I Østjylland og på øerne boede landbefolkningen i landsbyer, mens bebyggelsen lå spredt i det øvrige Jylland og på Bornholm.
      Typisk østdansk landsby før udskiftning og udflytning, dvs. i fællesskabets tid. Alle byens gårde klumper sig sammen omkring forten (gaden). Bymarken er opdelt i 3-vangsbrug, hvor hver gård har en eller flere strimler agerjord i samtlige åse. Byens husmænd var som hovedregel jordløse.
      Den typiske landsby bestod af 10-20 gårde og lige så mange huse. Der kunne være stor forskel på landsbyernes størrelse, fra tre- fire gårde og op til 50. I Midt- og Vestjylland lå landsbyen ofte langs et vejforløb eller en ådal, mens gårdene i nogle nord- og vestjyske egne lå enkeltvis. På Bornholm var der udelukkende enkeltgårde. I Østjylland og på øerne lå landsbyens bygninger ofte tæt sammen omkring et gadekær.
      På landet var man selvforsynende med daglige fornødenheder undtagen varer som sukker, salt, tjære og jern, der kunne købes i købstaden. I hvor høj grad, man kunne forsyne sig selv, afhang af hvor meget jord, der hørte til gården eller huset.
      Frederik 4. (1671-1730) Konge af Danmark og Norge 1699-1730
      1700 Danmark indfører den gregorianske tidsregning. I marts går hertug Ferdinand Wilhelm af Württemberg med 18.000 danske soldater mod Gottorp og belejrer den stærke fæstning Tønning. Frederik IV indleder ny krig med Sverige. Det lykkes en svensk flåde at forene sig med en fælles engelsk-hollandsk konvoj i Øresund, den svenske flåde er herefter overlegen i Øresund. Den danske flåde, under kommando af Christian V.s uægte søn Ulrik Christian Gyldenløve, der er ankret op ved København, bombarderes af den svensk-engelsk-hollandske flåde. Carl XII landsætter den 4/8 om eftermiddagen en svensk hær på henved 3000 mand på stranden fra Humlebæk til Tibberup Mølle, hvor de kun møder modstand fra et dårligt udstyret dansk landeværn under ledelse af amtsforvalter Jens Rostgaard på Krogerup. Svenskerne besætter Sjælland og Karl 12 belejrer København som led i en plan om at angribe København fra landsiden, understøttet af en svensk flåde i Øresund, men en engelsk-hollandsk flåde får Karl 12 til at trække sig tilbage. Fredsaftale indgåes ved Traventhal i Holsten, den gottorpske hertug får sine suveræne rettigheder stadfæstet.
      1701 Den spanske arvefølgekrig bryder ud. Frederik IV indgår forsvarsforbund med den tyske kejser og låner ham 8.000 mand fra Danmarks hvervede hær. Senere låner han på samme måde 12.000 mand til England-Nederlandene. En landmilits bestående af indrullerede bønderkarle oprettes, derved skabes et nationalt værn på 15.000 mand. Senere forstærkes landmilitsen med 2.000 dragoner fra krongodset (ryttergodset). Tjenesten er upopulær hos de hvervede bønderkarle..
      1702 Hertug Frederik af Gotorp falder som svensk general i slaget ved Klissow i Polen.Vornedskabet på Sjælland og Lolland-Falster ophæves ved en kongelig forordning.
      1703 Frederik 4. lader sig vie til venstre hånd til en datter af den preussiske gesandt i København, uagtet bigami iflg. Danske Lov straffes med døden. Bruden dør dog året efter.
      1704 Frederik 4. foretager en rejse til Norge, hvor han sætter en regeringskommission i spidsen for det lokale styre.
      1705 Bispen af Lübeck dør og efterfølges efter pres fra Sverige og den hannoveranske hertug med en gottorpsk kandidat.
      1706 Karl 12.har tvunget Polen-Sachsen i knæ og dikteret August 2. en ydmygende fred. Præsterne Frans Thstrup og Christian Worm begynder deres arbejde for at organisere en skoleundervisning for almuens børn
      1707 Karl 12. indleder sit store russiske feltog til stor lettelse i København, der havde ventet et svensk angreb på Holsten.
      1708 Czar Peter af Rusland tilbyder Danmark at forstærke den danske hær med 12.000 russiske infanterister, men kongen er bortrejst på en fornøjelsestur til Italien og kan ikke finde tid til forhandlinger desangående.
      1709 Russerne stopper den svenske fremmarch vd Poltava, hvilket foranlediger Frederik 4. til at starte den store nordiske krig, som skal give os Skåne, Halland og Blekinge tilbage, samme år går danske tropper på 15.000 mand i land i Skåne og besætter Skåne og Blekinge.
      1710 sejrer svenskerne ved Helsingborg. I november kommer byldepesten til landet, først til Helsingør, som jo er toldby for den livlige samhandel med andre lande. Man prøver at stoppe udbredelsen af sygdommen ved karantæne, afspærringer og andre foranstaltninger, men uden held, og selve sygdommen kan man ikke helbrede.
      1711 I oktober har pesten raset ud, men hele 40% af Helsingørs indbyggere er bukket under. København har på denne tid ca. 70.000 indbyggere. Af dem bliver ca. 23.000 pestens ofre. I Asminderød sogn døde dette år 110 "af store og smaa" svarende til henimod 10% af sognets beboere.
      1712 går Steenbock ind i Jylland med 16-17.000 mand, men bliver standset året efter.
      1713 Frederik 4. besætter Gottorp og indeslutter fæstningen Tønning, hvor resterne af den svenske hær har søgt tilflugt. Svenskerne overgiver fæstningen og forlader Danmark, Gottorp forbliver besat.
      1714 Karl 12. må trække sig tlbage til Stralsund. Der indføres jordemodereksamen i Danmark.
      1715 Der afsluttes et engelsk-dansk forbund, der garanterer Danmark evig besiddelse af det gottorpske Slesvig. En dansk-preussisk hær samler sig i Pommern for at angribe Stralsund, hvis forsvar ledes personligt af Karl 12. Karl 12. forlader Stralsund og fæstningen kapitulerer.
      1716 Karl 12. går over grænsen til Norge og besætter Christiania, men må kort efter opgive besættelsen igen. Tordenskjold vinder slaget i Dynekilden. I september samles en invasionsstyrke på 53.000 mand ved København (heraf er 30.000 russere), men russerne sendes i stedet til Tyskland og Sverige bliver reddet.
      1717 Ludvig Holberg ansættes som professor ved Københavns Universitet.
      1718 Sverige angriber påny Norge, nu md en hær på 14.000 mand mod Tronhjem og en anden hær på 30.000 mand under Karl 12.s ledelse mod Sydnorge. Karl 12 falder imidlertid for en kugle affyret fra kort hold og de svenske generaler trækker hæren tilbage til Sverige.
      1719 Sverige har mistet Karl 12 og enhver lyst til at fortsætte krigen. Fra Norge trænhger Frrederik 4. ned gennem Sverige med en hær på 34.000 mand, Tordenskjold erobrer byen Marstrand og tvinger dens fæstning Karlstad til kapitulation.
      1720 Store Nordiske Krig slutter. Samme år påbegyndes opførelsen af Fredensborg Slot for at fejre afslutningen af Store Nordiske Krig, bønderne pålægges store arbejdskørsler i forbindelse med anlægsarbejderne.
      1721 opretter Frederik IV 241 rytterskoler på krongodset, heriblandt i Grønholt, Dageløkke, Veksebo og Sletten. 1722 opføres for første gang Ludvig Holbergs komedie "Jeppe på Bjerget" på Theatret i Lille Grønnegade i København. Fredensborg slot indvies officielt den 11. oktober 1722.
      1723 Frederik IV.s Store Kro (det kongelige priviligerede værtshus ved Fredensborg) opføres med tilhørende rejsestald.
      1724 Frederik 4. nedsætter en kommission til at undersøge forholdene inden for administrationens ledelse. Der går rygter om store bestikkelsesaffærer, og selv dronning Anna Sofies navn er indblandet. Kommissionene ledere, biskop Deichmann og etatsråd Mønnichen, går hensynsløst frem, men resultaterne svarer langtfra til indsatsen. Det lykkes dog biskoppen at få ram på sin private uven, oversekretæren i Danske Kancelli Frederik Rostgård, der bliver afskediget og hvis embede prompte overtages af etatsråd Mønniche.
      To grønlændere kommer til København, hvor de vækker uhyre opsigt. De inviteres af kongen til besøg på Fredensborg Slot.
      1725 tages Fredensborg Slotskirke i brug, samme år opføres chaluphuset ved Esrum Sø. Budskabet om czar Peter den Store af Ruslands død vækker begejstring i Danmark. Czarens enke Katarina 1. er imidlertid lige så stor danskhader som gemalen. Hendes datter Anna holder bryllup med den gottorpske hertug Karl Frederik. Rusland opruster.
      1726 England og Frankrig støtter Danmark-Norge og englænderne sender en flåde til Danmark.
      1727 I april undertegnes en alliancetraktat med England og Frankrig, der tilsikrer Danmark hjælp i tilfde af russisk angreb. Katarina 1. dør og faren driver over.
      1728 Der udbryder storbrand i København. 74 gader og 1670 af i alt 4087 huse bliver totalt ødelagt. Det giver stødet til oprettelse af Københavns Brandforsikringsselskab i 1731.
      1729 Voksende underskud og stadige uheld får direktionen for Det ostindiske Selskab til at opgive ævred og overlade selskabets aktiver til kongen.
      Christian 6. (1699-1746) Konge af Danmark og Norge 1730-46
      1730 Christian VI efterfølger sin afdøde fader Frederik IV på tronen. Christian 6. blev født i 1699 og døde i 1746. Han var søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow. I 1721 giftede han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.
      I modsætning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religiøse Christian 6. sig stort set hjemme. Bortset fra et enkelt besøg i Norge og hertugdømmerne holdt han sig for det meste til sit arbejdsbord. Han var en sky og indesluttet natur, der holdt sig på afstand af offentligheden, og med tiden stivnede hoflivet da også i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religiøs, man dansede ikke, og Christian 6. deltog, af både helbredsmæssige og religiøse grunde, kun sjældent i de traditionelle kongelige jagter.
      Christian 6.s forargelse over over Frederik 4.s kvindeglade og bigamistiske levned førte til, at han, som en af sine første regeringshandlinger, omstødte faderens testamente. Kongen fratog enkedronning Anna Sofie, Frederik 4.s anden hustru, en stor del af den formue hun arvede og forviste hende til Clausholm, hvorfra Frederik 4. i sin tid lod hende bortføre.
      Kongen blev aldrig særlig populær, på grund af den pietistiske fromhed han havde fået gennem sin stærkt religiøse opdragelse. En fromhed der bl.a. gav sig udslag i forbud mod enhver form for forlystelse om søndagen.
      For at hævde enevældens værdighed holdt Christian 6. et dyrt hof og gennemførte kostbare slotsbyggerier, som det første Christiansborg, Hirchholm Slot og Eremitagen. Disse kostbare slotsbyggerier financieredes af partikulærkassen, hvis midler hovedsageligt stammede fra Øresundstolden. De store prestigebyggerier, der fandt sted i en tid med økonomisk krise, vakte en del forargelse i befolkningen, og bragte kongehuset ud i økonomiske vanskeligheder.
      Christian 6.s regeringstid var præget af økonomisk tilbagegang. Landbruget led under misvækst og kvægpest, og de dårlige økonomiske tider medvirkede i 1730 til landmilitsens ophævelse. Så længe bønderne stod opført i lægdsrullen til militsen, måtte de ikke forlade deres gods, så nu benyttede masser af bønder den ny frihed til at flygte til byerne eller andre landsdele for, at slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremænd.
      Christian 6. var kun 46 år gammel, da han døde den 6. august 1746. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 5.
      1731 Der opretes et brandforsikringselskab i København. Københavns Slot beordres nedrevet.
      1732 Sognepræsten i Tønder Hans Adolph Brorson udsender et hæfte julesalmer. Det kongelige octroyerede Danske Asiatiske Compagnie oprettes med eneret på handelen på Kina.
      1733 Under hårdt pres fra godsejerne, der mistede arbejdskraft, blev stavnsbåndet indført i 1733. Stavnsbåndet forhindrede bøndernes flugt fra det kriseramte landbrug ved at forbyde bønder mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de var født på. Det forhadte og undertrykkende stavsbånd slap bønderne først af med 55 år senere.
      1734 Der undertegnes et 15-årigt forsvarsforbund med Sverige, rettet mod Ruslands voksende Østersømagt.
      1735 Christian 6. udsteder den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang og i
      1736 indførte han obligatorisk konfirmation. Den juridiske embedseksamen blev også indført i 1736, da Christian 6. ønskede at oprette en dansk embedsmandsstand. Samme år oprettedes Kurantbanken - en seddeludstedende bank, der var forløber for den nuværende Nationalbank.
      1737 Christian 6. <http://www.landsbyskriveren.dk/anerne/indhold/navne.html> (1699-1746) Konge af Danmark og Norge 1730-46
      De røde Fjer«, der under krigen holdt kongen fast i det unødvendige og skadelige forbund med Napoleon.
      Da Napoleon i 1812 angreb Rusland, allierede russerne sig med bl.a. Storbritannien og Sverige. Svenskerne blev til gengæld lovet Norge som erstatning for Finland, som russerne erobrede i 1809. Rusland forsøgte, efter den franske hærs nederlag ved Moskva, at få Danmark med i alliancen, men da russerne stod fast på at Danmark skulle afgive Norge til Sverige, sagde den danske regering nej, og efterhånden stod Frederik 6. tilbage som Napoleons sidste forbundsfælle.
      Året efter blev Napoleons hær afgørende slået ved Leipzig, og den 15. januar 1814 var Danmark tvunget til at underskrive en fredstraktat med Storbritannien og Sverige, hvorefter vi afstod Norge til Sverige. Frederik 6. kommenterede bittert fredsslutningen: Gid jeg aldrig havde oplevet denne sørgelige dag, da jeg måtte afgive den tilståelse, at Norge, mit kære Norge, måtte være det offer, som måtte gives for ikke aldeles at opgive alt.
      Efter 444 år under den danske krone blev Norge fredens pris.
      Frederik 6. var den sidste danske konge der holdt en officiel maitresse. Frederikke Dannemand var Frederik 6.s elskerinde gennem 30 år, og meget betegnende for hans interesse for det militære, fik hun i 1839 rang som oberstinde. De fik fire børn sammen, og deres forhold var tilsyneladende accepteret af dronningen, der ved Frederik 6.s begravelse i 1840 skal have sagt til maitressen: Vi har begge mistet en god mand.
      I tiden som kronprins vandt Frederik 6. stor popularitet ved ophævelsen af stavnsbåndet - en popularitet der blev slidt hårdt på i krigsårene fra 1807-14. En stor del af sin tidligere anerkendelse genvandt Frederik 6. imidlertid hurtigt på grund af sin nøjsomhed og pligtfølelse. Ikke desto mindre råbte og piftede en større menneskemængde af kisten, da den i januar 1840 blev kørt ud af København. Til gengæld blev kisten løftet af vognen da den nærmede sig Roskilde, og blev båret af bønder det sidste stykke vej til Roskilde Domkirke.



      1808-14 Statsrådet sættes ud af kraft.
      1809
      1810

      1811
      1812
      1813 Napoleons afgørende nederlag ved Leipzig. Staten går bankerot.
      Forfatteren og filofoffen Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) fødes.
      1814 Kronprins Christian Frederik udnævnes som konge i Norge. Danmark afstår Norge til Sverige.
      1815
      1816
      1817
      1818 Maleren Johan Thomas Lundbye (1818-1848) fødes i Kalundborg. En landbrugskrise, der varer frem til 1824, indtræder.
      1819
      1820 Hans Christian Ørsted opdager elektromagnetismen

      De allerfleste danskere levede som bønder i 1700-tallets samfund, der var sammensat af de tusindvis af små landsbyer, vi mange steder i dag blot kender som stednavne på danmarkskortet. Som bonde, tjenestepige eller karl var man en del af husholdningen på en gård med alt hvad dette indebar. Livet som bonde havde ikke forandret sig synderligt gennem flere århundreder. Enkelte af bønderne ejede deres egne gårde, men oftest havde man fæstet en gård af en herremand, som man kaldte tidens godsejere.

      Bønderne betalte årligt en landgilde for at have en gård i fæste - eller leje - som man ville kalde det i dag. Landgilden blev betalt enten som naturalier eller som en pengeafgift. Men foruden landgilden var det ikke unormalt at fæstebonden også var pligtig til at yde hoveri i form af forskelligt arbejde for herremanden, der ejede fæstegården. Omfanget af hoveri varierer meget fra egn til egn og var mest udbredt de steder, hvor bøndergårdene lå tæt ved godset. Men det var yderst sjældent, at en fæstebonde selv mødte op for at arbejde på herremandens mark. Han sendte i stedet et såkaldt hovbud for sig, som kunne være husmænd og husmandskoner, tjenestekarle og -piger og børn. For dengang var der også forskel på folk. Øverst på den sociale rangstige sad godsejeren. Længere nede fulgte de velhavende bønder - nogle kunne være selvejere andre fæstere - og endnu længere nede kom husmænd og tjenestefolk. Og inden for disse grupper fandt man både fattige og velhavende, men som et fælles vilkår var alle bønder stavnsbundne i perioden mellem 1733 og 1788, hvilket i praksis betød, at de ikke kunne forlade landsbyen uden godsejerens tilladelse. Stavnbåndet var blevet indført for at fastholde arbejdskraften på godserne.
      Jorden omkring landsbyen blev dyrket af bønderne i et fællesskab, der også knyttede dem sammen juridisk og socialt. Indretningen af fællesskabet var formuleret i landsbyens vide, der var en samling af praktiske regler, der blev fastsat af landsbyens selvejer- og fæstebønder, som man kaldte grander eller bymænd.
      Fra midten af 1700-tallet stiger priserne på korn på verdensmarkedet. Regeringen og godsejerne fik dermed en fælles interesse i at fremme produktionen i landbruget. Men det kunne ikke ske uden omfattende reformer af måden driften foregik på. Der blev nedsat kommissioner, som i denne periode fik gennemført en politik, der kunne få produktionen til at stige. Mest kendt af disse love er ophævelsen af stavnsbåndet i 1788. Men størst betydningen fik de forordninger, der skulle fremme ophævelsen af dyrkningsfællesskabet og anspore fæstebønderne til at købe deres fæstegårde.
      I løbet af 1790´erne kom der regler om, at et fæste skulle gælde på livstid og fra 1799 blev omfanget af hoveriet nøje fastlagt.
      I midten af 1700-tallet var der i Danmark 7-800 godser med omkring 65.000 fæstegårde. I slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet overgik omkring 2/3 af fæstegårdene til privat ejendom, og dermed opstod der et nyt samfundslag af selvstændige gårdmænd. I 1870 var der mindre end 10.000 fæstegårde tilbage under godserne.
      Udgangspunktet for den efterfølgende beretning er de forhandlinger, der omkring 1800 blev ført om at udskifte Torsteds bøndergårde af det gamle dyrkningsfællesskab. På dette tidspunkt var en del af ejendommene i Torsted købt af de tidligere fæstebønder, der således var blevet selvejerbønder.
      Derfor var de også indstillet på, at ophæve dyrkningsfællesskabet.
      I forbindelse med forhandlingerne blev der udarbejdet et meget detaljeret kort, der viser Torsted by som den så ud både før og efter udskiftningen.
      Det nye på kortet er de lige linier, der aftegner nye veje og skel mellem de nye marker, som blev tildelt de enkelte gårde. Men bag de nye lige linier på kortet kan man også se de mange strimler jord, som de enkelte ejendomme tidligere havde liggende spredt rundt omkring på de forskellige marker.
      For den enkelte bonde var udskiftningen et brud med århundreders sædvane.
      Med gennemførelsen af Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet blev fæstegårdene forvandlet til selvejergårde, der efterfølgende blev dyrket hver på sin måde uafhængig af naboerne.
      I mange sogne blev gårdene flyttet ud af landsbyen og placeret på den jord, som gården blev tildelt i forbindelse med nyfordelingen af jorden.

      Den protokol, der blev ført i forbindelse med vedtagelsen af udskiftningen, er her gengivet i kursiv og suppleret med kommentarer om de enkelte ejendomme med oplysninger ejere og fæstere m.v. F. eks. er der gengivet indberetninger om fattiges forhold i tilknytning til den gård i sognet, der sidst i 1800-tallet blev indrettet til en fattiggård.
      1820 Hans Christian Ørsted opdager elektromagnetismen.
      1821
      1822 Maleren C. W. Eckersberg (1783-1853) bliver udnævnt til professor på Kunstakademiets Modelskole og indleder dermed den periode inden for billdkunsten og litteraturen, som eftertiden benævnte Guldalderen. Blandt hans første elever var Martinus Rørbye (1803-1848), Constantin Hansen (1804-1880), Christen Købke (1810-1848) og Wilhelm Bendz (1804-1832). Senere fulgte J. Th. Lundbye (1818-1848),
      1823
      1824
      1825
      1826
      1827
      1828
      1829 Steen Steensen Blicher udgiver "Hosekræmmeren" og "Præsten i Vejlby".
      1830
      1831 Stænderforsamlingerne indføres.
      1832
      1833
      1834
      1835 Hans Christian Andersen begynder at skrive sine eventyr.

      1836
      1837
      1838 Nicolai Frederik Severin Grundtvig udgiver Skolen for livet.
      Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen vender hjem til Danmark efter 40 år i Italien.
      Christian 8. (1786-1848) Konge af Danmark 1839-1848
      1839 Christian 8. krones ved den sidste kroning i danmarkshistorien.
      Christian 8. blev født i 1786 og døde i 1848. Han var søn af arveprins Frederik, der var halvbroder til den sindssyge Christian 7. Arveprins Frederik spillede en fremtrædende rolle i det statsråd der regerede under Christian 7., indtil arveprinsen blev skubbet til side ved kronprins Frederiks kup i 1784. Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner var arveprinsens søn, Christian Frederik, ifølge Kongeloven den nærmeste arving til tronen.
      Dagbladet Fædrelandet udkommer.
      1840 Sprogreskriptet udsendes.
      1841 Loven om sogneforstandere på landet udstedes.
      1842 Blicher udgiver "E Bindstouw".
      1843 Søren Kierkegaard udgiver Enten-Eller. Forlystelsesparken Tivoli åbner for første gang.
      1844 Hartkornsekstrakten til Matriklen 1844, se Asminderød sogn 1844 her.
      1845 Bondecirkulæret udsendes.
      1846 Bondevennernes Selskab dannes.
      1847 Carlsberg grundlægges af I.P. Jacobsen. Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde åbner.
      Frederik 7. (1808-1863) Konge af Danmark 1848-63

      1848 Frederik 7. (konge af Danmark 1848-63) blev født i 1808 og døde i 1863. Han var søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Forældrene blev skilt et årstid efter sønnens fødsel, pga. Charlotte Frederikkes affære med komponisten Edouard du Puy. Hun blev forvist til Horsens og måtte forpligte sig til aldrig mere, at se sin søn. Som barn kom prins Frederik derfor til at leve under skiftende forhold hos medlemmer af familien og andre, der tog sig af hans opdragelse.
      Som 20-årig giftede han sig med Frederik 6.s yngste datter, Vilhelmine. Med tiden blev ægteskabet præget af Frederiks udskejelser og hensynsløshed over for hustruen. En aften han havde truet Vilhelmine og drukket tæt i hendes soveværelse, blev det for meget for Frederik 6., der i 1834 forviste ham til Jægerspris Slot og forlangte skilsmisse for datteren. Et efterfølgende ophold i Fredericia blev indledningen til bekendtskabet med den kvinde der fik størst betydning for ham, danserinde og senere modehandlerske Louise Rasmussen.
      Den 20. januar 1848 døde Christian 8., og blev nu efterfulgt af sin uerfarne 39-årige søn Frederik 7. Der var stor tvivl om Frederik 7.s evner som regent, og det var med bange anelser offentligheden tog imod ham. Han havde kun været medlem af statsrådet siden 1841 og nærede ikke den store interesse for politik. Når han alligevel blev en af de mest populære konger i danmarkshistorien skyldes det først og fremmest, at han opgav enevælden og gav Danmark en fri forfatning ved underskrivelsen af Junigrundloven.

      Christian 8. havde i sit afskedsbrev rådet Frederik 7. til at holde sig til det gamle ministerium og pålagt ham at udstede en fælles forfatning for Danmark og Slesvig-Holsten. Kort tid efter skyllede bølgerne fra den franske Februarrevolution ind over Tyskland og videre mod Danmark. Den 18. marts 1848 krævede hertugdømmerne Slesvig optaget i Det tyske Forbund, hertugdømmerne forenet og en fri forfatning.
      Disse begivenheder førte til et nationalliberalt borgermøde den 20. marts på Casino-teatret i København, hvor man krævede kongens ministerium afsat og en fri fælles forfatning for Danmark og Slesvig. Under parolen Danmark til Ejderen, ankom en stor demonstration, anført af borgerrepræsentationen, næste dag til slotspladsen. Resolutionen, som blev overrakt, var skrevet af Orla Lehmann, men da regeringen i timerne forinden var trådt tilbage, kunne kongen møde demonstrationen med ordene: Det glæder mig at kunne sige Dem, at jeg allerede har forekommet det, hvorom de beder mig. Det gamle ministerium er opløst.
      Med stort besvær blev der to dage senere udnævnt et nyt ministerium, med deltagelse af både liberale og konservative. Kongen erklærede overfor det nye ministerium, at han nu betragtede enevælden som ophørt og sig selv som konstitutionel konge. Frederik 7. ville desuden kun møde i statsrådet når han blev indbudt.
      Efter nogle begivenhedsrige dage, var det en træt konge, der lakonisk kommenterede sin nye situation således: Så, nu kan jeg da sove, så længe jeg gider.
      I Slesvig-Holsten benyttede man regeringsskiftet til at bryde med den fælles forfatning. Den danske regering slog fast, at Slesvig under alle omstændigheder skulle forblive dansk, mens Holsten var velkommen til at slutte sig til Det tyske Forbund.
      Følgen af disse uenigheder i 1848 blev Treårskrigen, hvor det i første omgang lykkedes den danske hær at besætte Slesvig ned til Ejderen. Preussen greb ind i krigen, og efter et dansk nederlag ved Slesvig by, blev Jylland besat op til omkring Århus. I august dikterede de europæiske stormagter en våbenhvile - men under de efterfølgende forhandlinger nægtede Frederik 7. den danske forhandlingsdelegation tilladelse til, at forhandle et engelsk forslag om en deling af Slesvig. Det bevirkede at krigen fortsatte, og efter en dansk sejr ved Fredericia trak Preussen sig ud af krigen og sluttede våbenstilstand med danskerne. De slesvig-holstenske oprørere fortsatte krigen på egen hånd, indtil de den 25. juli 1850 led et afgørende nederlag, i det største slag i danmarkshistorien. Under slaget på Isted Hede kæmpede 40.000 danske soldater mod 34.000 slesvig-holstenere, og da slaget sluttede 12 timer senere var resultatet 5.500 døde og sårede.
      Krigen sluttede således med en dansk militær sejr. Til gengæld måtte danskerne opgive det ejderdanske program og gå med til at indføre en helstatsforfatning - en ny fælles forfatning for Danmark, Slesvig og Holsten.
      Fællesforfatningen fra 1855 fik en kort levetid - allerede tre år senere erklærede holstenerne den ugyldig. Mens Preussen støttede tanken om Slesvig-Holstens indlemmelse i Det tyske Forbund, arbejdede den danske regering mod en ny forfatning der indlemmede Slesvig i Danmark. Frederik 7. støttede det ejderdanske forslag, men nåede aldrig at skrive forfatningen under, da han døde to dage efter den blev færdig.

      1848 Maleren Johan Thomas Lundbye (1818-1848) og maleren Christen Købke (1810-1848) dør.

      Allerede under krigen var der blevet valgt en grundlovgivende forsamling, hvis opgave det var, at udarbejde et forslag til en fri forfatning, en grundlov. Frederik 7. var betænkelig ved flere af bestemmelserne i forslaget og udtalte et par dage før grundloven blev underskrevet, at han fandt at: denne indeholdt bestemmelser, som han frygtede for, ej ville være til gavn for Danmarks rige - men det gik næsten altid sådan at kongen bøjede sig for flertallet i ministeriet, og da statsrådet enstemmigt rådede ham til at skrive under erklærede han, at: da han nu engang havde givet sit ord, ville han også holde det. Den 5. juni 1849 blev den officielle afslutning på 187 år med enevælde, Frederik 7. underskrev grundloven og vi fik demokrati i Danmark.
      Krigen genoptages med 41.000 mand på dansk side mode slesvig-holstenske styrker på 19.000 og preussiske styrker på 47.000. Dybbøl erobres. Den danske flåde lider nederlag ved Eckernförde med tab af linieskibet Christian VIII til følge. Dybbøl opgives. Danmarks Riges grundlov underskrives af Frederik VII.
      1850 Ved slaget på Isted Hede mister danskerne 845 mand, medens 2.045 blev såret og 368 toges til fange. På slesvig-holstensk side var der 534 dræbte, 1.202 sårede og 1.072 tilfangetagne. Treårskrigen 1848-1850 aflsluttes uden nogen sejrherre.
      Kort tid efter Treårskrigens afslutning giftede Frederik 7. sig for tredje gang - og denne gang med bekendtskabet fra Fredericia i 1830'erne, Louise Rasmussen. Det var gennem bogtrykker Carl Berling, Frederik 7. i sin tid havde lært Louise at kende, og som kammerherre og privatsekretær var han en af kongens nærmeste fortrolige.
      Efter brylluppet blev Louise Rasmussen udnævnt til lensgrevinde under navnet Danner. Den nyerhvervede titel hjalp dog ikke på de mange års forargelse og mangel på anerkendelse grevinden måtte lide under - ikke nok med at kongen havde giftet sig langt under sin stand, men Louise havde tidligere haft et forhold til Berling, med hvem hun endda havde en søn.
      Aristokratiets og borgerskabets uvilje mod grevinden kunne komme til udtryk på besynderlige måder: Ved et taffel for kongen og grevinde Danner i Holsten mødte samtlige gæster demonstrativt op uden damer, hvilket en rasende Frederik 7. besvarede ved at lade Den tapre Landsoldat spille for fuldt orkester som taffelmusik.
      Det var blandt den jævne befolkning at kongen havde sin popularitet, så med tiden drev hetzen mod grevinde Danner parret væk fra København. I 1854 købte de Jægerspris Slot af staten. Slottet blev et skattet opholdssted for grevinde Danner og Frederik 7., og rummer i dag mange minder om dem. Efter hans død levede grevinden en stille og tilbagetrukket tilværelse. For størstedelen af sin formue oprettede hun i 1873 Frederik 7.s Stiftelse til velgørenhed, året efter døde hun og ligger begravet i Jægerspris have.
      Frederik 7. var den sidste konge af den oldenborgske linie. Han døde i 1863, kun 55 år gammel, og blev begravet i Roskilde Domkirke.

      1851
      1852
      1853 Koleraepidemi i København.
      1854 Tyendeloven vedtages.
      1855 Fællesforfatning for Danmark og hertugdømmerne.
      1856
      1857
      1858 Forfatningen ophører.
      1859 Frederiksborg slot nedbrænder, men genopføres i de følgende år med midler fra Carlsbergs grundlægger, brygger I.P. Jacobsen mfl
      1860
      1860 Fregatten Jylland, Danmarks første skruefregat, den 20. november søsattes (forbliver i tjeneste frem til 1908). Fregatten havde et deplacement på 2.450 tons, var 71 m langt og 13,5 m bredt og havde en besætning på 405-437 mand.
      I tidsrummet 1855-1860 har der været en befolkningstilvækst på 13 o/oo årligt. Overgås først i 1900-tallet.
      Koks bliver almindeligt som brændsel, og man anvender nu petroleum til belysning.
      Der oprettes direkte telegrafforbindelse med England (afbrudt 1864-1869).
      1861 Det tyske forbund truer med væbnet indgriben for at få løst det dansk-tyske spørgsmål (om lempelser i sprogpolitikken i Slesvig). Den nationale stemning i Danmark er for krig og presser regeringen til en fastere politik.
      Sø-og handelsretten oprettes, Indre Mission stiftes.
      1862 Preussiske og engelske diplomater optager tanken om Slesvigs deling, men i Danmark er både regering og folkestemningen afgjort imod.
      Flåden får sine 2 første panserskibe bygget i England. Danmark har nu 43 dampskibe og handelsflåden er på 2.762 skibe.
      Christian 9. (1818-1906) Konge af Danmark 1863-1906
      1863 Frederik VII (Frederik Folkekær) dør pludseligt på Glücksborg Slot og efterfølges af Christian 9. (Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg).
      Konge af Danmark 1863 - 1906.
      Valgsprog: "Med Gud for Ære og Ret".
      Født 8. april 1818.
      Søn af Hertug Wilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glyksborg og Prinsesse Louise Caroline af Hessen-Kassel.
      Gift 26. maj 1842 med Prinsesse Louise af Hessen-Kassel (1817-98).
      Børn: Prinserne Frederik (8.), Vilhelm (Georg 1.), Valdemar og Prinsesserne Alexandra, Dagmar og Thyra.
      Da det stod klart, at Frederik 7. ikke ville efterlade sig arvinger, anerkendte stormagterne ved Londontraktaten 1852 hans slægtning Prins Christian, der tilhørte kongeslægtens glücksborgske linie, som hans efterfølger. Ved tronfølgeloven af 1853 udpegedes han formelt som tronfølger. Fra 1831 havde han haft fast ophold i København, hvor han havde skabt sig en karriere som officer i Hestgarden.
      Som den første Glücksborger tiltrådte Christian 9. i november 1863 sin regering i en yderst vanskelig situation. Den afdøde konge havde ikke nået at underskrive den netop vedtagne Novemberforfatning, dvs. en særlig grundlov for Danmarks og Slesvigs fællesanliggender, hvorved Slesvig i strid med stormagtsaftalerne knyttedes tæt til Danmark. Da den nye konge som følge deraf vægrede sig ved at sætte sit navn under den nye forfatning, blev hans danske sindelag især fra nationalliberal side højlydt draget i tvivl, og under dette pres valgte han da at skrive under. Kongens betænkeligheder viste sig imidlertid hurtigt alt for velbegrundede; resultatet blev krigen i 1864 og tabet af hertugdømmerne. Første del af hans regeringstid prægedes stærkt af denne nationale katastrofe.
      Kongens støtte til Højre og konsejlspræsident Estrup i de følgende årtiers forbitrede forfatningskampe gjorde ham til at begynde med upopulær i brede kredse af befolkningen; men gradvis voksede konge og folk alligevel sammen i en fælles bestræbelse på at få det bedste ud af den vanskelige situation efter 1864. Og da kongen i 1901 omsider bøjede sig for kravet om parlamentarisme og udnævnte en venstreregering, voksede hans popularitet stærkt. I de få tilbageværende regeringsår nød kongen således bred folkelig sympati for sin altid noble og stilfærdige optræden, og hans død i 1906 udløste almindelig landesorg.
      Denne udvikling skyldtes også dronning Louise, født prinsesse af Hessen-Kassel (1817-98, g. 1842). Fremsynet tilrettelagde hun døtrenes giftermål på en sådan måde, at det danske kongehus fik dynastisk forbindelse med de betydeligste europæiske fyrstehuse. Datteren Alexandra blev således gift med Edward 7. af England, Dagmar blev gennem sit ægteskab med zar Alexander III kejserinde af Rusland, og den tredje datter, Thyra, ægtede hertug Ernst August af Cumberland, der gjorde arvekrav på Hannover. Dertil kom, at kongens næstældste søn, Vilhelm, i 1863 overtog den græske trone under navn af Georg 1., mens kongens sønnesøn, Prins Carl, i 1905 blev norsk konge under navn af Håkon VII. Selv om disse mange forbindelser næppe fik bredere politisk betydning, kunne man især i 1880erne opleve det særsyn at se Europas betydeligste regerende fyrster sommer efter sommer samlet til hyggeligt familiekomsammen under de såkaldte Fredensborgdage hos "Europas svigerforældre", det danske kongepar.
      Diakonissestiftelsen oprettes. Mellemfortet og Prøvesten opføres. Den første sporvognslinje på det europæiske fastland oprettes gennem Frederiksberg alle.
      En opgørelse fastslår, at der i Københavns indre by er opstaldet mere end 3.000 kreaturer.

      1864 Novemberforfatningen træder i kraft 1. januar og den 16. sender Preussen og Østrig et ultimatum: Forfatningen må ophæves inden 48 timer. Natten til 1. februar går østrigske og preussiske ropper i et antal af 57.000 over Ejderen. Dannevirke rømmes den 5. februar og Dybbøl må opgives den 18. april efter tab på 4.700 mand, hraf 1.700 faldne og sårede. En dansk flådesejr den 9. maj ved Helgoland, hvori bl.a. deltog fregatten Jylland, får ingen større betydning.
      Ved freden i Wien den 30. oktober afstår Danmark de tre hertugdømmer. Landets areal reduceres fra 58.000 km2 til 39.000 km2, og landets befolkning går ned fra 2,5 mill. til 1,7 mill.
      Jernbanen København-Hilerød-Helsingør åbnes.
      1865 Rødding højskole nedlægges, lærerne fortsætter arbejdet i et bondehus i Askov.
      1866 Danmarks Riges gennemsete grundlov af 5. juni 1849 stadfæstes.
      Slesvig indlemmes i Preussen.
      Hedeselskabet oprettes på Dalgas.s initiativ. C.F.Tietgen grundlægger Det forenede Dampskibsselskab. Den første brugsforening (i Thisted) oprettes af præsten Christian Sonne. Hestgarden opløses.
      1867 En ny hærlov fastsætter en krigsstyrke på 60.000 mand.
      Der vedtages en landkommunallov, sogneråd indføres.
      1868 Det første panserskib bygges på Holmen.
      1869 Kronprins Frederik (8.) fejrer sit bryllup med den svenske prinsesse Louise, Karl 15.s eneste datter.
      1870 Danmark forbliver neutral under den fransk-tyske krig. Borgervæbningen og Livjægerkorpset ophæves.
      1871 Fra 1864 har befolkningen i Sønderjylland kunnet vælge mellem dansk eller tysk statsborgerskab. Fristen udløb 1870, og der begynder nu en udvandring af unge fra landsdelen. Tysk bliver skolefag.
      Det industrielle gennembrud, der fnder std i disse år, skaber et byproletariat. Elendige boligforhold og prisstigninger, der ikke modsvares af lønforhøjelser, forværrer situationen. Georg Brandes vækker furore med sine forelæsninger på universitetet. Dansk Kvindesamfund stiftes.
      1872 Politiet forbyder et arbejdermøse på fælleden. Arbejderlederne Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff nægter at efterkomme ordren og arresteres. Da mødet alligevel afholdes, kommer det til sammenstød med politi og husarer (Slaget på Fælleden). Burmeister & Wain omdannes til et aktieselskab. Der oprettes jernbanefærgefart over Lillebælt. Grundtvig dør.
      1873 Tuborgs fabrikker stiftes.
      1874 Godsejer C.A. Fonnesbech danner regering. Første nummer af Social-Demokraten udkommer.
      1875 Godsejer Estrup danner sin højre-regering. Det latinske alfabet indføres. Ved møntloven overgår Danmark til guldmøntfod, dalere og skillinger erstattes af kroner og ører, H.C.Andersen dør. Den sidste fattigskole nedlægges. Carlsberglaboratoriet oprettes.
      1876 Estrup opløser folketinget. Carlsbergfondet grundlægges af brygger J.C.Jacobsen.
      1877 Regeringen bestikker gennem politiet socialistlederne Pio og Geleff til at udvandre til Amerika, deres partiorganisation bryder herefter sammen. Stavnsbåndet ophæves, bønderkarle fra 14 til 36 år kan nu flytte frit.
      1878
      1879
      1880
      1881
      1882
      1883
      1884 Christiansborg brænder.
      1885 Maleren Niels Simonsen (1807-1885) dør. Konseilspræsident Estrup opretter sit lyseblå gendarmerikorps (opløses igen 1894).
      1896 Levende billeder vises for første gang i København.
      1899 En husmandslov resulterer i oprettelse af statshusmandsbrug.
      1900 I fortsættelse af septemberforliget vedtages lov om en permanent voldgift. De første grammofonplader kommer til landet. Politiets centralbureau for identificering (CfI) oprettes. Silkeborg, Løgstør og Nørre Sundby får købstadsrettigheder.
      1901 Lov om hemmelig afstemning gennemføres. Ved valget den 3. april vinder reformpartiet 13 mandater og har dermed 76 af 114 mandater. Højre går ned til 8 mandater og opgiver kampen. Christian IX udnævner en venstreregering under ledelse af J.C. Christensen. Systemskiftet vækker en bølge af begejstring i hele landet.
      Provinshandelsforeningerne dannes. Arbejds- og Fabrikstilsynet oprettes tillige med Arbejdsrådet. Ny Carlsbergfondet oprettes.
      1902 Husmændene, hvis økonomiske interesser ikke falder sammen med godsejernes, begynder at skille sig ud fra den officielle venstrepolitik.
      De samvirkende sjællandske husmandsforeninger stiftes.
      Første trådløse telegram modtages 12. maj i København. De fleste sporvogne er nu elektrificerede.
      1903 Regeringen gennemfører en skattereform: hartkornsskatterne og tienden forsvnder, og der indføres ejendomsskyld, formue- og indkomstskat.
      Lov om oprettelse af menighedsråd vedtages. I august dukker den første automobildroske op i København.
      1904 Under den japansk-russiske krig indkalder krigsminister, oberst W.H.O.Madsen uden bemyndigelse 1.500 mand til søforterne. På initiativ af chefen for Københavns opdagelsespoliti, inspektør Henrik Madsen, indføres fingeraftryksmetoden, fra 1908 i brug over hele landet.
      Danmarks første biograf Cosmorama åbner i København. De første støvsiugere kommer til landet. Det vedtages at genopbygge Christiansborg og at byge en ny personbanegård og et rigshospital. Ekstrabladet begynder at udkomme.
      1905 J.C.Christensen danner sit første ministerium, hvor han tillige selv er forsvarsminister. Det radikale Venstre stiftes. Med lrs. Carl Theodor Zahle som formand. Justitsminister Alberti får mod protest indført pryglestraf for volds- og seksualforbrydelser.
      Norge opløser unionen med Sverige, Frederik VIII.s søn carl vælges til Norges konge som Håkon VII.
      Skoleskibet Georg Stage sejles i sænk af et engelsk dampskib i Hollænderdybet, 22 elever omkommer.
      1906 Christian IX dør 29. januar og efterfølges af sønnen Frederik VIII.
      Den første flyvning i Europa med en masine, der er tungere end luft, foretages af Jacob Christian Ellehammer på Lindholm nord for Lolland. I København ses de første bananvogne på gaden. Lurmærket smør markedsføres.
      1907 Lov om anerkendte arbejdsløshedskasser. Lov om indførelse af metersystemet. Det forbydes at holde køer i forbindelse med brændevinsbrænderi i København.
      Frederiksværk bliver købstad.
      1908 En ny kommunallov, hvorved kvinder og tyende får valgret, vedtages. Justitsminister Alberti melder sig selv tilpolitiet og tilstår bedragerier over for Den sjællandske Bondestands Sparekasse og Smøreksportforening for henved 15 mill. kr. Han idømmes 1910 8 års tugthus. Der oprettes et ministerium for handel og søfart.
      Den første tuberkulosestation oprettes. Burmeister & Wain anlægger Danmarks første stålværk.
      1909 C. Th. Zahle danner regering.
      Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet oprettes. Industrirådet dannes. Spejderbevægelsen kommer til Danmark. Danmarks første undervandsbåd går ind i Flådens leje.
      1910 Den fynske friskolemand Klaus Berntsen danner ny venstreregering. Venstregrupperne forenes til et samlet venstre.
      De gamle milepæle på landevejene fra København afløses af kilometersten. Kraks blå bog udkommer for 1.ste gang.
      1911 Den nye hovedbanegård indvies. Den første kvinde docerer i september ved Københavns Universitet.
      1912 Under et ophold i Hamborg afgår Frederik VIII pludselig ved døden, og hans søn Christian X bliver konge.
      Christian 10.
      Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm.
      Konge af Danmark 1912 - 1947 og af Island til 1944.
      Valgsprog: "Min Gud, mit Land, min Ære".
      Født 26. september 1870.
      Søn af Frederik 8. og Dronning Lovisa.
      Gift 26. april 1898 med Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin (1879-1952).
      Børn: Prinserne Frederik (9.) og Knud.
      Som den første i den glücksborgske linie var han født som tronarving og blev derfor grundigt forberedt til kongegerningen. I 1889 tog han som den første tronarving nogensinde studentereksamen. Hans efterfølgende uddannelse var imidlertid i samklang med familietraditionen militært præget, hvilket satte sig så dybe spor i hans personlighed, at han siden opfattede sig selv som soldat med liv og sjæl. Ved faderens død i 1912 efterfulgte han denne på tronen. Hans lange regeringstid indrammedes således af de to verdenskrige.
      Til at begynde med havde Kongen lidt vanskeligt ved at finde sig til rette med den parlamentariske statsskik, som var blevet knæsat ved Systemskiftet i 1901. Det førte til flere sammenstød med de politiske ledere kulminerende med statsminister Zahles tilbagetræden efter en ophedet ordveksling med Kongen og den efterfølgende Påskekrise i 1920, der i nogle kritiske dage bragte monarkiets fortsatte eksistens i fare. Derefter accepterede Kongen fuldt ud sin konstitutionelle rolle, og han handlede aldrig siden uden fuld parlamentarisk rygdækning. I 1930rnes urolige politiske klima stod han fast bag regering og rigsdag i kampen mod de totalitaristiske bevægelser.
      Grundlaget for Kongens senere position som nationalt samlingssymbol blev lagt ved festlighederne i forbindelse med genforeningen med Nordslesvig i 1920 og styrket ved kongeparrets mange rejser ud i landet. Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af tyske tropper vandt han stor folkelig hengivenhed ved uden afbrydelse at fortsætte sine daglige rideture i Københavns gader. Den høje, ranke kongeskikkelse til hest og Kongens værdige, men afmålte optræden over for besættelsesmagtens repræsentanter blev i besættelsesårene selve symbolet på ukuelighed og på samhørighed mellem konge og folk. Kongens 70-års fødselsdag få måneder efter besættelsens begyndelse blev en stor folkelig manifestation af disse følelser.
      I oktober 1942 styrtede Kongen imidlertid med hesten under den daglige ridetur. Dette forårsagede en varig svækkelse af hans helbred, og derefter viste han sig kun sjældent offentligt. Rigsdagens genåbning den 9. maj 1945 overværede han bundet til en kørestol, tydeligt svækket. Den 20. april 1947 sov han stille ind. På Castrum Doloris var hans kiste smykket med et frihedskæmperarmbind.

      M/S Selandia (Sjælland) var verdens første oceangående skib, som ikke brugte dampkraft. Det blev bygget for Østasiatisk Kompagni i 1912 af Burmeister & Wain i København, som siden 1897 havde haft licens på udviklingen af dieselmotorer. Grev Zeppelin lander med luftskibet Hansa på Kløvermarken ved København. Politikens Hus på Rådhuspladsen indvies. Militæret åbner en flyveskole.
      1913 Socialdemokratiet bliver ved valget med 107.000 stemmer landets største, men da stemmerne er koncentreret om de større byer, får prtiet færre mandater end venstre. C.Th.Zahle danner sin 2.den regering.
      Der gennemføres lov om enkeforsørgelse og arbejderbeskyttelse. Herning bliver købstad. Jernbanekatastrofe ved Bramminge, 15 mennesker omkommer, deriblandt socialdemokraten Peter Sabroe.
      1914 Regeringen opløser landstinget. Ved krigsudbruddet undlader Danmark at mobilisere og nøjes med indkaldelse af en sikringsstyrke, hvilket gør et godt indtryk i Berlin. Der udsendes en neutralitetserklæring, men på tysk opfordring mineres de danske farvande.
      Statens filmcensur oprettes. Juletræet på Københavns Rådhusplads tændes for første gang.
      1915 Den lige og almindelige valgret indføres. Valgretsalderen til folketinget bliver 25 år, til landstintet 35. Benævnelsen konsejlspræsient afløses af statsminister. Højregrupperne sammensluttes til det konservative folkeparti.
      Københavns sidste hestesporvogn Hønen kører sin sidste tur den 13. juni gennem Nørrebrogade. Krydseren Valkyrien sendes til Vestindien, hvor der frygtes opstande.
      1916 Salget af de vestndiske øer tages op påny. Ved den første folkeafstemning, hvor kvinderne har valgret, afgives der 284.000 stemmer for salget af kolonierne, 158.000 imod. Salgssummen udgør 87 mill. kr.
      Ved gennemførelsen af en retsplejereform (i kraft 1919) opfyldes et af løfterne fra junigrundloven, idet adskillelsen mellem den udøvende og den dømmende magt bliver fuldstændig. Offentlighed og mundtlighed i retsplejen indføres, nævningeinstitutionen oprettes.
      1917 Tyskland erklærer den uindskrænkede ubådskrig og blokaden forstærkes. Den danske forsyningssituation forværres alvorligt. Den 5. april går Amerika ind i krigen. Landbrugets situation forværres på grund af mangel på foder- og gødningsstoffer. Skatter og afgifter forøges, en midlertidig tillægsafgift lægges på øl, spiritus og tobak. Kort på mel og brød indføres, brændsel og belysningsmidler rationeres.
      Den 31. marts overdrages Sct. Thomas, Sct. Crois og Sct. Jan officielt til USA.
      Struer får købstatsrettigheder.
      1918 Danmark anerkender Finlands selvstændighed. Det kommunistiske parti stiftes. Under krigen har søfarten lidt et tab på 667 omkomne søfolk og sibe på ialt 282.000 tons. 6.000 dansksindede slesvigere er faldet i krigen på tysk side.
      Island anerkendes som selvstændig stat, kun med konge fælles med Danmark. En alvorlig influenza-epidemi (den spanske syge) udbryder og kræver mange dødsofre.
      1919 Versailles-traktaten fastslår den slesvigske befolknings ret til ved afstemning at afgøre sit nationale tilhørsforhold. Der er stemning i danmark for en grænse ved Dannevirke. Navnlig ønsker man Flensburg tilbage.
      8-timers arbejdsdagen indføres ved overenskomst. Ved lov overgår len og stamhuse til fri ejendom, størstedelen af den derved indvundne jord udstykks til husmandsbrug. Danmarks Retsforbund stiftes. Ved en jernbaneulykke ved Vigerslev omkommer 41 personer, medens 27 kvæstes alvorligt.
      1920 Afstemningen i Sønderjylland finder sted 10. februar og 14. marts. Området er delt i 2 zoner. I den nordlige zone afgives 75.431 stemmer for Danmark og 25.319 for Tyskland. I den sydlige zone 2 stemmer 12.800 for Danmark, men 51.724 for Tyskland. Grænsen kommer herefter til at følge linien mellem afstemningszonerne. I Flensburg får tyskerne 27.081 stemmer, danskerne 8.944. Nordslesig overdrages den 15. juni og den 10. juli rider kong Christian X over grænsen på den nok så berømte hvide hest, ledsaget af sine sønner, prinserne Frederik og Knud.
      Venstre danner regering med Niels Neergaard som statsminister. Danmarks Riges Grundlov af 5.juni 1915 vdtages.
      Det danske Luftfartsselskab stiftes som det første flyselskab i Europa. Postgirosystemet indføres. Den første benzintank åbner i København.
      1921 Efter krigen følger stærkt faldende priser, arbejdsløsheden stiger katastrofalt.
      Der vedtages en sygekasselov, invaliderentelov og lærlingelov. Arbejdsdirektoratet og arbejdsløshedsfonden oprettes.
      Brønderslev får købstatsrettigheder.
      1922
      1923
      1924
      1925
      1926
      1927
      1928
      1929
      1930
      1931
      1932
      1933
      1934
      1935
      1936
      1937
      1938
      1939
      1940 Året begynder med en voldsom kuldeperiode, der varer fra 15. januar til 21. februar. Den 9. april overskrider tyske tropper den dansk-tyske grænse og Danmark besættes. På dansk side var der efter mindre træfninger ved grænsen tale om 13 faldne og 24 sårede. Besættelsen medfører en række økonomiske besværligheder. Inflationen fortsætter med øget kraft. Arbejdsløsheden stiger og er for året som helhed 24 %. En række livsfornødenheder underlægges rationering, således franskbrød, smør, kaffe, brændsel og sæbe. Der indføres maksimalpriser på bl.a. brød.
      Grundtvigskirken indvies.




      1941
      1942
      1943
      1944
      1945 Danske frihedskæmpere på Jernbanegade i Fredensborg den 5. maj.
      1946
      Frederik 9. (1899-1972) Konge af Danmark 1947-1972
      1947 Frederik 9.
      Konge af Danmark 1947 - 1972.
      Valgsprog: "Med Gud for Danmark."
      Født 11. marts 1899.
      Søn af Christian 10. og Dronning Alexandrine, født hertuginde af Mecklenburg-Schwerin.
      Gift 24. maj 1935 med Prinsesse Ingrid, f. 1910, datter af Kronprins Gustav Adolf, senere Kong Gustav 6. Adolf af Sverige (1882-1973) og Kronprinsesse Margaretha (1882-1920).
      Børn: Prinsesserne Margrethe (II), Benedikte og Anne-Marie.
      Kongens regeringstid var sammenfaldende med en af de største og hurtigste omstillingsperioder i Danmarks historie. Det danske samfund sprængte i denne årrække det knaphedsprægede landbrugssamfunds snærende rammer og udviklede sig i rivende hast hen imod et velfærdssamfund præget af overflod. Samtidig blev den ældre neutralitetspolitik i lyset af 2. verdenskrigs erfaringer afløst af en aktiv alliancepolitik, og som konsekvens af 1960ernes højkonjunktur kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet og opnåede på afgørende punkter den ligestilling, som deres mødre og bedstemødre længe havde kæmpet for. Danmark blev kort sagt moderne, og det stillede helt nye krav til monarkiet og dets tilpasningsevne.
      Taktfuldt bistået af dronningen gennemførte Frederik 9. med sikker fornemmelse for tidens krav omstillingen af monarkiet fra en fjern, ophøjet institution til et sammenfattende symbolsk udtryk for den standsudjævning, der var en følge af moderniseringen.
      I væremåde var Kongen djærv og ligefrem og ejede tillige en medfødt evne til at omgås mennesker med naturlig venlighed og varme uden at give afkald på den værdighed, der hørte kongegerningen til. Dertil bidrog også hans uddannelse i søværnets forpligtende, men uformelle miljø, som han hele livet følte sig særligt knyttet til. Inden han blev konge havde han opnået rang af kontreadmiral og havde haft flere chefkommandoer. Dertil kom også Kongens udprægede kærlighed til musikken.
      I kraft af den afslappede og kærlige omgangsform i den kongelige familie, som kongeparret i modsætning til tidligere gerne lod offentligheden få indblik i, blev denne i Frederik 9.'s regeringstid et populært spejlbillede på den danske kernefamilie, således som den udviklede sig i takt med moderniseringen. Kort efter at Kongen havde holdt sin nytårstale til nationen ved årsskiftet 1971/72, blev han alvorligt syg. Hans død efter et kort sygeleje føltes som et stort tab af den danske befolkning, der i en grad, som ikke tidligere var set, havde taget Kongen og hans familie til hjertet.

      1948
      1949
      1950
      1951
      1952
      1953
      1954
      1955
      1956
      1957
      1958
      1959
      1960
      1961
      1962
      1963
      1964
      1965
      1966
      1967
      1968
      1969
      1970
      1971
      Margrethe 2. (1940- Dronning af Danmark 1972-
      1972 H.M. Dronningen
      Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid, Hendes Majestæt Dronningen, blev Danmarks Dronning i 1972. H.M. Dronning Margrethe 2. er født den 16. april 1940 på Amalienborg, som datter af Kong Frederik 9. (død 1972) og Dronning Ingrid, født prinsesse af Sverige (død 2000). Dronningens valgsprog er "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke".
      Døbt og konfirmeret
      Dronningen er døbt den 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret den 1. april 1955 på Fredensborg Slot.

      Tronfølgeloven
      Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, og H.M. Dronning Margrethe 2. blev ved tronbestigelsen den 14. januar 1972 Danmarks første regent i medfør af den nye Tronfølgelov. Se dette filmklip med Dronningen der i samtale med Piet van Deurs fortæller om tronskiftet.
      Optaget i Statsrådet
      Den 16. april i 1958 blev Tronfølgeren Prinsesse Margrethe optaget i Statsrådet, og Tronfølgeren ledte herefter statsrådsmøderne under Kong Frederik 9.'s fravær.
      Bryllup
      Den 10. juni 1967 blev Tronfølgeren gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev H.K.H. Prins Henrik af Dan

    Died:
    • Y